Islam

Indenfor ethvert samfund spiller lederskab en central rolle, som er midlet for overlevelse af nationens værdier og idealer til den kommende generation. I denne artikel præsenterer jeg lederskab blandt shia muslimer. En kort præsentation er givet, om hvornår lederskab skiftet karakter fra de udvalgt tolv Imamer, over til de fire udvalgt lærde. Efterfølgende er der en beskrivelse af hvordan evolutionen af de lærdes rolle har været igennem de sidste små ni århundreder. Herfra kastes et blik på den religiøse versus politiske autoritet af de lærde – og i hvilket omfang autoritet kan kategoriseres. Afsluttende er en konklusion og diskussion om hvad nulevende lærde i Iran, Irak og Libanon mener og er for/imod. Et afsnit med beviser er også tilføjet til de der har en interesse for studiet af traditioner.

Læs resten af dette indlæg »

På arabisk betegner raj’a at vende ’tilbage’ eller ‘retur’. Indenfor shiitisk termonologi anvendes termen til betegnelse af den gruppe af muslimer som vil vende tilbage (til denne verden, før dommedagen) sammen med den skjulte Imam, Al-Mahdi. Beviser for jf. fremhæves primært ud fra fortolkninger (tafsir) af koranen og traditioner (hadith). I kapitlet ‘Myrerne’ (an-Naml) af koranen står følgende to vers – koranoversættelse af Ellen Wulff, vers [27:83, 87]:

Der er beretninger i både sunnitiske og shiitiske kilder (hadith) omkring tolv kaliffer eller efterfølgere af profeten Muhammad. Alle fem sunni traditionssamlinger – al-Bukhari, al-Muslim, al-Tirmidhi, Abu Dawud og Ahmad ibn Hanbal har rapporteret igennem forskellige kæder af beretter fra Jabir b. Samurah at de hørte profeten Muhammad sige:

Islam vil forsætte i sin værdighed, så længe der er tolv efterfølgere (eller ‘der er tolv prinse’, i ordene af al-Bukhari). Derefter hørte han [beretteren] noget som han ikke kunne forstå, hvorefter han spurgte sin fader; som svarede at profeten [Muhammad] sagde, ‘De er alle fra [stammen] Quraysh’.

I en anden tradition (hadith) er proften Muhammad citeret for at sige:

“Denne sag vil aldrig udløbe før tolv kaliffer har tråd frem – alle er fra Quraysh.”

Et tredje sted læser vi:

“Denne nation (ummah) har tolv beskyttere; dem som forlader dem har ikke skadet dem og de er alle fra Quraysh.”

Der findes en lang række ligende traditioner som er berettet med en anden ordlyd, og igennem historiens gang ser det ud som om ingen har stillet spørgsmål ved jf. autoritet. Hvad der har skabt forvirring blandt de retslærde er identiteten og navene af disse tolv efterfølgere.

I sin eksegese af Sunan af al-Tirmidhi indrømmer Ibn al-Arabi, at meningen med denne hadith ikke kunne forstås. Han skriver:

“Vi har talt herskerne [eller: lederne] efter profeten Muhammad; de er Abu Bakr, Umar, Uthman, Ali, Hasan, Mu’awiyah, Yazid, Mu’awiyah b. Yazid, Marwan, Abd al-Malik, ….” hvor han fortsætter optælling med de efterfølgende 33 herskere. Han siger derefter, “Hvis vi skulle tage de første tolv kronologisk, så ville den tolvte være Sulayman ibn Abd al-Malik, men hvis vi har den sande mening af en kalif i sindet, efterlader det os kun med fem [kaliffer]; disse er de fire Retledte Kaliffer (al-khulafa al-rashidun) plus Umar ibn Abd al-Aziz; Jeg kan [således] ikke finde nogen mening med denne hadith.”

