<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	>

<channel>
	<title>islamDK</title>
	<atom:link href="http://islamdk.dk/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>http://islamdk.dk</link>
	<description>Islam i Danmark</description>
	<pubDate>Mon, 08 Mar 2010 11:00:42 +0000</pubDate>
	<generator>http://wordpress.org/?v=2.7</generator>
	<language>en</language>
	<sy:updatePeriod>hourly</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>1</sy:updateFrequency>
			<item>
		<title>Foreninger, centre, moskeer &#038; trossamfund</title>
		<link>http://islamdk.dk/indlaeg/foreninger/</link>
		<comments>http://islamdk.dk/indlaeg/foreninger/#comments</comments>
		<pubDate>Mon, 08 Mar 2010 11:00:42 +0000</pubDate>
		<dc:creator>IslamDK Blogger</dc:creator>
		
		<category><![CDATA[Indlæg]]></category>

		<category><![CDATA[Information]]></category>

		<category><![CDATA[a-sadek]]></category>

		<category><![CDATA[ahlul-bait]]></category>

		<category><![CDATA[al-zahra]]></category>

		<category><![CDATA[ali]]></category>

		<category><![CDATA[center for shia]]></category>

		<category><![CDATA[centre]]></category>

		<category><![CDATA[dkcs]]></category>

		<category><![CDATA[forening]]></category>

		<category><![CDATA[foreningen ahlul bait]]></category>

		<category><![CDATA[foreningen salam]]></category>

		<category><![CDATA[foreninger]]></category>

		<category><![CDATA[imam]]></category>

		<category><![CDATA[imam ali]]></category>

		<category><![CDATA[imam sadiq]]></category>

		<category><![CDATA[interesseorganisation]]></category>

		<category><![CDATA[irakisk kulturforening]]></category>

		<category><![CDATA[islamic center]]></category>

		<category><![CDATA[islamic center jaffariya]]></category>

		<category><![CDATA[islamic centre]]></category>

		<category><![CDATA[jaffariay]]></category>

		<category><![CDATA[kriekministeriet]]></category>

		<category><![CDATA[kulturforening]]></category>

		<category><![CDATA[libanesiske kulturforening]]></category>

		<category><![CDATA[moske]]></category>

		<category><![CDATA[moskeer]]></category>

		<category><![CDATA[religion]]></category>

		<category><![CDATA[sadek]]></category>

		<category><![CDATA[sadiq]]></category>

		<category><![CDATA[salam]]></category>

		<category><![CDATA[salam forening]]></category>

		<category><![CDATA[shia]]></category>

		<category><![CDATA[shia muslime bønr]]></category>

		<category><![CDATA[trossamfund]]></category>

		<category><![CDATA[umg]]></category>

		<category><![CDATA[unge muslimer gruppen]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://islamdk.dk/?p=865</guid>
		<description><![CDATA[I det følgende er en komplet liste over moskeer, centre, foreninger, interesseorganisation etc., som enten er helt eller delvist islamisk orienteret mhp. shiisme. Jeg har givet en kort beskrivelse af jf., samt inkluderet billeder, logo og symboler, hvor det har været muligt.
Moskeer, centre og trossamfund
Visse moskeer og centre er til tider også trossamfund; således anvendes [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p align="justify"><strong><span class="fl">I</span></strong> det følgende er en komplet liste over moskeer, centre, foreninger, interesseorganisation etc., som enten er helt eller delvist islamisk orienteret mhp. shiisme. Jeg har givet en kort beskrivelse af jf., samt inkluderet billeder, logo og symboler, hvor det har været muligt.</p>
<h1>Moskeer, centre og trossamfund</h1>
<p align="justify"><strong><span class="fl">V</span>isse</strong> moskeer og centre er til tider også trossamfund; således anvendes ordet trossamfund løst. For en officiel liste over registrerede islamiske trossamfund i Danmark, henvises til <a title="Kirkeministeret" href="http://km.dk" target="_blank">Kirkeministeriets hjemmeside</a>.</p>
<table class="mceVisualAid" style="width: 100%; text-align: left;" border="0" cellspacing="2" cellpadding="2">
<tbody>
<tr>
<td class="mceVisualAid">
<h3><span style="font-family: trebuchet ms,geneva;">Den Libanesiske Kulturforening</span>, Kulturforening</h3>
<p>Officielle navn: Den Libanesiske Kulturforening<br />
Adresse: Tomsgårdsvej 68 2400 København NV (København)</td>
<td class="mceVisualAid"><img src="images/upload/logo_non.jpg" border="0" alt="" width="267" height="84" /></td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">
<h3><span style="font-family: trebuchet ms,geneva;">Imam Ali</span>, Moske</h3>
<p>Officielle navn: Imam Ali Islamic Centre (Foreningen Ahlul-Bait i Danmark)<br />
Adresse: Vibevej 25-27, 2400 København NV (København)<br />
Formand: S.M.M. Khademi (smmkhademi -at- hotmail.com)<br />
Telefon: 3810 0078</p>
<p>En billedeserie af <a title="Billedeserie af Imam Ali Moskeen" href="http://islamdk.dk/indlaeg/imam-ali-moske/" target="_blank">Imam Ali Moskeen er tilgængelig på islamDK</a>.</td>
<td class="mceVisualAid"><img title="Imam Ali islamisk center i Danmark" src="images/upload/logo_imamali.jpg" border="0" alt="Imam Ali islamisk center i Danmark" width="267" height="149" /></td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">
<h3><span style="font-family: trebuchet ms,geneva;">Imam Sadiq</span>, Center</h3>
<p>Officielle navn: Al-Sadek center<br />
Adresse: Hejrevej 38 , 2400 København NV (København)</p>
<p>En billedeserie af <a title="Billedeserie af Imam Sadiq Center" href="http://islamdk.dk/indlaeg/sadiq-center/" target="_blank">Imam Sadiq Center er tilgængelig på islamDK</a>.</td>
<td class="mceVisualAid" align="justify"><img title="Al-Sadek center" src="images/upload/logo_sadiq.jpg" border="0" alt="Al-Sadek center" width="267" height="84" /></td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">
<h3><span style="font-family: trebuchet ms,geneva;">Irakisk Kulturforening &#8216;Al-Zahra&#8217;</span>, Kulturforening</h3>
<p>Officielle navn: Irakisk Kulturforening Al-Zahra<br />
Adresse: (privat), Århus<br />
Formand: Alaa Abdul Husain Al-Ansari<br />
Telefon: 8675 0405</p>
<p>Irakisk Kulturforening &#8216;Al-Zahra&#8217; er en shiitisk kulturforening i Århus, hvis formål bl.a. er at tilbyde shia muslimer (specifikt shia muslimske børn) et socialt værested, hvor forskellige fritids- og sports-aktiviteter samt undervisning i arabisk sprog, religion og kultur kan foregå.</td>
<td class="mceVisualAid"><img src="images/upload/logo_non.jpg" border="0" alt="" width="267" height="84" /></td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">
<h3><span style="font-family: trebuchet ms,geneva;">Islamic Center Jaffariya</span>, Center</h3>
<p>Officielle navn: Islamic Center Jaffariya<br />
Adresse: Rådmandsgade 56 , 2200 København N (København)<br />
Telefon. 3581 8350</td>
<td class="mceVisualAid"><img src="images/upload/logo_non.jpg" border="0" alt="" width="267" height="84" /></td>
</tr>
</tbody>
</table>
<h1>Foreninger &amp; interesseorganisationer</h1>
<p><strong><span class="fl">D</span>er</strong> findes en række foreninger og interesseorganisationer mhp. shiisme som overordnet formål. Disse har hver især forskellige mål og visioner om hvordan målene skal opnås. For information, materiale m.m. omkring religionen islam mhp. shiisme, kan der også drages kontakt til jf.</p>
<table class="mceVisualAid" style="width: 100%; text-align: left;" border="0" cellspacing="2" cellpadding="2">
<tbody>
<tr>
<td class="mceVisualAid">
<h3><span style="font-family: trebuchet ms,geneva;">Det Kulturelle Center for Shia</span>, Forening</h3>
<p align="justify"><span style="font-family: trebuchet ms,geneva;">Det Kulturelle Center for Shia</span> (<span style="font-family: trebuchet ms,geneva;">DKCS</span>) er en forening, som har til formål at præsentere shia-islam gennem forskellige medier. Foreningen opstod i forlængelse af den homogene præsentation af islam i medierne, som har skabt et forringet billede af islam i sin helhed. Igennem forskellige udvalg (kultur- og medie-udvalg) arbejder foreningen for ovenstående mål.</p>
<p><!--</p>
<div align="justify">Medlemskab af foreningen kan opnås ved betaling af et månedlig kontingent, hvorefter det er muligt at melde sig ind i en eller flere udvalg for at fremme foreningens visioner. Mere information om medlemskab, vedtægter og formål for DKCS kan læses på deres officielle site <a href="http://dkcs.eu" target="_blank" title="Foreningen DKCS">dkcs.eu</a></div>
<p>&#8211;></td>
<td class="mceVisualAid"><img title="Foreningen DKCS" src="images/upload/logo_dkcs.jpg" border="0" alt="Foreningen DKCS" /></td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">
<h3><span style="font-family: trebuchet ms,geneva;">Salam</span>, Forening</h3>
<div><span style="font-family: trebuchet ms,geneva;">Salam</span> er en forening for unge muslimske kvinder i de skandinaviske lande, med hovedsæde i København. Foreningen holder månedlig møder for medlemmerne, som både finder sted hos medlemmerne eller i lejet lokaler. Mere konkret er <span style="font-family: trebuchet ms,geneva;">Salams </span>formål at udbrede kendskab til religionen islam, med henblik på shia-islam og Husets Folk (<em>ahlul bayt</em>). Med dette sagt er <span style="font-family: trebuchet ms,geneva;">Salam </span>en forening, der vil fjerne de stereotyper, der er blevet tilskrevet muslimske kvinder i vesten.</div>
<div><span style="font-family: trebuchet ms,geneva;">Salam </span>har diverse aktiviteter på både det religiøse og det sociale niveau. Religiøse aktiviteter inkluderer bl.a. oversættelse af diverse tekster til dansk. De sociale aktiviteter, har til formål at styrke sammenholdet blandt medlemmerne - som bl.a. inkludere arrangementer, fællesspisning etc. Mere om foreningen kan læses på deres hjemmeside <a title="Foreningen Salam" href="http://salam.nu" target="_blank">salam.nu</a></div>
</td>
<td class="mceVisualAid" align="justify"><img title="Foreningen Salam" src="images/upload/logo_salam.jpg" border="0" alt="Foreningen Salam" width="267" height="79" /></td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">
<h3><span style="font-family: trebuchet ms,geneva;">Unge Muslimer Gruppen</span>, Interesseorganisation</h3>
<div><span style="font-family: trebuchet ms,geneva;">Unge Muslimer Gruppen</span> (<span style="font-family: trebuchet ms,geneva;">UMG</span>) er en interesseorganisation, med en bred vifte af aktiviteter i hele Danmark. Deres hovedsæde er at finde i centrum af København, på Rentemestervej 59, 1 th, København NV. Foreningen er for <em>&#8216;muslimske dansker som tilhører shia skoleretningen&#8217;</em>, som <span style="font-family: trebuchet ms,geneva;">UMG</span> selv udtrykker det. Alle kan blive medlemmer, ved betaling af et månedlig kontingent - medlemmerne ligger primært i en aldersgruppe mellem 15-30 år.</div>
<p align="justify">Interesseorganisationens aktiviteter kan groft opdeles i to delgrupper: 1) At uddanne og kultivere unge danske muslimer og 2) at informere og oplyse det danske samfund om islam.</p>
<p align="justify"><span style="font-family: trebuchet ms,geneva;">UMG</span> har bl.a. også en bred vifte af hjemmesider, hvor der via deres &#8216;hovedside&#8217; kan navigeres videre til jf. Mere information om <span style="font-family: trebuchet ms,geneva;">Unge Muslimer Gruppen</span> kan findes på deres officielle site <a title="Unge Muslimer Gruppen (UMG)" href="http://ungemuslimer.dk" target="_blank">ungemuslimer.dk</a></p>
</td>
<td class="mceVisualAid"><img title="Interesseorganisation UMG" src="images/upload/logo_umg.jpg" border="0" alt="Interesseorganisation UMG" width="267" height="61" /></td>
</tr>
</tbody>
</table>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://islamdk.dk/indlaeg/foreninger/feed/</wfw:commentRss>
		</item>
		<item>
		<title>Religionens grene</title>
		<link>http://islamdk.dk/indlaeg/religionens-grene/</link>
		<comments>http://islamdk.dk/indlaeg/religionens-grene/#comments</comments>
		<pubDate>Fri, 05 Mar 2010 11:00:36 +0000</pubDate>
		<dc:creator>IslamDK Blogger</dc:creator>
		
