Islam

På arabisk betegner raj’a at vende ’tilbage’ eller ‘retur’. Indenfor shiitisk termonologi anvendes termen til betegnelse af den gruppe af muslimer som vil vende tilbage (til denne verden, før dommedagen) sammen med den skjulte Imam, Al-Mahdi. Beviser for jf. fremhæves primært ud fra fortolkninger (tafsir) af koranen og traditioner (hadith). I kapitlet ‘Myrerne’ (an-Naml) af koranen står følgende to vers – koranoversættelse af Ellen Wulff, vers [27:83, 87]:

I denne post vil der kastes blik på de fundamentale principper, som danner grundlag for ‘Tolver’ (Ithna Ashari) shia muslimers overbevisning. Både shia og sunni muslimer er enige om tre fundamentale principper i religionen:

• Tawhid (Guddommelig enhed / monoteisme),
• Nubuwwa (Troen på profeter) og
• Ma’ad (Genopståelse)

Shia muslimer har to yderligere principper:

• Imamah (Imamheden [Guddommelig lederskab])
• ‘Adl (Guds Retfærdighed)

1. Tawhid (Guddommelig enhed)

Dette er den første halvdel af trosbekendelsen (shahada) som lyder: ‘Der er ingen gud undtagen Allah’ (la ilaha ila Allah). Koranen siger at realiteten af Gud er en selvindlysende faktum – en påstand som ikke behøver beviser. Usikkerhed og uklarhed omhandlende dette spørgsmål burde ikke træde ind i sindet, da det er indlysende:

“Kan der herske nogen tvivl om Gud, om himlenes og jordens skaber?”.

_{Koranen Ibrahim [14:10]}

Over de sidste århunderede har sunni muslimer anklaget shia muslimer for at krænke dette fundamentale doktrin, ved at ophøje positionen af Imamerne og ærefrygte dem til et punkt tilsvarende Gud. Selvfølgelig benægter shia muslimer denne anklage ved at fremføre beviser for, at det er en ekstremistisk afgrening (ghulat) af traditionel Tolver Shiisme som har denne overbevisning. Faktisk opretholder shia muslimer en højere grad af tawhid, end generel sunni teologer (ash’ari). Synspunktet holdt af sunni teologer, er at Koran er ikke-skabt, evige Ord af Gud – dette opsætter to evige enheder (Gud og Koranen) som anses som polyteisme. Her anser shia muslimer at Koranen er blevet skabt af Gud.

Et andet aspekt der gør sig gældende er, at shia muslimer ikke tror på, at Gud har fysiske former. De vers i Koranen der omtaler jf., er metaforiske og skal ikke læses bogstaveligt. Koranen sig bl.a. til dette:

“Der findes intet som Ham.”.

_{Koranen al-Sjura [42:11]}

“Ingen er Hans lige.”

_{Koranen al-Ikhlas [112:4]}

Dette har ofte først til debat omkring graden af tawhid. Her studeres der bl.a. enhed af skaberen (dhat), enhed af egenskaber, enhed af skabelsen (khaliqiyya), enhed af herredømme og enhed af tilbedelse.

2. Nubuwwa (Troen på profeter)

Alle profeter er et mellemled mellem Gud og mennesket. Missionen af enhver profet er at bringe Guds åbenbaring i dets rene form til menneskeheden. Denne åbenbaring er Guds ord, i form af lære, lovgivning og guide til menneskeheden. Ydermere leder profeterne også mennesket og er den bedste fortolker af Guds ord. For at profeten kan udføre sin mission korrekt, har Gud fjernet synder fra ham og gjort ham ufejlbarlig – dette gør således profeten til den bedste forbillede iblandt menneskeheden. Igennem tiderne har Gud sendt mange profeter til menneskeheden i forskellige dele af verdenen. I henhold til traditionerne (hadith) er der sammenlagt 124.000 profeter. En delmængde af disse profeter, tiltales oftest som ulu al-azm, profeterne som er skænket standhaftighed. Disse er de profeter der har bragt en ny bog/ny religiøs lov med dem – i Koranen bliver de tiltalt som rusul, apostel (af Gud). Disse profeter er:

• Noah, Abraham, Moses, Jesus og Muhammad.

