Islam

Jeg har repræsenteret tre kalendersystemer på denne site (se boksen øverst til venstre), hvor to af dem er solkalender og den tredje en månekalender. De to solkalender er hhv. den gregorianske og jalali kalender. Den førstnævnte anvendes i stort set alle vestlige lande og visse asiatiske og afrikanske lande. Jalali kalenderne (også kendt som den iranske eller persiske kalender) anvendes primært i Iran og Afghanistan. Eftersom jalali kalender begynder hvert år på basis af observationer (og ikke regler), er denne mere præcis end den gregorianske kalender, da den er synkroniseret med solåret – dette gør dog, at det samtidig er vanskeligere at udregne, hvilke år, der er skudår. Månekalenderen kendes oftest under frasen, den islamiske el. muslimske kalender – dets korrekte navn er hijri kalenderen.

Alle tre kalender systemer har visse fælles træk, bl.a. syv ugedage, tolv måneder på et år, skiftene mellem lige/ulige antal månedesdage etc. I de følgende tabeller vil hhv. ugedagene og månedsnavne listes for alle tre kalendersystemer:

Månedsnavne i de tre kalender

Ugedage i de tre kalender

De sidste to dage i den gregorianske kalender (delvis lørdag og hele søndag) er helligedage, hvor søndag er den kristne helligedag (gudstjenester). Jødernes helligdag er lørdag, shabbat (sabbat), der starter fredag eftermiddag og slutter tidlig lørdag aften. Muslimers vigtigste helligedag er fredag, hvor det er opfordret at deltage til fællesbøn (fredagsbøn).

Både hijri og jalali kalendersystemet ligger op til halv helligedag om torsdagen (ligesom en given lørdag i Danmark) og fuld helligdag om fredagen. Visse muslimske lande (som anvender hijri kalendersystemet) holder dog istedet ‘fridag’ på lørdage og/eller søndage, for at kunne følge med i verdenøkonomi som er skruet sammen efter den anvendte kalender i vesten [gregorianske]. Det er her også værd at bemærke, at i både Iran og Afghanistan (som anvender jalali kalendersystemet), er jalali den primære kalender og hijri den sekundære, som oftest anvendes parallelt. Dette hænger stærkt sammen med begge landes stærke tilknytning til religionen islam. I det følgende er listet de tolv måneder i alle tre kalendersystemer, deres tilsvarende navne og antallet af dage pr måned:

Gregorianske og jalali kalendersystem

I den gregorianske kalendersystem er der hhv. skiftene 30 og 31 dage (med undtagelsen af juli og august som begge er på 31 dage) og februar måned har 28 dage eller 29 i skudår. Nytår markerer overgangen fra d. 31. december til d. 1. januar i den gregorianske kalendersystem.
I jalali kalenderen er de første seks måneder (Farvardin til Shahrivar) på 31 dage, de næste fem måneder (Mehr til Bahman) på 30 dage og den sidste måned (Esfand) på 29 dage eller 30 dage i skudår. Grunden til at de første seks måneder har 31 dage og de efterfølgende fem måneder har 30 dage, skyldes det faktum at solen bevæger sig forskelligt langs ekliptika, alt afhængig om det er forår og sommer eller efterår og vinter. Når ekliptika (og dermed solen) er højt over horisonten, er dagene længere, og det er sommer. Om vinteren går ekliptika lavt over horisonten. Den første dag i jalali kalendersystemet er også den største helligedag i Iran, Afghanistan og nærtliggende områder. Dagen kaldes nowruz (et enkelt ord, der består af to dele, now (ny) og ruz (dag), som betyder “ny dag”).

Som tidligere nævnt er det vanskeligt at udregne skudår i jalali kalendersystemet, idet det bygger på observationer og ikke regler. Da jalali kalenderen blev introduceret i det 11. århunderede, havde kalendersystemet ikke skudår. Året blev udregnet fra jævndøgn (de to døgn om året hvor dag og nat er lige lange over hele jorden). Hver måned blev bestemt ved overgang af solen til den tilsvarende dyrekreds (det bælte af stjernetegn på himlen som breder sig 8 grader på hver side af ekliptika, som solen, månen og planeterne Merkur, Venus, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun – set fra jorden – bevæger sig igennem).
Da solen overgang kan have en 24-timers variant, variere længden af månederne lidt i forskellige år (hver måned var således mellem 29 og 32 dage). Eftersom måneder var beregnet på basis af præcise tidspunkter af solens overgang mellem dyrekredsen, kunne ’sæson ændringer’ aldrig overskride en dag – og således var det ikke nødvendigt med skudår i jalali kalendersystemet. Dette kalendersystem var meget vanskeligt at beregne, da det bl.a. krævede fuld efemeride beregninger, faktiske observationer til at bestemme solens vækstrate bevægelse. For bl.a. at lette udregningen er jalali kalendersystemet blevet modificeret og skudår er blevet introduceret. Skudårene bevæger sig efter et bestemt mønster, med otte skudår hvert 33 år. Et år består altså af 365 dage og skudår på 366 dage, i både den gregorianske og jalali kalenderen.

Hijri kalendersystem

Det pre-islamiske kalendersystemet var en lunisolarkalender, der var baseret på både solens og månens omløb. Med forbydelsen af interkalation (af skud-dage, -uger og -måneder) i koranen – koranoversættelse af Ellen Wulff [9:36-37]:

Dette vers referere til jøderne og de hedenske som plejede at adopteret et år med 13 måneder hver andet år, for at rette op på sol og måne beregningerne. Med henblik på dette ville de holde deres religiøse ritualer en måned for sent, alt afhængigt om året var på 12 eller 13 måneder. Konsekvensen af dette var, at hvert andet år ville de udskyde deres religiøse ritualer en hel måned.

Solkalendere (bl.a. det gregorianske og jalali) har ikke et helt antal dage i løbet af et år (der er ca. 365,24 dage); dog skal et kalenderår have et helt antal dage (nytår holdes kl 00:00, og ikke ved formiddagstid dagen efter). Den eneste måde at forene jf. er at ændre antallet af dage i kalenderåret – i solkalendere overkommer man dette problem, ved at tilføje skud-dage, -uger eller -måneder. Hijri kalendersystemet følger månens faser som de ses på himlen fra jorden. Hver måned er derfor ca. 29,5 dage lang. Et hijri år er således på 353-355 dage, 10-12 dage kortere end det gregorianske/jalali år. Året længde kan variere, hvor antallet af dage er faste.

* * *

Meget mere kan siges om de forskellige kalendersystemer, især hijri kalendersystemet. For dem der er interesseret, er der skrevet store mængder af materiale jf. kalendersystemer m.m. En ting som kan være interessant at undersøge (som ikke er nævnt her), er måden hvorpå hijri kalenderen bliver estimeret – idet den bygger på observation af nymåne. Denne måndelig observationer anvendes bl.a. til at fastsætte den årlige fasten, i måneden Ramadan.