		<category><![CDATA[Indlæg]]></category>

		<category><![CDATA[Top indlæg]]></category>

		<category><![CDATA[abu jahl]]></category>

		<category><![CDATA[abu lahab]]></category>

		<category><![CDATA[ahlul bayt]]></category>

		<category><![CDATA[al-fitr]]></category>

		<category><![CDATA[al-mahdi]]></category>

		<category><![CDATA[al-mal]]></category>

		<category><![CDATA[al-zahra]]></category>

		<category><![CDATA[ali]]></category>

		<category><![CDATA[allah]]></category>

		<category><![CDATA[almisse]]></category>

		<category><![CDATA[almissen]]></category>

		<category><![CDATA[amr bil maruf]]></category>

		<category><![CDATA[aqidah]]></category>

		<category><![CDATA[baraatun]]></category>

		<category><![CDATA[bestræbelse]]></category>

		<category><![CDATA[bøn]]></category>

		<category><![CDATA[bønnen]]></category>

		<category><![CDATA[en-femtedel]]></category>

		<category><![CDATA[faste]]></category>

		<category><![CDATA[fasten]]></category>

		<category><![CDATA[fatima]]></category>

		<category><![CDATA[fatima al-zahra]]></category>

		<category><![CDATA[fattige]]></category>

		<category><![CDATA[forbandelse]]></category>

		<category><![CDATA[forbyde det forkerte]]></category>

		<category><![CDATA[forældreløse]]></category>

		<category><![CDATA[furu al-din]]></category>

		<category><![CDATA[fællesskab]]></category>

		<category><![CDATA[gud]]></category>

		<category><![CDATA[hajj]]></category>

		<category><![CDATA[hasan]]></category>

		<category><![CDATA[hellig krig]]></category>

		<category><![CDATA[husayn]]></category>

		<category><![CDATA[husets folk]]></category>

		<category><![CDATA[ibn]]></category>

		<category><![CDATA[ibn khalaf]]></category>

		<category><![CDATA[ibn ziyad]]></category>

		<category><![CDATA[imam]]></category>

		<category><![CDATA[indre kamp]]></category>

		<category><![CDATA[jihad]]></category>

		<category><![CDATA[kamp]]></category>

		<category><![CDATA[karbala]]></category>

		<category><![CDATA[khums]]></category>

		<category><![CDATA[koran]]></category>

		<category><![CDATA[kærlighed]]></category>

		<category><![CDATA[lærd]]></category>

		<category><![CDATA[maruf]]></category>

		<category><![CDATA[muhammad]]></category>

		<category><![CDATA[munkar]]></category>

		<category><![CDATA[nahy an al-munkar]]></category>

		<category><![CDATA[påbyde det rette]]></category>

		<category><![CDATA[pilgrim]]></category>

		<category><![CDATA[pilgrimsrejsen]]></category>

		<category><![CDATA[profet]]></category>

		<category><![CDATA[profeten]]></category>

		<category><![CDATA[profeten muhammad]]></category>

		<category><![CDATA[profetens familie]]></category>

		<category><![CDATA[ramadan]]></category>

		<category><![CDATA[Religionens grene]]></category>

		<category><![CDATA[Religionens grene (furu al-din)]]></category>

		<category><![CDATA[sahaba]]></category>

		<category><![CDATA[salah]]></category>

		<category><![CDATA[salat]]></category>

		<category><![CDATA[sawn]]></category>

		<category><![CDATA[shia]]></category>

		<category><![CDATA[shia vs sunni]]></category>

		<category><![CDATA[slægtning]]></category>

		<category><![CDATA[solnedgang]]></category>

		<category><![CDATA[solopgang]]></category>

		<category><![CDATA[sunni]]></category>

		<category><![CDATA[sunni muslim]]></category>

		<category><![CDATA[tawalla]]></category>

		<category><![CDATA[ubayd]]></category>

		<category><![CDATA[umayah]]></category>

		<category><![CDATA[valfart]]></category>

		<category><![CDATA[valfarten]]></category>

		<category><![CDATA[vejfarende]]></category>

		<category><![CDATA[venskab]]></category>

		<category><![CDATA[zahra]]></category>

		<category><![CDATA[zakat]]></category>

		<category><![CDATA[ziyad]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://islamdk.dk/?p=863</guid>
		<description><![CDATA[Religionens grene (furu al-Din) består af ti praktiske aspekter af religionen. Enhver troende shia muslim skal følge en islamisk lærd i grene af religionen og praktisere disse. Det bliver obligatorisk for en muslim når han/hun når pubertetsalderen. Nogle af grene kræver at hensigten (niyah) er specificeret inden (bl.a. bønnen, fasten, valfarten etc) hvor andre kræver [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><strong><span class="fl">R</span>eligionens</strong> grene (<em>furu al-Din</em>) består af ti praktiske aspekter af religionen. Enhver troende shia muslim skal følge en islamisk lærd i grene af religionen og praktisere disse. Det bliver obligatorisk for en muslim når han/hun når pubertetsalderen. Nogle af grene kræver at hensigten (<em>niyah</em>) er specificeret inden (bl.a. bønnen, fasten, valfarten etc) hvor andre kræver en abdest (<em>wudu</em>) og renlighed.</p>
<h2>1. Bønnen (<em>salah</em>)</h2>
<p><strong><span class="fl">D</span>et</strong> er obligatorisk at den troende (som har nået puberteten) at læser fem daglige bønner. Disse skal læses indenfor tre tidsrum, som strækker sig fra inden solopgang til efter solnedgang. Eftersom dagene på året variere i længde, falder bønnen ligeledes på forskellige klokkeslæt. Disse tidebønner adskille sig fra andre bønner på bl.a. følgende grundlag: 1) Obligatoriske for alle muslimer, 2) Tilladt og tilrådet at læse i fællesskab og 3) fortages i bestemt tidsrum i løbet af dagen. Udover disse fem tidebønner, er der en række af tilrådet bønner som man på dagligt, ugentligt, årligt og uregelmæssigt plan også kan bede. Der findes også andre bønner som er obligatoriske, men afhænger af en muslims lokation - eksempelvis &#8217;sol- og måne-formærkelses bønnen&#8217;. Muslimer skal bestræbe sig på at læse de daglige tidebønner og hvis man underlader en eller flere skal man læse disse som forsømte bønner (<em>qada</em>) på et senere tidspunkt. Kun i meget specielle tilfælde, er man fritaget fra tidebønnerne, eksempelvis gælder det: menstruationsperioden, graviditet, på en kort rejse, sygdom etc. - selvom man er fritaget, skal man selv under visse af disse læse dem som forsømte bønner, når omstændighederne tillader det.</p>
<h3>Koranen</h3>
<p>Mange vers i koranen nævner bønnen, både i forbindelse med dens formål, tidsrum, forpligtelse m.m. - koranoversættelse af Ellen Wulff, vers [2:110]:</p>
<div id="koran">&#8220;<strong>Hold bøn og giv almisse!</strong> Det gode, som I lægger op til gavn for jer selv, skal I genfinde hos Gud. Gud ser, hvad I gør&#8221;.</div>
<p>Se også koranen vers 2:3/45-46/153/177/238-239/227, 4:43/101/102/161, 5:6/55/58/91/106, 6:72/92/162, 7:167/205, 8:2-4/45, 9:71, 11:115, 13:22, 14:31/37/40, 17:78-79, 19:31/55/59, 20:14/132, 22:35/31/77/78, 23:2/9, 24:37/56, 25:62/64, 27:3, 29:45, 30:31, 31:4/17, 33:42/56, 35:18/29-30, 42:38, 52:48/49, 70:22-23/34-35, 73:20, 74:42-43, 75:31, 87:15, 96:9-10, 98:5, 107:4-5 og 108:2.</p>
<h3>Shia vs Sunni syn</h3>
<p>Der er bred enighed omkring tidebønnerne, blandt shia og sunni muslimer. En mindre forskel findes i mere praktiske ting, som: placering af hænderne under bønnen, antal tidsrum bønnen skal læses i, fællesbøn etc. Disse er dog af mindre karakter og forhindre bl.a. ikke shia og sunni muslimer at fortage bønnen sammen.</p>
<h2>2. Fasten (<em>sawn</em>)</h2>
<p><strong><span class="fl">F</span>asten</strong> i måneden Ramadan er obligatorisk for enhver rask muslim. Fasten strækker sig fra solopgang til solnedgang og indebære bl.a. at det er forbudt at spise, drikke, ryge og have seksuel samleje. Det primære formål med fasten er er at søge nærhed af Gud og forøge ens fromhed. Af sekundære grunde, kan nævnes: ihukommelse af de fattige og dem der har mindre end en selv og kontrollere ens lyster (til føde, drikke, sex, vrede..) og fokusere mere på Gud. Visse personer er fritaget fasten, bl.a. den rejsende og syge; de skal dog faste tilsvarende dage på et andet tidspunkt når de hhv. er kommet hjem og har fået det bedre.</p>
<h3>Koranen</h3>
<p>Flere vers i koranen omhandler fasten i Ramadan måned og forholdene der skal være gældende - koranoversættelse af Ellen Wulff, vers [2:185]:</p>
<div id="koran">&#8220;<strong>Måneden Ramadan, hvori Koranen blev sendt ned som en retledning til menneskene, som klare beviser på retledningen og Sondringen, i den skal enhver af jer, der er hjemme i denne måned, faste.</strong> For den, der er syg eller på rejse, gælder et antal andre dage. Gud ønsker at gøre det let for jer og ikke svært. Så overhold antallet, og lovpris Gud, fordi Han har retledt jer! Måske er I taknemmelige!&#8221;</div>
<p>Se også koranen vers 2:183-187, 4:92, 5:89, 19:26, 33:35 og 58:4.</p>
<h3>Shia vs Sunni syn</h3>
<p>Generel enighed, mindre forskelle på hvornår fasten bliver brudt (idet betegnelsen &#8217;solnedgang&#8217; (<em>magrib</em>) falder en anelse tidligere blandt sunni muslimser).</p>
<h2>3. Pilgrimsrejsen (<em>hajj</em>)</h2>
<p><strong><span class="fl">D</span>et</strong> bliver obligatorisk for enhver muslim, at fortage pilgrimsrejsen/valfarten  (<em>hajj</em>) mindst en gang i hans/hendes levetid. Det bliver obligatorisk at fortage denne rejse når muligheden opstår (bl.a. når forholdene tillader det). Pilgrimsrejsen går til Mekka (i nuværende Saudi Arabien) og består af en serie af ritueller som skal fortages ved og omkring Ka&#8217;baen. Pilgrimsrejsen befinder sig fra den 10. til den 15. i den sidste måned af den islamiske kalender (i 2008 falder dette i den første uge af december måned).</p>
<h3>Koranen</h3>
<p>Flere vers i koranen omhandler <em>hajj </em>om dens rammer - koranoversættelse af Ellen Wulff, vers [2:196]:</p>
<div id="koran">&#8220;<strong>I skal gennemføre valfarten og helligdomsbesøget for Gud!</strong> Hvis I bliver afskåret derfra, skal I sende en sådan offergave, som falder jer let. I skal ikke rage hovedet, før offergaven er ankommet til slagtestedet! Hvis nogen blandt jer er syg eller har en hovedskade, kan han løskøbe sig ved faste, frivillig almisse eller et slagtoffer. Når I så er i sikkerhed, skal den, der vil benytte sig af at slå helligdomsbesøget sammen med valfarten, yde en sådan offergave, som falder ham let. Den, der ikke har råd, skal faste i tre dage under valfarten og i syv dage efter hjemkomsten, ti dage i alt. Dette gælder for dem, hvis slægt ikke er bosiddende ved det fredhellige bedehus. Frygt Gud! I skal vide, at Gud er streng til at straffe!&#8221;</div>
<p>Se også koranen vers 2:158, 2:189, 2:197 og 3:97.</p>
<h3>Shia vs Sunni syn</h3>
<p>Generel enighed, mindre forskelle omkring visse ritueller.</p>
<h2>4. Religiøs afgift (<em>zakat</em>)</h2>
<p><em><strong><span class="fl">Z</span>akat</strong> </em>betegner en islamisk afgift [eller:skat], som er obligatorisk at betale for enhver troende muslim. <em>Zakat </em>er af to typer; af ejendom [eller: goder] og individer:</p>
<ol>
<li><em>Zakat al -mal</em>: en fastsat rate for bestemte goder (se nedenstående afsnit).</li>
<li><em>Zakat al-fitr</em>: betales en gang om året af familiens repræsentant [eller: overhoved] til de resterende familiemedlemmer.</li>
</ol>
<p>Der er ni typer af goder som der skal betales <em>zakat af</em>: 1. guld, 2. sølv, 3. kameler, 4. køer, 5. får, 6. hvede, 7. byg, 8. dadler og 9. rosiner. Hver type har sin egen grænse (<em>nisab</em>) der klaregøre om der skal betales <em>zakat </em>fra de jf. goder. <em>Zakat al-mal </em>kan bruges til følgende syv formål: 1. de fattige, 2. de subsistensløse, 3. en repræsentant af Imam Al-Mahdi, 4. til trængende ikke-muslimer og muslimer, 5. en person som ikke kan komme ud af sin gæld, 6. for en islams sag (moske, brønd, infrastruktur) som gavner muslimerne og 7. en vejfarende. At betale <em>zakat</em> er en personlige forpligtelse, som indebære at det er den troendes eget ansvar at velsigne [eller: rense] hans/hendes penge. Regeringen har ingen magt til at kræve at den enkelte individ betaler <em>zakat</em>.</p>
<div class="caution">På dansk oversættes <em>zakat </em>ofte til &#8216;almisse&#8217;, men denne oversættelse er ikke helt korrekt. Ordet almisse betegnes som <em>sadaqa</em> på arabisk. <em>Zakat </em>er en islamisk afgift [eller: skat] som påhviler den troende muslim.</div>
<p>I moderne dage, er shia muslimer mere optaget af <em>khums </em>fremfor <em>zakat</em>; da det er et betydningsfuldt mindretal som er landmænd eller som besidder store mængeder af jf. goder.</p>
<h3>Koranen</h3>
<p>Flere vers i koranen omhandler <em>zakat </em>- koranoversættelse af Ellen Wulff, vers [2:43]:</p>
<div id="koran">&#8220;Hold bøn, <strong>giv almisse</strong> (<em>arabisk: zakat</em>) og bøj jer sammen med dem, der bøjer sig!&#8221;</div>
<p>Se også koranen vers 2:110/177/277, 4:77, 5:12/55, 9:5/18/71, 21:73, 22:41/78, 24:37, 27:3, 31:4, 41:7, 58:13, 73:20 og 98:5.</p>
<h3>Shia vs. Sunni syn</h3>
<p>Shia og sunni muslimer variere mellem hinanden, om hvad der skal betales <em>zakat </em>af og størrelsen af den fastsatte rate. Hvor shia muslimer betegner ni goder der skal betales <em>zakat </em>af, anser sunni muslimer generelt at <em>zakat </em>har raten 2.5% (1/40 del) og skal betales af ens samlede formue. Yderligere variationer findes også blandt de sunnitiske retsskoler bl.a. omkring mængden, hvem der kan modtage <em>zakat</em>, hvem det er obligatorisk for at betale <em>zakat </em>etc.</p>
<h2>5. En-femtedel (<em>khums</em>)</h2>
<p><strong><em><span class="fl">K</span>hums</em></strong> er det arabiske ord for en-femtedel (1/5). Begrebet <em>khums</em> betegner en islamisk afgift [eller: skat] hvor den troende har pligt til at betale en-femtedel af det de ejer til det muslimske fællesskab. Befaling for <em>khums </em>kommer direkte fra koranen og traditionerne (hadtih). I koranverset 8:41 (se nedenstående) beskrives seks enheder der skal modtage <em>khums</em>:</p>
<ol>
<li>Gud,</li>
<li>Muhammad,</li>
<li>profetens nære familie, Husets Folk (<em>ahlul bayt</em>),</li>
<li>de forældreløse,</li>
<li>de fattige og</li>
<li>de vejfarende.</li>
</ol>
<p>Historisk set stod profeten Muhammad for uddelingen af <em>khums</em>. Efter profeten gik bort, overtog Husets Folk (<em>ahlul bayt</em>) denne opgave. Nu da der ikke er direkte adgang til Imam Al-Mahdi, modtager en religiøs lærd andelen for de første tre enheder (som udgøre halvdelen af <em>khums</em>) og anvender dem på vegne af Gud, Muhammad og hans nære familie - Husets Folk (<em>ahlul bayt</em>). De sidste tre enheder behøver ikke nødvendigvis at gå igennem en lærd og kan betales direkte til de forældreløse, fattige og vejfarende (som udgøre den resterende halvdel af <em>khums</em>). At betale <em>khums </em>er også en personlige forpligtelse, som indebære at det er den troendes eget ansvar at velsigne [eller: rense] hans/hendes penge. Regeringen har ingen magt til at kræve at den enkelte individ betaler <em>khums</em>.</p>
<h3>Koranen</h3>
<p>Koranen beskriver <em>khums </em>og de seks enheder i et enkelt vers - koranoversættelse af Ellen Wulff, vers [8:41]:</p>
<div id="koran">&#8220;<strong>I skal vide, at når I tager noget som bytte </strong><em>(arabisk: ghanimtum)</em><strong>, så tilhører en femtedel deraf Gud og Udsendingen, slægtningene og de forældreløse, de fattige og den vejfarende,</strong> hvis I tror på Gud og på det, der blev sendt ned til Vor tjener på Sondringens dag, den dag, hvor de to flokke stødte sammen. Gud er i stand til alting.&#8221;</div>
<p>I oversættelsen af Ellen Wulff er <em>ghanimtum</em> (udledt fra <em>al-ghanimah</em>) oversat til &#8216;tager noget som bytte&#8217;.</p>
<h3>Shia vs. Sunni syn</h3>
<p>Shia og sunni muslimer er uenige omkring fortolkningen (og således opfanget) af ordet <em>ghanimtum</em> og ankommer således til forskellige konklusion omkring hvad der skal betales <em>khums </em>af. Hvor shia muslimer opretholder det som værende gældende for alt hvad en person har opnået i eje (opgøres på årligt basis), anser sunni muslimer at der kun skal betales <em>khums </em>af krigsbytte.</p>
<h2>6. Bestræbelse (<em>jihad</em>)</h2>
<p><strong><span class="fl">B</span>egrebet</strong> <em>jihad</em> kan bedst oversættelses til bestræbelse eller kamp. Når man snakker om <em>jihad</em> generelt, betegner man &#8216;bestræbelse på at behage Gud&#8217;. Herfra opdeles jihad yderligere: <em>i)</em> den store [eller: indre] jihad, som er en kamp mod ens indre onde i alle sfære af livet og ii) den mindre [eller: ydre] jihad, er kamp mod ydre ondhed i alle sfære af samfundet. For mere infomation omkring jihad, læs da <a title="Jihad - hellig krig eller indre kamp" href="http://www.shiaislam.dk/pdf/jihad.pdf" target="_blank">Jihad - hellig krig eller indre kamp</a>.</p>
<h2>7. Påbyde det rette (<em>amr bil Maruf</em>)</h2>
<p><strong><span class="fl">P</span>åbyde</strong> det rette (<em>amr bil Maruf</em>) indebære at opfordre ens medmennesker til at handle godt i livet. Dette er gældene i alle sfære; ligefra et individuelt synspunkt hvor man bl.a. opfordre sine nærmeste til at holde bøn til et mere sociopolitisk aspekt.</p>
<h3>Koranen</h3>
<p>Flere steder i koranen beskrives at &#8216;påbyde det rette og forbyde det onde&#8217; - koranoversættelse af Ellen Wulff, vers [3:104]:</p>
<div id="koran">&#8220;<strong>Lad der af jer blive ét fællesskab, der kalder til det gode, påbyder det rette</strong> og forbyder det forkastelige! Dem vil det gå godt.&#8221;</div>
<p>Se også koranen vers 7:157 og 9:71.</p>
<h3>Shia vs. Sunni syn</h3>
<p>Alle muslimer er enige at &#8216;påbyde det rette og forbyde det onde&#8217;. På et mere politisk og socialt aspekt er muslimer delt omkring hvor meget man skal blande sig, så længe der ikke er et islamisk overhoved (<em>khalif</em>) eller leder (<em>imam</em>).</p>
<h3>Kristen syn</h3>
<p>Dette er en af de største forskellige mellem islam og kristendom. Indenfor kristendom er en person kun ansvarlig for ens egne synder og dyder, hvor islam holder den enkelte ansvarlig for at påbyde det rette og forbyde det forkerte.</p>
<h2>8. Forbyde det forkerte (<em>nahy an al-Munkar</em>)</h2>
<p><strong><span class="fl">F</span>orbyde</strong> det forkerte (<em>nahy an al-Munkar</em>) indebære bl.a. at man hindre og stopper folk for at begå uret. Dette kan også forstås i et mere generelt aspekt, såsom at gøre oprør mod uretfærdighed.</p>
<h3>Koranen</h3>
<p>Flere steder i koranen beskrives at &#8216;påbyde det rette og forbyde det onde&#8217; - koranoversættelse af Ellen Wulff, vers [7:157]:</p>
<div id="koran">&#8220;De, der følger Udsendingen, Profeten af sit folk, som de finder beskrevet hos sig selv i Toraen og Evangeliet; han påbyder dem det rette og<strong> forbyder dem det forkastelige.</strong> Han tillader dem de gode ting og <strong>forbyder dem de skadelige ting.</strong> Han tager deres byrde fra dem og de lænker, som lå om dem - de, der tror på ham, der støtter og hjælper ham og følger det lys, der blev sendt ned med ham, dem vil det gå godt.&#8221;</div>
<p>Se også koranen vers 3:104 og 9:71.</p>
<h3>Shia vs. Sunni Syn</h3>
<p><em>Se kommentar til &#8216;7. påbyde det rette&#8217;.</em></p>
<h3>Kristen syn</h3>
<p><em>Se kommentar til &#8216;7. påbyde det rette&#8217;.</em></p>
<h2>9. Kærlighed til Husets Folk og deres følgere (<em>tawalla</em>)</h2>
<p><strong><em><span class="fl">T</span>awalla</em></strong> indebære at have kærlighed og adlyde Gud, profeten og Husets Folk. Det er obligatorisk for muslimer at kultivere kærligheden til Gud, og ligeledes kultivere kærligheden til dem Gud finder kærlige. Således er <em>tawalla</em> først og fremmest kærlighed til Gud, profeterne, Husets Folk (<em>ahlul bayt</em>), profetens slægt (<em>Sadats/Sayyids</em>) og derefter de troende.</p>
<h3>Koranen</h3>
<p>Koranen beskriver dette doktrin - koranoversættelse af Ellen Wulff, vers [42:23]:</p>
<div id="koran">&#8220;Dette er, hvad Gud forkynder sine tjenere, som tror og gør gode gerninger. Sig: &#8220;Jeg beder jer ikke om anden løn for det <strong>end venskab som blandt slægtninge!</strong>&#8221; Den, der udfører en god handling, vil Vi give endnu mere godt til gengæld. Gud er tilgivende og taknemmelig.&#8221;</div>
<h3>Shia vs. Sunni syn</h3>
<p>Selvom <em>tawalla </em>ikke er en del af sunni muslimers bekendelsesskrift (<em>aqidah</em>), anerkender de kærlighed til Gud, profeterne og Husets Folk. Der findes dog en vis uenighed blandt shia og visse sunni muslimer hvem Husets Folk (<em>ahlul bayt</em>) består af. Som udgangspunkt er alle enige i at Husets Folk består af følgende fem personer: <em>i)</em> profeten Muhammad <em>ii)</em> profetens svigersøn og fætter Ali ibn Abi Talib, <em>iii)</em> profetens datter Fatima Al-Zahra og <em>iv/v)</em> profetens to børnebørn Hasan og Husayn (begge sønner af Ali og Fatima).</p>
<h2>10. Adskille sig fra fjenderne af Husets Folk (<em>tabarra</em>)</h2>
<p><strong><span class="fl">D</span>et</strong> er en obligatorisk handling at adskiller sig fra dem der er fjender af Gud, hans budbringer eller Husets Folk (<em>ahlul bayt</em>). Doktrinen <em>tabarra </em>i sig selv, diktere ikke hvem man skal adskille sig fra eller associerer med - det diktere at adskille sig fra dem der identificere sig som fjender af Husets Folk. Selvom <em>tabarra </em>betyder at adskille sig fra fjender af Gud, hans budbringer og Huset Folk, så anvendes begrebet også i dets abstrakte betydning; eksempelvis indebære det også, at man afholder sig fra onde og forbudte handlinger.</p>
<h3>Koranen</h3>
<p>Koranen beskriver dette doktrin - koranoversættelse af Ellen Wulff, vers [9:1]:</p>
<div id="koran">
<p>&#8220;En erklæring <em>(arabisk: baraatun)</em> fra Gud og Hans udsending om at sige sig fri af dem, som I har sluttet pagt med af dem, der sætter andre ved Guds side.&#8221;</div>
<p><em>Baraatun</em> er udledt fra de samme rod bogstaver som <em>Tabarra</em>.</p>
<h3>Shia vs. Sunni syn</h3>
<p>Eftersom shia og sunni muslimer har forskellige kilder af traditioner (<em>hadtih</em>), er der en forskelligehed på konklusionen af hvem der er fjender af Husets Folk. En hvis enighed findes dog om følgende personer: Abu Lahab, Abu Jahl og Umayah ibn Khalaf. Uenigheden omhandlende følgesvende (<em>sahaba</em>) af profeten Muhammad, idet sunni muslimer anser &#8216;oprigtigheden af alle følgesvendene af profeten Muhammad&#8217;, hvor shia muslimer er uenige i denne konklusion. Selvom <em>tabarra</em> ikke er en del af sunni muslimers bekendelsesskrift (<em>aqidah</em>), anvender visse sunni muslimer det i bestemte sammenhæng; eksempelvis i forbindelse med forbandelse (<em>la&#8217;nat</em>) af Ubayd Allah ibn Ziyad, personen de holder ansvar for at have dræbt Husayn ibn Ali på slaget ved Karbala:</p>
<blockquote><p><span class="open">M</span>å Allahs forbandelse være over Ibn Sumiyyas søn (Ibn Ziyad, <em>la’natullahi ‘alayh</em>)<span class="close">!</span></p></blockquote>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://islamdk.dk/indlaeg/religionens-grene/feed/</wfw:commentRss>
		</item>
		<item>
		<title>Religionens principper</title>
		<link>http://islamdk.dk/indlaeg/religionens-principper/</link>
		<comments>http://islamdk.dk/indlaeg/religionens-principper/#comments</comments>
		<pubDate>Mon, 01 Mar 2010 11:00:32 +0000</pubDate>
		<dc:creator>IslamDK Blogger</dc:creator>
		
