Islams søjler, grene og principper
IslamDK Blogger | 21. januar 2008
Oftest når man læser intro bøger om islam på dansk eller en bekendt forklarer, hvilken principper islam hviler på, høre man udtrykket ‘islams 5 søjler’.
Islams 5 søjler
Islams fem søjler er som følgende:
- Trosbekendelsen lyder: Der er ingen guddom undtagen Allah og Muhammad er hans profet. Når trosbekendelsen er blevet ytret af en person med oprigtigt hjerte, anses han hermed til at være muslim.
- Bønnen Hermed menes der den daglige bøn (salat / namaze). Denne er forskellige fra bøn i almindelighed, hvor den troende henvender sig til Gud om tilgivelse, trøst og hjælp. Denne type findes naturligvis også i islam, men hvor den daglige bøn er en tidsbøn, der skal udføres et bestemt antal gange, på bestemte tidspunkt i løbet dagen.
- Almissen Også kendt som fattige sats. Der skal betales en 1/40 eller 2½% af ens årlige overskud, under bestemte forhold. I islamiske lande påtager regeringen sig den rolle at indsamle almissen.
- Fasten I den niende måned i den islamiske kalender, ramadan, er det foreskrevet muslimer at faste (sawm) fra solopgang til solnedgang. I denne periode er det ikke tilladt at spise, drikke, ryge eller have seksuel aktivitet. Fasten i ramadan skal give tid til eftertanke, hvor man kan nærme sig sin Gud, ved at gøre sig uafhængig af verdslige ting. Fasten skal også bruges til at tænke på de fattige.
- Valfarten Den sidste måned i den islamiske kalender, dhu al-hidjja (valfartsmåned), er den måned, hvor muslimer fra hele verden valfarter til Mekka. Mindst en gang i livet burde enhver muslimer, hvis han ikke sætter helbred og økonomi på spil for det, deltage i denne valfart til Mekka.
Selvom de fem søjler ikke er lig ordet ‘islam’, er de nogle af de fundamentale søjler, som danner grundlag for islam. Lærebøger indenfor sunni islam danner oftest grundlag i disse søjle, dog har shia muslimer en anden tilgang til religions søjler. Først og fremmest skilles der mellem religionens grene (furu-i-din) og de fundamentale principper i religionen (usul-i-din):
- Fundamentale principper i religionen (usul-i-din) Principperne omhandler den overbevisning en muslim skal have for at kunne tage islam til sig som religion.
- Religionens grene (furu-i-din) Grene af religionen; minder i vis grad om de ovenstående fem søjler.
usul-i-din
De fundamentale principper i religionen består af 5 principper, som følgende:
- Monoteisme Troen på én Gud (tawhid). Her har Gud ingen partner, bekend eller forældre. Han er ikke født af nogen, ligeledes er der ingen der er født fra Ham.
- Retfærdighed Gud er retfærdig (‘adl) og Han undertrykker ingen af Hans skabelser. Han vil belønne/straffe enhver skabning retfærdigt, ud fra dets handlinger (og tanker)33.
- Profeti Gud har sendt profeter til menneskeheden, ligefra skabelsen af de første mennesker. Deres opgave i denne verden har været at vejlede og beskytte menneskeheden. En af de bemærkelsesværdige karaktere ved alle profeter er, at Gud har skabt dem fejlfrie (ma’sum) – som gjorde dem immune for at kunne begå synder og fejl. En profet overgår alle mennesker, da han er sendt af Gud for at perfektionere menneskeheden og lære dem den korrekte levemåde.
- Lederskab Gud har efter den sidste profet udnævnt tolv imamer som skulle lede samfundet (imamah), indtil dommedag. Præcis ligesom profeterne, er imamerne også fejlfrie, både for synder og fejl. Den største forskel på en profet og en imam ligger i, at sidstnævnte ikke kommer med ny åbenbaring, men leder samfundet i henhold til det åbenbare.
- Genopståelse Når dommedag kommer, vil alle mennesker blive bragt tilbage til live (qiyamah). Enhver vil blive bedømt ud fra dets handlinger i denne verden og vil derefter enten komme i himlen eller helvede.
furu-i-din
Religionens grene, består af 10 grene, som følgende:
- Bønnen ▲33
- Fasten ▲
- Almissen ▲
- En femtedel Ordet Khums på arabisk betyder bogstavelig talt ‘en femtedel’. Oftest når man siger Khums, refererer man til denne specielle skat, som er pålagt enhver muslim. Der skal betales 1/5 eller 20% af det årlige overskud, efter modregning af alle legitime omkostninger fra indtjeningen af det år.
- Valfarten ▲
- Kamp At kæmpe (jihad) på vegne af Gud. Dette er i højere grad indre kamp end kamp på en slagmark33.
- Byde det rette Guide og opmuntre andre mennesker til at udføre gode gerninger og handlinger (amr bil ma’ruf).
- Forbyde det forkerte Forhindre og stoppe mennesker fra at udføre dårlige handlinger (nahi anil munkar).
- Venskab Elske og tilbede Gud. Kærlighed til profeten Muhammad og husets folk (ahlul bayt) og være venlig overfor andre som også elsker dem (wilayah).
- Fjender Holde afstand fra dem, som ikke har troen på Gud, profeter og imamer (baraah).
Konklusion
I store træk er både shia og sunni muslimer enige om fundamentet af religionen, selvom shia muslimer har et større omfang. Dette er ikke ensbetydende med, at sunni muslimer ikke har disse grene/principper i deres fortolkning af religionen; dog bare, at de ikke har inkluderet det i de grundlæggende principper. Visse af principperne er da også udtryk for de enkelte skoleretningers holdning.3
- Eftersom både mennesker og dyr er af Guds skabninger, er det dog kun mennesker der kan straffes. Dette danner grundlag i at mennesket besidder både intellekt og lyst, hvor dyr kun besidder lyst. Således reflekterer alle dyrs handlinger lyst, hvor mennesket har et valg – at handle i henhold til lysten eller intellektet.333
- Hvor der forekommer tegnet ▲ er dette allerede blevet beskrevet i indlægget – for at læse disse igen, refereres der til den første del af artiklen.333
- Læs Jihad – hellig krig eller indre kamp, for en analyse af hvad jihad indbærer333