Islam

Doktrin, trosartikler, søjler, grene, principper af religionen er oftest termer anvendt synonymt til beskrivelsen af de ‘teologiske og praktiske aspekter af islam’. Indenfor shiisme grupperer man hhv. de teologiske aspekter under fanen religionens principper og de praktiske aspekter som religionens grene. Som shia muslimer er troen på disse en forpligtelse. Inden beskrivelse af de grundlæggende doktrin er det en forudsætning, at læseren har en basis kendskab til ’selvstændig undersøgelse og blind imitation’.

Læs resten af dette indlæg »

Hizb ut-Tahrir (skrives også som Hizbut Tahrir / Hizb al-Tahrir, forkortes oftest til ‘HT’) ”Befrielsespartiet’, er et sunni islamisk parti hvis primære formål er at reetablere den islamiske kalifat stat. Hvorfor det kun er et sunni parti og shia ikke anerkender det, kan du læse nærmere om i nedenstående afsnit. At behandle alle Hizb ut-Tahrirs mærkesager i denne post, vil være alt for omfattende – således har vi koncentreret os omkring emnet kalifatet, som også er en af deres hoved mål.

For at forstå omfanget af begrebet kalifat indenfor bestemte islamiske rets skoler, skal der være en klar forståelse for, hvad de forskellige skoleretninger står inde for. Vi har prøvet at kaste et blik på kalifattet fra både sunni og shia synspunkter.

Der er et komplet afsnit i bunden af denne post, som i sin helhed forklare forskellige mellem Imamhed og Kalifat (det kan være en god ide at kaste et blik på dette inden, hvis du ikke har en komplet forståelse af disse termer).

Introduktion

Ligesom mange andre islamiske partier, anvender Hizb ut-Tahrir (HT) Koranverset 3:104 som værende tiltalt dem som de udvalgte:

“Og blandt jer skal der være et samfund, som kalder til det gode, og som påbyder det rette og forbyder det onde, og disse er det, som skal fuldkommengøres”.

_{Koranen al-Imran [3:104]}

På HT’s officielle webside står bl.a. følgende, citat:

“Formålet er, at oprejse den islamiske ummah fra den ekstreme nedgangstilstand den er nået, samt at befri denne fra kufr-idéer, systemer og love, og fra kufr-staternes dominans og indflydelse.

Formålet er ligeledes at arbejde for reetableringen af den islamiske Khilafah-stat, så den vender tilbage til eksistens, for således at Allahs åbenbarede lovgivning på ny træder i kraft”.

_{Citeret fra: HT officielle hjemmeside i DK, afsnit: Årsagerne til etableringen af Hizb-ut-Tahrir,
kl 12:26 d. 14 marts 2008}

I jf. citat og andre steder på HT hjemmeside, lægges der vægt på at der skal vendes tilbage/reetablere en kalifat stat, som kalifat staten så ud i de ‘gyldne’ tider (altså kalif rækken, lige efter profeten Muhammads død).

Alle der kender en smule til islamisk historie, ved at der var intet gyldent over æraen af de første kaliffer. Her er en kort opsummering af hvem og hvordan de fik/tog/blev tildelt kalifatet:

• Den udvalgt kalif, profeten Muhammad: [Udvalgt af Allah]
• Den første kalif, Abu Bakr: Valgt af en hemmelig forsamling saqifah, mens Ali ibn Abi Talib begravede profeten. [Selvudnævnt]
• Den anden kalif, Omar (Umar): Valgt af den første kalif, Abu Bakr [Udpejet af forrige kalif]
• Den tredje kalif, Uthman: Valgt af et komité på 6 personer. Reglerne for udvælgelsen var opstillet af Omar, som favoriseret Uthman (som også løb med kalifatet) [Komité]
• Den fjerde kalif, Ali ibn Abi Talib: Valgt af folket, efter Uthman blev dræbt. [Folkevalg]
• Den femte kalif, Muawiya: Valgt af ingen, tog kalifatet efter at have dræbt Hasan (søn af den fjerde kalif) [Selvudnævnt efter at have afskaffet sin 'mostander']
• Den sjette kalif, Yazeed: Arvede tronen af sin far. Staten mindede nu mere om et kongerige [Familie arving]

Så udvælgelsen af de første syv kaliffer ser således ud: [Udvalgt af Allah] » [Selvudnævnt] » [Udpejet af forrige kalif] » [Komité] » [Folkevalg] » [Selvudnævnt efter at have afskaffet sin 'mostander'] » [Familie arving].