På den anden hånd er al-Suyuti uenig med denne konklusion. Ifølge hans holdning er hensigten med denne hadith klar, nemlig at der eksisterer tolv retfærdige kaliffer indenfor Islam, som tidsmæssigt er spredt fra bortgangen af profeten Muhammad til dommedag. Her hentyder han, at de tolv retfærdige kaliffer ikke nødvendigvis vil komme i en kronologisk rækkefølge, og at den tolvte kalif vil være den ventede Mahdi fra ‘Husets Folk’.

Det kan være interessant at belyse de forskellige holdninger af denne beretning yderligere – dette vil dog kræve en separat artikel, eftersom enhver fortolker af hadith har sit eget personlige syn.

Shiaislam har på den anden hånd ingen tvetydighed i forståelsen af denne hadith. Her forbindes denne gruppe af traditioner med et andet sæt af beretninger, hvor profeten Muhammad udtrykker vigtigheden af sine efterfølgeres og families status – disse refereret til som ‘Husets Folk’ (ahlul bayt).

Det er berettet under flere forskellige omstændigheder, at profeten Muhammad har sagt at Guds Bog [Koranen] og sine ‘Husets Folk’ er to værdigfulde ting som han efterlader sig, disse vil aldrig adskilles og sin nation (ummah) ville aldrig gå afveje så længe de holder fast ved dem.

I kommentarer til denne hadith, læser vi bl.a. at Ibn Hajar konstanter at traditionen er berettet i talrige kæde af beretter fra mere end 20 fæller, nogle som hørte det i Arafah, andre i Medina ved profeten Muhammads dødsleje, andre ved Ghadir Khum og stadig nogle andre i returrejsen af profeten Muhammad fra al-Ta’if. Efterfølgende siger han:

Der er ingen modsætninger mellem disse beretninger – i henhold til vigtigheden af statusen af Bogen [Koranen] og Husets Folk har profeten Muhammad understreget denne erklæring i alle ovenstående lokationer.

Selvom disse og mange andre traditioner af ligende karakter er berettet i både sunni og shia traditionssamlinger, er det kun shiamuslimer der tager disse erklæringer til dens fulde konklusion. Shiisme har bl.a. altid fordømt de grupperinger, der vender det døve øre til udledningen af disse beretninger.

Der er berettet, at profeten Muhammad sagde:

“Eksemplet af min ahlul bayt er ligesom det af Noas Ark; Dem der går ombord på det er reddet, og dem der bliver tilbage drukner.”

Den fjerde kalif Ali ibn Abi Talib har bl.a. sagt:

Hav din øjne på ahlul bayt af din profet og tag deres retningen og følg i deres fodspor; for de leder dig aldrig uden vejledning og tager dig ikke tilbage for ødelæggelse. Således, hvis de sætter sig, sætter du dig og hvis de rejser sig op så rejser du dig op; gå ikke i forkøbet af dem og fald ikke bagved dem for det vil være din fortabelse.

Ved at sammensætte disse informationerne om de tolv kaliffer og Husets Folk, er den logiske konklusion at de tolv kaliffer vil være fra profetens familie. Selvom mainstream sunniislam har udviklet sig i en helt anden retning, ses det fra spredte rapporter, at en ligende konklusion også er blevet draget i visse sunnitiske kilder. Eksempelvis fra den velkendte Imam Ibrahim ibn Muhammad ibn Hummawayh al-Juwayni (d. 730 AH), som havde succes med at reverterer den daværende mongolske konge Ghazan Shah til islam – han rapporterede fra vegne af Ibn Abbas at profeten sagde:

“Jeg er hoved [eller: øverste instans] af alle profeter og Ali ibn Ali Talib er hoved [eller: øverste instans] af efterfølgerne, og efterfølgerne efter mig er tolv – hvoraf den første er Ali ibn Abi Talib og den sidste er al-Mahdi.”

Han beretter yderligere fra profeten:

“Ali og jeg og Hasan og Hussain og ni andre fra Hussains slægt er alle renset og pletfrie.”

