Inden jeg vender blikket mod mønsteret af det religiøse liv og de helligedage som pryder hverdagen af en shia muslim, har jeg valgt at skrive et kort afsnit om at følge en lærd eller at være en lærd. Begrundelsen bag dette valg er at der skal foreligge en klar definition overfor læseren (hvordan shia muslimer kvalificerer sig selv) i enten en der følger en lærd eller man bliver fulgt og ergo er en lærd.

At følge (taqlid) eller at blive fulgt (marja’ at-taqlid)

De to vigtigste doktriner en shia muslim skal tro på er

1. religionens principper (usul al-din) og
2. religionens grene (furu al-din).

Førstnævnte behandler de teologiske aspekter af religionen hvor sidstenævnte behandler de mere praktiske (ritualer) aspekter. Enhver shia der når puberteten skal have grundlæggende kendskab til de teologiske aspekter og kende beviser og argumenter for jf. Vigtigheden af denne doktrin er så central at det ikke er tilladt for den troende at følge andre i disse aspekter.

I modsætning til de praktiske aspekter (furu al-din) af religionen, har den enkelte shia enten et fordybede studie af traditionerne af profeten og imamerne og bliver således tildelt titlen islamisk lærd; ellers har han en mindre (eller større grad) af kendskab til det - men er ingen islamisk lærd. Hvis man som shia ikke har den fornøden kendskab, er man forpligtet til at følge [eller: imitere] en lærd i de praktiske aspekter af religionen.

Således kan shia muslimer groft gruppers i to del-grupper:

• Enten besidder man et vist kendskab til traditionerne, men anses ikke som en lærd. Her forudsætter det at man følger [eller: imitere] (taqlid) en lærd (mujtahid).
• Ellers besidder man detaljeret kendskab til traditionerne (hadith) af profeterne og imamerne (sunnah) og bliver tildelt titlen islamisk lærd (mujtahid). Den almene shia skal følge den lærd han anser som værende den mest vidende. Den fulgte lærd (mujtahid) kaldes ved betegnelsen ‘referencepunkt for følgere’ (marja’ at-taqlid).

En person skal besidde følgende egenskaber for at kunne ‘kvalificere’ sig som islamisk lærd (marja’ at-taqlid): 1. mand, 2. nået puberteten (baligh), 3. fornuftigt (‘aqil), 4. tolver shia (ithna ashari), 5. legitimt født, 6. i live, 7. retfærdig (adil).

Ligesom man opnår titlen læge, økonom, datalog eller fysiker igennem en længerevarende uddannelse på en universitet, kræver det (oftest) et livslangt studie før man bliver tildelt titlen ‘referencepunkt for følgere’ (marja’ at-taqlid). Et blik på nuværende og tidligere islamiske lærde, viser et studieliv indenfor religiøse affære på mindst 30 år.

I dagens Danmark findes der ingen marja’ at-taqlid. Alle shia muslimer følger således en lærd, der befinder sig i Iran, Irak, Libanon, Syrien, Bahrain, Saudi Arabien mm. Sjældent henvender man sig direkte til ens øverste lærd marja’ at-taqlid, men i stedet til hans repræsentanter (wakil), som plejer at være imamer af moskeer, forsamlingssteder etc.

Mønsteret af det religiøse liv

Livets mønster er prydet med religiøse handlinger, som skal udføres til punkt og prikke. Disse ritualler kan gruppers i hvornår de skal fortages, på daglige, ugelige, årlige eller uregelmæssigt basis.

Religiøse helligdage

Løbende igennem det islamiske kalender år (hijri) er der både større og mindre begivenheder som shia muslimer deltager i. Disse strækker sig ligefra sørgelige til glædelige begivenheder og er oftest en social begivenhed, hvor hele familien deltager.

Større begivenheder arrangeres måneder forud og er oftest nøje planlagt. Disse plejer at blive afholdt i moskeer og forsamlingssteder. Mindre begivenheder holdes på familie basis, hvor man oftest skiftes til at arranger jf. I lande og byer hvor størstedelen af befolkningen er shia, holdes visse begivenheder også på byplan. I Danmark ses dette kun i forbindelse med de helt store helligdage - hvor hhv. København, Odense og Århus er samlingssteder for shia muslimer.

Personligt religiøst syn

For en trofast shia muslim, kan hverdagen sammenlignes som at have en konto hos Gud. Denne konto bliver krediteret og debiteret, i løbet af ens liv. For dem med en positiv konto venter Himlen og for dem med en stor negativ konto venter Helvede. Dem som hverken har en stor positiv eller negativ konto, vil modtage deres straf i graven (barzakh) for derefter at blive værdige til at komme i Himlen.

For at undgå at få minus på ens konto skal en muslim leve indenfor rammerne af hvad der er tilladt (halal). Ydermere for at modtage kredit på ens konto skal man leve så tæt på idealet af den ‘perfekte muslim’, der er klargjort i sædvanerne (sunnah) af profeterne og Imamerne. Dette indebære at udføre de daglige, ugelige, årlige og uregelmæssige religiøse handlinger. Alle disse skal overholdes med omhyggelig opmærksomhed, da bare en mindre fejl i en rituel renlighed kan gøre ens  handlinger ugyldig.

Udover dette, kan en konto blive krediteret ved at udføre specifikke handlinger som i sig selv ikke er obligatoriske. Dette inkluderer at besøge profeternes og Imamernes gravpladser, stå for sociale begivenheder, recitere forskellige bønner og velsignelser. Velgørenhed som eksempelvis at donere penge til et hospital eller give penge til de trængende, vil også kreditere ens konto. Alle handlinger som vil kreditere ens konto kaldes thawab.

På debet siden går ens konto i den negative retning, når man bl.a. undlader at udføre de obligatoriske handlinger og foretager handlinger som er forbudte (haram).

Enhver handling kan kategoriseres i en af følgende fem kategorier:

Det er op til den individuelle muslim at stræbe efter idealet, ergo at opnå en positiv konto. Det er vigtigt at understrege, at ovenstående ‘konto-eksempel’ ikke skal læses bogstaveligt. En muslim går ikke og tæller antal enheder af, hvor meget godt og dårligt han/hun har foretaget, da det i sidste ende er Gud alene der kan vægte dette og således dømme en for jf.