Islam

Termen bada’ beskriver ‘en eller flere ændringer i skæbnen’. Bogstaveligt kan bada’ bedst oversætte til ‘fremkomst’, i den henseende at man fremkommer til en ændring i handling, ud fra en ny intention man ikke havde tidligere. En udledning, bada-li, anvendes til at udtrykke at man har ændret mening om noget (bogstaveligt ‘det har ændret sig for mig’). Indenfor islamisk retsvidenskab (fiqh) anser alle retsskoler bada’ som værende et princip af religionen, selvom ikke alle anvender denne term bada’ til beskrivelse af dets indhold. Denne ordkløveri ændrer ikke vilkårene; for det afgørende er dets betydning, og det væsentlige er indholdet [af termen] og ikke dets navn.

Læs resten af dette indlæg »

Indenfor islam snakker man ikke om at konvertere til islam, men at revertere til islam, idet man anser alle mennesker som værende født muslimer. At konvertere indebære at der ændres fra en tilstand til en anden, hvor revertere betegner at vende ’tilbage til den oprindelige’ tilstand. Koranen beskriver jf. – koranoversættelse af Ellen Wulff, vers [30:30]:

Når koranen siger “ifølge den natur (arabisk: fitrah), hvori Gud har skabt mennesket!” menes der, at alle mennesker pr. natur er født med troen på Guds enhed. Dette bekræftes også i traditionerne, hvor der ydermere gives en breddere forklaring af ordet fitrah.

Læs resten af dette indlæg »

Ud fra de islamiske retsskoler kan man opdele muslimer i shia og sunni muslimer, hvor hver retsskole forgrenes i flere afgrene med hver deres sæt af islamiske love. Oftest når man snakker om fleksibelt ægteskab (mut’ah) betegner man det som værende tilladt indenfor shiisme men ophævet indenfor sunnisme. Groft sagt er denne opdeling korrekt, dog skal det ikke gå ubemærket at visse sunni muslimer stadig anser fleksibelt ægteskab som værende gyldig.

Selvom der er uenighed om gyldigheden af fleksibelt ægteskab i det 21. århunderende, var der i begyndelsen af islam konsensus både blandt sunni og shia muslimer om gyldigheden af fleksibelt ægteskab. Der er bl.a. her klar konsensus blandt de gamle eksegeser/koranfortolkninger (tafsir) af koranen, at fleksibelt ægteskab et blevet gjort tilladt i koranen – koranoversættelse af Ellen Wulff vers [4:24]:

Læs resten af dette indlæg »

Fleksibelt ægteskab (mut’ah, mut’a, mutah, muta, persisk: sigheh) betegner en tidsbestemt ægteskabskontrakt, som kan indgås mellem en mand og en ugift kvinde efter at have nået til enighed om varigheden af ægteskabet og en medgift til kvinden. I modsætning til permanent ægteskab (nikah) findes der ikke skilsmisse indenfor mut’ah, idet ægteskabet ophører, når tidsfristen er udløbet.

På dansk oversættes ordet mut’ah til tider som ‘midlertidigt ægteskab’, som er en ringe oversættelse. Ordet muwaqqat (som beskriver mut’ah) betyder ikke ‘midlertidigt’ men rettere ‘tidsbestemt’. Ydermere er ordet ’midlertidig’ misledende, da det hentyder at ægteskabet ikke kan forsætte i en længere tidsfrist end den allerede aftalte tidsfrist. En mere teknisk passende oversættelse vil således være ‘tidsbegrænset/tidsbestemt ægteskab’. Igennem teksten har jeg dog valgt at oversætte det til en mere praktisk beskrivelse af termen mut’ah – nemlig som ‘fleksibelt ægteskab’. Dette er bl.a. også i konsensus med andet islamisk materiale omhandlende emnet.

De fire sunnitiske og den ene shiitiske retsskoler anerkender alle, at fleksibelt ægteskab er en del af religionen islam. Sunni muslimer anser, at fleksibelt ægteskab blev efter en vis periode ophævet, hvor shia muslimer stadig anser det som værende gyldig og gældende indenfor islamisk retspleje.