		<category><![CDATA[Indlæg]]></category>

		<category><![CDATA[abraham]]></category>

		<category><![CDATA[adam]]></category>

		<category><![CDATA[adl]]></category>

		<category><![CDATA[al-imam]]></category>

		<category><![CDATA[ali]]></category>

		<category><![CDATA[ali ibn abi talib]]></category>

		<category><![CDATA[aron]]></category>

		<category><![CDATA[ash'arit]]></category>

		<category><![CDATA[balagah]]></category>

		<category><![CDATA[barzakh]]></category>

		<category><![CDATA[budskab]]></category>

		<category><![CDATA[david]]></category>

		<category><![CDATA[enhed af gud]]></category>

		<category><![CDATA[esekiel]]></category>

		<category><![CDATA[fejlfrihed]]></category>

		<category><![CDATA[genoplivelse]]></category>

		<category><![CDATA[genopståelse]]></category>

		<category><![CDATA[gudommelig åbenbarende religion]]></category>

		<category><![CDATA[helvede]]></category>

		<category><![CDATA[imam]]></category>

		<category><![CDATA[imamat]]></category>

		<category><![CDATA[immah]]></category>

		<category><![CDATA[isak]]></category>

		<category><![CDATA[islamiske sketer]]></category>

		<category><![CDATA[ismael]]></category>

		<category><![CDATA[jakob]]></category>

		<category><![CDATA[jesus og muhammad]]></category>

		<category><![CDATA[job]]></category>

		<category><![CDATA[johannes døberen]]></category>

		<category><![CDATA[jonas]]></category>

		<category><![CDATA[josef]]></category>

		<category><![CDATA[komplet fejlfrie]]></category>

		<category><![CDATA[koran]]></category>

		<category><![CDATA[leder]]></category>

		<category><![CDATA[lot]]></category>

		<category><![CDATA[ma'ad]]></category>

		<category><![CDATA[ma'sum]]></category>

		<category><![CDATA[mellemstadie]]></category>

		<category><![CDATA[moses]]></category>

		<category><![CDATA[moske]]></category>

		<category><![CDATA[mu'tazil]]></category>

		<category><![CDATA[nahjuj]]></category>

		<category><![CDATA[noah]]></category>

		<category><![CDATA[nubuwwah]]></category>

		<category><![CDATA[opstandelse]]></category>

		<category><![CDATA[paradis]]></category>

		<category><![CDATA[principper]]></category>

		<category><![CDATA[profet]]></category>

		<category><![CDATA[profetgerning]]></category>

		<category><![CDATA[profetisme]]></category>

		<category><![CDATA[profetkald]]></category>

		<category><![CDATA[pubertet]]></category>

		<category><![CDATA[qiyamah]]></category>

		<category><![CDATA[religion]]></category>

		<category><![CDATA[religionens principper]]></category>

		<category><![CDATA[religiøs lærd]]></category>

		<category><![CDATA[retfærdighed]]></category>

		<category><![CDATA[selvstudie]]></category>

		<category><![CDATA[shahada]]></category>

		<category><![CDATA[shariah]]></category>

		<category><![CDATA[shia]]></category>

		<category><![CDATA[shia vs sunni]]></category>

		<category><![CDATA[solomon]]></category>

		<category><![CDATA[sunni]]></category>

		<category><![CDATA[syndfrihed]]></category>

		<category><![CDATA[søjler]]></category>

		<category><![CDATA[talib]]></category>

		<category><![CDATA[tawhid]]></category>

		<category><![CDATA[telogiske aspekter]]></category>

		<category><![CDATA[troen på imamer]]></category>

		<category><![CDATA[troende muslim]]></category>

		<category><![CDATA[trosbekendelsen]]></category>

		<category><![CDATA[udsending]]></category>

		<category><![CDATA[ufejlbarlig]]></category>

		<category><![CDATA[universal mission]]></category>

		<category><![CDATA[usul al din]]></category>

		<category><![CDATA[zakaria]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://islamdk.dk/?p=861</guid>
		<description><![CDATA[Religionens principper (usul al-din) består af fem teologiske aspekter af religionen. Enhver troende muslim (som har nået puberteten) skal have fortaget et selvstudie af hvad disse indebære og forstå argumenter og beviser for dem. Det er ikke tilladt at følge ens nærmeste, forældre eller religiøse lærd i religions principper, bl.a. på befaling fra koranen.
1. Enhed [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><strong><span class="fl">R</span>eligionens</strong> principper (<em>usul al-din</em>) består af fem teologiske aspekter af religionen. Enhver troende muslim (som har nået puberteten) skal have fortaget et selvstudie af hvad disse indebære og forstå argumenter og beviser for dem. Det er <em><span style="text-decoration: underline;">ikke</span></em> tilladt at følge ens nærmeste, forældre eller religiøse lærd i religions principper, bl.a. på befaling fra koranen.</p>
<h2>1. Enhed af Gud (<em>tawhid</em>)</h2>
<div class="note">Oftest citeres de fem punkter i en anden rækkefølgen, end den anvendt her. Grunden til jeg har beskrevet det i rækkefølgen: 1. tawhid, 2. nubuwwah, 3. ma&#8217;ad, 4. imamah og 5. &#8216;adl - er for at lette det overfor læsere som er sunni muslimer; shia og sunni muslimer er enige om de tre første aspekter - nemlig 1. tawhid, 2. nubuwwah og 3. ma&#8217;ad.</div>
<p><strong><span class="fl">G</span>uddommelig</strong> enhed er det mest vigtigste aspekt i religionen. For at kunne kalde sig selv ‘muslim’ skal man have underkastet sig religionen islam; dette gøres ved at udtrykke trosbekendelsen (<em>shahada</em>), hvor den første led lyder:</p>
<blockquote><p><span class="open">J</span>eg bevidner, at der ingen gud er foruden Allah&#8221; (<em>ašhadu &#8216;an lā &#8216;ilāha &#8216;illā llāhu</em> [<span style="color: #ff6600;"><strong>أشهد أن لا إله إلا الله</strong></span>]<span class="close">)</span></p></blockquote>
<p>Koranen siger bl.a. også at realiteten af Gud er en selvindlysende faktum - en påstand som ikke behøver yderligere beviser - usikkerhed og uklarhed omhandlende dette spørgsmål burde ikke træde ind i sindet - koranoversættelse af Ellen Wulff, vers [14:10]:</p>
<div id="koran">Deres udsendinge sagde: &#8220;<strong>Kan der herske nogen tvivl om Gud, om himlenes og jordens skaber?</strong> Han kalder på jer for at tilgive jer nogle af jeres synder og give jer henstand til en fastsat frist.&#8221; De sagde: &#8220;I er kun mennesker ligesom os! I ønsker at afholde os fra det, som vore fædre tjente. Bring os en klar bemyndigelse!&#8221;</div>
<p>Fra et shiitisk synspunkt beskrives enheden af Gud oftest ved at citere en tale af den fjerde khalif og første Imam, Ali ibn Abi Talib:</p>
<div class="hadith">Lovprisning tilhører Allah alene, hvis værd ikke kan beskrives af talere, hvis goder ikke kan opgøres af udregnerne og hvis krav (til tilbedelse) ikke kan blive tilfredsstillet af dem der prøver, hvis højde af intellektuelt mod ikke kan påskønnes nok, og forståelsens fordybelse ikke kan nåes, Ham, hvis beskrivelse ingen grænser har, ingen attribut af Ham kan eksistere, ingen tid er ordineret og ingen varighed er fastsat.Han bragte skabelsen frem gennem Hans Almagt, spredte vinden gennem Hans Nåde, og hærdet den rystende jord med sten.</p>
<p>Det første i troen er at kende Ham, perfektionen af at kende Ham er at bevidne Ham, perfektionen af at bevidne Ham er at tro på Hans Enhed (<em>tawhid</em>), perfektionen af at tro på Hans Enhed er at være Ham loyal og perfektionen af loyaliteten overfor Ham er at benægte Ham attributter, fordi enhver attribut er et bevis på dens forskellighed fra den attributten tilskrives og et bevis på at enhver der bliver tilskrevet en attribut er forskellig fra attributten selv.</p>
<p>Derfor, enhver der tilskriver Allah den Lovpriste en attribut har sat Ham lig [eller: overfor] noget, og enhver der sætter ham lig [eller: overfor] noget ser Ham som to, og enhver der ser Ham som to har delt Ham, og enhver der har delt Ham kender Ham ikke, og enhver der ikke kender Ham peger på Ham, og enhver der peger på Ham har begrænset Ham, og enhver der har begrænset Ham har talt Ham.</p>
<p>Enhver der har sagt <em>hvad er Han i?</em>, mener at han er indeholdt, og enhver der har sagt <em>hvad er Han på?</em>, mener at Han ikke er på noget andet. Han er en Skabelse men ikke gennem fænomenet at blive skabt. Han eksistere men ikke fra intetheden. Han er med al ting men uden sammenlignelse. Han er forskellig fra alt, men uden fysisk adskilles. Han handler uden betydning af bevægelse og instrumenter. Han ser selv når der er ingen at se blandt Hans skabelser. Han er kun Een, således at der er ingen som Han vil have selskab af eller hvem Han måtte savne i hans fravær.</p>
<div><sup>Tale 1, &#8220;Veltalenhedens vej&#8221; - Nahjul Balagah</sup></p>
<div class="shia">-</div>
</div>
</div>
<p>Selvom talen kan være svært at begribe i sin helhed, beskriver khaliffen og Imamen enheden af Gud kortfattet og komplet. Talen giver et klart indblik i opfattelsen af enheden af Gud, både fra et praktiske og teologisk synspunkt.</p>
<h3>Shia vs. sunni syn</h3>
<p>Over de sidste par århunderede har sunni muslimer anklaget shia muslimer for at krænke dette fundamentale doktrin ved bl.a. at ophøje positionen af imamerne og ærefrygte dem til et punkt tilsvarende Gud [i deres hjerter]. Selvfølgelig benægter shia muslimer denne anklage ved at fremføre beviser for, at det er en ekstremistisk afgrening (<em>ghulat</em>) af mainstream tolver shiisme (<em>imamiyyah ithna ashariyyah</em>), der praktisere jf. og ikke traditionel tolver shiisme. Faktisk opretholder standard/ortodokse shia muslimer en højere grad af <em>tawhid</em> end generel sunni teologi (<em>ash’ari</em>). Et eksempel på dette er: sunni teologer opretholder at koranen ikke er skabt, men er evige ord af Gud - dette opsætter således to evige enheder (Gud og koranen) som anses som polyteisme indenfor rammerne af shiisme. Her anser shia muslimer, at Koranen er blevet skabt over tid og det eneste evige er Gud alene. Et andet aspekt der gør sig gældende er, at shia muslimer ikke tror på, at Gud har fysiske former og dermed er begrænset i form af en krop. De vers i koranen der omtaler Guds tale, Guds hånd osv., er metaforiske og skal ikke tages i bogstavelig sammenhæng - som bl.a. største del af sunni teologer gør. Her anser sunni muslimer Gud som havende ‘et ansigt som ingen andre ansigter, en hånd som ingen andre hænder osv.’ Dette emne er et helt studie for sig, som bl.a. har medført til kvalificering af <em>graden af tawhid</em> blandt muslimske teologer.</p>
<h2>2. Profetkald (<em>nubuwwah</em>)</h2>
<div class="note">Orderet profetkald dækker både over &#8216;profet og profetgerning&#8217;, som er en passende oversættelse af <em>nubuwwah</em>. Orderet profetisme kan bl.a. også anvendes.</div>
<p><strong><span class="fl">D</span>en</strong> anden del af trosbekendelsen (<em>shahada</em>) omhandler profeten Muhammad, som værende den sidste profet og lyder:</p>
<blockquote><p><span class="open">O</span>g jeg bekender, at Muhammed er Allahs profet&#8221; (<em>wa &#8216;ašhadu &#8216;anna Muhammadan rasūlu llāhi</em> [<span style="color: #ff6600;"><strong>وأشهد أنّ محمّد رسول الله</strong></span>]<span class="close">)</span></p></blockquote>
<p>Den første profet var Adam og den sidst var Muhammad. Koranen nævner 25 af profeterne og understreger at der var mange flere. Igennem identifikation fra traditionerne (<em>hadith</em>) tror muslimer, at der har været omkring 124.000 profeter. Alle profeternes opgave har været formidler og mellemled mellem Gud og mennesket. Missionen af hver profet var at bringe Guds åbenbaring i dets rene form til menneskeheden. Denne åbenbaring er Guds ord i form af lære, lovgivning og vejledning til menneskeheden. Ydermere leder profeterne også mennesket og er de bedste fortolker af Guds ord. blandt de profter der er nævnt i koranen er:</p>
<blockquote><p>Adam, Noah, Abraham, Ismael, Isak, Lot, Jakob, Josef, Job, Moses, Aron, Esekiel, David, Solomon, Jonas, Zakarias, Johannes Døberen, Jesus og Muhammad.</p></blockquote>
<div class="note">En komplet liste over alle profeter og andre personligheder i koranen kan findes i artiklen, <a title="Personer i koranen - navneliste" href="koranen/navneliste">Personer i koranen - navneliste</a>.</div>
<p>Iblandt disse havde Noah, Abraham, Moses, Jesus og Muhammad en ‘universal mission’ og bragte en ny bog eller religiøs lov med. De tiltales oftest som ‘profeterne som er skænket standhaftighed’ (<em>ulu al-azm</em>).</p>
<h3>Shia vs. sunni syn</h3>
<p>Til og med her er alle muslimer enige; uenigheden opstår i naturen af profeterne. Her diskuteres der oftest fejlfrihed og syndfrihed af profeterne før og efter modtagelse af deres åbenbaringer.</p>
<p>Det er svært at sige noget generelt om sunni muslimer, da de forskellige sunni teologer har forskellige holdninger til jf. emne. Dog er den fælles laveste nævner, at de alle tror på, at profeter var fejlfrie (<em>ma’sum</em>) i affære relateret til missionen. Visse sunni muslimer udvider dette koncept og anser profeter til at være fejlfrie (i alle sfære) fra den dag mission som profet begyndte; dog opretter visse sunni muslimer, at profeter til tider begik fejl med vilje - for at vi kunne spørge ind til og tag ved lære. Eksempelvis bekræfter visse sunni muslimske teologer (<em>ash’ariter</em>), at profeter er fejlfrie fra at begå synder hensigtsmæssigt; dog kan de - om det er små eller store synder - have begået synder uhensigtsmæssigt. På den anden hånd bekræfter andre sunni muslimer teologer (<em>mu’taziliter</em>) at profeter var fejlfrie fra at begå store synder (hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt), men at de måske har begået mindre synder.</p>
<p>Shia muslimer opretholder, at profeter aldrig begik synder, små som store, før og efter deres mission som profeter, hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt, relateret til deres mission som profet eller i deres privatliv. Denne form for fejlfrihed i alle sfære er ligeså gældende for alle imamerne (se nedenstående afsnit Imamat (<em>imamah</em>).</p>
<h2>3. Genopståelse (<em>ma&#8217;ad</em>)</h2>
<p><strong><span class="fl">A</span>lle</strong> guddommelig åbenbarede religioner er i harmoni med troen på det herefter, og at denne verden vil komme til ende på dommedagen. Alle profeterne bekræfter sidestille med invitationen til enhed af Gud (<em>tawhid</em>), at der er liv efter døden og tilbagevendelsen til Gud. I Koranen er der talrige vers omkring dagen for opstandelse/genoplivelse (<em>qiyamah</em>) og dommedag. Det ses som en logisk nødvendighed af den guddommelig retfærdighed (da det kun  ved genoplivelsen af en mennesket), at vi som mennesker fuldt ud kan modtage vores fulde belønning og straf.</p>
<p><em>Ma’ad</em> begynder med døden og passerer igennem et mellemstadie i den jordiske grav (<em>barzakh</em>) og derefter genopståelsen ved dommedag og ender med enten Paradis eller Helvede.</p>
<h3>Shia vs. sunni syn</h3>
<p>Selvom alle muslimer tror på genopståelsen og dommedagen, er der en mindre forskelle iblandt shia og sunni muslimer, på hvor hvordan dette princip er knytte til religionen. Indenfor shiisme er dette et fundament princip i religionen, hvor sunni muslimer ser troen på genopståelse og dommedagen som en obligatorisk handling; men inkluderer det ikke i deres søjler af religionen.</p>
<h2>4. Imamat (<em>imamah</em>)</h2>
<div class="note">&#8216;Troen på Imamer&#8217; oversættes passende på dansk til Imamat, dvs. den stilling eller funktion man bestrider som imam. Der findes ikke nogen synonymer for dette, selvom visse oversætter det meningsmæssigt til &#8216;lederskab&#8217;.</div>
<p><strong><span class="fl">I</span>nden</strong> jeg begynder at forklare doktrinen Imamat skal læseren have <em>i).</em> en klar definition på hvad ordet imam dækker over og <em>ii).</em> forskellen på en Imam og en profet.</p>
<h3><em>i).</em> Generel definition af &#8216;imam&#8217;</h3>
<p>En imam betyder en &#8216;leder&#8217;  eller &#8216;en der går i front&#8217;. På arabisk betegner selve ordet imam ingen hellighed. Således betegner imam en person som har følgere, uanset om han (som leder) besidder gode dyder eller er korrupt i sin natur. Koranen anvender betegnelsen imam i begge sfære - koranoversættelse af Ellen Wulff, vers [21:73] og [28:41]:</p>
<div id="koran"><strong>Vi satte dem som forbilleder</strong> <em>(arabisk: imam)</em> <strong>til på Vor befaling at retlede,</strong> og Vi åbenbarede for dem, at de skulle gøre de gode ting, holde bøn og give almisse. De tjente Os.</p>
<p align="center">* * *</p>
<p><strong>Vi gjorde dem til forbilleder</strong> <em>(arabisk: imam)</em>, <strong>der kalder til Ilden,</strong> og på opstandelsens dag vil de ingen hjælp få.</div>
<p>Se også koranen vers 11:98.</p>
<p>Dette er den generelle betegnelse for en imam. I daglige tale anvendes ordet imam oftest til at betegne en religiøs leder, lederen af moskeen, person der leder bønnen etc. - bemærk at ordet &#8216;leder&#8217; går igen for de forskellige funktioner.</p>
<p>Indenfor shiisme har ordet imam dog erhvervet sig en speciel betydning. Her betegner det de Imamer, som er guddommelig udnævnt som efterfølger af profeten Muhammad. Det er disse Imamer som er relevant for denne diskussionen om doktrinen af Imamat. Oftest skelnes der (bl.a. på dansk og engelsk) mellem disse to betegnelser af imam, ved at skrive sidstnævnte med et stort I, altså &#8216;<strong>I</strong>mamer&#8217; (på arabisk anvender man den bestemte artikel &#8220;al&#8221; til jf., eksempelvis betegner &#8220;al-imam&#8221; bogstaveligt &#8220;Imamen&#8221;).</p>
<h3><em>ii).</em> Forskelle &amp; ligheder mellem en profet og Imam</h3>
<p>Nu når der foreligger en klar definition på hhv. en  imam og Imam, kan vi kigge nærmere på hvad de forskellige og fælles karakteristika er mellem en Imam og profet. Først og fremmest kan det fremhæves at der er en klar forskel på deres formål; således befinder de sig oftest i to forskellige stadier og er adskillige [altså: ikke samme person]:</p>
<ul>
<li>Formålet af en profet er at åbenbare guddommelig vejledning, i den sans at vise [menneskene] vejen og åbenbare Guds budskab.</li>
<li>Formålet af en Imam er at vedligeholde guddommelig lederskab, af den islamiske nation.</li>
</ul>
<p>At der adskilles mellem vejledning (af profeter) og lederskab (af Imamer) er udledt fra koranen - koranoversættelse af Ellen Wulff, vers [5:99]:</p>
<div id="koran">&#8220;<strong>Det påhviler <span style="text-decoration: underline;">kun</span> Udsendingen at bringe budskabet.</strong> Gud ved, hvad I åbent viser, og hvad I holder skjult&#8221;.</div>
<p>Selvom der er klar adskilles mellem en Imam og profet, var der visse profeter som også var Imamer samtidig; profeterne Muhammad og Abraham er eksempler på dette.</p>
<p>I tilfældet med Abraham, ses det at han var en profet i lang tid, før Gud også udnævnte ham som Imam - koranoversættelse af Ellen Wulff, vers [2:124]:</p>
<div id="koran">Og da Abrahams Herre prøvede ham med ord. Da lod Han dem gå i opfyldelse. Han sagde: &#8220;<strong>Jeg vil gøre dig til et forbillede</strong> (<em>arabisk: imam</em>) <strong>for menneskene.</strong>&#8221; Denne sagde: &#8220;Og hvad så med mine efterkommere?&#8221; Han sagde: &#8220;Min pagt rækker ikke til dem, der handler uret.&#8221;</div>
<div class="note">Fejlfri, ufejlbarlig, syndfri etc, er oftest synonyme ord der anvendes til at beskrive ordet <em>ma&#8217;sum</em>. De forskellige islamiske sekter har forskellige opfattelse af, i hvor stort et omfang profeter (og Imamer for shia muslimer) var fejlfrie.</div>
<p>Ligheden mellem profeter og Imamer er bl.a. at 1). begge er guddommelig udvalgte og 2). komplet fejlfrie (<em>ma&#8217;sum</em>).</p>
<p>En klar definition på en Imam kan nu gives:</p>
<blockquote><p><span class="open">E</span>n guddommelig udnævnt person, som er ansvarlig for alle sekulære og religiøse affære af den islamiske nation<span class="close">.</span></p></blockquote>
<p>Det er Imamens ansvar at fortolke og værne om både religionen, religiøse love (<em>shari’ah</em>) og guide samfundet i alle dets anliggender. Imamen er altså både efterfølger af profeten Muhammad men også en repræsentanten af Gud (<em>khalifatullah</em>). Imamen er ligesom profeter fejlfrie, og besidder guddommelig viden af både de almenfattelige og esoteriske viden af koranen. Tolver shiisme (<em>ithna ashari</em>) der udgør mainstream shia islam, anser at profeten Muhammad blev efterfulgt af tolv Imamer. Disse er som følgende:</p>
<ol>
<li>Imam <strong><span style="color: #3366ff;">Ali</span></strong> b. Abi Talib (døde år 659)</li>
<li>Imam <strong><span style="color: #3366ff;">Hasan</span></strong> b. Ali (døde år 669)</li>
<li>Imam <strong><span style="color: #3366ff;">Husayn</span></strong> b. Ali (døde år 680)</li>
<li>Imam Ali b. Husayn, <strong><span style="color: #3366ff;">al-Sajjad</span></strong> (døde år 712)</li>
<li>Imam Muhammad b. Ali, <strong><span style="color: #3366ff;">al-Baqir</span></strong> (døde år 732)</li>
<li>Imam Ja’far b. Muhammad, <strong><span style="color: #3366ff;">al-Sadiq</span></strong> (døde år 765)</li>
<li>Imam Musa b. Ja’far, <strong><span style="color: #3366ff;">al-Kazim</span></strong> (døde år 799)</li>
<li>Imam Ali b. Musa, <strong><span style="color: #3366ff;">al-Rida</span></strong> (døde år 817)</li>
<li>Imam Muhammad b. Ali, <strong><span style="color: #3366ff;">al-Jawad</span></strong> (døde år 835)</li>
<li>Imam Ali b. Muhammad, <strong><span style="color: #3366ff;">al-Hadi</span></strong> (døde år 868)</li>
<li>Imam Hasan b. Ali, <strong><span style="color: #3366ff;">al-Askari</span></strong> (døde år 872)</li>
<li>Imam Muhammad b. Hasan, <strong><span style="color: #3366ff;">al-Mahdi</span></strong> (født år 868)</li>
</ol>
<p>Der er visse nødvendige attributter en person skal besidde, for at han kan betragtes som en Imam:</p>
<ul>
<li><strong>Udvalgt (<em>mansus</em>)</strong>: en Imam kan kun gives fra en Imam til den næste, igennem guddommelig inspiration (<em>nass</em>),</li>
<li><strong>Syndfri og fejlfri (<em>ma&#8217;sum</em>)</strong>: syndfrihed og fejlfrihed (<em>&#8216;isma</em>) anses som en nødvendighed for Imamerne. Eftersom Gud har befalet at adlyde Imamerne, kan Imamerne kun beordre til det rette - ellers ville det indbære at Gud befalet mennesket til at følge en falsk vej (som er i modstrid med Retfærdigheden af Gud).</li>
<li><strong>Den bedst iblandt menneskene (<em>afdal an-nas</em>)</strong>: Imamen er den bedste skabning iblandt mennesket (i alle attributter af religionen). Dette anses som en logisk nødvendighed, da han er fri fra synder. Ydermere hvis der skulle være et bedre menneske end Imamen, ville Gud havde valgt ham til at være Imam istedet.</li>
<li><strong>Viden (<em>&#8216;ilm</em>)</strong>: Her refereres der både til generel og religiøs viden. Religiøs viden kan yderligere opdeles i ekstern viden om religionen (så som koranen, traditionerne, retsvidenskab etc.) og i esoteriske viden (bl.a. fortolkning af de indre vers af koranen og mystisk viden).</li>
<li><strong>Spirituel vejleder (<em>walaya</em>)</strong>: at vejlede mennesket på den spirituelle vej til Gud.</li>
</ul>
<h3>Shia vs. sunni syn</h3>
<p>Hvor sunni muslimer anser at både guddommelige vejledning og lederskab gik bort med profeten Muhammad, anser shia muslimer at guddommelige lederskab er en forudsætning for vi mennesker kan overleve - og denne således er forsat ned igennem de tolv Imamer. Der er skrevet en stor mængde litteratur om hhv. sunni og shia syn på de traditioner (<em>hadith</em>) der omhandler de tolv Imamer.</p>
<h2>5. Retfærdighed af Gud (<em>&#8216;adl</em>)</h2>
<p><strong><span class="fl">S</span>hia</strong> muslimer fastholder det synspunkt at enhver individ er ansvarlig for sine egne handlinger, og Gud ville dømme en, i henhold til Hans retfærdighed - koranoversættelse af Ellen Wulff, vers [4:40] og [10:44]:</p>
<div id="koran">“Gud gør ikke uret, ikke så meget som vægten af et støvgran. Hvis det er noget”</p>
<p align="center">* * *</p>
<p>“Gud handler ikke uret mod menneskene;”</p></div>
<p>I første øjekast kan det virke mærkeligt at kun en af Guds egenskaber, Hans retfærdighed, er fremhævet som værende et fundamental princip af religionen. Men i et historie mæssigt aspekt giver dette klart mening, hvorfor præcis denne egenskab er blevet fremhævet.</p>
<p>Det skal understreges at alle de islamiske grene, troer på Retfærdigen af Gud, og aldrig har nogen hævdet at Gud ikke er retfærdig. Forskellen ligger i opfattelsen af ret, uret og således retfærdighed. Shia muslimer tror på at nogle handlinger er essentielt &#8216;rette&#8217; og andre er naturlige &#8216;urette&#8217;. Eksempelvis at Gud belønne den lydige og straffe synderen er ret - og er således: Retfærdigheden af Gud. Han belønner den lydige og straffer synderen og det er umuligt for Ham at handle på anden vis. At Gud skulle belønne synderen og straffe den lydige er essentielt og naturligt uret og det er således umuligt for Gud at gøre sådan en ting.</p>
<p>Ligeledes at tvinge Hans egen skabninger til at begå en synd eller at skabe dem uden fri vilje (og således tildele dem syndfulde handlinger og straffe dem på bekostning af dette) - dette er uret [eller: uretfærdigt] og en grim ting for Gud at gøre; det ikke til at retfærdiggøre og en ugudlig handling at gøre.</p>
<h3>Shia vs. sunni syn</h3>
<div class="note">Det skal bemærkes at <em>mu&#8217;tazilite</em> sunni muslimer har et beslægtet syn som shia muslimer om Retfærdigheden af Gud - denne gruppering af sunni muslimer udgøre dog en ekstrem lille del af sunni muslimer og repræsentere ingen af de nuværende mainstream sunnitiske retsskoler.</div>
<p>Dog tror sunni muslimer (<em>ash&#8217;ariter</em>) at ingen handlinger er naturligt og essentielt rette eller urette. Retfærdighed er essentielt hvad Gud gør. Hvis, eksempelvis, Gud straffet den lydige og belønnet synderen, ville det være ret [eller: retfærdighed]. Ligeledes hvis Gud skaber sine skabninger uden fri vilje eller frihed af handlinger og derefter får dem til at begå synder for at straffe dem efterfølgende - dette er essentielt <em>ikke</em> uretfærdigt.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://islamdk.dk/indlaeg/religionens-principper/feed/</wfw:commentRss>
		</item>
		<item>
		<title>De 3 kalendersystemer</title>
		<link>http://islamdk.dk/indlaeg/kalendersystemer/</link>
		<comments>http://islamdk.dk/indlaeg/kalendersystemer/#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 28 Feb 2010 11:00:03 +0000</pubDate>
		<dc:creator>IslamDK Blogger</dc:creator>
		