Disse anses ikke som profeter sendt kun til et begrænset område – men profeter (af Gud) med budskaber til hele verdenen.

3. Ma’ad (Genopståelse)

Alle guddommelige åbenbarede religioner er i harmoni med troen på det herefter. Alle profeterne har bekræftet, at der er liv efter døden og tilbagevendelsen til Gud. I Koranen er der talrige vers omkring dagen for opstandelse / genoplivelse (qiyamah) og dommedag. Det ses som en logisk nødvendighed af guddommelig retfærdighed, da det kun med genoplivelsen, at en person fuldt ud kan modtage sin belønning og straf.

4. Imamah (Imamheden [Guddommelig lederskab])

Shia muslimer har troen på Imamheden som værende en forsættelse af troen på profeter. Ordet imam har en generel betydning på arabisk, ‘leder’, uden hensyn til personens personlighed og omfang af lederskab (kan varrigere ligefra en imam af en moskeen, til en imam af en hel nation). Indenfor shiisme har ordet dog erhvervet sig en speciel betydning:

• En guddommelig udnævnt person, som er ansvarlig for alle sekulære og religiøse affære af den islamiske nation.

Shia muslimer ser stillingen af en imam som en personlig udnævnelse af Gud. Inden Profeten Muhammad gik bort, videregav han informationer om de udnævnte. Denne udnævnelse var ikke bygget på profeten Muhammads personlig ønske, men et guddommeligt valg (nass).

Det bliver imamens ansvar at fortolke og værne om både religionen, loven (shari’ah) og guide samfundet i alle dets anliggender. Imamen er altså både repræsentanten af Gud (khalifatullah [Guds kalif]) og efterfølger af profeten Muhammad. Han skal være ufejlbarlig og besidde guddommelig viden af både de almenfattelige og esoteriske viden af Koranen. Tolver Shia (Ithna Ashari) som udgør den største gruppe af shia muslimer, anser at profeten Muhammad blev efterfulgt af tolv imamer. Disse er:

Dybest set er både sunni og shia muslimer enige med hinanden i naturen og funktionen af profeter. De to primære opgaver for en profet er 1) at åbenbare Guds lov til mennesket og 2) at guide menneskeheden mod Gud. Sunni muslimer mener at begge disse funktioner ophørte, da profeten Muhammad døde – hvor shia muslimer på den anden hånd, mener at lovgivning ophørte, men funktionen af at guide menneskeheden, vedligeholde og forklare den guddommelige lov forsatte igennem imamerne.

5. ‘Adl (Guds Retfærdighed)

I første øjekast kan det virke mærkeligt, at kun en af Guds attributter, Hans retfærdighed, er fremhævet som værende et fundamental princip af religionen. Men i et historie mæssigt aspekt giver dette klart mening. Shia muslimer fastholdte det synspunkt at enhver individ er ansvarlig for sine egne handlinger, og Gud ville senere dømme disse handlinger, i henhold til Hans retfærdighed. De fleste sunni muslimer adopteret et andet synspunkt (ash’ari), at Gud har skabt menneskets handlinger, så der er meget lidt plads til menneskets egen frivilje. Koranen næver i flere aspekter Guds retfærdighed:

“Gud gør ikke uret, ikke så meget som vægten af et støvgran. Hvis det er noget”.

_{Koranen al-Nisa [4:40]}

“Gud handler ikke uret mod menneskene;”

_{Koranen Junus [10:44]}

Denne debat danner rødder i om mennesket besidder prædestination (skæbne) og frivilje.

Når man får en forklaring på hvad islam betyder eller hvad religionen islam er, får man oftest en ny forklaring, alt afhængig af hvem man spørger. Dette har ikke rødder i de forskellige grene; men mere personen der prøver at forklare sådan en umådelig stor ting. Reelt set, så er spørgsmål som ‘hvad er islam’, ‘hvad betyder islam’, ‘hvem er muslimerne’ osv. ret simple forklaringer, men at forklare dette i sin abstrakte forstand kan være vanskeligt. I denne introduktion til islam, vil vi kigge på nogle af jf. begreber og give et overordet billede af hvad islam er for en størrelse.