Kalif rækken forsætter i ligende stil de næste mange år. Tiderene herefter blev ikke ‘mere gylden’ af den form for kalif udnævnelse.

På HT’s hjemmeside fremgår det heller ikke ‘hvem’ der skal være kalif eller hvordan han skal udnævnes, men indenfor standard sunni doktrin er der klare linjer om, hvilke kriterier der skal være opfyldt for at en person kan udnævnes som værende kalif.

Sunni syn på kalifatet

Størstedelen af alle sunni muslimer i verden er Ash’ari – de (ligeså vel som Mu’tazilit) tror på at en kalif er en nødvendighed, og at det således er obligatorisk (wajib) for menneskene at udnævne en kalif.

Som udgangspunkt er det kun 4 metoder sunni muslimer anerkender nu for at udnævne en kalif:

• Ijma‘ (konsensus): Der er konsensus iblandt folk, som har betydningsfulde positioner i samfundet,
• Nomination: at blive nomineret af den tidligere kalif,
• Shoora (komité): at blive udvalgt af et komité og
• Militær magt: hvem som helst der erhverve sig militær magt, kan blive kalif.

Personen som erklæres (eller med millitær magt tager) kalifatet, skal besidde visse kvalifikationer for at være kalif.

Kvalifikationerne af en kalif

Sunni muslimer betragter ti vilkår som en nødvendighed for en kalif:

1. at han er en muslim,
2. at han er moden (nået puberteten),
3. at han er en mand,
4. at han ikke er sindsyg (ergo har et sundt sind),
5. at han er modig/tapper,
6. at han er fri (ergo ikke er en slave),
7. at det er muligt at tilgå ham – altså han må ikke være hemmeligeholdt eller skjult,
8. at han er i stand til at lede kamp og har kendskab til krigstaktik,
9. at han er retfærdig (‘adil),
10. at han er i stand til at udøve love og kendelse (dom), både i henhold til loven og religionen – altså at han er en religiøs retslærd (mujtahid).

De sidste to forhold (nr 9 & 10 – markeret med rødt) er dog kun gældende i teorien. Altså i praksis (som historien også bevidner) kan en ignorant og umoralsk person godt blive kalif. Således er de forhold for at kaliffen skal være ‘retfærdig’ og ‘viden’ uden for basis.

Der kan understreges at sunni doktrin ikke mener at ufejlbarligheden (‘ismah) er en nødvendighed for en kalif. Ordene af Abu Bakr foran profetens ledsagere bekræfter dette:

‘O folket!’, han sagde: ‘Jeg er blevet nævnt hersker over jer, selvom jeg ikke er bedre end jer; så, hvis jeg udfører mine pligter korrekt, så hjælp mig; og hvis jeg begår fejl, skal du sætte mig ret. Du skal vide at Satan kommer til mig i ny og næ. Så hvis jeg er vred, så hold afstand fra mig’.

_{Al-Soyooti: Tareekhul Khulefaa, s. 71}

Shia syn på kalifatet

Shia doktrin anser ikke kalifattet som et ‘erhvervet stilling’, men en udnævnelse af Allah. Det er i denne forbindelse shia muslimer mener at, det kun profeten (som selv var udvalgt af Gud), der har retten til at udnævne en efterfølger; således har den islamisk stat (ummah) ikke noget valg i denne sag – dets eneste formål er at følge den guddommelig udvalgte kalif.

Understøttende vers i Koranen

Følgende vers bekræfter synspunktet holdt af shia muslimer:

“Og din Herre skaber, hvad Han vil, og udvælger (hvem Han vil). Valget tilkommer ikke dem. Lovpriset være Allah og højt ophøjet over det, de sætter ved siden af (Ham)”.

_{Koranen al-Qasas [28:69]}

Ligende udtagelse ses, i verset inden Adam blev skabt, beordret Allah englene:

“…Jeg vil indsætte en statholder på jorden, …”.

_{Koranen al-Baqarah [2:30]}

Til dette udbrød englene imod, hvor Gud benægtede denne påstand og sagde:

“Sandelig. Jeg ved, hvad I ikke ved”.

_{Koranen al-Baqarah [2:30]}

Så selv når de fejlfrie (ma’soom) engle ikke havde noget at sige til denne sag om udnævnelsen af en kalif, hvordan kan det da antages at fejlbarelig mennesker skulle have noget at sige.