		<category><![CDATA[Indlæg]]></category>

		<category><![CDATA[Top indlæg]]></category>

		<category><![CDATA[13 måneder]]></category>

		<category><![CDATA[aban]]></category>

		<category><![CDATA[afghanistan]]></category>

		<category><![CDATA[ahad]]></category>

		<category><![CDATA[al-awwal]]></category>

		<category><![CDATA[al-juma]]></category>

		<category><![CDATA[aleph]]></category>

		<category><![CDATA[alfabet]]></category>

		<category><![CDATA[arb'a]]></category>

		<category><![CDATA[ath-thani]]></category>

		<category><![CDATA[azar]]></category>

		<category><![CDATA[bahman]]></category>

		<category><![CDATA[boshanbeh]]></category>

		<category><![CDATA[chaharshanbeh]]></category>

		<category><![CDATA[dey]]></category>

		<category><![CDATA[esfand]]></category>

		<category><![CDATA[farvardin]]></category>

		<category><![CDATA[fredagsbøn]]></category>

		<category><![CDATA[fredhellige]]></category>

		<category><![CDATA[fællesbøn]]></category>

		<category><![CDATA[gregorianske]]></category>

		<category><![CDATA[gud]]></category>

		<category><![CDATA[gudstjeneste]]></category>

		<category><![CDATA[hebraisk]]></category>

		<category><![CDATA[hedenske]]></category>

		<category><![CDATA[helligedage]]></category>

		<category><![CDATA[hijja]]></category>

		<category><![CDATA[hijri]]></category>

		<category><![CDATA[hijri kalender]]></category>

		<category><![CDATA[Iran]]></category>

		<category><![CDATA[islam]]></category>

		<category><![CDATA[islamiske]]></category>

		<category><![CDATA[ithnayn]]></category>

		<category><![CDATA[jalali]]></category>

		<category><![CDATA[jomek]]></category>

		<category><![CDATA[jumada]]></category>

		<category><![CDATA[jøderne]]></category>

		<category><![CDATA[jødisk]]></category>

		<category><![CDATA[kalender]]></category>

		<category><![CDATA[kalendersystemer]]></category>

		<category><![CDATA[khamis]]></category>

		<category><![CDATA[khordad]]></category>

		<category><![CDATA[lunisolar]]></category>

		<category><![CDATA[månedsnavne]]></category>

		<category><![CDATA[mehr]]></category>

		<category><![CDATA[mordad]]></category>

		<category><![CDATA[muharram]]></category>

		<category><![CDATA[muslimske kalender]]></category>

		<category><![CDATA[now]]></category>

		<category><![CDATA[nowruz]]></category>

		<category><![CDATA[observation]]></category>

		<category><![CDATA[ordibehesht]]></category>

		<category><![CDATA[panjshanbeh]]></category>

		<category><![CDATA[pre-islamisk]]></category>

		<category><![CDATA[profan]]></category>

		<category><![CDATA[qa'da]]></category>

		<category><![CDATA[rabi]]></category>

		<category><![CDATA[rajab]]></category>

		<category><![CDATA[ramadan]]></category>

		<category><![CDATA[regler]]></category>

		<category><![CDATA[religion islam]]></category>

		<category><![CDATA[religionen islam]]></category>

		<category><![CDATA[ruz]]></category>

		<category><![CDATA[sabbat]]></category>

		<category><![CDATA[safar]]></category>

		<category><![CDATA[seshhanbeh]]></category>

		<category><![CDATA[shaban]]></category>

		<category><![CDATA[shabbat]]></category>

		<category><![CDATA[shanbeh]]></category>

		<category><![CDATA[sharivar]]></category>

		<category><![CDATA[shawwal]]></category>

		<category><![CDATA[shul]]></category>

		<category><![CDATA[skudår]]></category>

		<category><![CDATA[tania]]></category>

		<category><![CDATA[thalatha]]></category>

		<category><![CDATA[tir]]></category>

		<category><![CDATA[ugedage]]></category>

		<category><![CDATA[vantro]]></category>

		<category><![CDATA[yekshanbeh]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://islamdk.dk/?p=858</guid>
		<description><![CDATA[Jeg har repræsenteret tre kalendersystemer på denne site (se boksen øverst til venstre), hvor to af dem er solkalender og den tredje en månekalender. De to solkalender er hhv. den gregorianske og jalali kalender. Den førstnævnte anvendes i stort set alle vestlige lande og visse asiatiske og afrikanske lande. Jalali kalenderne (også kendt som den [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><strong><span class="fl">J</span>eg</strong> har repræsenteret tre kalendersystemer på denne site (se boksen øverst til venstre), hvor to af dem er solkalender og den tredje en månekalender. De to solkalender er hhv. den gregorianske og jalali kalender. Den førstnævnte anvendes i stort set alle vestlige lande og visse asiatiske og afrikanske lande. Jalali kalenderne (også kendt som den iranske eller persiske kalender) anvendes primært i Iran og Afghanistan. Eftersom jalali kalender begynder hvert år på basis af observationer (og ikke regler), er denne mere præcis end den gregorianske kalender, da den er synkroniseret med solåret - dette gør dog, at det samtidig er vanskeligere at udregne, hvilke år, der er skudår. Månekalenderen kendes oftest under frasen, den islamiske el. muslimske kalender - dets korrekte navn er hijri kalenderen.</p>
<p>Alle tre kalender systemer har visse fælles træk, bl.a. syv ugedage, tolv måneder på et år, skiftene mellem lige/ulige antal månedesdage etc. I de følgende tabeller vil hhv. ugedagene og månedsnavne listes for alle tre kalendersystemer:</p>
<h3>Månedsnavne i de tre kalender</h3>
<table class="introtable mceVisualAid" border="0" cellspacing="0" cellpadding="0" width="100%">
<tbody>
<tr>
<td class="mceVisualAid"><strong>#</strong></td>
<th class="mceVisualAid">Gregorianske:</th>
<th class="mceVisualAid">Hijri:</th>
<th class="mceVisualAid">Jalali:</th>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">1</td>
<td class="mceVisualAid">Januar</td>
<td class="mceVisualAid">Muharram<span style="font-style: italic;"><br />
</span></td>
<td class="mceVisualAid">Farvardin</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">2</td>
<td class="mceVisualAid">Februar</td>
<td class="mceVisualAid">Safar</td>
<td class="mceVisualAid">Ordibehesht</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">3</td>
<td class="mceVisualAid">Marts</td>
<td class="mceVisualAid">Rabi`al-Awwal</td>
<td class="mceVisualAid">Khordad</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">4</td>
<td class="mceVisualAid">April</td>
<td class="mceVisualAid">Rabi`ath-Thani</td>
<td class="mceVisualAid">Tir</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">5</td>
<td class="mceVisualAid">Maj</td>
<td class="mceVisualAid">Jumada l-Ula</td>
<td class="mceVisualAid">Mordad</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">6</td>
<td class="mceVisualAid">Juni</td>
<td class="mceVisualAid">Jumada t-Tania</td>
<td class="mceVisualAid">Shahrivar</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">7</td>
<td class="mceVisualAid">Juli</td>
<td class="mceVisualAid">Rajab</td>
<td class="mceVisualAid">Mehr</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">8</td>
<td class="mceVisualAid">August</td>
<td class="mceVisualAid">Sha`ban</td>
<td class="mceVisualAid">Aban</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">9</td>
<td class="mceVisualAid">September</td>
<td class="mceVisualAid">Ramadan</td>
<td class="mceVisualAid">Azar</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">10</td>
<td class="mceVisualAid">Oktober</td>
<td class="mceVisualAid">Shawwal</td>
<td class="mceVisualAid">Dey</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">11</td>
<td class="mceVisualAid">November</td>
<td class="mceVisualAid">Dhu l-Qa`da</td>
<td class="mceVisualAid">Bahman</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">12</td>
<td class="mceVisualAid">December</td>
<td class="mceVisualAid">Dhu l-Hijja</td>
<td class="mceVisualAid">Esfand</td>
</tr>
</tbody>
</table>
<h3>Ugedage i de tre kalender</h3>
<table class="introtable mceVisualAid" border="0" cellspacing="0" cellpadding="0" width="100%">
<tbody>
<tr>
<th class="mceVisualAid">Gregorianske:</th>
<th class="mceVisualAid">Hijri:</th>
<th class="mceVisualAid">Jalali:</th>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">1 Mandag</td>
<td class="mceVisualAid">3 al-&#8217;ithnayn<span style="font-style: italic;"><br />
</span></td>
<td class="mceVisualAid">3 Doshanbeh</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">2 Tirsdag</td>
<td class="mceVisualAid">4 ath-thalatha</td>
<td class="mceVisualAid">3 Seshhanbeh</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">3 Onsdag</td>
<td class="mceVisualAid">5 al-&#8217;arb`a</td>
<td class="mceVisualAid">4 Chaharshanbeh</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">4 Torsdag</td>
<td class="mceVisualAid">6 al-khamis</td>
<td class="mceVisualAid">6 Panjshanbeh</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">5 Fredag</td>
<td class="mceVisualAid"><span style="color: #6db03c;">7 al-jum`a (sidste ugedag)</span></td>
<td class="mceVisualAid"><span style="color: #6db03c;">7 Jomeh (sidste ugedag) </span></td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">6 Lørdag</td>
<td class="mceVisualAid">1 as-sabt</td>
<td class="mceVisualAid">1 Shanbeh</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid"><span style="color: #6db03c;">7 Søndag (sidste ugedag)</span></td>
<td class="mceVisualAid">2 al-&#8217;ahad</td>
<td class="mceVisualAid">2 Yekshanbeh</td>
</tr>
</tbody>
</table>
<p>De sidste to dage i den gregorianske kalender (delvis lørdag og hele søndag) er helligedage, hvor søndag er den kristne helligedag (gudstjenester). Jødernes helligdag er lørdag, shabbat (sabbat), der starter fredag eftermiddag og slutter tidlig lørdag aften. Muslimers vigtigste helligedag er fredag, hvor det er opfordret at deltage til fællesbøn (fredagsbøn).</p>
<p>Både hijri og jalali kalendersystemet ligger op til halv helligedag om torsdagen (ligesom en given lørdag i Danmark) og fuld helligdag om fredagen. Visse muslimske lande (som anvender hijri kalendersystemet) holder dog istedet &#8216;fridag&#8217; på lørdage og/eller søndage, for at kunne følge med i verdenøkonomi som er skruet sammen efter den anvendte kalender i vesten [gregorianske]. Det er her også værd at bemærke, at i både Iran og Afghanistan (som anvender jalali kalendersystemet), er jalali den primære kalender og hijri den sekundære, som oftest anvendes parallelt. Dette hænger stærkt sammen med begge landes stærke tilknytning til religionen islam. I det følgende er listet de tolv måneder i alle tre kalendersystemer, deres tilsvarende navne og antallet af dage pr måned:</p>
<table class="introtable mceVisualAid" border="0" cellspacing="0" cellpadding="0" width="100%">
<tbody>
<tr>
<td class="mceVisualAid"><span style="font-weight: bold;">Måned:</span></td>
<th class="mceVisualAid">Gregorianske:</th>
<td class="mceVisualAid"><span style="font-weight: bold;">Dage</span></td>
<th class="mceVisualAid">Hijri:</th>
<td class="mceVisualAid"><span style="font-weight: bold;">Dage</span></td>
<th class="mceVisualAid">Jalali:</th>
<td class="mceVisualAid"><span style="font-weight: bold;">Dage</span></td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">1</td>
<td class="mceVisualAid">Januar</td>
<td class="mceVisualAid">31</td>
<td class="mceVisualAid">Muharram<span style="font-style: italic;"><br />
</span></td>
<td class="mceVisualAid">29/30</td>
<td class="mceVisualAid">Farvardin</td>
<td class="mceVisualAid">31</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">2</td>
<td class="mceVisualAid">Februar</td>
<td class="mceVisualAid">28/29</td>
<td class="mceVisualAid">Safar</td>
<td class="mceVisualAid">29/30</td>
<td class="mceVisualAid">Ordibehesht</td>
<td class="mceVisualAid">31</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">3</td>
<td class="mceVisualAid">Marts</td>
<td class="mceVisualAid">31</td>
<td class="mceVisualAid">Rabi`al-Awwal</td>
<td class="mceVisualAid">29/30</td>
<td class="mceVisualAid">Khordad</td>
<td class="mceVisualAid">31</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">4</td>
<td class="mceVisualAid">April</td>
<td class="mceVisualAid">30</td>
<td class="mceVisualAid">Rabi`ath-Thani</td>
<td class="mceVisualAid">29/30</td>
<td class="mceVisualAid">Tir</td>
<td class="mceVisualAid">31</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">5</td>
<td class="mceVisualAid">Maj</td>
<td class="mceVisualAid">31</td>
<td class="mceVisualAid">Jumada l-Ula</td>
<td class="mceVisualAid">29/30</td>
<td class="mceVisualAid">Mordad</td>
<td class="mceVisualAid">31</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">6</td>
<td class="mceVisualAid">Juni</td>
<td class="mceVisualAid">30</td>
<td class="mceVisualAid">Jumada t-Tania</td>
<td class="mceVisualAid">29/30</td>
<td class="mceVisualAid">Shahrivar</td>
<td class="mceVisualAid">31</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">7</td>
<td class="mceVisualAid">Juli</td>
<td class="mceVisualAid">31</td>
<td class="mceVisualAid">Rajab</td>
<td class="mceVisualAid">29/30</td>
<td class="mceVisualAid">Mehr</td>
<td class="mceVisualAid">30</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">8</td>
<td class="mceVisualAid">August</td>
<td class="mceVisualAid">31</td>
<td class="mceVisualAid">Sha`ban</td>
<td class="mceVisualAid">29/30</td>
<td class="mceVisualAid">Aban</td>
<td class="mceVisualAid">30</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">9</td>
<td class="mceVisualAid">September</td>
<td class="mceVisualAid">30</td>
<td class="mceVisualAid">Ramadan</td>
<td class="mceVisualAid">29/30</td>
<td class="mceVisualAid">Azar</td>
<td class="mceVisualAid">30</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">10</td>
<td class="mceVisualAid">Oktober</td>
<td class="mceVisualAid">31</td>
<td class="mceVisualAid">Shawwal</td>
<td class="mceVisualAid">29/30</td>
<td class="mceVisualAid">Dey</td>
<td class="mceVisualAid">30</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">11</td>
<td class="mceVisualAid">November</td>
<td class="mceVisualAid">30</td>
<td class="mceVisualAid">Dhu l-Qa`da</td>
<td class="mceVisualAid">29/30</td>
<td class="mceVisualAid">Bahman</td>
<td class="mceVisualAid">30</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">12</td>
<td class="mceVisualAid">December</td>
<td class="mceVisualAid">31</td>
<td class="mceVisualAid">Dhu l-Hijja</td>
<td class="mceVisualAid">29/30</td>
<td class="mceVisualAid">Esfand</td>
<td class="mceVisualAid">29/30</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid" style="background-color: #f2f2f2;" colspan="2"><span style="color: #000000;">Antal dage i året:</span></td>
<td class="mceVisualAid" style="background-color: #f2f2f2;"><strong><span style="color: #6db03c;">365/366</span></strong></td>
<td class="mceVisualAid" style="background-color: #f2f2f2;"></td>
<td class="mceVisualAid" style="background-color: #f2f2f2;"><strong><span style="color: #6db03c;">354±1</span></strong></td>
<td class="mceVisualAid" style="background-color: #f2f2f2;"></td>
<td class="mceVisualAid" style="background-color: #f2f2f2;"><strong><span style="color: #6db03c;">365/366</span></strong></td>
</tr>
</tbody>
</table>
<h2>Gregorianske og jalali kalendersystem</h2>
<p><strong><span class="fl">I</span></strong> den gregorianske kalendersystem er der hhv. skiftene 30 og 31 dage (med undtagelsen af juli og august som begge er på 31 dage) og februar måned har 28 dage eller 29 i skudår. Nytår markerer overgangen fra d. 31. december til d. 1. januar i den gregorianske kalendersystem.<br />
I jalali kalenderen er de første seks måneder (Farvardin til Shahrivar) på 31 dage, de næste fem måneder (Mehr til Bahman) på 30 dage og den sidste måned (Esfand) på 29 dage eller 30 dage i skudår. Grunden til at de første seks måneder har 31 dage og de efterfølgende fem måneder har 30 dage, skyldes det faktum at solen bevæger sig forskelligt langs ekliptika, alt afhængig om det er forår og sommer eller efterår og vinter. Når ekliptika (og dermed solen) er højt over horisonten, er dagene længere, og det er sommer. Om vinteren går ekliptika lavt over horisonten. Den første dag i jalali kalendersystemet er også den største helligedag i Iran, Afghanistan og nærtliggende områder. Dagen kaldes <em>nowruz</em> (et enkelt ord, der består af to dele, <em>now</em> (ny) og <em>ruz</em> (dag), som betyder &#8220;ny dag&#8221;).</p>
<p>Som tidligere nævnt er det vanskeligt at udregne skudår i jalali kalendersystemet, idet det bygger på observationer og ikke regler. Da jalali kalenderen blev introduceret i det 11. århunderede, havde kalendersystemet ikke skudår. Året blev udregnet fra jævndøgn (de to døgn om året hvor dag og nat er lige lange over hele jorden). Hver måned blev bestemt ved overgang af solen til den tilsvarende dyrekreds (det bælte af stjernetegn på himlen som breder sig 8 grader på hver side af ekliptika, som solen, månen og planeterne Merkur, Venus, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun - set fra jorden - bevæger sig igennem).<br />
Da solen overgang kan have en 24-timers variant, variere længden af månederne lidt i forskellige år (hver måned var således mellem 29 og 32 dage). Eftersom måneder var beregnet på basis af præcise tidspunkter af solens overgang mellem dyrekredsen, kunne &#8217;sæson ændringer&#8217; aldrig overskride en dag - og således var det ikke nødvendigt med skudår i jalali kalendersystemet. Dette kalendersystem var meget vanskeligt at beregne, da det bl.a. krævede fuld efemeride beregninger, faktiske observationer til at bestemme solens vækstrate bevægelse. For bl.a. at lette udregningen er jalali kalendersystemet blevet modificeret og skudår er blevet introduceret. Skudårene bevæger sig efter et bestemt mønster, med otte skudår hvert 33 år. Et år består altså af 365 dage og skudår på 366 dage, i både den gregorianske og jalali kalenderen.</p>
<h2>Hijri kalendersystem</h2>
<p><strong><span class="fl">D</span>et</strong> pre-islamiske kalendersystemet var en lunisolarkalender, der var baseret på både solens og månens omløb. Med forbydelsen af interkalation (af skud-dage, -uger og -måneder) i koranen - koranoversættelse af Ellen Wulff [9:36-37]:</p>
<div id="koran">&#8220;36. Antallet af måneder er hos Gud tolv, efter Guds forskrift på den dag, hvor Han skabte himlene og jorden. Fire af dem er fredhellige. Det er den rette religion. I disse tidsrum skal I ikke handle uret mod jer selv! Bekæmp alle dem, der sætter andre ved Guds side, ligesom de bekæmper jer alle! I skal vide, at Gud er med de gudfrygtige. 37. <strong>Indsættelse af skudmåned forstærker kun vantroen. De, der er vantro, bliver vildledt derved. Ét år erklærer de den profan, og ét år erklærer de den fredhellig, for at få antallet til at passe med, hvad Gud har gjort fredhelligt.</strong> Hvad Gud har erklæret fredhelligt, kalder de således profant. Det onde i deres handlinger er kommet til at stå i et smukt lys for dem. Gud retleder ikke de vantro folk&#8221;.</div>
<p>Dette vers referere til jøderne og de hedenske som plejede at adopteret et år med 13 måneder hver andet år, for at rette op på sol og måne beregningerne. Med henblik på dette ville de holde deres religiøse ritualer en måned for sent, alt afhængigt om året var på 12 eller 13 måneder. Konsekvensen af dette var, at hvert andet år ville de udskyde deres religiøse ritualer en hel måned.</p>
<div class="important">Den jødiske kalender har stadig en 13 måned hver andet/tredje år, citat:<br />
<span style="color: #333333;">&#8220;Den jødiske kalender følger månen, hvilket vil sige at der ”kun” er 354 dage på et jødisk år. Det betyder at tiden rykker sig i forhold til den vestlige kalender, der er baseret på solen og derfor har 365 dage. Det kompenserer man for i jødedommen, ved at indsætte en ekstra måned hvert andet eller tredje år, så det altid vil følge den vestlige kalender nogenlunde. Det betyder dog stadigt, at datoerne rykker sig lidt frem og tilbage fra år til år. Det skyldes at et jødisk år hvert år mister 11 dage, men ved indsættelsen af en ”ekstra” måned springer 29 eller 30 dage frem (en lunar-måned består af 29½ dag). På hebraisk kalder man de år der får tilført en ekstra måned for ”<em>shanah me’uberet</em>” – et gravidt år. Måneden der tilføres hedder Adar I, Adar Rishon (den første Adar) eller Adar Aleph (Aleph er det første bogstav i det hebraiske alfabet). Adar Rishon bliver sat ind før måneden Adar, der i disse år bliver kaldt Adar II, Adar Sheini eller Adar Beth.<br />
Det jødiske år består af 12 måneder, på nær på ”<em>shanot me’uberot</em>”, der består af en ekstra måned, altså 13 måneder&#8221;. </span></p>
<div>kilde: <a title="Religion på tværs - jødedom, den jødiske kalender" href="http://www.religionpaatvaers.dk/JodedomJodiskKalender.htm" target="_blank">den jødiske kalender</a></div>
</div>
<p>Solkalendere (bl.a. det gregorianske og jalali) har ikke et helt antal dage i løbet af et år (der er ca. 365,24 dage); dog skal et kalenderår have et helt antal dage (nytår holdes kl 00:00, og ikke ved formiddagstid dagen efter). Den eneste måde at forene jf. er at ændre antallet af dage i kalenderåret - i solkalendere overkommer man dette problem, ved at tilføje skud-dage, -uger eller -måneder. Hijri kalendersystemet følger månens faser som de ses på himlen fra jorden. Hver måned er derfor ca. 29,5 dage lang. Et hijri år er således på 353-355 dage, 10-12 dage kortere end det gregorianske/jalali år. Året længde kan variere, hvor antallet af dage er faste.</p>
<p align="center"><strong>* * *</strong></p>
<p>Meget mere kan siges om de forskellige kalendersystemer, især hijri kalendersystemet. For dem der er interesseret, er der skrevet store mængder af materiale jf. kalendersystemer m.m. En ting som kan være interessant at undersøge (som ikke er nævnt her), er måden hvorpå hijri kalenderen bliver estimeret - idet den bygger på observation af nymåne. Denne måndelig observationer anvendes bl.a. til at fastsætte den årlige fasten, i måneden Ramadan.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://islamdk.dk/indlaeg/kalendersystemer/feed/</wfw:commentRss>
		</item>
		<item>
		<title>Koranen Kapitler</title>
		<link>http://islamdk.dk/indlaeg/koranen-kapitler/</link>
		<comments>http://islamdk.dk/indlaeg/koranen-kapitler/#comments</comments>
		<pubDate>Tue, 23 Feb 2010 11:00:39 +0000</pubDate>
		<dc:creator>IslamDK Blogger</dc:creator>
		