Igennem artiklen vil jeg kaste lys på begrebet ’shia’, og hvad termens primære og sekundære betydning dækker over. Derefter kommer jeg lidt ind på, hvad vi i daglige tale forstår ved begrebet ’shia’. Efterfølgende gives et indblik i, hvor mange og hvor i verden shia muslimer befinder sig. Et skøn på hvor mange muslimer i Danmark findes også nederst i artiklen.

Læs resten af dette indlæg »

Religion har ændret status og rolle i det vestlige samfund. Der er på mange måde sket et skrift fra en helte- til en skurkerolle. I mange menneskers øjne er religionen syndebukke for alt, hvad der er ondt og forkert. Noget af forklaringen kan være, at folk har glemt religions bidrag til verden, og at mediebilledet nu farves af alle de uønskede og uventede negative konsekvenser. I et materielt set rigt samfund som Danmark er det naturligt, at interessen svinder over i en sådan retning; grundlæggende materielle behov er sikret, og folk bliver naturligt mere optaget af miljø og egen sundhed.

Informationsalder er præget af hurtige svar og løsninger, uden et dybere kendskab til det bagvedliggende, der faktisk gør det svært at forstå ting i større sammenhæng. Derfor skaber det en afstand, der let kan glide over i fremmedgørelse og fjendtlighed. Samtidig findes der stærke strømninger i vores samfund, der indebærer, at man sætter spørgsmålstegn ved vedtagne sandheder, hvad enten det drejer sig om religion, politik, kunst etc. En fælles betegnelse for denne strømning kvalificeres som postmodernisme – som både har positive og negative konsekvenser, men som ikke desto mindre udgør en trussel mod videnskab, rationalitet og religion, der forudsætter at det er muligt at skelne mellem rigtigt og forkert.

Læs resten af dette indlæg »

Der er beretninger i både sunnitiske og shiitiske kilder (hadith) omkring tolv kaliffer eller efterfølgere af profeten Muhammad. Alle fem sunni traditionssamlinger – al-Bukhari, al-Muslim, al-Tirmidhi, Abu Dawud og Ahmad ibn Hanbal har rapporteret igennem forskellige kæder af beretter fra Jabir b. Samurah at de hørte profeten Muhammad sige:

Islam vil forsætte i sin værdighed, så længe der er tolv efterfølgere (eller ‘der er tolv prinse’, i ordene af al-Bukhari). Derefter hørte han [beretteren] noget som han ikke kunne forstå, hvorefter han spurgte sin fader; som svarede at profeten [Muhammad] sagde, ‘De er alle fra [stammen] Quraysh’.

I en anden tradition (hadith) er proften Muhammad citeret for at sige:

“Denne sag vil aldrig udløbe før tolv kaliffer har tråd frem – alle er fra Quraysh.”

Et tredje sted læser vi:

“Denne nation (ummah) har tolv beskyttere; dem som forlader dem har ikke skadet dem og de er alle fra Quraysh.”

Der findes en lang række ligende traditioner som er berettet med en anden ordlyd, og igennem historiens gang ser det ud som om ingen har stillet spørgsmål ved jf. autoritet. Hvad der har skabt forvirring blandt de retslærde er identiteten og navene af disse tolv efterfølgere.

I sin eksegese af Sunan af al-Tirmidhi indrømmer Ibn al-Arabi, at meningen med denne hadith ikke kunne forstås. Han skriver:

“Vi har talt herskerne [eller: lederne] efter profeten Muhammad; de er Abu Bakr, Umar, Uthman, Ali, Hasan, Mu’awiyah, Yazid, Mu’awiyah b. Yazid, Marwan, Abd al-Malik, ….” hvor han fortsætter optælling med de efterfølgende 33 herskere. Han siger derefter, “Hvis vi skulle tage de første tolv kronologisk, så ville den tolvte være Sulayman ibn Abd al-Malik, men hvis vi har den sande mening af en kalif i sindet, efterlader det os kun med fem [kaliffer]; disse er de fire Retledte Kaliffer (al-khulafa al-rashidun) plus Umar ibn Abd al-Aziz; Jeg kan [således] ikke finde nogen mening med denne hadith.”