Hvad er islam

Islam er ikke en ny religion, det er snarere en forsættelse af den samme sandhed som Gud åbenbaret til alle Hans profeter – dette startet med Adam og sluttede med Muhammad. For over en 1/5 del af verdens befolkning, er islam ikke blot en sæt af praktiske regler, men i stedet en komplet livsstil som værner hverdagen for de troende – ligefra sociale interaktioner til daglige økonomiske transaktioner.

Hvad betyder islam

Det arabiske ord islam er udledt fra ordet fred og betyder ‘komplet underkastelse til Gud’. I islamiske kultur spiller ordet fred en central rolle. Udover at være en af Guds 99 navne, As-Salam som betyder Freden, så er det også den daglige hilsen blandt muslimer: As-Salamu Alaykom eller fred være med dig – selv de daglige bønner slutter med dette ord.

De fleste andre religioner er navngivet efter deres grundlægger eller profet, men religionen islam er ikke navngivet efter Muhammad, da Muhammad blot var en budbringer og læreren af Guds budskab. Således er begrebet som Muhammadisme og Muhammadaner en misvisende og forhånelse mod muslimer, da det antyder at muslimer tilbeder Muhammad og ikke Gud. Ordet Allah er det arabiske ord for Gud, som anvendes af både muslimer som kristne arabisk talende.

Hvem er muslimerne

En muslim er en som underkaster sig den Almægtige og som er i fred med sig selv, andre, og miljøet omkring ham. I den religiøse kontekst, betyder det komplet underkastelse til Guds vilje. Over 1.5 milliarder mennesker på verdensplan, fra alle racer, kulture og nationaliteter – fra Japan til Island – er forenet i deres tro. Uventet for mange, er det ca. kun 18% af alle muslimer som lever i de arabiske lande – verdens største samfund af muslimer er Indonesien, betydelig dele af Asien og fleste lande i Afrika. Der findes ligeledes et betydningsfuldt antal af muslimer i Rusland, Kina, Nord- og Sydamerika og Europa.

Muslimerne følger en religion af fred, barmhjertighed og medfølelse for alle mennesker, ligegyldigt race, slægt eller religion. De umenneskelig og barbariske handlinger som er blevet associeret med troen, er blevet udført af en mindre segment af det muslimske samfund, og har intet at gøre med den sande lære af islam.

Hvad tror muslimerne på

• Èn Gud: Acceptere enheden af Allah (Gud), er den vigtigste del af troen for en muslim (en som følger religionen islam). Monoteisme er et af de emner som fremhæves i den Hellige Koran – skriftet som muslimerne anser åbenbaret af Gud til Profeten Muhammad. Muslimerne tror på den samme Gud, som tidligere monoteistiske religioner troede på: Abraham’s Gud, Moses Gud og Jesus Gud. I Koranen bliver Allah introduceret på følgende måde:

“Forsæt med at forkynde (o du troende): Han er Allah, den Eneste, Allah den Uafhængige, af Hvem alt afhænger, Han avler ikke, ej heller er Han født, og ingen er Hans lige”.

_{Koranen al-Ikhlas [112:1-4]}

I et andet kapitel af Koranen, beskriver Allah Hamselv som:

“Han er Allah: der er ikke nogen gud uden Ham. Han kender det skjulte og det åbenbare, og Han er de Nådige, den Barmhjertige. Han er Allah: der er ingen gud uden Ham: Kongen, den Hellige, Den der skænker fred og sundhed, Den, der giver sikkerhed, Beskytteren, den Almægtige, den Stærke, den Ophøjede”.

_{Koranen al-Hasjr [59:22-33]}

• Profeter: muslimer tror på at Gud ud fra sin kærlighed og pleje af menneskeheden, har Han sendt profeter til at guide menneskeheden. Denne gyldne kæde af guddommelig udvælgelse af individer begyndt med Adam som var den første profet (så vel som det første menneske); og sluttede med Muhammad, den sidste budbringer. Ud af de 124.000 profeter der er blevet sendt til menneskeheden, er femmertyve af disse nævnt pr. navn i Koranen. Iblandt de store profeter som Koranen nævner er: Noah, Abraham, Isak, Ismael, Jakob, Josef, Jonas, Moses, Jesus og Muhammad.
  Islam lære menneskeheden at være tilhængere af respekt til profeterne:

  “Sandelig, Vi har sendt åbenbaring til dig, ligesom Vi sendte åbenbaring til Noah og profeterne efter ham Og Vi sendte åbenbaring til Abraham og Ismael og Isak og Jakob og stammerne og Jesus og Job og Jonas og Aron og Salomon, og Vi gav David en bog [Salmerne]“.