		<category><![CDATA[Indlæg]]></category>

		<category><![CDATA[Aal-i-Imraan]]></category>

		<category><![CDATA[Abasa]]></category>

		<category><![CDATA[Ad-Dhuhaa]]></category>

		<category><![CDATA[Ad-Dukhaan]]></category>

		<category><![CDATA[Adh-Dhaariyat]]></category>

		<category><![CDATA[Al-A'laa]]></category>

		<category><![CDATA[Al-A'raaf]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Aadiyaat]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Ahqaf]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Ahzaab]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Alaq]]></category>

		<category><![CDATA[Al-An'aam]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Anbiyaa]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Anfaal]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Ankaboot]]></category>

		<category><![CDATA[al-asr]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Balad]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Baqara]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Bayyina]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Burooj]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Faatiha]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Fajr]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Falaq]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Fath]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Fil]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Furqaan]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Ghaafir]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Ghaashiya]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Haaqqa]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Hadid]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Hajj]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Hashr]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Hijr]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Hujuraat]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Humaza]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Ikhlaas]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Infitaar]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Insaan]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Inshiqaaq]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Israa]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Jaathiya]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Jinn]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Jumu'a]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Kaafiroon]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Kahf]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Kawthar]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Lail]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Ma'aarij]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Maa'un]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Maaida]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Masad]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Muddaththir]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Mujaadila]]></category>

		<category><![CDATA[al-mulk]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Muminoon]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Mumtahana]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Munaafiqoon]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Mursalaat]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Mutaffifin]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Muzzammil]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Qaari'a]]></category>

		<category><![CDATA[al-qadr]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Qalam]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Qamar]]></category>

		<category><![CDATA[al-qasas]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Qiyaama]]></category>

		<category><![CDATA[Al-Waaqia]]></category>

		<category><![CDATA[allah]]></category>

		<category><![CDATA[An-Naas]]></category>

		<category><![CDATA[An-Naazi'aat]]></category>

		<category><![CDATA[An-Naba]]></category>

		<category><![CDATA[An-Nahl]]></category>

		<category><![CDATA[An-Najm]]></category>

		<category><![CDATA[an-naml]]></category>

		<category><![CDATA[An-Nasr]]></category>

		<category><![CDATA[An-Nisaa]]></category>

		<category><![CDATA[An-Noor]]></category>

		<category><![CDATA[Ar-Ra'd]]></category>

		<category><![CDATA[Ar-Rahmaan]]></category>

		<category><![CDATA[Ar-Room]]></category>

		<category><![CDATA[As-Saaffaat]]></category>

		<category><![CDATA[As-Saff]]></category>

		<category><![CDATA[As-Sajda]]></category>

		<category><![CDATA[Ash-Shams]]></category>

		<category><![CDATA[Ash-Sharh]]></category>

		<category><![CDATA[Ash-Shu'araa]]></category>

		<category><![CDATA[Ash-Shur]]></category>

		<category><![CDATA[At-Taariq]]></category>

		<category><![CDATA[At-Taghaabun]]></category>

		<category><![CDATA[At-Tahrim]]></category>

		<category><![CDATA[At-Takaathur]]></category>

		<category><![CDATA[At-Takwir]]></category>

		<category><![CDATA[At-Talaaq]]></category>

		<category><![CDATA[At-Tawba]]></category>

		<category><![CDATA[At-Tin]]></category>

		<category><![CDATA[At-Tur]]></category>

		<category><![CDATA[Az-Zalzala]]></category>

		<category><![CDATA[Az-Zukhruf]]></category>

		<category><![CDATA[Az-Zumar]]></category>

		<category><![CDATA[djin]]></category>

		<category><![CDATA[engle]]></category>

		<category><![CDATA[Faatir]]></category>

		<category><![CDATA[Fussilat]]></category>

		<category><![CDATA[hud]]></category>

		<category><![CDATA[ibrahim]]></category>

		<category><![CDATA[jonas]]></category>

		<category><![CDATA[josef]]></category>

		<category><![CDATA[luqman]]></category>

		<category><![CDATA[maryam]]></category>

		<category><![CDATA[medina]]></category>

		<category><![CDATA[mekka]]></category>

		<category><![CDATA[muhammad]]></category>

		<category><![CDATA[noah]]></category>

		<category><![CDATA[Nooh]]></category>

		<category><![CDATA[profet]]></category>

		<category><![CDATA[Qaaf]]></category>

		<category><![CDATA[Quraish]]></category>

		<category><![CDATA[Saad]]></category>

		<category><![CDATA[saba]]></category>

		<category><![CDATA[Taa-Haa]]></category>

		<category><![CDATA[Yaseen]]></category>

		<category><![CDATA[yunus]]></category>

		<category><![CDATA[yusuf]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://islamdk.dk/?p=856</guid>
		<description><![CDATA[En komplet kapitelliste over koranens 114 kapitler på både dansk, translitteration og arabisk. Ydermere er en kort beskrivelse tilføjet om hvor kapitlerne er blevet åbenbaret og oprindelse af navnet på kapitlerne.



#
Kapitel
Sura
السورة
Type
Navnets oprindelse


1
Åbningen
Al-Faatiha
الفاتحة
Mekka
Åbningskapitlet i koranen, kender også under navnet Lovprisning (Al-Hamd) fra vers 2.


2
Koen
Al-Baqara
البقرة
Medina
Historien om koen i vers 67-73.


3
Amrams slægt
Aal-i-Imraan
آل عمران
Medina
Amrans slægt som nævnt i vers [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><strong><span class="fl">E</span>n</strong> komplet kapitelliste over koranens 114 kapitler på både dansk, translitteration og arabisk. Ydermere er en kort beskrivelse tilføjet om hvor kapitlerne er blevet åbenbaret og oprindelse af navnet på kapitlerne.</p>
<table class="introtable mceVisualAid" border="0" cellspacing="0" cellpadding="0" width="100%">
<tbody>
<tr>
<td class="mceVisualAid"><span style="font-weight: bold;">#</span></td>
<th class="mceVisualAid">Kapitel</th>
<th class="mceVisualAid">Sura</th>
<th class="mceVisualAid" style="text-align: right;" align="right">السورة</th>
<th class="mceVisualAid">Type</th>
<th class="mceVisualAid">Navnets oprindelse</th>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">1</td>
<td class="mceVisualAid">Åbningen</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Faatiha</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;" align="right">الفاتحة</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Åbningskapitlet i koranen, kender også under navnet Lovprisning (<em>Al-Hamd</em>) fra vers 2.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">2</td>
<td class="mceVisualAid">Koen</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Baqara</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;" align="right">البقرة</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;"><span style="color: #3366ff;">Medina</span></td>
<td class="mceVisualAid">Historien om koen i vers 67-73.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">3</td>
<td class="mceVisualAid">Amrams slægt</td>
<td class="mceVisualAid">Aal-i-Imraan</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;" align="right">آل عمران</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;"><span style="color: #3366ff;">Medina</span></td>
<td class="mceVisualAid">Amrans slægt som nævnt i vers 33.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">4</td>
<td class="mceVisualAid">Kvinderne</td>
<td class="mceVisualAid">An-Nisaa</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;" align="right">النساء</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;"><span style="color: #3366ff;">Medina</span></td>
<td class="mceVisualAid">Referere hyppigt til kvinder og herfra dets navn.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">5</td>
<td class="mceVisualAid">Bordet</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Maaida</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;" align="right">المائدة</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;"><span style="color: #3366ff;">Medina</span></td>
<td class="mceVisualAid">Bordet som nævnes i vers 112-115, nær slutningen.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">6</td>
<td class="mceVisualAid">Kvæget</td>
<td class="mceVisualAid">Al-An&#8217;aam</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;" align="right">الأنعام</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Kvæget som nævnes i vers 136-146.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">7</td>
<td class="mceVisualAid">De høje stader</td>
<td class="mceVisualAid">Al-A&#8217;raaf</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;" align="right">الأعراف</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">De høje stader nævnt i vers 46-48.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">8</td>
<td class="mceVisualAid">Byttet</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Anfaal</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;" align="right">الأنفال</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;"><span style="color: #3366ff;">Medina</span></td>
<td class="mceVisualAid">Byttet som nævnt i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">9</td>
<td class="mceVisualAid">Omvendelse</td>
<td class="mceVisualAid">At-Tawba</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;" align="right">التوبة</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;"><span style="color: #3366ff;">Medina</span></td>
<td class="mceVisualAid">Omvendelse som nævnt i vers 3 &amp; 5.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">10</td>
<td class="mceVisualAid">Jonas</td>
<td class="mceVisualAid">Yunus</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;" align="right">يونس</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Hele kapitlet omhandler profeten Jonas og herfra dets navn.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">11</td>
<td class="mceVisualAid">Hud</td>
<td class="mceVisualAid">Hud</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">هود</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Profeten Hud som er nævnt i vers 50-60.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">12</td>
<td class="mceVisualAid">Josef</td>
<td class="mceVisualAid">Yusuf</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">يوسف</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Hele kapitlet omhandler profeten Josef og herfra dets navn.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">13</td>
<td class="mceVisualAid">Tordenen</td>
<td class="mceVisualAid">Ar-Ra&#8217;d</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الرعد</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;"><span style="color: #3366ff;">Medina</span></td>
<td class="mceVisualAid">Tordenen som nævnes i vers 13.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">14</td>
<td class="mceVisualAid">Abraham</td>
<td class="mceVisualAid">Ibrahim</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">ابراهيم</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Profeten Abraham og hans bønner der nævnes i vers 35-41.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">15</td>
<td class="mceVisualAid">al-Hijr</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Hijr</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الحجر</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Fra stedet eller området al-Hijr, som siges at være beboede af folket fra Thamud.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">16</td>
<td class="mceVisualAid">Bierne</td>
<td class="mceVisualAid">An-Nahl</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">النحل</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Honningbierne som nævnes i vers 68-69.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">17</td>
<td class="mceVisualAid">Natterejsen</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Israa</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الإسراء</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Natterejsen eller himmelfarten profeten Muhammad fortog, nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">18</td>
<td class="mceVisualAid">Hulen</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Kahf</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الكهف</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Historien om ledsagerne af hulen, nævnes i begyndelsen af kapitlet.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">19</td>
<td class="mceVisualAid">Maria</td>
<td class="mceVisualAid">Maryam</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">مريم</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Fra historien om Maria som nævnes i vers 16-34.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">20</td>
<td class="mceVisualAid">Taa-Haa</td>
<td class="mceVisualAid">Taa-Haa</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">طه</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Ligesom Yaseen, anses Ta Ha som værende en af profeten Muhammads navne, nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">21</td>
<td class="mceVisualAid">Profeterne</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Anbiyaa</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الأنبياء</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Igennem kapitlet tiltales flere profeter, og herfra dets navn.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">22</td>
<td class="mceVisualAid">Valfarten</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Hajj</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الحج</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;"><span style="color: #3366ff;">Medina</span></td>
<td class="mceVisualAid">Valfarten eller pilgrimsrejsen som nævnes i vers 26-37.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">23</td>
<td class="mceVisualAid">De troende</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Muminoon</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">المؤمنون</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">De troende som nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">24</td>
<td class="mceVisualAid">Lyset</td>
<td class="mceVisualAid">An-Noor</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">النور</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;"><span style="color: #3366ff;">Medina</span></td>
<td class="mceVisualAid">Lyset som nævnes i vers 35.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">25</td>
<td class="mceVisualAid">Sondringen</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Furqaan</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الفرقان</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Sondringen som er en anden betegnelse for ordet koranen, nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">26</td>
<td class="mceVisualAid">Digterne</td>
<td class="mceVisualAid">Ash-Shu&#8217;araa</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الشعراء</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Digterne som nævnes i vers 224-227.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">27</td>
<td class="mceVisualAid">Myrerne</td>
<td class="mceVisualAid">An-Naml</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">النمل</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Kapitlet har navn fra myrene og Salomon som nævnes i vers 15-19.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">28</td>
<td class="mceVisualAid">Historien</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Qasas</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">القصص</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Navnet kommer fra vers 25, hvor ordet &#8216;historie&#8217; forekommer.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">29</td>
<td class="mceVisualAid">Edderkoppen</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Ankaboot</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">العنكبوت</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Edderkoppen som nævnes i vers 41.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">30</td>
<td class="mceVisualAid">Byzantinerne</td>
<td class="mceVisualAid">Ar-Room</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الروم</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Byzantinerne som nævnes i vers 2.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">31</td>
<td class="mceVisualAid">Luqman</td>
<td class="mceVisualAid">Luqman</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">لقمان</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">En vis mand ved navn Luqman, hvis historie nævnes i vers 12-19.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">32</td>
<td class="mceVisualAid">Tilbedelse</td>
<td class="mceVisualAid">As-Sajda</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">السجدة</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Tilbedelse eller retter prostration som nævnes i vers 15.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">33</td>
<td class="mceVisualAid">Forbundsfællerne</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Ahzaab</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الأحزاب</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;"><span style="color: #3366ff;">Medina</span></td>
<td class="mceVisualAid">Forbundsfællerne mod profeten Muhammad, som nævnes i vers 20.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">34</td>
<td class="mceVisualAid">Saba</td>
<td class="mceVisualAid">Saba</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">سبأ</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Historien om stedet Saba nævnes i vers 15-19.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">35</td>
<td class="mceVisualAid">Skaberen</td>
<td class="mceVisualAid">Faatir</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">فاطر</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Skaberen som nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">36</td>
<td class="mceVisualAid">Yaseen</td>
<td class="mceVisualAid">Yaseen</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">يس</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Yaseen som er en af profeten Muhammads navne, nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">37</td>
<td class="mceVisualAid">De, der står på række</td>
<td class="mceVisualAid">As-Saaffaat</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الصافات</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Referere til en gruppe af engle som de, der står på række - nævnes i vers 164-166.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">38</td>
<td class="mceVisualAid">Sad</td>
<td class="mceVisualAid">Saad</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">ص</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Kapitlet tager sit navn fra bogstavet Sad som nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">39</td>
<td class="mceVisualAid">Flokkene</td>
<td class="mceVisualAid">Az-Zumar</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الزمر</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Kapitlet tager sit navn fra vers 71 &amp; 73 der nævner ordet flokkene.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">40</td>
<td class="mceVisualAid">Den Tilgivende</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Ghaafir</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">غافر</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Den Tilgivende nævnes i en frase i vers 3.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">41</td>
<td class="mceVisualAid">Fremlagt nøjagtigt</td>
<td class="mceVisualAid">Fussilat</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">فصلت</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Fremlagt nøjagtigt nævnes i vers 3.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">42</td>
<td class="mceVisualAid">Rådslagningen</td>
<td class="mceVisualAid">Ash-Shur</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الشورى</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Rådslagningen eller rådet nævnes i vers 38.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">43</td>
<td class="mceVisualAid">Pomp og pragt</td>
<td class="mceVisualAid">Az-Zukhruf</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الزخرف</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Kapitlet tager sit navn fra pomp og pragt nævnt i vers 35.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">44</td>
<td class="mceVisualAid">Røgen</td>
<td class="mceVisualAid">Ad-Dukhaan</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الدخان</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Røgen som nævnes i vers 10.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">45</td>
<td class="mceVisualAid">På knæ</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Jaathiya</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الجاثية</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">På knæ eller retter knælen som nævnes i vers 28.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">46</td>
<td class="mceVisualAid">Sandklittern</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Ahqaf</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الأحقاف</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Sandklittern som nævnes i vers 21.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">47</td>
<td class="mceVisualAid">Muhammad</td>
<td class="mceVisualAid">Muhammad</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">محمد</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;"><span style="color: #3366ff;">Medina</span></td>
<td class="mceVisualAid">Profeten Muhammad nævnes i vers 2, herfra dets navn.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">48</td>
<td class="mceVisualAid">Sejren</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Fath</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الفتح</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;"><span style="color: #3366ff;">Medina</span></td>
<td class="mceVisualAid">Sejren som nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">49</td>
<td class="mceVisualAid">Kamrene</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Hujuraat</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الحجرات</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;"><span style="color: #3366ff;">Medina</span></td>
<td class="mceVisualAid">Kamrene som nævnes i vers 4.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">50</td>
<td class="mceVisualAid">Qaaf</td>
<td class="mceVisualAid">Qaaf</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">ق</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Kapitlet tager sit navn fra bogstavet Qaaf som nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">51</td>
<td class="mceVisualAid">De, som hvirvler rundt</td>
<td class="mceVisualAid">Adh-Dhaariyat</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الذاريات</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">De, som hvirvler rundt nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">52</td>
<td class="mceVisualAid">Bjerget</td>
<td class="mceVisualAid">At-Tur</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الطور</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Bjerget som nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">53</td>
<td class="mceVisualAid">Stjernen</td>
<td class="mceVisualAid">An-Najm</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">النجم</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Stjernen som nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">54</td>
<td class="mceVisualAid">Månen</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Qamar</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">القمر</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Månen som nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">55</td>
<td class="mceVisualAid">Den Barmhjertige</td>
<td class="mceVisualAid">Ar-Rahmaan</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الرحمن</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;"><span style="color: #3366ff;">Medina</span></td>
<td class="mceVisualAid">Den Barmhjertige som nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">56</td>
<td class="mceVisualAid">Det Uafvendelige</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Waaqia</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الواقعة</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Det Uafvendelige eller Genopstandelsens Dagen som nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">57</td>
<td class="mceVisualAid">Jernet</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Hadid</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الحديد</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;"><span style="color: #3366ff;">Medina</span></td>
<td class="mceVisualAid">Kapitlet tager sit navn fra jernet som er nævnt i vers 25.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">58</td>
<td class="mceVisualAid">Striden</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Mujaadila</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">المجادلة</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;"><span style="color: #3366ff;">Medina</span></td>
<td class="mceVisualAid">Striden som nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">59</td>
<td class="mceVisualAid">Samlingen</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Hashr</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الحشر</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;"><span style="color: #3366ff;">Medina</span></td>
<td class="mceVisualAid">Kapitlet omhandler forvisningen af en jødisk stamme fra byen Medina og derfra dets navn.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">60</td>
<td class="mceVisualAid">På prøve</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Mumtahana</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الممتحنة</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;"><span style="color: #3366ff;">Medina</span></td>
<td class="mceVisualAid">Kapitlet omhandle kvindelige revertitter til islam og derfra dets navn.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">61</td>
<td class="mceVisualAid">Slagordnen</td>
<td class="mceVisualAid">As-Saff</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الصف</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;"><span style="color: #3366ff;">Medina</span></td>
<td class="mceVisualAid">Slagsordnen eller rank nævnes i vers 4.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">62</td>
<td class="mceVisualAid">Fredag</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Jumu&#8217;a</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الجمعة</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;"><span style="color: #3366ff;">Medina</span></td>
<td class="mceVisualAid">Kapitlet tager sit navn fra fredagsbønnen som nævnes i vers 9.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">63</td>
<td class="mceVisualAid">Hyklerne</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Munaafiqoon</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">المنافقون</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;"><span style="color: #3366ff;">Medina</span></td>
<td class="mceVisualAid">Kapitlet omhandler hyklerne og derfra dets navn.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">64</td>
<td class="mceVisualAid">Det gensidige bedrag</td>
<td class="mceVisualAid">At-Taghaabun</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">التغابن</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;"><span style="color: #3366ff;">Medina</span></td>
<td class="mceVisualAid">Det gensidige bedrag som nævnes i vers 9.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">65</td>
<td class="mceVisualAid">Skilsmissen</td>
<td class="mceVisualAid">At-Talaaq</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الطلاق</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;"><span style="color: #3366ff;">Medina</span></td>
<td class="mceVisualAid">Skilsmissen som nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">66</td>
<td class="mceVisualAid">Forbudet</td>
<td class="mceVisualAid">At-Tahrim</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">التحريم</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;"><span style="color: #3366ff;">Medina</span></td>
<td class="mceVisualAid">Kapitlet tager sit navn fra frasen &#8216;Hvorfor forbyder du&#8217; i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">67</td>
<td class="mceVisualAid">Herredømmet</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Mulk</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الملك</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Herredømmet som nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">68</td>
<td class="mceVisualAid">Pennen</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Qalam</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">القلم</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Pennen som nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">69</td>
<td class="mceVisualAid">Det Kommende</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Haaqqa</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الحاقة</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Det Kommende som nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">70</td>
<td class="mceVisualAid">Himmelstigerne</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Ma&#8217;aarij</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">المعارج</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Kapitlet tager sit navn fra frasen &#8217;som råder over himmelstigerne&#8217; i vers 3.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">71</td>
<td class="mceVisualAid">Noah</td>
<td class="mceVisualAid">Nooh</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">نوح</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Hele kapitlet omhandler profeten Noah og herfra dets navn.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">72</td>
<td class="mceVisualAid">Djinnerne</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Jinn</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الجن</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Første del af kapitlet omhandler djinnerne og herfra dets navn.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">73</td>
<td class="mceVisualAid">Indhyllet</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Muzzammil</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">المزمل</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Kapitlet tager sit navn fra frasen &#8216;Du, der er indhyllet!&#8217; i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">74</td>
<td class="mceVisualAid">Tildækket</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Muddaththir</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">المدثر</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Kapitlet tager sit navn fra frasen &#8216;Du, der er tildækket!&#8217; i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">75</td>
<td class="mceVisualAid">Opstandelsen</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Qiyaama</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">القيامة</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Opstandelsen som nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">76</td>
<td class="mceVisualAid">Mennesket</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Insaan</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الإنسان</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;"><span style="color: #3366ff;">Medina</span></td>
<td class="mceVisualAid">Mennesket som nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">77</td>
<td class="mceVisualAid">De udsendte</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Mursalaat</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">المرسلات</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">De udsendte som nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">78</td>
<td class="mceVisualAid">Budskabet</td>
<td class="mceVisualAid">An-Naba</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">النبأ</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Budskabet som nævnes i vers 2.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">79</td>
<td class="mceVisualAid">Dem, der strækker ud</td>
<td class="mceVisualAid">An-Naazi&#8217;aat</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">النازعات</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Dem, der strækker ud som nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">80</td>
<td class="mceVisualAid">Han rynkede panden</td>
<td class="mceVisualAid">Abasa</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">عبس</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Han rynkede panden som nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">81</td>
<td class="mceVisualAid">Indhyllingen</td>
<td class="mceVisualAid">At-Takwir</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">التكوير</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Kapitlet tager sit navn fra frasen &#8216;Når solen hylles ind,&#8217; i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">82</td>
<td class="mceVisualAid">Spaltningen</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Infitaar</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الإنفطار</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Kapitlet tager sit navn fra spaltningen af skyerne nævnt i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">83</td>
<td class="mceVisualAid">De karrige</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Mutaffifin</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">المطففين</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Kapitlet tager sit navn fra vers 1 som fordømmer de sælger der snyder kunderne ved at ændre målene af vægtene.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">84</td>
<td class="mceVisualAid">Kløvningen</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Inshiqaaq</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الإنشقاق</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Kløvningen af skyerne som nævnt i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">85</td>
<td class="mceVisualAid">Stjernebillederne</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Burooj</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">البروج</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Stjernebillederne som nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">86</td>
<td class="mceVisualAid">Morgenstjernen</td>
<td class="mceVisualAid">At-Taariq</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الطارق</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Morgenstjernen som nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">87</td>
<td class="mceVisualAid">Den Højeste</td>
<td class="mceVisualAid">Al-A&#8217;laa</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الأعلى</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Den Højeste som nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">88</td>
<td class="mceVisualAid">Den Overvældende</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Ghaashiya</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الغاشية</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Den Overvældende som nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">89</td>
<td class="mceVisualAid">Daggryet</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Fajr</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الفجر</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Daggryet som nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">90</td>
<td class="mceVisualAid">Byen</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Balad</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">البلد</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Byen som nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">91</td>
<td class="mceVisualAid">Solen</td>
<td class="mceVisualAid">Ash-Shams</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الشمس</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Solen som nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">92</td>
<td class="mceVisualAid">Natten</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Lail</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الليل</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Natten som nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">93</td>
<td class="mceVisualAid">Morgenskæret</td>
<td class="mceVisualAid">Ad-Dhuhaa</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الضحى</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Morgenskæret som nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">94</td>
<td class="mceVisualAid">Udvidelsen</td>
<td class="mceVisualAid">Ash-Sharh</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الشرح</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Udvidelsen som nævnes i frasen &#8216;Har vi ikke udvidet dit bryst for dig&#8217; af vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">95</td>
<td class="mceVisualAid">Figentræet</td>
<td class="mceVisualAid">At-Tin</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">التين</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Figentræet som nævnt i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">96</td>
<td class="mceVisualAid">Levret blod</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Alaq</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">العلق</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Levret blod som nævnes i vers 2.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">97</td>
<td class="mceVisualAid">Bestemmelsen</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Qadr</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">القدر</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Bestemmelsen som nævnes i vers 1-3.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">98</td>
<td class="mceVisualAid">Det klare bevis</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Bayyina</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">البينة</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;"><span style="color: #3366ff;">Medina</span></td>
<td class="mceVisualAid">Det klare bevis som nævnes i vers 1 &amp; 4.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">99</td>
<td class="mceVisualAid">Jordskælvet</td>
<td class="mceVisualAid">Az-Zalzala</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الزلزلة</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;"><span style="color: #3366ff;">Medina</span></td>
<td class="mceVisualAid">Jordskælvet som nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">100</td>
<td class="mceVisualAid">De galopperende</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Aadiyaat</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">العاديات</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">De galopperende som nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">101</td>
<td class="mceVisualAid">Tordenslaget</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Qaari&#8217;a</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">القارعة</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Tordenslaget som nævnes i vers 1-3.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">102</td>
<td class="mceVisualAid">Ønsket om at få mere</td>
<td class="mceVisualAid">At-Takaathur</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">التكاثر</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Ønsket om at få mere som nævnes i vers 1-3.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">103</td>
<td class="mceVisualAid">Eftermiddagen</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Asr</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">العصر</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Eftermiddagen som nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">104</td>
<td class="mceVisualAid">Bagtaleren</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Humaza</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الهمزة</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Bagtaleren som nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">105</td>
<td class="mceVisualAid">Elefanten</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Fil</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الفيل</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Kapitlet omtaler &#8216;Elefanternes folk&#8217; som drog fra Abrahah til Mekka med hensigten om at ødelægge Kabaen, og derfra dets navn Elefant nævnt i vers 2.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">106</td>
<td class="mceVisualAid">Quraish</td>
<td class="mceVisualAid">Quraish</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">قريش</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Kapitlet omtaler den mekkanske klanen Quraish som profeten Muhammad  tilhørte og derfra dets navn, nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">107</td>
<td class="mceVisualAid">Bistand</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Maa&#8217;un</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">المعاون</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Bistand som nævnes i vers 7.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">108</td>
<td class="mceVisualAid">Overflod</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Kawthar</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الكوثر</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Overflod som nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">109</td>
<td class="mceVisualAid">De vantro</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Kaafiroon</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الكافرون</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">De vantro som nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">110</td>
<td class="mceVisualAid">Hjælpen</td>
<td class="mceVisualAid">An-Nasr</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">النصر</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;"><span style="color: #3366ff;">Medina</span></td>
<td class="mceVisualAid">Hjælpen fra Allah som nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">111</td>
<td class="mceVisualAid">Palmefibre</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Masad</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">المسد</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Palmefibre som nævnes i vers 5.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">112</td>
<td class="mceVisualAid">Den rene tro</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Ikhlaas</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الإخلاص</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Kapitlet &#8216;Den rene tro&#8217; beskriver Enheden af Gud, også kendt under navnet &#8216;Enhed af Gud&#8217; (<em>Al-Tawhid</em>), da kapitlet understreger den islamiske monoteisme og tager afstand fra enhver form for antropomorfisme.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">113</td>
<td class="mceVisualAid">Daggryet</td>
<td class="mceVisualAid">Al-Falaq</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الفلق</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Daggryet som nævnes i vers 1.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid">114</td>
<td class="mceVisualAid">Menneskene</td>
<td class="mceVisualAid">An-Naas</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: right;">الناس</td>
<td class="mceVisualAid" style="text-align: center;">Mekka</td>
<td class="mceVisualAid">Menneskene som nævnes igennem hele kapitlet.</td>
</tr>
</tbody>
</table>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://islamdk.dk/indlaeg/koranen-kapitler/feed/</wfw:commentRss>
		</item>
		<item>
		<title>Kvinder i Koranen</title>
		<link>http://islamdk.dk/indlaeg/kvinder-i-koranen/</link>
		<comments>http://islamdk.dk/indlaeg/kvinder-i-koranen/#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 21 Feb 2010 11:00:57 +0000</pubDate>
		<dc:creator>IslamDK Blogger</dc:creator>
		
