Hijab i Danmark
IslamDK Blogger | 20. februar 2008
I bussen, ved stationen, på vejen og bag disken i butikker ser man flere og flere unge kvinder, der går med den islamiske hijab. Disse er i alle farver og varianter og afspejler oftest baggrund for, hvor man er fra og hvem man er. Det med at afspejle hvem man er (udadtil overfor andre) er en voksende tendens, især blandt denne generation. Udover at vise hvem man er udadtil, ses det også at hijab’en er blevet et modefænomen iblandt den yngre generation. Nu er det ikke nok med at sløret eksempelvis skal matche nederdelen, men skal også gå perfekt med tasken, skoene og makeuppen. Det ser ud som om, at det med hijab’en sidder godt på en, er vigtigere end meningen bag hijab. Grunden til denne sidste udtagelse, danner grundlang i talemåde: “Bare fordi du blander [fortynder] vin med vand, bliver det ikke mindre forbudt” – vi vil vende tilbage til dette i artiklen, lad os starte med at se hvad Koranen siger til hijab’en.
Hijab i Koranen
Gud siger i Koranen, at de troende kvinder ikke skal åbenbare deres skønked og deres hår:
Og sig til de troende kvinder, at de (på samme vis) skal sænke deres blikke, (når de ser fremmede mænd), og bevare deres dyd og ikke åbenbare deres (naturelige og kunstige) skønhed, undtagen hvad der er åbenbar af den, og at de skal trække deres hoveddække sammen om deres bryster og ikke åbenbare deres skønhed, undtagen over for deres ægtemand eller deres fædre … Og de skal ikke slå deres fødder sammen (i dans), så at det, de skjuler af deres skønhed, bliver kendt. Og vend jer til Allah allesammen, I troende, for at det måske må gå jer vel.
Koranen al-Nur [24:31]
Efterfølgende klargør Koranen, at kvindes skønhed indebærer også hendes kropsformer:
O du Profet, sig til dine hustruer og dine døtre og til de troende kvinder, at de skal trække deres ydre kåber tæt sammen om og over sig (når de går ud). Dette er det bedste, så de kan kendes, og så de ikke forulempes. Og Allah er Tilgivende, Barmhjertig.
Koranen al-Ahzab [33:59]
Disse vers (og mange hadith) danner grundlag for kvindens hijab. De lærde iblandt os, der har ansvaret for at undersøge Koranen, sunna, hadith, fiqh og begrundelsen i helheld – og – ud fra dette fortolke islam som lovgivning, er alle i konsensus omkring hijab’en.
Konsensus blandt de lærde
De lærde33 er helt klart i konsensus omkring minimum påklædningen af en kvinde, foran fremmede mænd:
Kropsdele der ikke behøver at dækkes:
- Ansigtet – fra begyndelsen af panden til under hagen,
- Begge hænder lige indtil håndledet (dette inkluderer ikke armen),
- Begge fødderne lige indtil anklet (dette inkluderer ikke benet).
Således skal alt andet tildækkes.
Det ses, at nogle kvinder yderligere vælger at dække deres ansigt komplet til med bushia, burkha eller niqab – ingen af disse er wajib (obligatoriske), dette kan bl.a. være fordi nogle anser det som værende tilrådet (mustahab) eller være et kulturrelateret aspekt af religionen osv. Ligeledes ses det, at nogle kvinder dækker hagen til med deres hijab og andre tage handsker på for ikke at vise deres hænder, igen er ingen af disse påklædninger wajib.
Når det nu ligger til grunde for hvad der ikke er obligatorisk at tildækkede, hvordan skal man så tildække sig selv:
Hvilken form for hijab:
- Om der anvendes en abaya, jilbab, nederdel med blazer, niqab med tilhørende abaya, chadar eller noget helt sjette, så er alle disse tilladt så længe man ikke kan se kvindens former.