  _{Koranen al-Nisa [4:163]}

  Muslimerne tror og acceptere de tidligere skrifter som Gud har åbenbaret, såsom Salmerne, Torahen, Biblen; dog med åbenbaring af Koranen er tidligere skrifter ophævet.

• Dommedag: I henhold til islamisk lære, så vil ethvert menneske blive komme til live igen, på en dag som kun er kendt af Allah. På denne dag vil bliver dømt for deres handlinger i denne verden. For de gode handlinger vil man blive belønnet og for de onde handlinger vil man blive straffet. Troen på dommens dag, tvinger en muslim til konstant at handle i maner som behager Allah. I Koranen bliver der bl.a. refereret til Dommedag i følgende vers:
  

  “På den dag vil menneskene gå frem i grupper for at få deres gerninger forevist. Da vil den, der gjorde et støvgrans vægt ag godt, se det. Og den, der gjorde et støvgrans vægt af ondt, vil se det”.

  _{Koranen al-Zilzal [99:6-9]}

• Retfærdighed: En muslim tror også på den omfattende retfærdighed af Allah. Skaberen og Vedligeholderen af hele universet, undertrykker ikke sine skabninger i nogen som helst grad. En muslim tror på, hvad ende der måtte forstyrre eller lidelse han/hun måtte føle, er ud fra de handlinger han/hun tager og man kan på ingen måde kaste skylden på Gud. Det er nævnt i Koranen:
  

  “Sandelig, Allah gør ikke menneskene det mindste uret, men menneskene er uretfærdige mod sig selv”.

  _{Koranen Junus [10:44]}

  Og et andet sted kan følgende læses i Koranen:

  “Sandelig, Allah gør ikke et stovgrans vægt uret. Men hvis der er noget godt, så fordobler Han det og giver fra Sig Selv en stor belønning”.

  _{Koranen al-Nisa [4:40]}

• Lederskab: Den femte og sandsynlighvis det mest vigtige princip af islam, er doktrinet af lederskab (imamah). Indenfor islam er lederskab af samfundet et guddommeligt ansvar, og således ikke efterladt til hvem som helst. Allah har således gjort det klart overfor menneskeheden, hvem Han har valgt til at udføre denne vigtige opgave. Under profeten Muhammads tid, var det islamiske samfund selvfølelig ledet af ham. Han modtog love og befalinger fra Allah, og kommunikeret dette til folket. Hvorledes end da profeten døde, så kunne denne opgave (lede samfund) ikke udskydes. Mennesker i enhver tid har brug for en guddommelig udnævnt stedfortræder. Allah havde beordret Muhammad i hans levetid, til at udnævne en ufejlbarlig stedfortræder (Imam) for at lede og guide det muslimske samfund. Denne kæde af en tidsmæssige og spirituelle leder startet efter profeten Muhammads død i år 633 AD – hvor den første var Imam Ali og for tiden nu er Imam Mahdi. Den tolvte af disse, al-Mahdi, selvom han er i skjulhed forsætter han med at tjene som lederen af det muslimske samfund. Han vil en dag vende tilbage sammen med profeten Jesus og etablere reglerne og regering af Allah over hele verdenen.

Hvordan bliver man muslim

Ved at ytre sætningen: “Jeg bevidner at der er ingen gud end Allah og Muhammad er hans budbringer” på arabisk (أشهد أن لا إلاه إلا الله وأن محمدا رسول الله), bliver man muslim.

Med denne sætning udtrykker den troende, at han/hun har tro til alle Allahs budbringer, og deres respektive skrifter. Der er ingen andre ceremonier eller ritualer for at blive muslim.

Har islam, kristendom og jødedom forskellige rødder

Disse tre monotistiske religioner spore alle deres tro tilbage til profeten Abraham. Islam fortæller os, at ud af de 124.000 profter der var sendt til menneskeheden, var det kun 313 af dem som havde nye skrifter med til menneskeheden. For hver efterfølgende budbringer der blev sendt, så ville den forgåendes skrifter blive ophævet. Eksempelvis, de skrifter Moses kom med til menneskeheden, blev ophævet af Jesus lære. Ligeledes med ankommensten af Muhammad, så er Jesus og alle de tidligere skrifter ineffektive. De skrifter Muhammad er kommet med er her til evig tid, da han er sejlet af alle profeter og der vil således ikke komme nogle profter efter ham – bogen han bragte med sig, Koranen, er de endelig ord af Allah indtil tidens ende.

I del 1 og 2 af serien ‘Fatima Masuma’, blev der kastet et blik på Fatima Masuma’s historie, biografi og hende hilsen (ziyarat). I denne sidste del af serien, vil der kigges lidt nærmere på hendes gravplads og historien bag denne. Efter begravelsen af Fatima Masuma, bygget Musa b. Khazraj et mindre tag over hendes gravplads. Dette forblev stort set uændret indtil Zaynab, datter af Imam al-Taqi kom til Qom og bygget en kuppel over hendes grav. Efter et stykke tid blev yderligere to mindre kuppeler bygget, i nærheden af den første kuppel – og det var under den tredje kuppel at Zaynab, datter af Imam al-Taqi ligger begravet. Disse tre kuppeler forblev der indtil 457 AH (ca. år 1064), hvor vesir af ‘Tughrul den store’, Mir Abu al-Fadl al-Iraqi (fra tilskyndelse af Shaykh Tusi), bygget en høj kuppel i stedet for de tre kuppeler.

Inskriptioner inden i kuppelen

På en af vægene inden i selve kuppelen er der skrevet digte, traditioner og vers fra Koranen, i forskellige skrifttyper og ved anvendelse af forskelligt materiale.

Bl.a. ses digte (dateret tilbage til 1240 AH (ca. 1799) i Nasta`liq skrift, af Fath Ali Khan Saba. To digte er skrevet for at prise Fatima Masuma og Ahlul Bayt. Et andet sted ses en tradition skrevet i Thulth skrift – skrevet på arabisk (en tradition som både shia og sunni lærde har rapporteret:

_{Zamakhshari i hans al-Kashshaf og Tha’labi i hans Kash al-Bayn [to store sunni lærde] har begge berettet fra Allahs Budbringer, som sagde:}

“Være klar over, at hvem som helst der dør med kærlighed til familien af Muhammad [Ahlul Bayt], dør som en martyr.

Være klar over, at hvem som helst der dør med kærlighed til familien af Muhammad [Ahlul Bayt], dør tilgivet.

Være klar over, at hvem som helst der dør med kærlighed til familien af Muhammad [Ahlul Bayt], dør med tro og perfektion.

Være klar over, at hvem som helst der dør med kærlighed til Muhammad og familien af Muhammad [Ahlul Bayt], der vil dødsengelen og de to engle, Nakir og Munkar, give ham gode nyheder om Himlen.

Være klar over, at hvem som helst der dør med kærlighed til Muhammad og familien af Muhammad [Ahlul Bayt], vil blive løftet til Himlen.

Være klar over, at hvem som helst der dør med kærlighed til Muhammad og familien af Muhammad [Ahlul Bayt], der vil Allah åbne to døre for ham, som fra graven leder til Himlen.

Være klar over, at hvem som helst der dør med kærlighed til Muhammad og familien af Muhammad [Ahlul Bayt], der vil Allah gøre hans gravplads en pilgrim for barmhjertigheds englen.

Være klar over, at hvem som helst der dør med fjendeskab til Muhammad og familien af Muhammad [Ahlul Bayt], på Dommedag vil han mellem hans to øjne få skrevet “Han har ingen håb om at modtage barmhjertighed af Allah”

Være klar over, at hvem som helst der dør med fjendeskab til Muhammad og familien af Muhammad [Ahlul Bayt], dør som en ikke-troende (kafir).

Være klar over, at hvem som helst der dør med fjendeskab til Muhammad og familien af Muhammad [Ahlul Bayt], vil slet ikke kunne dufte vellugten af Himlen.”