		<category><![CDATA[Indlæg]]></category>

		<category><![CDATA[abrahams hustru]]></category>

		<category><![CDATA[adams hustru]]></category>

		<category><![CDATA[amram]]></category>

		<category><![CDATA[asiya]]></category>

		<category><![CDATA[bilqis]]></category>

		<category><![CDATA[dronning af saba]]></category>

		<category><![CDATA[eva]]></category>

		<category><![CDATA[hawwa]]></category>

		<category><![CDATA[hofmandens hustru]]></category>

		<category><![CDATA[imran]]></category>

		<category><![CDATA[isa]]></category>

		<category><![CDATA[isa b. maryan]]></category>

		<category><![CDATA[jesus mor]]></category>

		<category><![CDATA[josef]]></category>

		<category><![CDATA[khaula]]></category>

		<category><![CDATA[khaula bint thalabah]]></category>

		<category><![CDATA[kone af moses]]></category>

		<category><![CDATA[konerne af noah]]></category>

		<category><![CDATA[konge]]></category>

		<category><![CDATA[lot]]></category>

		<category><![CDATA[maria]]></category>

		<category><![CDATA[marias søn]]></category>

		<category><![CDATA[maryam]]></category>

		<category><![CDATA[moder]]></category>

		<category><![CDATA[moses]]></category>

		<category><![CDATA[muhammad]]></category>

		<category><![CDATA[myerne]]></category>

		<category><![CDATA[noah]]></category>

		<category><![CDATA[profet]]></category>

		<category><![CDATA[saba]]></category>

		<category><![CDATA[salomon]]></category>

		<category><![CDATA[sara]]></category>

		<category><![CDATA[satrah]]></category>

		<category><![CDATA[søster til moses]]></category>

		<category><![CDATA[thalabah]]></category>

		<category><![CDATA[zulaikha]]></category>

		<category><![CDATA[zulaykha]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://islamdk.dk/?p=854</guid>
		<description><![CDATA[En række kvindelige figurer forekommer i koranen primært gennem beskrivelse og i et enkelt tilfælde ved navn Maria (Maryam). Oftest bliver denne reference givet igennem &#8216;koner af&#8217; eller &#8217;søster til&#8217;. Fra beretninger og traditioner har vi yderligere kendskab til disse personers navne. Elleve steder i koranen snakkes om enten en gruppe af kvinder eller en [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><strong><span class="fl">E</span>n</strong> række kvindelige figurer forekommer i koranen primært gennem beskrivelse og i et enkelt tilfælde ved navn Maria (<em>Maryam</em>). Oftest bliver denne reference givet igennem &#8216;koner af&#8217; eller &#8217;søster til&#8217;. Fra beretninger og traditioner har vi yderligere kendskab til disse personers navne. Elleve steder i koranen snakkes om enten en gruppe af kvinder eller en enkelt kvinde. Listen er præsenteret i en kronologisk rækkefølge i henhold til hvornår personen levede.</p>
<div class="note">Se også: <a title="Personliste - koranen" href="koranen/personliste">Koranen - personliste</a>, som giver et kort overblik over alle personer der nævnes i koranen, enten via beskrivelse eller navn. Ydermere er en adskilles lavet om personlighederne er kendt i tidligere skrifter.</div>
<h2>1.Eva (<em>Hawwa</em>) • Adams hustru</h2>
<p>Gud skabte det første menneske og således faderen til hele menneskeracen, Adam, som også var den første profet. Derefter skabte Han Eva (<em>Hawwa</em>) til Adam. Det første koranen fortæller os om Eva er - koranoversættelse af Ellen Wulff vers [2:35]:</p>
<div id="koran">&#8220;Adam!&#8221; sagde Vi. &#8220;Du og din hustru skal bo i Haven og ubekymret spise deraf, hvor som helst I vil. Men kom ikke dette træ nær, for så er I blandt dem, der handler uret!&#8221;</div>
<p>Beretningerne (<em>hadith</em>) fortæller os om forskellige måder hvorpå Eva blev skabt. Blandt disse er der to dominerende synspunkter. Her vil jeg præsentere dem.</p>
<h3>Første synspunkt</h3>
<p>Da Gud havde skabt Adam og placerede ham i paradis, plejede Adam at gå rundt alene deri, idet han ingen havde til at holde ham selskab. Angiveligt lagde Gud Adam til at sove en dag, hvorefter han tog en af Adams højre ribben (<em>al-qusairi</em>) og herfra skabte Eva [fra dette ene ribben]. Adam har angiveligt ikke kunne mærke denne smerte, da mænd ellers aldrig ville formå at kunne elske en kvinde. Efter skabelsen af Eva blev hun dekoreret med pynt fra paradisets have og placeret ved Adams hoved. Da Adam endelig stod op og så Eva for første gang, testede englene ham ved at indgå i følgende dialog:</p>
<div class="hadith">&#8220;Hvad er dette, O Adam?&#8221;</p>
<p>Han svarede: &#8220;Kvinde!&#8221;</p>
<p>De spurgte derefter: &#8220;Hvad er hendes navn?&#8221;</p>
<p>Han svarede: &#8220;Eva (<em>Hawwa</em>)&#8221;</p>
<p>Engelene siger nu: &#8220;Ja, du har sagt sandheden&#8221; - derefter spørger de: &#8220;Hvorfor kaldes hun <em>Hawwa</em>?&#8221;</p>
<p>Han svarede: &#8220;Fordi hun var skabt af noget livligt (<em>hayy</em>).&#8221;</p>
<p>De spørger nu: &#8220;Hvorfor har Allah skabt hende?&#8221;</p>
<p>Han svarede: &#8220;Så jeg kan gå til hende og hun kan gå til mig.&#8221;</p></div>
<p>Dette er så udlægget bag verset - koranoversættelse af Ellen Wulff vers [7:189]:</p>
<div id="koran">&#8220;Han er den, der skabte jer af ét væsen. Heraf dannede Han dets mage til at leve sammen med ham. Da han havde ligget med hende, bar hun en let byrde. Den gik hun med en tid, og da det blev tungt for hende, påkaldte de Gud, deres Herre: &#8220;Hvis Du giver os en sund dreng, vil vi være blandt de taknemmelige.&#8221;</div>
<p>I henhold til visse beretninger, skete følgende da Adam så Eva:</p>
<div class="hadith">Da Adam så Eva, strakte han hånden ud mod hende, hvorefter englene udbrød: &#8220;O Adam, Vent!&#8221;</p>
<p>Adam svarede: &#8220;Hvorfor skal jeg [vente], eftersom Allah har skabt hende til mig?&#8221;</p>
<p>Englene svarede: &#8220;Ikke før du har betalte hende medgift (<em>mahr</em>).&#8221;</p>
<p>Han spurgte englene: &#8220;Hvad er hendes medgift?&#8221;</p>
<p>De svarede: &#8220;Du skal velsigne Muhammad og hans hustandsfolk tre gange.&#8221;</p>
<p>Adam svarede: &#8220;Hvem er Muhammad?&#8221;</p>
<p>Englene svarede nu: &#8220;Den sidste profet fra din slægt. Havde det ikke været for ham, var du overhovedet ikke blevet skabt.&#8221;</p></div>
<p>Dette synspunkt opstiller en række kritiske spørgsmål:</p>
<ul>
<li>Hvad er Allahs formål med at skabe Eva fra en af Adams ribben?</li>
<li>Vil dette ikke gøre Adam til ægtefælle af en del af sin egen krop?</li>
<li>Hvem påstår at ribben (knogle som primært består af calcium) har alle ingredienserne til at forme en levende skabning?</li>
</ul>
<p>Hverken logik eller videnskab kan ikke understøtte teorien om, at Eva er skabt fra en knogle. Ved reflektering over hele denne historie ses en mandschauvinistisk syn, langt fra al rimelighed. Dette er i modstrid med de koraniske vers som omtaler Allah som værende rimelig overfor alle, både sine mandelig og kvindelig skabninger.</p>
<p>En anden point der kan fremhæves ved svagheden af dette synspunkt er: i starten af afsnittet kunne Adam angiveligt fortælle englene alt om Eva, omkring hvem hun var og for hvem hun er blevet skabt - men da englene nævner Muhammad kender han intet til ham?!</p>
<h3>Andet synspunkt</h3>
<p>Det andet synspunkt, som opretholdes om skabelsen af Eva, danner grundlag i en mere logisk tilgang og ligeledes er rapporteret med en pålidelig kæde af berettere:</p>
<div class="hadith">
<div class="isnad">Al-&#8217;Ayyashi rapporterede fra &#8216;Amr b. al-Miqdam som rapporterede fra sin far som sagde:</div>
<p>Jeg spurgte Abu Jafar (al-Baqir): &#8220;Hvad skabte Allah Eva fra?&#8221;</p>
<p>&#8220;Hvad siger folk om skabelsen af hende?&#8221; svarede Imamen tilbage.</p>
<p>&#8220;De siger, at Allah skabte hende fra en af Adams ribben&#8221; svarede han.</p>
<p>Imamen svarede nu: &#8220;De har sandelig løjet; som om Allah ikke kunne skabe hende fra alt andet end hans ribben.&#8221;</p>
<p>Jeg spurgte: &#8220;Må jeg blive offeret for dig, O søn af Allahs Budbringer! Hvad skabte Han hende [Eva] så fra?&#8221;</p>
<p>Han informerede mig, ved at citere sine fædre, at profeten Muhammad sagde: &#8220;Allah, Ham som er Ophøjede og Lovprist, tog en håndfuld mudder og blandet det med hans højre hånd (og begge Guds hænder er højre) og fra dette skabte Han Adam. Der var et overskud af mudderet som Adam blev skabt af, og ligeledes skabte Han Eva herfra.&#8221;</p>
<div><sup>al-&#8217;Ayyaashi, Tafsir, bind 1, s. 216, kapitel al-Nisa</sup></div>
<div class="shia">-</div>
</div>
<p>Eftersom Gud skabte Adam fra sand, kunne Han ligeledes skabe Eva fra det samme.</p>
<div class="note">En ligende problemstilling ses med Adam og Evas børn - er disse blevet gifte søstre og brødre eller har Gud skænkede mennesker nogen de kan giftes med? Dette er et andet emne, som evt. kan tages op i en artikel i forbindelse med profeten Adam.</div>
<h2>2. Konerne af Noah &amp; Lot</h2>
<p>Koranen nævner profeterne Noah og Lot&#8217;s koner i sammenhæng i kapitlet Forbudet - koranoversættelse af Ellen Wulff vers [66:10]:</p>
<div id="koran">Gud giver som eksempel til dem, der er vantro, Noahs hustru og Lots hustru. De stod under to af Vore retfærdige tjenere, men de var troløse imod dem, og disse kunne intet udrette for dem over for Gud. Der blev sagt: &#8220;Gå ind i Ilden, I to, sammen med de andre!&#8221;</div>
<h2>3. Sara (<em>Sarah</em>) • Abrahams hustru</h2>
<p>Sara, som er Abrahams hustru, nævnes i to separate kapitler i koranen - koranoversættelse af Ellen Wulff vers [11:69-73]:</p>
<div id="koran">Og Vore udsendinge bragte Abraham det gode budskab. &#8220;Fred!&#8221; sagde de. Han sagde: &#8220;Fred!&#8221; og snart havde han fremskaffet en stegt kalv. Da han så, at de ikke rakte hånden ud mod den, ville han ikke kendes ved dem og følte sig utryg ved dem. De sagde: &#8220;Frygt ikke! Vi er blevet sendt ud til Lots folk.&#8221; Som hans hustru stod dér, kom hun til at le. Så bragte Vi hende det gode budskab om Isak, og om Jakob efter Isak. &#8220;Ak!&#8221; sagde hun. &#8220;Skulle jeg få et barn, når jeg er en gammel kone, og denne min mand er en olding? Det er en forunderlig ting!&#8221; De sagde: &#8220;Undrer du dig over Guds afgørelse? Guds barmhjertighed og velsignelse være over jer, I Husets folk! Han er prisværdig og ærværdig.&#8221;</div>
<p>Den anden henvisning finder sted i koranen kapitlet 51 &#8216;De, som hvirvler rundt&#8217; vers 24-30.</p>
<h2>4. Zulaikha (<em>Zulaykha</em>) • Hofmandens hustru</h2>
<p>Flere vers i kapitlet &#8216;Josef&#8217; omtaler Hofmandens hustru Zulaikha og hendes forelskelse i Josef - koranoversættelse af Ellen Wulff vers [12: 21, 31 og 51]:</p>
<div id="koran">(21) Den, der købte ham, og han var fra Ægypten, sagde til sin hustru: &#8220;Tag godt imod ham! Han kan være os til nytte, eller vi kan tage ham til os som barn.&#8221; Således gav Vi Josef indflydelse i landet. Vi ville lære ham at tyde fortællinger. Gud sejrer i sin sag. Men de fleste mennesker har ingen viden.</p>
<p>(31) Da hun hørte deres listige snak, sendte hun bud til dem og beredte dem et måltid. Hun gav dem hver en kniv og sagde til Josef: &#8220;Gå ud til dem!&#8221; Da de så ham, fandt de ham prægtig; de skar sig i hænderne og sagde: &#8220;Gud bevares! Han er jo intet menneske, men snarere en herlig engel!&#8221;</p>
<p>(51) Kongen sagde: &#8220;Hvad var det med jer, da I prøvede at forføre Josef?&#8221; Kvinderne sagde: &#8220;Gud bevares! Vi har intet at sige ham på!&#8221; Da sagde den mægtige herres hustru: &#8220;Nu er sandheden kommet for en dag. Jeg prøvede at forføre ham. Han er en af dem, der siger sandheden.&#8221;</p></div>
<p>Se også koranvers 12: 23 og 34.</p>
<h2>5. Mor og søster til Moses</h2>
<p>Koranen beretter om profeten Moses, som blev passet af sin søster og nægtede at blive ammet af andre end sin egen mor - koranoversættelse af Ellen Wulff vers [28:7, 10-11]:</p>
<div id="koran">(7) Vi åbenbarede for Moses’ moder: &#8220;Du skal amme ham; men hvis du er bange for hans skyld, kast ham da i havet! Vær ikke bange, og vær ikke bedrøvet! Vi vil bringe ham tilbage til dig og gøre ham til en af de udsendte.&#8221;</p>
<p>(10-11) Men for Moses’ moder blev hjertet tomt. Hun kunne næsten have røbet ham, hvis ikke Vi havde befæstet hendes hjerte, så hun blev en af de troende. Hun sagde til hans søster: &#8220;Følg efter ham!&#8221; og denne holdt da afsides øje med ham, uden at de anede noget.</p></div>
<h2>6. Kone af Moses</h2>
<p>Nævnes også i kapitel 28 &#8216;Historien&#8217; i en enkelt begivenhed - koranoversættelse af Ellen Wulff vers [28:23-27]:</p>
<div id="koran">Da han kom ned til Madyans vand, fandt han dér et fællesskab af mennesker i færd med at vande kvæget, og han fandt foruden dem to kvinder, der holdt deres dyr tilbage. Han sagde: &#8220;Hvad er der i vejen med jer to?&#8221; De sagde: &#8220;Vi kan ikke vande kvæg, før hyrderne har drevet deres tilbage; vores fader er en meget gammel mand.&#8221; Han vandede kvæget for dem og trak sig derpå tilbage til skyggen. &#8220;Herre!&#8221; sagde han. &#8220;Jeg er fattig på det gode, som Du kan sende ned til mig!&#8221; Da kom den ene af de to kvinder undseeligt gående hen til ham. Hun sagde: &#8220;Min fader indbyder dig for at give dig løn til gengæld for, at du vandede kvæget for os.&#8221; Da han var kommet hen til ham og havde fortalt ham historien, sagde denne: &#8220;Vær ikke bange! Du er sluppet bort fra de folk, der handler uret.&#8221; &#8220;Far!&#8221; sagde den ene af de to kvinder. &#8220;Tag ham i tjeneste! Den bedste, som du kan tage i tjeneste, er den, der er stærk og pålidelig.&#8221; Denne sagde: &#8220;Jeg ønsker at give dig den ene af disse mine to døtre til hustru mod, at du tjener mig i otte år. Skulle du ønske at blive i fulde ti, kommer det kun an på dig selv; jeg ønsker ikke at være en byrde for dig. Du skal, om Gud vil, erfare, at jeg er en af dem, der handler ret.&#8221;</div>
<h2>7. <em>Asiya</em> • Faraoens hustru</h2>
<p>Faraoens hustru, som fra beretninger kendes som Asiya, nævnes i koranen - koranoversættelse af Ellen Wulff vers [66:11]:</p>
<div id="koran">Gud giver som eksempel til dem, der tror, Faraos hustru. Da hun sagde: &#8220;Herre! Byg mig et hus hos Dig, i Haven! Frels mig fra Farao og hans gerninger! Frels mig fra de folk, der handler uret!&#8221;</div>
<h2>8. <em>Bilqis </em>• Dronning af Saba</h2>
<p>Dronningen af området Saba, også kendt under navnet Bilqis, nævnes i koranen kapitel 27 Myerne og Salomon - koranoversættelse af Ellen Wulff vers [27:23]:</p>
<div id="koran">(23) Jeg har set, at det er en kvinde, der hersker over dem. Hun har fået noget af alt og har en vældig trone.</p>
<p>(34-35) Hun sagde: &#8220;Når konger drager ind i en by, skaber de fordærv i den og fornedrer de mægtige af dens folk. Således vil de gøre. Jeg vil sende dem en gave og vente på de udsendtes svar.&#8221;</p>
<p>(42-44) Da hun kom, sagde man: &#8220;Ser din trone således ud?&#8221; Hun sagde: &#8220;Man skulle tro, at det var den samme!&#8221; &#8220;Vi blev skænket viden før hende og har overgivet os til Gud.&#8221; Det, som hun tjente i stedet for Gud, stod i vejen for hende. Hun hørte til et vantro folk. Man sagde til hende: &#8220;Træd ind i paladset!&#8221; Da hun så det, troede hun, at det var dybt vand og blottede sine ben. Han sagde: &#8220;Det er et palads, der er belagt med krystal.&#8221; Hun sagde: &#8220;Herre! Jeg har handlet uret mod mig selv! Jeg overgiver mig ligesom Salomon til Gud, alverdens Herre.&#8221;</p></div>
<h2>9. Kone af Amram (<em>Imran</em>)</h2>
<p>Amrans hustru (mor til Maria) og således profeten Jesus&#8217; (<em>Isa</em>) mormor nævnes i kapitlet ved navn Amram - koranoversættelse af Ellen Wulff vers [3:35-36]:</p>
<div id="koran">Da Amrams hustru sagde: &#8220;Herre, jeg skænker Dig, hvad der er i mit moderliv, som indviet. Tag imod det fra mig! Du er Den Hørende og Den Vidende.&#8221; Da hun var nedkommet med hende, sagde hun: &#8220;Herre, jeg er nedkommet med en pige!&#8221; - Og Gud vidste bedst, hvormed hun var nedkommet - &#8220;En dreng er ikke det samme som en pige. Jeg har kaldt hende Maria, og jeg stiller hende og hendes efterkommere under Din beskyttelse mod den bortstenede Satan.&#8221;</div>
<h2>10. Maria (<em>Maryam</em>) • Jesus mor</h2>
<p>En central kvindelig figur i koranen er Maria. Hendes navn forekommer hyppigt, bl.a. i forlængelse af &#8216;Jesus søn af Maria&#8217; (<em>Isa b. Maryan</em>). Kapitel 19 i koranen er navngivet efter Maria, idet hendes historie bliver præsenteret i vers 16-34. En række af jf. koranvers fremhæves her - koranoversættelse af Ellen Wulff vers [3:42, 19:34, 66:12]:</p>
<div id="koran">(3:42) Og da englene sagde: &#8220;Maria! Gud har udvalgt dig og gjort dig ren. Han har udvalgt dig frem for alverdens kvinder.</p>
<p>(19: 34) Dette er Jesus, Marias søn, sagt med sandhedens ord, hvorom de tvivler.</p>
<p>(66:12) Og ligeledes Maria, Amrams datter, som værnede om sin mødom. Så blæste Vi noget af Vor ånd ind i den. Hun troede på sin Herres ord og skrifter; hun var en af de ydmyge.</p></div>
<h2>11. <em>Khaula bint Thalabah</em> • Kvinden der klagede til Muhammad</h2>
<p>En kvinde ved navn Khaula bint Thalabah klagede til profeten Muhammad over en gængs skik blandt daværende arabiske mænd. Herefter åbenbarede Gud følgende vers 58:1 i kapitlet &#8216;Striden&#8217;. Navnet på kapitlet danner grundlag i en strid Khaula havde med sin mand. Selve striden er beskrevet i starten af kapitlet, især vers 4 - koranoversættelse af Ellen Wulff vers [58:1-4]:</p>
<div id="koran">Gud har hørt, hvad den kvinde sagde, der stredes med dig angående sin mand og klagede til Gud. Gud hører jeres ordveksling. Gud hører alt og ser alt. De af jer, der skiller sig fra deres hustruer med ordene: &#8220;Du er for mig som min moders ryg&#8221;: De er ikke deres mødre! Kun de kvinder, der har født dem, er deres mødre. De bruger et forkasteligt udtryk, og tillige falsk. Gud er overbærende og tilgivende. De, som skiller sig fra deres hustruer med disse ord og siden vender tilbage til den, til hvem de har sagt dem, skal frigive en slave, før parterne må røre hinanden igen. Dette bliver I formanet om. Gud er fuldt vidende om, hvad I gør. Den, der ikke har råd, skal faste to måneder i træk, før parterne må røre hinanden igen. Den, der ikke formår dette, skal bespise tres fattige. Sådan er det. I skal tro på Gud og Hans udsending. Dette er Guds bud. De vantro har en pinefuld straf i vente.</div>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://islamdk.dk/indlaeg/kvinder-i-koranen/feed/</wfw:commentRss>
		</item>
		<item>
		<title>Nyskabelse (bid&#8217;a)</title>
		<link>http://islamdk.dk/indlaeg/bida/</link>
		<comments>http://islamdk.dk/indlaeg/bida/#comments</comments>
		<pubDate>Thu, 18 Feb 2010 11:00:26 +0000</pubDate>
		<dc:creator>IslamDK Blogger</dc:creator>
		