På den anden hånd er al-Suyuti uenig med denne konklusion. Ifølge hans holdning er hensigten med denne hadith klar, nemlig at der eksisterer tolv retfærdige kaliffer indenfor Islam, som tidsmæssigt er spredt fra bortgangen af profeten Muhammad til dommedag. Her hentyder han, at de tolv retfærdige kaliffer ikke nødvendigvis vil komme i en kronologisk rækkefølge, og at den tolvte kalif vil være den ventede Mahdi fra ‘Husets Folk’.

Det kan være interessant at belyse de forskellige holdninger af denne beretning yderligere – dette vil dog kræve en separat artikel, eftersom enhver fortolker af hadith har sit eget personlige syn.

Shiaislam har på den anden hånd ingen tvetydighed i forståelsen af denne hadith. Her forbindes denne gruppe af traditioner med et andet sæt af beretninger, hvor profeten Muhammad udtrykker vigtigheden af sine efterfølgeres og families status – disse refereret til som ‘Husets Folk’ (ahlul bayt).

Det er berettet under flere forskellige omstændigheder, at profeten Muhammad har sagt at Guds Bog [Koranen] og sine ‘Husets Folk’ er to værdigfulde ting som han efterlader sig, disse vil aldrig adskilles og sin nation (ummah) ville aldrig gå afveje så længe de holder fast ved dem.

I kommentarer til denne hadith, læser vi bl.a. at Ibn Hajar konstanter at traditionen er berettet i talrige kæde af beretter fra mere end 20 fæller, nogle som hørte det i Arafah, andre i Medina ved profeten Muhammads dødsleje, andre ved Ghadir Khum og stadig nogle andre i returrejsen af profeten Muhammad fra al-Ta’if. Efterfølgende siger han:

Der er ingen modsætninger mellem disse beretninger – i henhold til vigtigheden af statusen af Bogen [Koranen] og Husets Folk har profeten Muhammad understreget denne erklæring i alle ovenstående lokationer.

Selvom disse og mange andre traditioner af ligende karakter er berettet i både sunni og shia traditionssamlinger, er det kun shiamuslimer der tager disse erklæringer til dens fulde konklusion. Shiisme har bl.a. altid fordømt de grupperinger, der vender det døve øre til udledningen af disse beretninger.

Der er berettet, at profeten Muhammad sagde:

“Eksemplet af min ahlul bayt er ligesom det af Noas Ark; Dem der går ombord på det er reddet, og dem der bliver tilbage drukner.”

Den fjerde kalif Ali ibn Abi Talib har bl.a. sagt:

Hav din øjne på ahlul bayt af din profet og tag deres retningen og følg i deres fodspor; for de leder dig aldrig uden vejledning og tager dig ikke tilbage for ødelæggelse. Således, hvis de sætter sig, sætter du dig og hvis de rejser sig op så rejser du dig op; gå ikke i forkøbet af dem og fald ikke bagved dem for det vil være din fortabelse.

Ved at sammensætte disse informationerne om de tolv kaliffer og Husets Folk, er den logiske konklusion at de tolv kaliffer vil være fra profetens familie. Selvom mainstream sunniislam har udviklet sig i en helt anden retning, ses det fra spredte rapporter, at en ligende konklusion også er blevet draget i visse sunnitiske kilder. Eksempelvis fra den velkendte Imam Ibrahim ibn Muhammad ibn Hummawayh al-Juwayni (d. 730 AH), som havde succes med at reverterer den daværende mongolske konge Ghazan Shah til islam – han rapporterede fra vegne af Ibn Abbas at profeten sagde:

“Jeg er hoved [eller: øverste instans] af alle profeter og Ali ibn Ali Talib er hoved [eller: øverste instans] af efterfølgerne, og efterfølgerne efter mig er tolv – hvoraf den første er Ali ibn Abi Talib og den sidste er al-Mahdi.”

Han beretter yderligere fra profeten:

“Ali og jeg og Hasan og Hussain og ni andre fra Hussains slægt er alle renset og pletfrie.”

Shiaislam har ingen yderligere reservationer i at forbinde disse to sæt af beretninger sammen. Her konkluderes der ikke kun at tolv efterfølgere eller kaliffer fra profeten familie, Husets Folk, vil komme – men slægtlinjen, deres navne og personlige attributter klargøres. I henhold til disse beretninger er kalifferne efter profeten Muhammad, altså Imamerne, fra en smallere gruppe af stammen Quraysh; dette er gennem profetens datter Fatima og hendes mand Ali ibn Abi Talib. Efter Ali er det deres to sønner Hasan og Hussain, hvor det herfra er ni personer fra slægtlinjen af Hussain. Disse er: Ali søn af Hussain, Muhammad søn af Ali, Jafar søn af Muhammad, Musa søn af Jafar, Ali søn af Musa, Muhammad søn af Ali, Ali søn af Muhammad, Hasan søn af Ali, og den tolvte Muhammad, søn af Hasan; også kendte som Mahdi som stadig er i okulation. Sådanne kilder findes i en række shiitiske traditionssamlinger.

Udover talrige beretninger fra profeten Muhammad indenfor shiitiske traditionssamlinger, rapporterer bl.a. al-Khazzaz mange traditioner fra mere end 20 fæller i samme aspekt. I en af disse traditioner beretter han fra Masruq (døde 63) som sagde:

Vi var sammen med Abdullah ibn Mas’ud og sammenlignede vores kopi af koranen med hans, da pludselig en ung mand spurgte: ‘Har jeres profet informeret jer om hvor mange efterfølger der vil være efter ham?’ Ibn Mas’ud, som klart var blevet overrasket, både over spørgsmål og vovemodig af manden, svarede: ‘Du er ung og uerfaren; dette er et emne som ingen har spurgt mig om før. Ja, vores profet har informeret os, at der vil være tolv efterfølger efter ham, det samme nummer som cheferne af Israels børn.’

Så har vi endelig fået lanceret shiaislam.dk, til fastsat deadline. Hjemmesiden repræsenteres mainstream shia islam og har lagt kræfter i at repræsenter de doktriner, trosartikler og søjler som udgør islam, mhp. shiisme.

Nok snak, klik ind på shiaislam.dk og se hjemmesiden + se deres tilknyttet forum.

Bøntider på islamDK er blevet opdateret til at afspejle sommertid – da ikke alle lande anvender sommertid, er det ligeledes forskelligt, hvornår på året sommertiden begynder og ophører. Flere har skrevet ind til os og spurgt os hvorfor der findes mindre afvigelser i tidspunktet for bøntider. Eftersom dette spørgsmål er et helt indlæg for sig selv, vil jeg kun behandle det i korthed i denne ‘info-besked’.

Det hele danner basis i måden hvorpå man fortage de 1) astronomiske udregninger, 2) hvornår solnedgang egentlig er solnedgang osv. og 3) hvilken forskellige grader der anvendes til udregningerne. Her på islamDK anvendes Shia Ithna Ashari (Jafari) konversationen og således vil kunne denne konversation diskuteres yderligere. islamDK anvender følgende grader:

• Fajr: 16 grader,
• Isha: 14 grader.

Udover graderne, skal længdegraden og breddegraden for en given lokation (eksempelvis København, Oslo, Stockholm osv.) tages højde for. Her på islamDK har vi valgt at anvende centrum af en given by, til at udgøre ‘punktet’ hvorfra hhv. breddegraden og længdegrad udregnes fra:

• København: 55.6763, 12.5681,
• Odense: 55.3963, 10.3907,
• Århus: 56.1581, 10.2120,
• Stockholm: 59.3328, 18.0645,
• Oslo: 59.9138, 10.7387.

En hvilken som helst bruger af islamDK kan klikke ind på ‘Find Qibla‘ og indtaste navnet på en by i verdenen og se de tilsvarende breddegrade/længdegrad for byen. Så snart en bruger har hhv. breddegraden og længdegraden for en by, kan de indtaste dette i ‘Avancerede Bøntider‘ og få de tidspunkter for præcis den by de lever i.

Eksempel: Mustafa i Toyko, Japan

Ved hjælp af ‘Find Qibla‘ kommer Mustafa frem til hhv. breddegraden og længdegraden for Tokyo, Japan til at være:

• Breddegraden: 35.6686,
• Længdegraden: 139.8243

Mustafa klikker nu ind på ‘Avancerede Bøntider‘ og indtaste ovenstående grader og den tidszone han befinder sig i (Tokyo er +9), og får en månedlig oversigt over hvornår der er bøntider – Færdig!

Eksempelvis er bøntiden for mandag d. 21. April 2011 i Japan Tokyo, følgende:

• Fajr: 03:41
• Solopgang: 05:01
• Dhuhr: 11:40
• Asr: 15:21
• Solnedgang: 18:18
• Magrib: 18:34
• Isha 19:28

;)

Hilsen islamDK

I denne post vil der kastes blik på de fundamentale principper, som danner grundlag for ‘Tolver’ (Ithna Ashari) shia muslimers overbevisning. Både shia og sunni muslimer er enige om tre fundamentale principper i religionen:

• Tawhid (Guddommelig enhed / monoteisme),
• Nubuwwa (Troen på profeter) og
• Ma’ad (Genopståelse)

Shia muslimer har to yderligere principper:

• Imamah (Imamheden [Guddommelig lederskab])
• ‘Adl (Guds Retfærdighed)

1. Tawhid (Guddommelig enhed)

Dette er den første halvdel af trosbekendelsen (shahada) som lyder: ‘Der er ingen gud undtagen Allah’ (la ilaha ila Allah). Koranen siger at realiteten af Gud er en selvindlysende faktum – en påstand som ikke behøver beviser. Usikkerhed og uklarhed omhandlende dette spørgsmål burde ikke træde ind i sindet, da det er indlysende:

“Kan der herske nogen tvivl om Gud, om himlenes og jordens skaber?”.

_{Koranen Ibrahim [14:10]}

Over de sidste århunderede har sunni muslimer anklaget shia muslimer for at krænke dette fundamentale doktrin, ved at ophøje positionen af Imamerne og ærefrygte dem til et punkt tilsvarende Gud. Selvfølgelig benægter shia muslimer denne anklage ved at fremføre beviser for, at det er en ekstremistisk afgrening (ghulat) af traditionel Tolver Shiisme som har denne overbevisning. Faktisk opretholder shia muslimer en højere grad af tawhid, end generel sunni teologer (ash’ari). Synspunktet holdt af sunni teologer, er at Koran er ikke-skabt, evige Ord af Gud – dette opsætter to evige enheder (Gud og Koranen) som anses som polyteisme. Her anser shia muslimer at Koranen er blevet skabt af Gud.

Et andet aspekt der gør sig gældende er, at shia muslimer ikke tror på, at Gud har fysiske former. De vers i Koranen der omtaler jf., er metaforiske og skal ikke læses bogstaveligt. Koranen sig bl.a. til dette:

“Der findes intet som Ham.”.

_{Koranen al-Sjura [42:11]}

“Ingen er Hans lige.”

_{Koranen al-Ikhlas [112:4]}

Dette har ofte først til debat omkring graden af tawhid. Her studeres der bl.a. enhed af skaberen (dhat), enhed af egenskaber, enhed af skabelsen (khaliqiyya), enhed af herredømme og enhed af tilbedelse.