Shiaislam har ingen yderligere reservationer i at forbinde disse to sæt af beretninger sammen. Her konkluderes der ikke kun at tolv efterfølgere eller kaliffer fra profeten familie, Husets Folk, vil komme – men slægtlinjen, deres navne og personlige attributter klargøres. I henhold til disse beretninger er kalifferne efter profeten Muhammad, altså Imamerne, fra en smallere gruppe af stammen Quraysh; dette er gennem profetens datter Fatima og hendes mand Ali ibn Abi Talib. Efter Ali er det deres to sønner Hasan og Hussain, hvor det herfra er ni personer fra slægtlinjen af Hussain. Disse er: Ali søn af Hussain, Muhammad søn af Ali, Jafar søn af Muhammad, Musa søn af Jafar, Ali søn af Musa, Muhammad søn af Ali, Ali søn af Muhammad, Hasan søn af Ali, og den tolvte Muhammad, søn af Hasan; også kendte som Mahdi som stadig er i okulation. Sådanne kilder findes i en række shiitiske traditionssamlinger.

Udover talrige beretninger fra profeten Muhammad indenfor shiitiske traditionssamlinger, rapporterer bl.a. al-Khazzaz mange traditioner fra mere end 20 fæller i samme aspekt. I en af disse traditioner beretter han fra Masruq (døde 63) som sagde:

Vi var sammen med Abdullah ibn Mas’ud og sammenlignede vores kopi af koranen med hans, da pludselig en ung mand spurgte: ‘Har jeres profet informeret jer om hvor mange efterfølger der vil være efter ham?’ Ibn Mas’ud, som klart var blevet overrasket, både over spørgsmål og vovemodig af manden, svarede: ‘Du er ung og uerfaren; dette er et emne som ingen har spurgt mig om før. Ja, vores profet har informeret os, at der vil være tolv efterfølger efter ham, det samme nummer som cheferne af Israels børn.’

I denne post vil der kastes blik på de fundamentale principper, som danner grundlag for ‘Tolver’ (Ithna Ashari) shia muslimers overbevisning. Både shia og sunni muslimer er enige om tre fundamentale principper i religionen:

• Tawhid (Guddommelig enhed / monoteisme),
• Nubuwwa (Troen på profeter) og
• Ma’ad (Genopståelse)

Shia muslimer har to yderligere principper:

• Imamah (Imamheden [Guddommelig lederskab])
• ‘Adl (Guds Retfærdighed)

1. Tawhid (Guddommelig enhed)

Dette er den første halvdel af trosbekendelsen (shahada) som lyder: ‘Der er ingen gud undtagen Allah’ (la ilaha ila Allah). Koranen siger at realiteten af Gud er en selvindlysende faktum – en påstand som ikke behøver beviser. Usikkerhed og uklarhed omhandlende dette spørgsmål burde ikke træde ind i sindet, da det er indlysende:

“Kan der herske nogen tvivl om Gud, om himlenes og jordens skaber?”.

_{Koranen Ibrahim [14:10]}

Over de sidste århunderede har sunni muslimer anklaget shia muslimer for at krænke dette fundamentale doktrin, ved at ophøje positionen af Imamerne og ærefrygte dem til et punkt tilsvarende Gud. Selvfølgelig benægter shia muslimer denne anklage ved at fremføre beviser for, at det er en ekstremistisk afgrening (ghulat) af traditionel Tolver Shiisme som har denne overbevisning. Faktisk opretholder shia muslimer en højere grad af tawhid, end generel sunni teologer (ash’ari). Synspunktet holdt af sunni teologer, er at Koran er ikke-skabt, evige Ord af Gud – dette opsætter to evige enheder (Gud og Koranen) som anses som polyteisme. Her anser shia muslimer at Koranen er blevet skabt af Gud.

