Islam

Inden jeg vender blikket mod mønsteret af det religiøse liv og de helligedage som pryder hverdagen af en shia muslim, har jeg valgt at skrive et kort afsnit om at følge en lærd eller at være en lærd. Begrundelsen bag dette valg er at der skal foreligge en klar definition overfor læseren (hvordan shia muslimer kvalificerer sig selv) i enten en der følger en lærd eller man bliver fulgt og ergo er en lærd.

Læs resten af dette indlæg »

I moderne kilder kan det ses, at center for islamisk studie tit bliver kaldt hawza ‘ilmiyya – oftest oversat til center for islamisk lære, center for lære eller mindre brugt, akademisk center. Qom i Iran og Najaf i Irak er nu de to mest vigtige centre for lære. I løbet af de sidste par år har der udviklet sig en akademisk kappestrid mellem disse to, ligesom forholdet mellem Cambridge og Oxford, Harvard og Yale. Begge centre kan pege på en lang historie af lærde udover at være hellige steder, som er tilflugtssted for pilgrimsrejsende. Ligesom andre centre for lære stræber de begge efter retten til at være det førende center. Qom var et vigtigt center i tidlig islamisk historie, hvor mange hadith-lærde og lærde med teologisk baggrund kom frem mellem det ottende og tiende århunderede. Byen mistede denne status i det elvte århundrede og forblev i baggrunden indtil Safavid perioden, hvor det kom lidt frem igen. Her blev Faydiya madrasa bygget og et antal af lærde studerede der, inklusiv den kendte 17. århunderede filosof, Mulla Sadra. Det var først i 1922, at den moderne hawza ‘ilmiyya blev gen-etableret og blev et funktionelt centre for islamiske studier. Således kan det siges, at Qom kun er 70 år gammelt, og ikke 1000 år.

Det bliver ligeledes ofte påstået, at centret for islamiske studier i Najaf blev etableret i 447/1055, da Seljuks overtog Bagdad og al-Shaykh Abu Ja’far al-Tusi flygtede til Najaf. Denne påstand kan heller ikke understøttes. Det er korrekt, at Najaf fik en høj status da al-Tusi flygtede dertil, men denne status blev ikke opretholdt fra det tidspunkt indtil dagen i dag. I det 13. og 14. århunderede flyttede centret over til Hilla, en by også i den sydelig del af det nuværende Irak. Her blev mange store lærde uddannet, såsom al-Muhaqqiq al-Hilli (d. 676/1277) og al-Allama al-Hilli. Med denne flytning mistede Najaf førepositionen, men kom igen på toppen i det 15. og starten af det 16. århundrede. Fra denne periode er bl.a. Hilal al-Jaza’iri (d. 909/1504) og Ali b. Abd al-Ali al-Karaki (d. 940/1534) kendt. Med etableringen af Safavid dynastiet begyndte det at blomstre med centre for islamiske studier i Iran. Først i Tabriz (1501-55), derefter Qazvin (1555-97) og Isfahan (1597-1722). Isfahan overgik klart Najaf i antallet af uddannede lærde i disse år. Najaf forsatte dog stadig med at være et kendt center for islamisk studie. Den velkendte Alimili Hasan b. Zayn al-Din al-Amili (d. 1011/1602) og Muhammad b. Ali b. al-Husayn b. Abi al-Hasan al-Musawi (1009/1600) studerede begge under al-Ardabili i slutningen af det 16. århunderede. Med faldet af Safavid styret i 1722 blev Najaf igen det førende center for islamisk studie. Dette forsatte helt op til det 20. århunderede, hvor der ikke var nogle seriøse konkurrenter til Najaf.

Hawza ‘ilmiyya i Qom voksede fra et lille center i 1922 til at være en rival for derefter at overhæle Najafs center for islamiske studier. En gruppe af lokale Qommi lærde startede en rekonstruktion af de forladte madrasas i Qom i 1916. Abd al-Karim b. Muhammad Jafar Ha’iris (1859-1937) ankomst til Qom i 1922 var med til at markere den moderne hawza. Ha’iri blev født i 1859-60 i Mahrajird, en landsby i Yazd i sydelig Iran. Han studerede først nær Ardekan og derefter i Yazd i Khan madrasa. Derefter vendte han til Najf for at studere under Mirza Hasan al-Shirazi. Ha’iri blev i Irak, studerede og underviste der indtil 1913-14, da han formerede en række studerende i Arak. Under Naw Ruz (persisk nytår), 21. marts 1922, tog han til Qom for at besøge Masuma Fatimas gravpladsen, datteren af den syvende Imam Musa al-Kazim. Med nogle besværligheder lykkedes det Qommi lærdene at overtale ham til at blive og etablere et center i Qom. Ha’iri styrede hawza i Qom fra 1922 til hans død i februar 1937. Under ham blev Faydiya madrasa renoveret, et hospital blev bygget og et nyt bibliotek blev etableret i Faydiya madrasa. Flere af hans studerende er blandt de kendte lærde, inkluderet fire marja’taqlid, som fik fremgang i Qom efter 1962. Det lykkedes Ha’iri at gøre Qom til dét islamiske center i Iran – som også overgår Mashad.