		<category><![CDATA[Indlæg]]></category>

		<category><![CDATA[Top indlæg]]></category>

		<category><![CDATA[al din]]></category>

		<category><![CDATA[al-badi]]></category>

		<category><![CDATA[al-majlisi]]></category>

		<category><![CDATA[allama]]></category>

		<category><![CDATA[anwar]]></category>

		<category><![CDATA[arifin]]></category>

		<category><![CDATA[asqalani]]></category>

		<category><![CDATA[bida]]></category>

		<category><![CDATA[bihar]]></category>

		<category><![CDATA[bihar al-anwar]]></category>

		<category><![CDATA[den orginale]]></category>

		<category><![CDATA[den unikke]]></category>

		<category><![CDATA[eliksiren]]></category>

		<category><![CDATA[elixir]]></category>

		<category><![CDATA[forbudt]]></category>

		<category><![CDATA[fornyelse]]></category>

		<category><![CDATA[gnostics]]></category>

		<category><![CDATA[gnostisk]]></category>

		<category><![CDATA[guds 99]]></category>

		<category><![CDATA[halal]]></category>

		<category><![CDATA[haram]]></category>

		<category><![CDATA[helvede]]></category>

		<category><![CDATA[ibn hajar]]></category>

		<category><![CDATA[ibn hanbal]]></category>

		<category><![CDATA[iksir]]></category>

		<category><![CDATA[ilden]]></category>

		<category><![CDATA[innovation]]></category>

		<category><![CDATA[islam]]></category>

		<category><![CDATA[majlisi]]></category>

		<category><![CDATA[muhammad]]></category>

		<category><![CDATA[muhammad shirazi]]></category>

		<category><![CDATA[muhammads]]></category>

		<category><![CDATA[muhammads fødsel]]></category>

		<category><![CDATA[mulla]]></category>

		<category><![CDATA[mulla sadra]]></category>

		<category><![CDATA[musnad]]></category>

		<category><![CDATA[norm]]></category>

		<category><![CDATA[nyskabelse]]></category>

		<category><![CDATA[profeten]]></category>

		<category><![CDATA[profeten muhammad]]></category>

		<category><![CDATA[religion]]></category>

		<category><![CDATA[sadr]]></category>

		<category><![CDATA[sharia]]></category>

		<category><![CDATA[shia lærd]]></category>

		<category><![CDATA[shiraz]]></category>

		<category><![CDATA[shirazi]]></category>

		<category><![CDATA[skik]]></category>

		<category><![CDATA[sunni lærd]]></category>

		<category><![CDATA[tilladt]]></category>

		<category><![CDATA[udrust]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://islamdk.dk/?p=852</guid>
		<description><![CDATA[Det arabiske ord bid&#8217;a betegner etymologisk en ny eller en original handling som ingen foregående har. En af Guds 99 navne er al-Badi&#8217;, &#8216;den Originale&#8217; eller &#8216;den Unikke&#8217; som har samme rodbogstaver som bid&#8217;a - koranoversættelse af Ellen Wulff [2:117]:
&#8220;Himlenes og jordens skaber (arabisk: al-Badi&#8217;). Når Han har besluttet en sag, da siger Han blot [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><strong><span class="fl">D</span>et</strong> arabiske ord <em>bid&#8217;a</em> betegner etymologisk en ny eller en original handling som ingen foregående har. En af Guds 99 navne er <em>al-Badi&#8217;</em>, &#8216;den Originale&#8217; eller &#8216;den Unikke&#8217; som har samme rodbogstaver som <em>bid&#8217;a</em> - koranoversættelse af Ellen Wulff [2:117]:</p>
<div id="koran"><strong>&#8220;Himlenes og jordens skaber</strong> (<em>arabisk: al-Badi&#8217;</em>). Når Han har besluttet en sag, da siger Han blot til den: &#8220;Bliv til!&#8221; og så er den til&#8221;.</div>
<p>I daglige brug af ordet, betegner ordet <em>bid&#8217;a</em> en handling, som anses for at falde udenfor grænserne af islamisk lov (<em>shari&#8217;a</em>). Herfra kan den mest klare beskrivelse af <em>bid&#8217;a</em> gives som:</p>
<blockquote><p><span class="open">Etablering af</span> en praksis som en del af religionen, selvom den [praksis] ikke er<span class="close">.</span></p></blockquote>
<p>Der hersker ingen tvivl om, at det er en synd at begå <em>bid&#8217;a</em>, som også anses som en af de største synder.</p>
<div class="hadith">
<div class="isnad">Profeten sagde:</div>
<p>&#8220;Ethvert nyligt skabt ting er <em>bid&#8217;a</em>, og enhver <em>bid&#8217;a</em> er at gå på afveje, og enhver afveje ender op i Ilden [Helvede]&#8220;.</p>
<p align="right"><sup>Al-Majlisi, <em>Bihar al-anwar</em>, bind 2, s. 263</sup></p>
<div class="shia">-</div>
<p align="right"><sup>Ibn Hanbal, <em>Musnad</em>, bind 4, s. 126-127</sup></p>
<div class="sunni">-</div>
</div>
<p>Det vigtige nu vedrørende emnet <em>bid&#8217;a</em> er at definere og beskrive det på sådan en måde, at det er klart, hvad der er inkluderet, og hvad der er ekskluderet.</p>
<p><em>Bid&#8217;a</em> er en type af bevidst ændring af religionen, i effekt af at tilføje eller fjerne noget fra islamisk lov (<em>shari&#8217;a</em>). Således hvis en given nyskabelse/fornyelse/innovation (<em>bid&#8217;a</em>) intet har med religionen at gøre (men er skik og normer), vil denne handlings legitimitet hvile på om [handlingen] er tilladt (<em>halal</em>) eller forbudt (<em>haram</em>), eksempelvis:</p>
<div class="example">Indenfor emner som ens hjem, tøjstil, transportmiddel og lign., ser vi at mennesker konstant tyer til nyskabelse - disse bliver ændret, udskiftet og tilføjet m.m. Det er klart at alle disse former for <em>bid&#8217;a</em> er i dens bogstavelige forstand af &#8216;nyskabelse&#8217;, men har nødvendigvis ingen relation til <em>bid&#8217;a</em> i religiøst sammenhæng. Om disse handlinger så er tilladt eller forbudt, hviler således på om de bliver fortager indenfor rammerne af islamisk lov (<em>shari&#8217;a</em>).</div>
<div class="example">At mænd og kvinder der er upassende klædt, mingler blandt hinanden til en offentlig forsamling er forbudt (<em>haram</em>); men det er ikke <em>bid&#8217;a</em> - for dem der deltager i sådan en forsamling opretholder ikke at det de gør er religiøst tilladt.</div>
<div class="example">Hvis et land eller nation beslutter at gøre dagen i dag, til en national helligdag (og ikke opretholder at dette er en religiøs forpligtelse) - der er denne handling ikke <em>bid&#8217;a</em>.</div>
<p>Det kan herfra ses, at de fleste handlinger som bl.a. vedrører sport, kunst, producering af nye varer etc., har ikke at gøre med <em>bid&#8217;a</em>.</p>
<p>Basis set er <em>bid&#8217;a</em> i religiøst sammenhæng at præsentere en handling som en del af religionen - selvom der er ingen klare beviser for jf. i religiøst lov (<em>shari&#8217;a</em>). På den anden hånd, hvis en handling præsenteres som en del af religionen og der er beviser for jf. - kan dette ikke anses som <em>bid&#8217;a</em>.</p>
<p>&#8216;Allama Majlisi (anerkendt shia lærd) skriver:</p>
<blockquote><p><span class="open"><em>Bid&#8217;a</em></span> i religionen vedrører en sag, der er opstået efter profeten; en sag hvis legitimitet ikke er understøttet af enten specifikke eller generelle termer<span class="close">.</span></p></blockquote>
<p>Ibn Hajar al-&#8217;Asqalani (anerkendt sunni lærd) siger:</p>
<blockquote><p><span class="open"><em>Bid&#8217;a</em></span> er en affære, der opstår (efter profeten) og hvor der er ingen principiel understøttelse i islamisk lov (<em>shari&#8217;a</em>); men en handling som er opretholdt af et religiøst princip er ikke <em>bid&#8217;a</em><span class="close">.</span></p></blockquote>
<p>Det skal understreges: det er muligt, at en handling, som er nylige skabt og mangler referencer til islamisk historie, godt kan være en accepteret handling af religionen - hvis dets essentielle natur er udledt fra universal lovgivning eller principperene af islamisk lov (<em>shari&#8217;a</em>), eksempelvis:</p>
<div class="example">Politikken at kalde ungdommen til at tjene hæren, under fanen (af deres land), som en del af en religiøs handling. Selvom denne handling er nyligt skabt, kan det ikke anses som <em>bid&#8217;a</em> da det er understøttet af et religiøst princip - eksempelvis som koranen siger - koranoversættelse af Ellen Wulff [8:60]:</p>
<div id="koran">&#8220;<strong>Udrust imod dem så stor en styrke</strong> og så mange kampheste, som I formår, for dermed at sætte en skræk i Guds og jeres fjende og i andre foruden dem, som I ikke kender, men som Gud kender. Alt hvad I giver bort for Guds sag, vil blive betalt jer fuldt tilbage. I vil ikke blive gjort uret&#8221;.</div>
</div>
<p>Ud fra ovenstående præsentation kan mange af muslimernes tvivl blive afklaret. Eksempelvis fejre størstedelen af alle muslimer (på verdensplan) profeten Muhammads fødsel, mens visse grupper forbyder sådanne fejringer og anser dem som <em>bid&#8217;a</em> - dette bunder i deres manglende definition af hvad <em>bid&#8217;a</em> inkluderer og ekskluderer.</p>
<hr />
<h2><em>» Eksempel på anvendelse «</em></h2>
<p><strong><span class="fl">S</span>adr</strong> al-Din Muhammad Shirazi, bedre kendt som Mulla Sadra (1571-1640) nævner bl.a. i introduktionsafsnittet til bogen <em>Iksir al-‘arifin</em> (dansk: &#8216;Eliksiren af gnostikerne&#8217;, engelsk: &#8216;The Elixir of the Gnostics&#8217;) om nyskabelse/innovation af Gud (<em>bida&#8217;</em>):</p>
<p>{jatabs type=&#8221;modules&#8221; module=&#8221;ja_tabs&#8221; position=&#8221;top&#8221; mouseType=&#8221;click&#8221; animType=&#8221;animFade&#8221; } tekst.. {/jatabs}</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://islamdk.dk/indlaeg/bida/feed/</wfw:commentRss>
		</item>
		<item>
		<title>Ændring af skæbne (bada&#8217;)</title>
		<link>http://islamdk.dk/indlaeg/bada/</link>
		<comments>http://islamdk.dk/indlaeg/bada/#comments</comments>
		<pubDate>Mon, 15 Feb 2010 11:00:42 +0000</pubDate>
		<dc:creator>IslamDK Blogger</dc:creator>
		