Et andet aspekt der gør sig gældende er, at shia muslimer ikke tror på, at Gud har fysiske former. De vers i Koranen der omtaler jf., er metaforiske og skal ikke læses bogstaveligt. Koranen sig bl.a. til dette:

“Der findes intet som Ham.”.

_{Koranen al-Sjura [42:11]}

“Ingen er Hans lige.”

_{Koranen al-Ikhlas [112:4]}

Dette har ofte først til debat omkring graden af tawhid. Her studeres der bl.a. enhed af skaberen (dhat), enhed af egenskaber, enhed af skabelsen (khaliqiyya), enhed af herredømme og enhed af tilbedelse.

2. Nubuwwa (Troen på profeter)

Alle profeter er et mellemled mellem Gud og mennesket. Missionen af enhver profet er at bringe Guds åbenbaring i dets rene form til menneskeheden. Denne åbenbaring er Guds ord, i form af lære, lovgivning og guide til menneskeheden. Ydermere leder profeterne også mennesket og er den bedste fortolker af Guds ord. For at profeten kan udføre sin mission korrekt, har Gud fjernet synder fra ham og gjort ham ufejlbarlig – dette gør således profeten til den bedste forbillede iblandt menneskeheden. Igennem tiderne har Gud sendt mange profeter til menneskeheden i forskellige dele af verdenen. I henhold til traditionerne (hadith) er der sammenlagt 124.000 profeter. En delmængde af disse profeter, tiltales oftest som ulu al-azm, profeterne som er skænket standhaftighed. Disse er de profeter der har bragt en ny bog/ny religiøs lov med dem – i Koranen bliver de tiltalt som rusul, apostel (af Gud). Disse profeter er:

• Noah, Abraham, Moses, Jesus og Muhammad.

Disse anses ikke som profeter sendt kun til et begrænset område – men profeter (af Gud) med budskaber til hele verdenen.

3. Ma’ad (Genopståelse)

Alle guddommelige åbenbarede religioner er i harmoni med troen på det herefter. Alle profeterne har bekræftet, at der er liv efter døden og tilbagevendelsen til Gud. I Koranen er der talrige vers omkring dagen for opstandelse / genoplivelse (qiyamah) og dommedag. Det ses som en logisk nødvendighed af guddommelig retfærdighed, da det kun med genoplivelsen, at en person fuldt ud kan modtage sin belønning og straf.

4. Imamah (Imamheden [Guddommelig lederskab])

Shia muslimer har troen på Imamheden som værende en forsættelse af troen på profeter. Ordet imam har en generel betydning på arabisk, ‘leder’, uden hensyn til personens personlighed og omfang af lederskab (kan varrigere ligefra en imam af en moskeen, til en imam af en hel nation). Indenfor shiisme har ordet dog erhvervet sig en speciel betydning:

• En guddommelig udnævnt person, som er ansvarlig for alle sekulære og religiøse affære af den islamiske nation.

Shia muslimer ser stillingen af en imam som en personlig udnævnelse af Gud. Inden Profeten Muhammad gik bort, videregav han informationer om de udnævnte. Denne udnævnelse var ikke bygget på profeten Muhammads personlig ønske, men et guddommeligt valg (nass).

Det bliver imamens ansvar at fortolke og værne om både religionen, loven (shari’ah) og guide samfundet i alle dets anliggender. Imamen er altså både repræsentanten af Gud (khalifatullah [Guds kalif]) og efterfølger af profeten Muhammad. Han skal være ufejlbarlig og besidde guddommelig viden af både de almenfattelige og esoteriske viden af Koranen. Tolver Shia (Ithna Ashari) som udgør den største gruppe af shia muslimer, anser at profeten Muhammad blev efterfulgt af tolv imamer. Disse er:

Dybest set er både sunni og shia muslimer enige med hinanden i naturen og funktionen af profeter. De to primære opgaver for en profet er 1) at åbenbare Guds lov til mennesket og 2) at guide menneskeheden mod Gud. Sunni muslimer mener at begge disse funktioner ophørte, da profeten Muhammad døde – hvor shia muslimer på den anden hånd, mener at lovgivning ophørte, men funktionen af at guide menneskeheden, vedligeholde og forklare den guddommelige lov forsatte igennem imamerne.

5. ‘Adl (Guds Retfærdighed)

I første øjekast kan det virke mærkeligt, at kun en af Guds attributter, Hans retfærdighed, er fremhævet som værende et fundamental princip af religionen. Men i et historie mæssigt aspekt giver dette klart mening. Shia muslimer fastholdte det synspunkt at enhver individ er ansvarlig for sine egne handlinger, og Gud ville senere dømme disse handlinger, i henhold til Hans retfærdighed. De fleste sunni muslimer adopteret et andet synspunkt (ash’ari), at Gud har skabt menneskets handlinger, så der er meget lidt plads til menneskets egen frivilje. Koranen næver i flere aspekter Guds retfærdighed:

“Gud gør ikke uret, ikke så meget som vægten af et støvgran. Hvis det er noget”.

_{Koranen al-Nisa [4:40]}

“Gud handler ikke uret mod menneskene;”

_{Koranen Junus [10:44]}

Denne debat danner rødder i om mennesket besidder prædestination (skæbne) og frivilje.

Når man får en forklaring på hvad islam betyder eller hvad religionen islam er, får man oftest en ny forklaring, alt afhængig af hvem man spørger. Dette har ikke rødder i de forskellige grene; men mere personen der prøver at forklare sådan en umådelig stor ting. Reelt set, så er spørgsmål som ‘hvad er islam’, ‘hvad betyder islam’, ‘hvem er muslimerne’ osv. ret simple forklaringer, men at forklare dette i sin abstrakte forstand kan være vanskeligt. I denne introduktion til islam, vil vi kigge på nogle af jf. begreber og give et overordet billede af hvad islam er for en størrelse.

Hvad er islam

Islam er ikke en ny religion, det er snarere en forsættelse af den samme sandhed som Gud åbenbaret til alle Hans profeter – dette startet med Adam og sluttede med Muhammad. For over en 1/5 del af verdens befolkning, er islam ikke blot en sæt af praktiske regler, men i stedet en komplet livsstil som værner hverdagen for de troende – ligefra sociale interaktioner til daglige økonomiske transaktioner.

Hvad betyder islam

Det arabiske ord islam er udledt fra ordet fred og betyder ‘komplet underkastelse til Gud’. I islamiske kultur spiller ordet fred en central rolle. Udover at være en af Guds 99 navne, As-Salam som betyder Freden, så er det også den daglige hilsen blandt muslimer: As-Salamu Alaykom eller fred være med dig – selv de daglige bønner slutter med dette ord.

De fleste andre religioner er navngivet efter deres grundlægger eller profet, men religionen islam er ikke navngivet efter Muhammad, da Muhammad blot var en budbringer og læreren af Guds budskab. Således er begrebet som Muhammadisme og Muhammadaner en misvisende og forhånelse mod muslimer, da det antyder at muslimer tilbeder Muhammad og ikke Gud. Ordet Allah er det arabiske ord for Gud, som anvendes af både muslimer som kristne arabisk talende.

Hvem er muslimerne

En muslim er en som underkaster sig den Almægtige og som er i fred med sig selv, andre, og miljøet omkring ham. I den religiøse kontekst, betyder det komplet underkastelse til Guds vilje. Over 1.5 milliarder mennesker på verdensplan, fra alle racer, kulture og nationaliteter – fra Japan til Island – er forenet i deres tro. Uventet for mange, er det ca. kun 18% af alle muslimer som lever i de arabiske lande – verdens største samfund af muslimer er Indonesien, betydelig dele af Asien og fleste lande i Afrika. Der findes ligeledes et betydningsfuldt antal af muslimer i Rusland, Kina, Nord- og Sydamerika og Europa.

Muslimerne følger en religion af fred, barmhjertighed og medfølelse for alle mennesker, ligegyldigt race, slægt eller religion. De umenneskelig og barbariske handlinger som er blevet associeret med troen, er blevet udført af en mindre segment af det muslimske samfund, og har intet at gøre med den sande lære af islam.

Hvad tror muslimerne på

• Èn Gud: Acceptere enheden af Allah (Gud), er den vigtigste del af troen for en muslim (en som følger religionen islam). Monoteisme er et af de emner som fremhæves i den Hellige Koran – skriftet som muslimerne anser åbenbaret af Gud til Profeten Muhammad. Muslimerne tror på den samme Gud, som tidligere monoteistiske religioner troede på: Abraham’s Gud, Moses Gud og Jesus Gud. I Koranen bliver Allah introduceret på følgende måde:

“Forsæt med at forkynde (o du troende): Han er Allah, den Eneste, Allah den Uafhængige, af Hvem alt afhænger, Han avler ikke, ej heller er Han født, og ingen er Hans lige”.

_{Koranen al-Ikhlas [112:1-4]}

I et andet kapitel af Koranen, beskriver Allah Hamselv som:

“Han er Allah: der er ikke nogen gud uden Ham. Han kender det skjulte og det åbenbare, og Han er de Nådige, den Barmhjertige. Han er Allah: der er ingen gud uden Ham: Kongen, den Hellige, Den der skænker fred og sundhed, Den, der giver sikkerhed, Beskytteren, den Almægtige, den Stærke, den Ophøjede”.

_{Koranen al-Hasjr [59:22-33]}

• Profeter: muslimer tror på at Gud ud fra sin kærlighed og pleje af menneskeheden, har Han sendt profeter til at guide menneskeheden. Denne gyldne kæde af guddommelig udvælgelse af individer begyndt med Adam som var den første profet (så vel som det første menneske); og sluttede med Muhammad, den sidste budbringer. Ud af de 124.000 profeter der er blevet sendt til menneskeheden, er femmertyve af disse nævnt pr. navn i Koranen. Iblandt de store profeter som Koranen nævner er: Noah, Abraham, Isak, Ismael, Jakob, Josef, Jonas, Moses, Jesus og Muhammad.
  Islam lære menneskeheden at være tilhængere af respekt til profeterne:

  “Sandelig, Vi har sendt åbenbaring til dig, ligesom Vi sendte åbenbaring til Noah og profeterne efter ham Og Vi sendte åbenbaring til Abraham og Ismael og Isak og Jakob og stammerne og Jesus og Job og Jonas og Aron og Salomon, og Vi gav David en bog [Salmerne]“.

  _{Koranen al-Nisa [4:163]}

  Muslimerne tror og acceptere de tidligere skrifter som Gud har åbenbaret, såsom Salmerne, Torahen, Biblen; dog med åbenbaring af Koranen er tidligere skrifter ophævet.

• Dommedag: I henhold til islamisk lære, så vil ethvert menneske blive komme til live igen, på en dag som kun er kendt af Allah. På denne dag vil bliver dømt for deres handlinger i denne verden. For de gode handlinger vil man blive belønnet og for de onde handlinger vil man blive straffet. Troen på dommens dag, tvinger en muslim til konstant at handle i maner som behager Allah. I Koranen bliver der bl.a. refereret til Dommedag i følgende vers:
  

  “På den dag vil menneskene gå frem i grupper for at få deres gerninger forevist. Da vil den, der gjorde et støvgrans vægt ag godt, se det. Og den, der gjorde et støvgrans vægt af ondt, vil se det”.

  _{Koranen al-Zilzal [99:6-9]}

• Retfærdighed: En muslim tror også på den omfattende retfærdighed af Allah. Skaberen og Vedligeholderen af hele universet, undertrykker ikke sine skabninger i nogen som helst grad. En muslim tror på, hvad ende der måtte forstyrre eller lidelse han/hun måtte føle, er ud fra de handlinger han/hun tager og man kan på ingen måde kaste skylden på Gud. Det er nævnt i Koranen:
  

  “Sandelig, Allah gør ikke menneskene det mindste uret, men menneskene er uretfærdige mod sig selv”.

  _{Koranen Junus [10:44]}

  Og et andet sted kan følgende læses i Koranen:

  “Sandelig, Allah gør ikke et stovgrans vægt uret. Men hvis der er noget godt, så fordobler Han det og giver fra Sig Selv en stor belønning”.

  _{Koranen al-Nisa [4:40]}

• Lederskab: Den femte og sandsynlighvis det mest vigtige princip af islam, er doktrinet af lederskab (imamah). Indenfor islam er lederskab af samfundet et guddommeligt ansvar, og således ikke efterladt til hvem som helst. Allah har således gjort det klart overfor menneskeheden, hvem Han har valgt til at udføre denne vigtige opgave. Under profeten Muhammads tid, var det islamiske samfund selvfølelig ledet af ham. Han modtog love og befalinger fra Allah, og kommunikeret dette til folket. Hvorledes end da profeten døde, så kunne denne opgave (lede samfund) ikke udskydes. Mennesker i enhver tid har brug for en guddommelig udnævnt stedfortræder. Allah havde beordret Muhammad i hans levetid, til at udnævne en ufejlbarlig stedfortræder (Imam) for at lede og guide det muslimske samfund. Denne kæde af en tidsmæssige og spirituelle leder startet efter profeten Muhammads død i år 633 AD – hvor den første var Imam Ali og for tiden nu er Imam Mahdi. Den tolvte af disse, al-Mahdi, selvom han er i skjulhed forsætter han med at tjene som lederen af det muslimske samfund. Han vil en dag vende tilbage sammen med profeten Jesus og etablere reglerne og regering af Allah over hele verdenen.

Hvordan bliver man muslim

Ved at ytre sætningen: “Jeg bevidner at der er ingen gud end Allah og Muhammad er hans budbringer” på arabisk (أشهد أن لا إلاه إلا الله وأن محمدا رسول الله), bliver man muslim.

Med denne sætning udtrykker den troende, at han/hun har tro til alle Allahs budbringer, og deres respektive skrifter. Der er ingen andre ceremonier eller ritualer for at blive muslim.

Har islam, kristendom og jødedom forskellige rødder

Disse tre monotistiske religioner spore alle deres tro tilbage til profeten Abraham. Islam fortæller os, at ud af de 124.000 profter der var sendt til menneskeheden, var det kun 313 af dem som havde nye skrifter med til menneskeheden. For hver efterfølgende budbringer der blev sendt, så ville den forgåendes skrifter blive ophævet. Eksempelvis, de skrifter Moses kom med til menneskeheden, blev ophævet af Jesus lære. Ligeledes med ankommensten af Muhammad, så er Jesus og alle de tidligere skrifter ineffektive. De skrifter Muhammad er kommet med er her til evig tid, da han er sejlet af alle profeter og der vil således ikke komme nogle profter efter ham – bogen han bragte med sig, Koranen, er de endelig ord af Allah indtil tidens ende.

Ligefra Mashad i Iran til Mekka i Saudi Arabien findes der hellige steder for muslimer. Disse steder er oftest rejsemål og pilgrim for troende muslimer. Hvert år på bestemte tidspunkter valfarter muslimer fra alle verdens hjørner til disse hellige steder for at fortage et besøg (ziyara) eller fortage den obligatoriske pilgrimsrejse (hajj). islamDK har plottet de steder, som er de mest hellige for muslimer, nemlig gravpladserne for ahlul bayt. For at se disse hellige steder, tryk på ‘Hellige steder’ i menuen til højre eller tryk her.