Flere iblandt den nuværende generation har den opfattelse, at så længe man tager et tørklæde på og tildækker håret, så opfylder man islams lovgivning vedrørende hijab’en. Dette er en forkert opfattelse. Hensigten med at en kvinde skal gå med hijab er, at hun skal skjule sin skønhed, både hendes former og hendes hår.
Hijab i dagens Danmark
Nu tilbage til udtrykket “Bare fordi du blander [fortynder] vin med vand, bliver det ikke mindre forbudt”. Grunden til at præcis dette udtryk er fremhævet i forbindelse med denne artikel, er fordi det er meget dækkende for den ‘moderne’ opfattelse af tørklæde blandt unge i norden33.
Flere og flere unge tager hijab på, for at skjule deres hår, men ignorere helt hensigten med hijab’en (at skjule sin skønhed). Så de har et tørklæde på; men tager også makeup på, stramt tøj, skrigende farver og udsmykker en selv. Visse gør det på opfordering af deres ægtefælle, da han gerne vil have hans kone skal være smuk og køn, både i hjemmet og i offentligheden. Og det er nemlig her, at folk fortynder vinen og prøver at sælge det under sloganet ‘det er egentlig ikke vin, så det okay’.
Flere gange har debatten gået på om: Nye konvertitter33, muslimer der skifter kendskab til deres religion, muslimer fra et andet miljø osv.; er det ikke bedre at de i det mindste dækker deres hår til med et tørklæde end slet ikke at tildække sig?
Igen kan vi sammenligne det med vores talemåde: Er det ikke bedre at en person drikker vin fortyndet med vand, fremfor slet ikke at fortynde det?
Her er nogle flere hypotetiske spørgsmål:
- Er det ikke bedre at en person spiser en halv halal-ret og en halv haram-ret, end at han spiser en hel haram-ret?
- Er det ikke bedre at en person holder faster i halvdelen af ramadan måned, end slet ikke at holde fast i ramadan?
- Er det ikke bedre at en person tror på halvdelen af islam og ikke den anden halvdel, end slet ikke at tro?
En ting er hvad man person kan mene omkring disse spørgsmål og en anden ting er hvad islam siger til det.
Konklusion
Denne artikel har ikke haft hensigten at være en hetz mod muslimske kvinder der går med tørklæde som samtidig gør noget ud af deres udseende. Vi har igennem denne artikel kastet lys på hvordan dagens Danmark er og hvad religionen egentlig siger til dette. Selv de kristne og ikke-troende i Danmark begynder at blogge omkring muslimske kvinder der ‘kalder’ sig selv muslimer, men alligevel udsmykker sig selv igennem deres påklædning – selv på bekostning af religionen siger anderledes. Dette sår tvivl om religionen islam hos dem, da modtager dette dobbelt moralske budskab: “Religionen påbyder dem at tildække deres skønhed, men de tager bare et tørklæde over hovedet, men har ligeså frækt tøj på som og andre”. Med dette sagt, er det ikke hensigten at muslimske kvinder skal gå med hijab, pga. tilfredsstille de kristne og ikke-troende – nej, hensigten er nemlig at efterleve religions rammer.
Da jeg skrev dette indlæg tænkte jeg på om jeg skulle ligge billeder ind af tilfælde kvinder, med forskellige typer af hjiab og påpege hvad der er ret og uret – af respekt for kvinderne har jeg valgt ikke at gøre dette. En muslim med et oprigtigt hjerte, vil kunne skelne en hijab af skønhed fra en hijab af islam.3
- Dette er lærde fra alle fem skoleretninger; de fire sunni- og ene shia-skoleretning.333
- Dette afspejler sig også i bl.a. Sverige og Norge.333
- Det skal understrejes at nogle konvertitter har det svært ved at vende sig til det islamiske slør, hvor andre har letter ved det. Oftest er billedet at de starter et sted og med tiden tager det fuldt ud til sig.333