2. Nubuwwa (Troen på profeter)

Alle profeter er et mellemled mellem Gud og mennesket. Missionen af enhver profet er at bringe Guds åbenbaring i dets rene form til menneskeheden. Denne åbenbaring er Guds ord, i form af lære, lovgivning og guide til menneskeheden. Ydermere leder profeterne også mennesket og er den bedste fortolker af Guds ord. For at profeten kan udføre sin mission korrekt, har Gud fjernet synder fra ham og gjort ham ufejlbarlig – dette gør således profeten til den bedste forbillede iblandt menneskeheden. Igennem tiderne har Gud sendt mange profeter til menneskeheden i forskellige dele af verdenen. I henhold til traditionerne (hadith) er der sammenlagt 124.000 profeter. En delmængde af disse profeter, tiltales oftest som ulu al-azm, profeterne som er skænket standhaftighed. Disse er de profeter der har bragt en ny bog/ny religiøs lov med dem – i Koranen bliver de tiltalt som rusul, apostel (af Gud). Disse profeter er:

• Noah, Abraham, Moses, Jesus og Muhammad.

Disse anses ikke som profeter sendt kun til et begrænset område – men profeter (af Gud) med budskaber til hele verdenen.

3. Ma’ad (Genopståelse)

Alle guddommelige åbenbarede religioner er i harmoni med troen på det herefter. Alle profeterne har bekræftet, at der er liv efter døden og tilbagevendelsen til Gud. I Koranen er der talrige vers omkring dagen for opstandelse / genoplivelse (qiyamah) og dommedag. Det ses som en logisk nødvendighed af guddommelig retfærdighed, da det kun med genoplivelsen, at en person fuldt ud kan modtage sin belønning og straf.

4. Imamah (Imamheden [Guddommelig lederskab])

Shia muslimer har troen på Imamheden som værende en forsættelse af troen på profeter. Ordet imam har en generel betydning på arabisk, ‘leder’, uden hensyn til personens personlighed og omfang af lederskab (kan varrigere ligefra en imam af en moskeen, til en imam af en hel nation). Indenfor shiisme har ordet dog erhvervet sig en speciel betydning:

• En guddommelig udnævnt person, som er ansvarlig for alle sekulære og religiøse affære af den islamiske nation.

Shia muslimer ser stillingen af en imam som en personlig udnævnelse af Gud. Inden Profeten Muhammad gik bort, videregav han informationer om de udnævnte. Denne udnævnelse var ikke bygget på profeten Muhammads personlig ønske, men et guddommeligt valg (nass).

Det bliver imamens ansvar at fortolke og værne om både religionen, loven (shari’ah) og guide samfundet i alle dets anliggender. Imamen er altså både repræsentanten af Gud (khalifatullah [Guds kalif]) og efterfølger af profeten Muhammad. Han skal være ufejlbarlig og besidde guddommelig viden af både de almenfattelige og esoteriske viden af Koranen. Tolver Shia (Ithna Ashari) som udgør den største gruppe af shia muslimer, anser at profeten Muhammad blev efterfulgt af tolv imamer. Disse er:

Dybest set er både sunni og shia muslimer enige med hinanden i naturen og funktionen af profeter. De to primære opgaver for en profet er 1) at åbenbare Guds lov til mennesket og 2) at guide menneskeheden mod Gud. Sunni muslimer mener at begge disse funktioner ophørte, da profeten Muhammad døde – hvor shia muslimer på den anden hånd, mener at lovgivning ophørte, men funktionen af at guide menneskeheden, vedligeholde og forklare den guddommelige lov forsatte igennem imamerne.

5. ‘Adl (Guds Retfærdighed)

I første øjekast kan det virke mærkeligt, at kun en af Guds attributter, Hans retfærdighed, er fremhævet som værende et fundamental princip af religionen. Men i et historie mæssigt aspekt giver dette klart mening. Shia muslimer fastholdte det synspunkt at enhver individ er ansvarlig for sine egne handlinger, og Gud ville senere dømme disse handlinger, i henhold til Hans retfærdighed. De fleste sunni muslimer adopteret et andet synspunkt (ash’ari), at Gud har skabt menneskets handlinger, så der er meget lidt plads til menneskets egen frivilje. Koranen næver i flere aspekter Guds retfærdighed:

“Gud gør ikke uret, ikke så meget som vægten af et støvgran. Hvis det er noget”.

_{Koranen al-Nisa [4:40]}

“Gud handler ikke uret mod menneskene;”

_{Koranen Junus [10:44]}

Denne debat danner rødder i om mennesket besidder prædestination (skæbne) og frivilje.