Allah udnævnte David som kalif:

“O David, Vi har gjort dig til efterfølger og hersker på jorden”.

_{Koranen Sad [38:26]}

I alle tilfælde udnævner Allah kaliffen eller imamen eksklusivt selv. Ligeledes i tilfældet med Abraham:

“Da sagde Han: Jeg vil gøre dig til en Imam [fører] for menneskene. (Abraham) sagde: Og af mine efterkommere? Han sagde: Min pagt omfatter ikke de uretfærdige”.

_{Koranen al-Baqarah [2:124]}

Dette vers klaregøre:

• at kalifattet (Imam) er guddommelig udnævnt, og er udenfor rækkeviden af ummahen (nationen).
• “Min pagt omfatter ikke de uretfærdige”. Dette klargøre at en fejlbarlig person ikke kan være Imam.

Logisk set kan man opdele mennesker i fire grupper:

1. dem som forbliver uretfærdige igennem hele deres liv,
2. dem som aldrig er uretfærdige,
3. dem som er uretfærdige tidligt i deres liv men senere hen bliver retfærdige og
4. dem som er retfærdige tidligt i deres liv men bliver uretfærdige senere hen.

Abraham kunne ikke tilhøre gruppe 1 og 4. Dette efterlader to grupper (nemlig 2 og 3) – Allah afviser dog punkt 3, således er det kun punkt 2 der kan være gældende for en Imam/kalif.

Udover ovenstående Koranvers og beviser fra traditionerne, bevidner også den islamiske revolution i Iran shia doktrins synspunkt. Tilbage i slutningen af 70′erne hvor tidligere Ayatullah Khomeini var ved at komme til magten, sendte HT en delegation af medlemmer for at mødes med Khomeini. De ville have at han skulle være kalif – hvor Khomeini takkede nej.

Konklusion

På et abstrakt plan kan man skelne mellem shia og sunni muslimernes forståelse af kalifatet som følgende:

• “Sunni muslimer vil have en verdslig leder [kalif], hvor shia muslimer kun tillader en ufejlbarlig person at påtage sig denne stilling. Denne ufejlbarlige person er guddommelig udnævnt og det er ikke op til mennesket at vælge ham.”

Shia muslimer mener Al-Mahdi er den eneste der har retten til kalifattet og indtil han dukker op, skal der være en stedfortræder. Denne stedfortræder har begrænset myndighed, i forhold til hvad en kalif ville have.

Selvom Hizb ut-Tahrir reklamerer for at det er et åbent parti, hvor skoleretningen ingen indflydelse har, er det altså ikke tilladt for shia muslimer at melde sig ind i dette parti. Dette vil nemlig gå imod deres egen doktrin. Ydermere er HT sparsommelige med at referere til hadith på deres hjemmeside, men de få referencer der er, refererer til sunni hadith, som ikke er anerkendt af shia muslimer. Indtil dagens dato er der endnu ikke set at HT har refereret til en eneste shia hadith.

(Bilag: Betydningen af Imamheden & Kalifat)

Termerne: Imamheden, Imam og imam

Imamheden betyder bogstaveligt ‘lederskabet’. Imamen betyder ‘lederen’. Indenfor islamisk termonologi betyder Imamheden:

• ‘Efterfølger af Profeten Muhammad og er en universiel autoritet i alle religiøse og sekulære affære’.

Således betyder Imamen:

• ‘En mand som er efterfølger af Profeten Muhammad, og som har retten til absolut befaling over alle muslimer i religiøse og sekulære affære’.

Ordet ‘mand’ viser at en kvinde ikke kan være Imam. ‘Absolut befaling’ ekskluderer dem som leder bønnen; de kaldes ‘imam af bønnen’ – på dansk og engelsk skelnes der oftest mellem disse, ved at skrive førstenævnte med et stort ‘I’ og imamen af bønnen med et lille ‘i’. ‘Efterfølger af profeten’ betegner forskellen mellem en Profet og en Imam. Imamen nyder ikke denne autoritet direkte, men som efterfølger af Profeten.

Termerne: Kalifatet og Kalif

Ordet kalifat betyder ‘efterfølger’ og kaliffen betyder ‘efterfølgeren’. Indenfor islamisk termonologi afspejler kalifatet og kaliffen teoretisk set samme betydningen som hhv. Imamheden og Imamen. Dog i praktisk  anvendes de til at betegne to forskellige former for efterfølger. En Imam er altid en kalif, men en kalif er ikke altid en Imam.