Under denne tradition er der blevet skrevet:

“O Allah! Send dine velsignelser over al-Mustafa Muhammad, over al-Murtada Ali, over al-Batul Fatima, over de to børnebørn [af Profeten], Hasan og Husayn, over Zayn al-Abidin Ali, over al-Baqir Muhammad, over al-Sadiq Ja’far, over al-Kazim Musa, over al-Rida Ali, over al-Taqi Muhammad, over al-Maqi Ali, over al-Zaki Hasan og over al-Hujjat al-Qa’im Mahdi, Mester af Tiden.

Disse er Imamerne af vejledning og lyset i mørket; Jeg acceptere deres formynderskab og vedligeholder fjendehed mod deres fjender.”

Inskriptioner på gravstenen

Gravstenen er lavet af mursten, som er dekoreret med forskellige farvet glas fliser, og på disse ses inskriptionerne:

• Verset al-Kursi (2:225) skrevet i Naskh skrift,
• Adskillige vers, skrevet i Naskh skrift, med guld,
• Adskillige vers, skrevet i Kufi skrift,
• Kapitlet al-Mulk, skrevet i Naskh skrift, med guld,
• Andre vers af Koranen.

På glasfliserne omkring graven, er der indgraveret:

• Kapitlet Yasin,
• Kapitlet al-Rahman,
• Kapitlet al-Mulk,
• Kapitlet Hal Ata,
• Kapitlet al-Qadr.

Yderligere er der skrevet flere traditioner af Profeten:

Tradition 1:

“Hvem som helst som guider sin tunge [væk] fra uærlighed af folket, på Dommens Dag, vil Gud tilgive hans fejl.”

Tradition 2:

“Hvem som helst der skaber separation mellem en mor og hans barn, Gud kaste en forbandelse adskilles af ham og Himlen.”

Tradition 3:

“Et godt spørgsmål er halvdelen af læren.”

Tradition 4:

Gud, Den Ophøjede, hjælper Hans tjener så længe hans tjener hjælper hans brødre.”

Den Hellige by Qom

Qom er den mindste provins i Iran. Det var før i tiden en del af staten Arak, derefter blev det en del af Tekran indtil det til sidste blev certificeret som en uafhængig provins. I 1940′erne var befolkningstallet i Qom kun omkring 150.000 – men efter magtskiftet i Iran vokset befolkningstallet hastigt. Det anslås at befolkningstallet er over 1 million anno 2005. Byen Qom er et center for religiøs lære, hvor folk fra hele verden valfarter til, for at studere islam i alle dets aspekter.

Hvert år i starten af Muharram måned hører vi historien omkring den standhaftige kvinde i islam, Zaynab – barnebarnet af Profeten Muhammad og søster til Imam Hassan og Hussayn. Mindre end et halvt år efter hører vi historien omkring Fatima Zahra, datter af Profeten Muhammad og mor til Hasan, Husayn og Zaynab. Disse kvinder har spillet en central rolle indenfor islam og at fortælle deres historie hvert år, er at påminde os en del af islams selv. Historien beretter dog om en tredje kvindes historie, som er ligeså vigtig at bringe videre. Dette er historien om Fatima Masuma.

Fatima Masuma var datter til den syvende Imam, Imam Musa al-Kazim og søster til den ottende Imam, Imam Ali al-Rida. En af grundene til at Fatima Masuma har denne høje status er bl.a. hendes hengivenhed til islam og Allah. Hun var yderst begavet, og havde rig mulighed for at trække på sin fars og brors viden.

Historien

Fatima Masuma var kun seks år gammel da hendes far blev arresteret af Harun (den sjette abbasid khalif) – herfra blev hun bragt op under hendes brors ansvar i de kommende 21 år. I år 200 AH (ca. år 815) tvang Ma’mum (den syvende abasid khalif) Imamen til at flytte fra Medina til Khurasan, i nuværende Iran. Dette adskilte Imamen fra sin søster Fatima Masuma. Året efter besluttede Fatima Masuma at forlade Medina og tage til Khurasan for at være ved sin brors side. Hun kom aldrig frem, da karvanen hun rejste med blev angrebet ved byen Saweh. Her bevidnede Fatima Masuma de brutale drab af hendes nære familie. Mange sammenligner hende på dette punkt med Zaynab, som bevidnede en ligende begivenhed i Karbala.