		<category><![CDATA[Indlæg]]></category>

		<category><![CDATA[åben]]></category>

		<category><![CDATA[bada]]></category>

		<category><![CDATA[badali]]></category>

		<category><![CDATA[betinget skæbne]]></category>

		<category><![CDATA[det har ændret sig for mig]]></category>

		<category><![CDATA[endelig]]></category>

		<category><![CDATA[forhåndsviden]]></category>

		<category><![CDATA[fremkosmt]]></category>

		<category><![CDATA[gudommelig velsignelse]]></category>

		<category><![CDATA[guds skæbne]]></category>

		<category><![CDATA[koran]]></category>

		<category><![CDATA[koranen]]></category>

		<category><![CDATA[mennekets skæbne]]></category>

		<category><![CDATA[shia]]></category>

		<category><![CDATA[shia og sunni]]></category>

		<category><![CDATA[skoleretning]]></category>

		<category><![CDATA[skæbne]]></category>

		<category><![CDATA[skæbnen]]></category>

		<category><![CDATA[sunni]]></category>

		<category><![CDATA[ubetinget skæbne]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://islamdk.dk/?p=850</guid>
		<description><![CDATA[Termen bada&#8217; beskriver &#8216;en eller flere ændringer i skæbnen&#8217;. Bogstaveligt kan bada&#8217; bedst oversætte til &#8216;fremkomst&#8217;, i den henseende at man fremkommer til en ændring i handling, ud fra en ny intention man ikke havde tidligere. En udledning, bada-li, anvendes til at udtrykke at man har ændret mening om noget (bogstaveligt &#8216;det har ændret sig for mig&#8217;). Indenfor [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><strong><span class="fl">T</span>ermen</strong> <em>bada&#8217;</em> beskriver &#8216;en eller flere ændringer i skæbnen&#8217;. Bogstaveligt kan <em>bada&#8217;</em> bedst oversætte til &#8216;fremkomst&#8217;, i den henseende at man fremkommer til en ændring i handling, ud fra en ny intention man ikke havde tidligere. En udledning,<em> bada-li</em>, anvendes til at udtrykke at man har ændret mening om noget (bogstaveligt &#8216;det har ændret sig for mig&#8217;). Indenfor islamisk retsvidenskab (<em>fiqh</em>) anser alle retsskoler <em>bada&#8217;</em> som værende et princip af religionen, selvom ikke alle anvender denne term <em>bada&#8217;</em> til beskrivelse af dets indhold. Denne ordkløveri ændrer ikke vilkårene; for det afgørende er dets betydning, og det væsentlige er indholdet [af termen] og ikke dets navn.</p>
<h2>Menneskets skæbne</h2>
<p><strong><span class="fl">D</span>en</strong> guddommelig velsignelse over mennesket er af to typer:</p>
<ol>
<li>en endelig og betinget skæbne, som ikke er modtagelig overfor nogen form for ændring,</li>
<li>en åben og ubetinget skæbne, som via handling-effekt kan ændre skæbnen til en anden.</li>
</ol>
<p>Eftersom Gud har absolut herredømme og autoritet over al eksistensen, kan Han bl.a. ændre vores skæbne, når Han vil. Begge typer af skæbne [nævnt i ovenstående punkter] er inkluderet i Hans Forhåndsviden, og i respekt til dette, er der ingen ændring i Hans Viden.</p>
<p>Således er førstnævnte type (af skæbne) ikke en begrænsning af Guds herredømme, som fratager Ham muligheden for at ændre, hvad Han vil.</p>
<div class="important">I modsætning til jøderne (som opretholder at <em>&#8216;Guds hænder er bundet&#8217;</em>), anser shiiter at Gud har uendelig magt, ergo <em>&#8216;åbne hænder&#8217;</em> [metaforisk] - koranoversættelse af Ellen Wulff, vers [5:64]:</p>
<div id="koran">&#8220;<strong>Jøderne siger: &#8220;Guds hånd er lænket!&#8221;</strong> Måtte deres egne hænder være lænkede, og måtte de være forbandede for det, som de siger! <strong>Nej, Hans hænder er åbne! Han giver, som Han vil.</strong> Det, der er blevet sendt ned til dig fra din Herre, får overmodet og vantroen til at vokse hos mange af dem. Vi har sat splid og had imellem dem lige til opstandelsens dag. Hver gang de antænder krigens brand, vil Gud slukke den. De stræber efter at skabe fordærv på jorden. Gud elsker ikke dem, der skaber fordærv&#8221;.</div>
</div>
<p>Guds kreativitet og handlingerne som udledes fra Hans magt er kontinuerlige. Dette nævnes også i koranen - koranoversættelse af Ellen Wulff, vers [55:29]:</p>
<div id="koran">&#8220;Alle i himlene og på jorden bønfalder Ham; <strong>hver dag er Han beskæftiget</strong>&#8220;.</div>
<p>Det skal nu stå klart overfor læseren, at Gud ikke har fralagt sig Selv fra skabelse; hellere er processen af skabelse en kontinuere proces. Herfra kan det udledes at Gud kan ændre vores [altså: menneskets] skæbne som Han vil, når Han vil.</p>
<p>Op indtil nu har jeg kun snakket om Guds kontinuere ændring af Hans skabningers skæbne. Idet Gud har skænket mennesket fri vilje, er det også muligt for mennesket selv at ændre deres egen skæbne i et vist omfang. Endnu engang understøtter koranen jf. - koranoversættelse af Ellen Wulff, vers [13:11]:</p>
<div id="koran">&#8220;Han har ledsagere foran sig og bagved sig, som på Guds befaling vogter over ham. <strong>Gud ændrer ikke noget i folk, førend de ændrer, hvad der er i dem selv.</strong> Når Gud ønsker noget ondt for et folk, kan det ikke afvendes. Ud over Ham har de ingen, som er nær&#8221;.</div>
<p>Se også koranen vers 13:39 og 52:96.</p>
<p align="center"><strong>* * *</strong></p>
<p>Shia og sunni muslimer opretter samme forståelse af <em>bada&#8217;</em>; selvom der ikke anvendes samme term for jf.</p>
<div class="note">Der er dog en vis forskel i opfattelsen om mennesket kan ændre sin egen skæbne, eller om det er ene og alene Gud der kan gøre dette. Dette hænger kraftigt sammen med forskelligheden i opfattelsen af fri vilje versus skæbne.</div>
<p>Det skal understreges at: <span style="text-decoration: underline;">ingen retsskoler opretholder at Guds skæbne ændres</span>. Dette ville være det samme som at udlede, at Han venter og ser [metaforisk] hvad der sker, og handler derpå. Dette vil begrænse Gud, i den forstand at han ikke har kendskab til det kommende. Desværre er der en masse bagvaskelse om at, shia muslimer opretholder denne falske forståelse. Endnu engang kan jeg kun understrege at dette er falsk og bedrag af dem, der ønsker at skabe splid.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://islamdk.dk/indlaeg/bada/feed/</wfw:commentRss>
		</item>
		<item>
		<title>Frivillig fællesbøn under Ramadan (tarawih)</title>
		<link>http://islamdk.dk/indlaeg/tarawih/</link>
		<comments>http://islamdk.dk/indlaeg/tarawih/#comments</comments>
		<pubDate>Fri, 12 Feb 2010 11:00:21 +0000</pubDate>
		<dc:creator>IslamDK Blogger</dc:creator>
		
		<category><![CDATA[Indlæg]]></category>

		<category><![CDATA[ahmad]]></category>

		<category><![CDATA[al-ayn]]></category>

		<category><![CDATA[al-bukhari]]></category>

		<category><![CDATA[al-qastallani]]></category>

		<category><![CDATA[al-sari]]></category>

		<category><![CDATA[badr]]></category>

		<category><![CDATA[bida]]></category>

		<category><![CDATA[bukhari]]></category>

		<category><![CDATA[bæn]]></category>

		<category><![CDATA[fællesbøn]]></category>

		<category><![CDATA[fællesskab]]></category>

		<category><![CDATA[god nyskabelse]]></category>

		<category><![CDATA[hasana]]></category>

		<category><![CDATA[ibrahim]]></category>

		<category><![CDATA[imam]]></category>

		<category><![CDATA[imam baqir]]></category>

		<category><![CDATA[irshad]]></category>

		<category><![CDATA[khisal]]></category>

		<category><![CDATA[muhammad]]></category>

		<category><![CDATA[musa]]></category>

		<category><![CDATA[mustahab]]></category>

		<category><![CDATA[nyskabelse]]></category>

		<category><![CDATA[ramadan]]></category>

		<category><![CDATA[shatibi]]></category>

		<category><![CDATA[shaykh saduq]]></category>

		<category><![CDATA[strengt forbudt]]></category>

		<category><![CDATA[tarawi]]></category>

		<category><![CDATA[tarawih]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://islamdk.dk/?p=848</guid>
		<description><![CDATA[I måneden Ramadan er det tilrådet (mustahab) at læse tusind enheder af bønner, i løbet af nætterne. At udføre disse i fællesbøn anses som nyskabelse (bid&#8217;a) og er strengt forbudt. Således anser shia muslimer ikke at frivillig fællesbøn under Ramadan måned (tarawih) som tilladt.
Ydermere er frivillig og tilrådet (mustahab) bøn bedst at læse i hjemmet, [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><strong><span class="fl">I</span></strong> måneden Ramadan er det tilrådet (<em>mustahab</em>) at læse tusind enheder af bønner, i løbet af nætterne. At udføre disse i fællesbøn anses som nyskabelse (<em>bid&#8217;a</em>) og er strengt forbudt. Således anser shia muslimer ikke at frivillig fællesbøn under Ramadan måned (<em>tarawih</em>) som tilladt.</p>
<p>Ydermere er frivillig og tilrådet (<em>mustahab</em>) bøn bedst at læse i hjemmet, fremfor moskeen - idet kun obligatorisk fællesbønner [de fem daglige tidebønner] er tilrådet (<em>mustahab</em>) at læse i moskeen.</p>
<div class="hadith">
<div class="isnad">&#8220;Imam Baqir sagde:</div>
<p>De bønner som er <em>mustahab </em>[i modsætning til dem der er obligatoriske (<em>wajib</em>), navnlig, de fem daglige tidebønner] kan ikke læses i fællesskab; enhver type af nyskabelse (<em>bid&#8217;a</em>) er en kilde på afveje og leder til Ilden [helvede]&#8220;.</p>
<div><sup>Shaykh Saduq, <em>al-Khisal</em>, bind 2, s. 152 </sup></p>
<div class="shia">-</div>
</div>
</div>
<p>Indenfor shiisme er tilrådet (<em>mustahab</em>) bønner ikke tilladt at fortage i fællesskab - hvis det alligevel bliver fortaget, anses det som nyskabelse indenfor religionen (<em>bid&#8217;a</em>) og er strengt forbudt og ugyldigt.</p>
<h2>Shia vs. Sunni syn</h2>
<p><strong><em><span class="fl">T</span>arawih</em></strong> fællesbøn er tilladt blandt sunni muslimer. Som historien bevidner, er den <em>tarawih </em>fællesbøn som sunni muslim praktisere dagens dato blevet givet religiøst status som <em>ijtihad</em> og opererer på basis af, at sunni muslimer anser det som &#8216;en god nyskabelse&#8217; (<em>bid&#8217;a hasana</em>).</p>
<div class="caution">Kvalificeringen af <em>bid&#8217;a</em> i god og dårlig er et sunnitisk koncept. Indenfor shiisme opdeles <em>bid&#8217;a</em> ikke i god eller dårlig, men om <em>bid&#8217;a</em> er religiøst tilladt eller ej. Se artiklen, &#8216;<a title="Nyskabelse (bid'a)" href="http://www.shiaislam.dk/index.php?option=com_content&amp;view=article&amp;id=90&amp;Itemid=107">Nyskabelse (<em>bid&#8217;a</em>)</a>&#8216;.</div>
<p>De som ønsker en større uddybelse af jf. kan referere til (<em>arabiske sunni kilder</em>):</p>
<ul>
<li>al-Qastallani, <em>Irshad al-Sari</em>, bind 3, s. 226,</li>
<li>Muhammad b. Ahmad Badr al-&#8217;Ayn, <em>&#8216;Umdat al-qari fi sharh sahih al-Bukhari</em> (Beirut, n.d.), bind 11, s. 126 og</li>
<li>Ibrahim b. Musa al-Shatibi, <em>al-I&#8217;tisam</em> (Beirut, 1996), bind 2, s. 291.</li>
</ul>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://islamdk.dk/indlaeg/tarawih/feed/</wfw:commentRss>
		</item>
		<item>
		<title>Lederskab (wilayat al-faqih)</title>
		<link>http://islamdk.dk/indlaeg/wilayat-faqih/</link>
		<comments>http://islamdk.dk/indlaeg/wilayat-faqih/#comments</comments>
		<pubDate>Tue, 09 Feb 2010 11:00:41 +0000</pubDate>
		<dc:creator>IslamDK Blogger</dc:creator>
		
		<category><![CDATA[Indlæg]]></category>

		<category><![CDATA[Top indlæg]]></category>

		<category><![CDATA[abdullah]]></category>

		<category><![CDATA[absolut autoritet]]></category>

		<category><![CDATA[abu khadija]]></category>

		<category><![CDATA[abu mansur]]></category>

		<category><![CDATA[ahmad]]></category>

		<category><![CDATA[ahsai]]></category>

		<category><![CDATA[akhbar]]></category>

		<category><![CDATA[al-akham]]></category>

		<category><![CDATA[al-amma]]></category>

		<category><![CDATA[al-fay]]></category>

		<category><![CDATA[al-hadith]]></category>

		<category><![CDATA[al-hakim]]></category>

		<category><![CDATA[al-hilli]]></category>

		<category><![CDATA[al-hudud]]></category>

		<category><![CDATA[al-hukm]]></category>

		<category><![CDATA[al-i'tibariyya]]></category>

		<category><![CDATA[al-ijma]]></category>

		<category><![CDATA[al-ilahiyya]]></category>

		<category><![CDATA[al-juma]]></category>

		<category><![CDATA[al-kafi]]></category>

		<category><![CDATA[al-khassa]]></category>

		<category><![CDATA[al-mahdi]]></category>

		<category><![CDATA[al-mulk]]></category>

		<category><![CDATA[al-muqayada]]></category>

		<category><![CDATA[al-mutlaqa]]></category>

		<category><![CDATA[al-nizam]]></category>

		<category><![CDATA[al-nusra]]></category>

		<category><![CDATA[al-qada]]></category>

		<category><![CDATA[al-samari]]></category>

		<category><![CDATA[al-siyasa]]></category>

		<category><![CDATA[al-takwiniyya]]></category>

		<category><![CDATA[al-tasarruf]]></category>

		<category><![CDATA[al-tashri'iyya]]></category>

		<category><![CDATA[ali]]></category>

		<category><![CDATA[amma]]></category>

		<category><![CDATA[ansari]]></category>

		<category><![CDATA[ar-rida]]></category>

		<category><![CDATA[ar-rijal]]></category>

		<category><![CDATA[ashab]]></category>

		<category><![CDATA[assistance autoritet]]></category>

		<category><![CDATA[autoritet]]></category>

		<category><![CDATA[autoritet blandt slægtning]]></category>

		<category><![CDATA[ayatullah]]></category>

		<category><![CDATA[burujardi]]></category>

		<category><![CDATA[buyid]]></category>

		<category><![CDATA[evolution]]></category>

		<category><![CDATA[faqih]]></category>

		<category><![CDATA[fejlfrihed]]></category>

		<category><![CDATA[fremskyndelsesrådet]]></category>

		<category><![CDATA[fuqaha]]></category>

		<category><![CDATA[gulpaygani]]></category>

		<category><![CDATA[hadith]]></category>

		<category><![CDATA[hakim]]></category>

		<category><![CDATA[hanzala]]></category>

		<category><![CDATA[haraki]]></category>

		<category><![CDATA[hasan]]></category>

		<category><![CDATA[hirrani]]></category>

		<category><![CDATA[hujja]]></category>

		<category><![CDATA[hukm]]></category>

		<category><![CDATA[hukumat]]></category>

		<category><![CDATA[hussayni]]></category>

		<category><![CDATA[i'tibariyya]]></category>

		<category><![CDATA[ikmal]]></category>

		<category><![CDATA[ilahiyya]]></category>

		<category><![CDATA[ilm]]></category>

		<category><![CDATA[imam]]></category>

		<category><![CDATA[imam al-mahdi]]></category>

		<category><![CDATA[imamat]]></category>

		<category><![CDATA[imami]]></category>

		<category><![CDATA[iqamat]]></category>

		<category><![CDATA[isa]]></category>

		<category><![CDATA[ishaq]]></category>

		<category><![CDATA[islam]]></category>

		<category><![CDATA[islami]]></category>

		<category><![CDATA[ismailer]]></category>

		<category><![CDATA[ithna ashari]]></category>

		<category><![CDATA[jawad]]></category>

		<category><![CDATA[jihad]]></category>

		<category><![CDATA[juudisk autoritet]]></category>

		<category><![CDATA[kairo]]></category>

		<category><![CDATA[khadija]]></category>

		<category><![CDATA[khomeini]]></category>

		<category><![CDATA[khulafa]]></category>

		<category><![CDATA[khums]]></category>

		<category><![CDATA[kulayni]]></category>

		<category><![CDATA[lederskab]]></category>

		<category><![CDATA[lutf]]></category>

		<category><![CDATA[lærdes rolle]]></category>

		<category><![CDATA[mahdi]]></category>

		<category><![CDATA[mashhura]]></category>

		<category><![CDATA[mir]]></category>

		<category><![CDATA[mufid]]></category>

		<category><![CDATA[muhammad]]></category>

		<category><![CDATA[muhammmad]]></category>

		<category><![CDATA[muhaqqiq]]></category>

		<category><![CDATA[mulk]]></category>

		<category><![CDATA[mulla]]></category>

		<category><![CDATA[muntaziri]]></category>

		<category><![CDATA[muqayada]]></category>

		<category><![CDATA[mursala]]></category>

		<category><![CDATA[murtada]]></category>

		<category><![CDATA[musavi]]></category>

		<category><![CDATA[mustadrah]]></category>

		<category><![CDATA[mutlaqa]]></category>

		<category><![CDATA[na'ib al-amm]]></category>

		<category><![CDATA[na'ib al-khass]]></category>

		<category><![CDATA[najafi]]></category>

		<category><![CDATA[naraqi]]></category>

		<category><![CDATA[nass]]></category>

		<category><![CDATA[nizam]]></category>

		<category><![CDATA[nusra]]></category>

		<category><![CDATA[ordens autoritet]]></category>

		<category><![CDATA[politisk autoritet]]></category>

		<category><![CDATA[qa'da]]></category>

		<category><![CDATA[qarab]]></category>

		<category><![CDATA[qismat]]></category>

		<category><![CDATA[relativ autoritet]]></category>

		<category><![CDATA[restriktiv autoritet]]></category>

		<category><![CDATA[rida]]></category>

		<category><![CDATA[ruhollah]]></category>

		<category><![CDATA[saduq]]></category>

		<category><![CDATA[salat]]></category>

		<category><![CDATA[sayyid]]></category>

		<category><![CDATA[shahid]]></category>

		<category><![CDATA[shahid ii]]></category>

		<category><![CDATA[shaid i]]></category>

		<category><![CDATA[shaykh]]></category>

		<category><![CDATA[shirazi]]></category>

		<category><![CDATA[shura]]></category>

		<category><![CDATA[shura al-fuqha]]></category>

		<category><![CDATA[siyasa]]></category>

		<category><![CDATA[socio-politisk]]></category>

		<category><![CDATA[takwiniyya]]></category>

		<category><![CDATA[talib]]></category>

		<category><![CDATA[tanfidh]]></category>

		<category><![CDATA[tasarruf]]></category>

		<category><![CDATA[tashri'iyya]]></category>

		<category><![CDATA[tehran]]></category>

		<category><![CDATA[thani]]></category>

		<category><![CDATA[thiqa]]></category>

		<category><![CDATA[tuqib]]></category>

		<category><![CDATA[tusi]]></category>

		<category><![CDATA[ubegrænset autoritet]]></category>

		<category><![CDATA[ubetinget autoritet]]></category>

		<category><![CDATA[ulama]]></category>

		<category><![CDATA[umar]]></category>

		<category><![CDATA[uqul]]></category>

		<category><![CDATA[usuba]]></category>

		<category><![CDATA[vahidi]]></category>

		<category><![CDATA[værges autoritet]]></category>

		<category><![CDATA[wadah]]></category>

		<category><![CDATA[wali]]></category>

		<category><![CDATA[wasail]]></category>

		<category><![CDATA[wilaya]]></category>

		<category><![CDATA[wilayah]]></category>

		<category><![CDATA[wilayat]]></category>

		<category><![CDATA[yaqub]]></category>

		<category><![CDATA[zakat]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://islamdk.dk/?p=844</guid>
		<description><![CDATA[Indenfor ethvert samfund spiller lederskab en central rolle, som er midlet for overlevelse af nationens værdier og idealer til den kommende generation. I denne artikel præsenterer jeg lederskab blandt shia muslimer. En kort præsentation er givet, om hvornår lederskab skiftet karakter fra de udvalgt tolv Imamer, over til de fire udvalgt lærde. Efterfølgende er der [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><strong><span class="fl">I</span>ndenfor</strong> ethvert samfund spiller lederskab en central rolle, som er midlet for overlevelse af nationens værdier og idealer til den kommende generation. I denne artikel præsenterer jeg lederskab blandt shia muslimer. En kort præsentation er givet, om hvornår lederskab skiftet karakter fra de udvalgt tolv Imamer, over til de fire udvalgt lærde. Efterfølgende er der en beskrivelse af hvordan evolutionen af de lærdes rolle har været igennem de sidste små ni århundreder. Herfra kastes et blik på den religiøse versus politiske autoritet af de lærde - og i hvilket omfang autoritet kan kategoriseres. Afsluttende er en konklusion og diskussion om hvad nulevende lærde i Iran, Irak og Libanon mener og er for/imod. Et afsnit med beviser er også tilføjet til de der har en interesse for studiet af traditioner.</p>
<h2>Introduktion</h2>
<p><strong><span class="fl">E</span>n</strong> af den centrale elementer indenfor shia islam er doktrinen af Imamatet. Dette doktrin påpeger den eksplicitte udnævnelse (<em>nass</em>) af Ali b. Abi Talib som efterfølger af profeten Muhammad - ligeledes at linje af Imamens fortsættelse skulle være iblandt slægten af Ali og Fatima. Hver Imam vil udnævne den efterfølgende Imam, indtil de har nået den tolvte Imam - Al-Mahdi. Imamerne er repræsentant af Gud som beskytter og lære ud af den guddommelig viden indtil tidens ende. Det er en forudsætning at Gud udnævner en Imam, da sådan en udnævnelse er et tegn på Hans Nåde (<em>lutf</em>). Uden en Imam anser shia muslimer jorden som ikke at kunne forsætte - således kan verden aldrig være uden et bevis (<em>hujja</em>) af Gud. Dette ville ellers give mennesket muligheden for at klage på dommens dag over den manglede vejledning (<em>Imam</em>) og anvende dette som argument for at holde sig fra guddommelig viden.</p>
<p>Som nævnt opnår Imamen legitimitet igennem gudommelig udnævnelse (<em>nass</em>) fra den tidligere Imam og ikke igennem offentlig anerkendelse. Så længe Imamerne var til rådighed, skulle shia muslimer henvender sig til Imamen for vejledning og rådgivning i alle sfærer. