Islam

Ordet taqiyyah (skrives også som: taqiyya eller taqiya) danner rødder i ordene waqa og yaqi på arabisk, som betyder at ‘værne om’ eller beskytte en selv’ – til tider også oversat som dissimulering (at skjule ens tro) eller foregivelse. Ordet har samme rodbogstaver som ‘taqwa’ (fromhed, eller frygte Gud). Der er således intet belæg i at oversætte taqiyyah til at skjule eller lyve, selvom begge handlinger kan være nødvendige for at beskytte en selv mod skade – både fysisk og psykisk.

Jeg vil give en introduktion til begrundelsen for taqiyyah, som primært hviler på tre koranvers, hvorefter jeg vil give en kort introduktion til de forskellige former for taqiyyah. Sidst vil jeg afslutte med en kort note til sunni muslimer, som generelt har et forringet billede af hvad taqiyyah egentlig går ud på.

Læs resten af dette indlæg »

På arabisk betegner raj’a at vende ’tilbage’ eller ‘retur’. Indenfor shiitisk termonologi anvendes termen til betegnelse af den gruppe af muslimer som vil vende tilbage (til denne verden, før dommedagen) sammen med den skjulte Imam, Al-Mahdi. Beviser for jf. fremhæves primært ud fra fortolkninger (tafsir) af koranen og traditioner (hadith). I kapitlet ‘Myrerne’ (an-Naml) af koranen står følgende to vers – koranoversættelse af Ellen Wulff, vers [27:83, 87]:

Ud fra de islamiske retsskoler kan man opdele muslimer i shia og sunni muslimer, hvor hver retsskole forgrenes i flere afgrene med hver deres sæt af islamiske love. Oftest når man snakker om fleksibelt ægteskab (mut’ah) betegner man det som værende tilladt indenfor shiisme men ophævet indenfor sunnisme. Groft sagt er denne opdeling korrekt, dog skal det ikke gå ubemærket at visse sunni muslimer stadig anser fleksibelt ægteskab som værende gyldig.

Selvom der er uenighed om gyldigheden af fleksibelt ægteskab i det 21. århunderende, var der i begyndelsen af islam konsensus både blandt sunni og shia muslimer om gyldigheden af fleksibelt ægteskab. Der er bl.a. her klar konsensus blandt de gamle eksegeser/koranfortolkninger (tafsir) af koranen, at fleksibelt ægteskab et blevet gjort tilladt i koranen – koranoversættelse af Ellen Wulff vers [4:24]:

Læs resten af dette indlæg »

Ligesom man indenfor sundhedsplejen, militæret, universiteterne, institutter osv. har forskellige titler til personerne, findes dette fænomen også indenfor islamisk lære. Til tider bliver der spurgt ind til:

Hvordan er forholdene mellem disse titler [indefor islamisk lære] og hvilken titel har højere/mindre status end andre – og hvordan opnås disse titler?

Igennem denne korte artikel gives en kort intro til, hvordan dette hænger sammen:

Ordet Ayatullah er en mere moderne term. Det blev først anvendt i begyndelsen af 1900 tallet. Stor Ayatullah (eng., Grand Ayatullah | arb., Ayatollah al-Uzma) er et begreb, som er synonym med en Marje Taqleed, og er således en højere status end Ayatullah. Hujjatul Islam (bogstaveligt oversat, ‘islamisk bevis/autoritet’) er en meget lavere titel end Ayatullah, denne gives bl.a. til studerende på islamiske universiteter (hawza illmiyaa) og opefter. Dog har man ikke opnået status som mujtahid, hvis man er hujjatul islam. For at illustrere dette på en bedre måde, vil jeg prøve at lave en liste over hhv. de begreber/titler, der gives til islamiske lærde og deres status:

1. Store Ayatullah synonym med Marje Taqleed. Højeste status man kan opnå.
2. Allamah
3. Ayatullah, nogle gange også refereret til som Marje.
4. Mujtahid. (ca. 20-30 år fuldtidsstudie)
5. Hujjatul Islam wal muslemin
6. Hujjatul Islam
7. Shaykh (ca. 6 år fuldtidsstudie)

Listen skal kun tages som en tommelfinger regel, da titlerne til tider bliver brugt meget løst; nogle kan eksempelvis mene, at en person er Ayatullah, hvor andre kun ser ham som værende senior lærd (mujtahid).

Indenfor shia islam kan en person være af to typer, en følger eller en som følges:

1. Muslimen har opnået status som mujtahid og kan følge sin egen fortolkning
2. Muslimen besidder ikke nok viden indenfor islam og skal således udføre taqleed (arb., følge) en lærd.

Enhver muslim, der ønsker at være shaykh eller derover kan indskrive sig selv på islamisk universitet (hawza ilmiyya) – de største og mest popolære af dem findes bl.a. i Iran (Qom), Irak (Najaf), Syrien (Damaskus), England (London), USA.

Oftest er det gratis at indskrive sig og man modtager støtte, så man stadig kan forsørge familien – minder lidt om SU reglerne for unge i uddannelse i Danmark. På det islamiske universitet lærer man bl.a. følgende emner:

• Mantiq (Logik)
• Usul al-Fiqh (Principper indenfor lovgivning)
• Fiqh (lovgivning)
• Tafsir al-Qu’ran (Fortolkning af Koranen)
• ‘Ulum al-Qu’ran (Videnskab indenfor Koranen)
• ‘Ilm al-Hadith (Studiet af Hadith [Traditioner/rapporter/beretninger])
• ‘Ilm ar-Rijal (Videnskab om berettere)
• Tarikh (Historie)
• Aqid / Kalam (Teologi)
• Lugha (Sprog studie)
• Falsafa (Islamisk filosofi)
• ‘Irfan (Islamisk mystik)
• Qawa’ed (Arabisk grammatik)

Ligesom man på universiteter i Danmark har Bachelor, Kandidat og Ph.d. grad, som er en form for niveau opdeling, er der en ligende opdeling på de islamiske universitet:

• Muqaddimaat (Introduktion niveau)
• Sutooh (Øvre eller højre niveau)
• Bath Kharij (Individuel research)
• Ijtihaad (Udledning af lovgivning)

Når man er nået det højeste niveau, anses personen som værende mujtahid. Ved bl.a. at studere yderligere, undervise og udgive værker, som anerkendes, kan vedkommende opnå status som Ayatullah. Hvis han selv ønsker, at folk skal kunne følge ham (så han anses som Stor Ayatullah / Marje Taqleed), skal der en godkendelse til af to nulevende Stor Ayatullaher.

Folk som ikke er mujtahid, kan selv vælge, hvem man vil følge som en lærd – ud fra kriteriet at man anser ham som værende den mest lærde. Den måde hvorpå man kan undersøge, hvad en Stor Ayatullahs holdning er til forskellige lovgivninger, er bl.a. ved at læse hans Risalah (Udledte fatwa [af den given lærd]) – indenfor de sidste par år er disse også kommet på nettet (oversat til utallige sprog) så folk kan tilgå disse.
I sidste ende handler det nemlig om popularitet, når man vælger ens lærd — dette danner både grundlang i politiske synspunkter af den lærd og hans niveau af viden indenfor islam.
Det er vigtigt at understrege, at selvom en Stor Ayatollah kan have en bestem politisk holdning, er det ikke et krav at følgeren (mugel-lid) følger ham i disse punkter – det er op til den enkelte. Mange vælger dog en Stor Ayatollah bl.a. pga. hans politiske synspunkter.