Fatima Masuma blev alvorlig syg, mens hun stadig befandt sig i Saweh. En håndfuld troende muslimer drog til Saweh og bragte hende til byen Qom (Qum). Efter et par dage, gik Fatima Masuma bort i måneden Rabi al-Thani 201 AH (ca. år 816). Hun blev begravet der i byen Qom, i nuværende Iran. På grund af hendes høje status, har byen vokset sig til et centre for islamisk lære. Livet i nuværende Qom er i høj grad centeret omkring hendes gravplads. Hvert år kommer flere hunderedetusinder af pilgrimme fra hele verden for at give deres hyldest til Fatima Masuma. En anden grund til hendes høje status skal findes iblandt vores Imamer, her er tre pålidelig traditioner fra tre forskellige Imamer:

Fra den ottende Imam, Imam Ali al-Rida:

“Hvem som helst, der besøger Masuma i Qom, er som en der har besøgt mig.”

_{Mirza Muhammad Taqi Khan Sepehr, Masikh al-Tawarikh, Bind 3, s 68;
Shaykh Dhabihullah Mahallati, Rayahin al-Shariah, bind 5, s 35.}

Fra den sjette Imam, Imam Ja’far al-Sadiq:

“En kvinde fra mine børn, hvis navn vil være Fatima, datter af Musa, vil dø i Qom. På Dommens Dag, vil denne dame gå i forbøn for alle mine følgere [shi'a] til at indtræde i himlen”

_{Allamah Muhammad Baqir Majlisi, Bihar al-Anwar, bind 60, s 228;
Qai Nurullah Shushtari, Majalis al-Mu’minim, bind 1, s. 83,}

Fra den niende Imam, Imam Muhammad Taqi al-Jawad:

“Hvem som helst, der besøger min tante i Qom, vil indtræde i himlen”

_{Bihar al-Anwar, bind 102, s 265.}

Fatima Masumas Biografi

Hendes far, var ingen mindre end den syvende Imam, Imam Musa al-Kazim. Historien beretter, at Imam al-Kazim havde talrigt antal børn. Shaykh Mufid (d. 413 AH) skrev, at Imam al-Kazim havde 37 børn (som han har navngivet), 19 drenge og 18 piger og to af disse piger var navngivet Fatima – Fatima al-Kubra og Fatima al-Sughra. Sibt ibn Jawzi, den kendte Ahl al-Sunnah lærd fra det ottende århunderede, beretter fire piger af Imam al-Kazim med navnet Fatima:

1. Fatima al-Kubra: er den ene og samme Fatima Masuma, som ligger begravet i Qom.
2. Fatima al-Wusta: som angiveligt burde være begravet i Isfahan (Iran) og hendes gravplads er kaldt Sitti Fatima.
3. Fatima al-Sughra: som er kendt som “Bibi Heybat”. Hun er begravet i Aserbadjan. Hendes smukke gravplads og haver blev ødelagt under æraen af den kommunistiske Rusland.
4. Fatima al-Ukhra, som også er kendt som Fatima Tahira. Ligger begravet i Rasht, Iran.

Hendes mor, var også mor til den ottende Imam, Imam Ali al-Rida og hun havde ingen børn udover disse to. Moderen var kendt under forskellige navne, hvor den mest velkendte er Najmah Khatun.

Nogle andre tiltalsnavne, der er kendt for Najmah Khatun er:

• Umm al-Banin, dette var den eneste titel som var givet til hende. Meningen bag denne titel er ‘Moderen til drengene’, selvom Najmah Khatun fik en dreng (Imam al-Rida) og en pige (Fatima Masuma). På grund af den noble status af begge hendes børn, blev hun givet titlen Umm al-Banin.
• Tuktam, dette var et kendt navn iblandt araberne og det var bl.a. også navnet til moderen til Imam al-Rida og Fatima Masuma.
• Tahira, det er blevet berettet at efter hun havde givet fødsel til Imam al-Rida i Dhul Qa’dah måneden i år 148 AH i Medina, blev hun kendt som Tahira som betyder ‘ren’.

Navne og titler af Fatima Masuma. Det er understreget i mange traditioner, at navnevalget for et barn, er faderens ansvar. Anbefalingerne er dog, at hvis barnet er en dreng, så skal navene af Profeten og Imamer vælges – specielt navene Muhammad og Ali. Og for en datter, der er ikke et bedre eller passende navn end Fatima.

