Islam

Indenfor islam snakker man ikke om at konvertere til islam, men at revertere til islam, idet man anser alle mennesker som værende født muslimer. At konvertere indebære at der ændres fra en tilstand til en anden, hvor revertere betegner at vende ’tilbage til den oprindelige’ tilstand. Koranen beskriver jf. – koranoversættelse af Ellen Wulff, vers [30:30]:

Når koranen siger “ifølge den natur (arabisk: fitrah), hvori Gud har skabt mennesket!” menes der, at alle mennesker pr. natur er født med troen på Guds enhed. Dette bekræftes også i traditionerne, hvor der ydermere gives en breddere forklaring af ordet fitrah.

Herfra fremgår det, at alle mennesker er født muslimer, selvom deres forældre og omgivelsen (efter fødslen) kan have ændret troen på Guds enhed og religionen.

Vi kan udlede fra jf. at ingen muslimer er over andre, da vi alle er skabt lige (dette er ligeså gældende for muslimske revertitter), selvom de ikke er vokset op som muslimer fra barndommen af. En revertit har endda større fordele end en muslim, som er vokset op med religionen fra barndommen af, bl.a. af to oversager:

• En revertit fortjener en større belønning af Gud end en født muslim. Dette er følge af, at en revertit bliver muslim efter at have gennemgået en stor del undersøgelse og en vis grad af psykisk krise, da det aldrig er let at skifte religion eller overbevisning. Det kræver stort mod og umage af en revertit, mens en født muslim ‘arver’ sin religion.
• En revertit anses [idet vedkommende reverterer til islam] ren og fri fra alle tidligere synder. Alle hans/hendes tidligere synder slettes helt; således vil revertitten kun være ansvarlige for synder han/hun begår som muslim.

Al begyndelse er svært, især hvis man har reverteret til islam, der ikke kun er et sæt af religiøse regler men en komplet levestil. Dette gælder både de teologiske overbevisninger som troen på Gud, profeterne, imamerne etc., til de praktiske aspekter, som hvordan bønnen skal læses, hvornår valfarten skal udføres, hvor lang tid fasten strækker sig over etc.
For nytilkommende og revertitter er 3U processen en mulig tilgang til religionen.

De 3U’er – Undersøg, underkast og udvid

Jeg modtager henvendelser om hvor, hvordan, hvad der skal til for at blive muslim, og hvordan hele denne processes foregår. Eftersom vi alle er forskellige og unikke, er der i den forstand ikke én proces som passer alle – dog har jeg prøvet at give et overordnet bud på, hvordan denne proces foregår. Jeg har kaldt denne proces de 3U’er.

Undersøgelse

At du overvejer at revertere til islam bygger på en form for grundviden, du har etableret omkring religionen. Dette kan være igennem venner og bekendte, selvstudie eller gennem en hel tredje vej. Oversagen til hvorfor du overvejer at revertere kan være af ligeså vidt forskellige grunde: religionen afspejler dit livsyn, koranen eller taler af de hellige personligheder i islam har rørt dig, beviser fra skriften etc.

Inden du tager det store spring og underkaster dig religionen, kan det være hensigtsmæssigt at have gjort dig bl.a. følgende overvejelser:

• Har jeg en basis viden af de grundsten, der danner grundlag for religionen?
• Har jeg en basis viden om islamisk historie, etik, lovsystem, vigtige personligheder etc.?
• Hvordan står jeg, hvis jeg senere finder ud af religionen ikke er for mig?
• Hvordan er religions syn på manden og kvindens rettigheder?
• Hvordan vil det påvirke min personlige hverdag?

Svarene på jf. spørgsmål og flere til kan alle søges frem på denne webside. Nogle gange kan man også have undrende spørgsmål, som ikke er til at udtrykke korrekt igennem medier som tekst, chat eller mail; her kan det være hensigtsmæssigt at drage kontakt til nuværende muslimer.

Underkastelse

At underkaste sig religionen islam kræver ikke en bestemt ceremoni eller anden form for rituel begivenhed (som eksempelvis dåben i kristendommen). Oftest vælger revertitter at underkaste sig i fællesskab med sine nærmeste muslimske bekendte eller i den lokale moske for bl.a. at offentligøre deres underkastelse. Det vigtigste er at ens hensigt (niyah) er ren, og at man underkaster sig Gud alene og ikke pga. gavn i sociale, økonomiske eller andre verdslige grunde.

Underkastelsen bygger på, at man fremsiger trosbekendelsen (shahada) på arabisk. Denne falder i to led og lyder:

Man kan også ytre trosbekendelsen i et led:

Med underkastelsen bekender man troen på Guds enhed, profeten Muhammad som den sidste profet, koranen som værende den sidste guddommelige bog, de tidligere skrifter, dommedagen og troen på englene.

Udvidelse

At udvide sin viden om islam er altid pålagt den troende ligeså gældende for revertitter som opvoksede muslimer. Flere revertitter vælger at starte blødt med at følge alle religiøse praksis fra top til tå. Her sætter de sig selv milepæle om at udvide deres viden indenfor et bestemt område af livsstilen islam og tag de praktiske ritualler med sig løbende.
I visse sfære af religionen er det tilladt at følge en lærd (bl.a. i bønnen, fasten, påklædning etc.), hvor det i andre sfære er streng ulovligt at følge en lærd; idet vigtigheden af disse aspekter er så betydelige, at enhver selv skal kende til beviser og argumenter for disse (bl.a. Guds enhed, troen på profter, troen på imamatet, dommedagen etc.). At udvide sin vennekreds med andre revertitter er også en god måde at komme i kontakt med andre, som gennemgår (eller har gennemgået) det samme som en selv.

Fra ikke-shia til shia

Indtil nu har jeg kun behandlet emner, der relaterer sig til ikke-muslimer, som reverterer til islam. Indenfor de sidste årtier er shia islam begyndt at blomstre ret kraftigt og betegnes oftest som den ‘populære religion’. Dette medfører naturligt, at muslimer med en anden retsskole skifter denne ud med shiisme. Det skal understreges, at man ikke konvertere/revertere fra eksempelvis sunni islam til shia islam, men blot skifter retsskole fra den ene til den anden, idet jf. retsskoler alle er under fanen islam.