Kappestrid

Fra begyndelsen, da Qom blev etableret som en hawza, var det implicit i kappestrid med Najaf. Den spirituelle betydning byen Qom har (især i forhold til Najaf) er understøttet af kendte fortolkninger af traditioner og hadith, som kan kædes tilbage til Imamerne. Shaykh Muhammad Taqi Bafqi, en Qommi forelæser, var bl.a. en af de lærde, der overtalte Ha’iri til at etablere centret for islamiske studier i Qom:

Bafqi spurgte: “Har du set at i de hadith, som kommer fra vores Imamer, der omhandler verdens ende: at Qom vil blive centeret for viden og læren, og fra det vil læren sprede sig til resten af landet, og der ved verdens ende, ligesom en slange, vil læren gå ned i jorden i Najaf og komme op i Qom? ”

“Ja,” svarede Ha’iri.

“Anerkender du disse hadith og beretninger eller finder du nogle fejl ved dem?”

“Jeg anerkender dem,” svarede Ha’iri.

Bafqi spurgte igen, “Vil du ikke have at dette grundlag sker med dine hænder, så denne begivenhed bliver forevigt forbundet med dit navn og bliver forbundet med de utallige gode handlinger, du har fortaget?”

“Hvorledes?” svarede Ha’iri.

Bafqi sagde, “bliv her og send besked til Arak og fortæl dem, hvem som helst der vil, kan komme til Qom.”

_{Razi, Ganjina-yi danishmandan, Bind 1, s. 286-87}

Selv før 1922 var der sikkerhed iblandt Qommi lærde, at skæbnen var, at Qom skulle være efterfølger af Najaf som overhovedet af alle hawza i hele verden. Shaykh Bafqi udtrykte denne ide, hvor han refererede til et antal af hadith, da han prøvede at overtale Ha’iri til at blive og undervise i Qom. En af disse hadith siger følgende:

Det er blevet berettet gennem pålidelige kæder af autoritet fra al-Sadiq, fred være over ham, at han nævnte al-Kufa og sagde, “al-Kufa vil blive tømt for troende, og viden vil forsvinde fra det, ligesom en slange kravler ind i busken. Viden/læren vil komme frem i en by ved navn Qom, som vil være kilde til læren og dyder.”

_{‘Abbas al-Qummi, Safinat al-Bihar, Bind 2, s. 445}

Den moderne fortolkning af disse hadith sammenligner al-Kufa med centret for islamisk studie i Najaf. Denne beretning bliver ofte citeret som bevis på, at Qom er og skal være dét religiøse center for verdenen.

Under Burujirdi kontrol af hawza fra 1944 overgik centret i Qom helt klart Najaf. Burujirdi var bredt anerkendt som marja’taqlid, selv blandt muslimer udenfor Iran, som nogle iranske forfattere udtrykker det “var han marja’taqlid for hele verden”. Hans død i 1961 var en midlertidlig tilbagegang for Qom, men som Muhammad Sharif Razi skriver, “Shari’at-madari var marja’taqled ikke kun for troende i Iran, men også Pakistan, Indien, Kuwait, Den persiske golf og Libanon”. Begivenheder siden 1978 har sikret Qom dominans over Najaf. En kombination af forskellige faktorer har dannet grundlag for dette; den iranske revolution, oprettelsen af den islamiske republik, Iran-Irak krigen, golfkrigen og dets efterspil – har tilladt at centret i Qom blomstrer med antallet af lærde og studerende, mens antallet i Najaf aftager. Adgang til Najaf for aspiranter fra regioner som Libanon og Indien er blevet meget vanskeligt. Qom er helt sikkert blevet det mest vigtige center for lærde i verden.