Imamerne havde meget stor respekt til navnet Fatima, på grund af Profetens datter Fatima Zahra. Dette var i så høj grad, da en ledsager af Imam al-Sadiq informerer ham om, at han havde navngivet sin datter Fatima, svarede Imamen:

“Ah, Ah”. Derefter sagde han: “Nu da du har navngivet hende Fatima, vær da forsigt med aldrig at bande eller slå hende.”

_{Furu al-Kafi, bind 6, s48;
Tahdhib al-Ahkam, bind 8, s. 112.}

Det er i respekt til dette, at Imamerne ville navngive flere af deres børn, med de samme navne.

Vi ved, at Fatima Masuma’s oprindelige navn var Fatima al-Kubra. Hendes to mest kendte titler er:

• Masuma: Titlen ‘Masuma’ blev givet til denne fornemme kvinde af hendes bror, Imam al-Rida:
  

  “Hvem som helst, der besøger Masuma i Qom, er som en der har besøgt mig.”

  _{Nasikh al-Tawarikh, bind 3, s. 68; Rayahin al-Shariah, bind 5, s. 35.}

  Her opstår spørgsmålet; var denne titel “Masuma” [fejlfri] givet til hende for at understrege hendes syndefri natur? I andre ord, var hun fejlfri i samme sans som de 14 Masumin (Profeten, Fatima Zahra og de 12 Imamer) som anses synderfri og guddommelig beskyttet i henhold til Koranverset:

  “Allah ønsker kun at fjerne al urenhed fra jer, I husets folk (Ahlul Bayt), og at rense jer fuldstændigt.”

  _{Koranen Al-Ahzab 33:33}

  Blandt visse lærde, har nogle personligheder fra Profeten hushold, såsom Zaynab, Hadrat Abbas og Fatima Masuma, opnået en høj status af renhed pga. deres nærhed til Masumin.

  “Fejlfrihed” (al-ismah) har to meninger:

  • Ufejlbarlig/fejlfri fra fejltagelser,
  • Ufejlbarlig/fejlfri fra synder.

  Når man snakker om de 14 Masumin, er begge disse meninger gældende. På den anden hånd, når man snakker omkring Zaynab, Hadrat Abbas og Fatima Masuma, er det kun ufejlbarlig fra synder, der gælder.

• Karimat Ahlul Bayt: Denne titel, som betyder “Den noble en, fra Profetens familie”, blev givet til hende af tidligere Ayatullah Sayyid Mahmud Mar’ashi Najafi. Han var meget interesseret i at finde gravpladsen for Fatima Zahra og i denne sag brugt han 40 dage på at bønfalde sin Herre for at blive begunstigede med denne information. På den 40. nat, efter hans bøn – gik han i seng og i hans drøm så han sig selv til stede ved enten Imam al-Baqir eller Imam al-Sadiq grave, hvor Imamen sagde til ham:
  

  “Jeg rådgiver dig til at gå til Karimat (Den noble) af Ahlul Bayt”

  Her troede han, at da Imamen sagde, Karimat Ahlul Bayt, refererede Imamen til Fatima Zahra. Således svarede han nu Imamen:

  Ja, jeg har bønfaldt for denne sag, så jeg må have kendskab til den eksakte sted for gravpladsen af denne noble personlighed; så jeg kan udføre min pilgrimsrejse til hendes gravplads.

  Imamen svarede:

  “Jeg mente den hellige grav af Fatima Masuma i Qom”

  Derefter tilføjede Imamen:

  “Det er Allahs ønske, at beliggenheden af Fatima Zahras gravplads skal være skjul for enhver.”

  Således, har Imamen placeret graven af Fatima Masuma i stedet for Fatima Zahra; så alle der ønsker at tage til pilgrimsrejse for Fatima Zahra, kan tage til Fatima Masumas grav i Qom.

• Andre titler som er givet Fatima Masuma er: Tahirah, Hamidah, Barrah, Rashidah, Taqiyah, Naqiyah, Radiyah, Mardiyah, Sayyidah, Ukht al-Rida. Alle disse ti titler kan findes i hendes hilsen (ziyarat).

..Følg med og læs del 2 og 3, som vil komme nærmere ind på Fatima Masumas hilsen (ziyarat), hendes gravplads og nogle af de beretninger der er om hende..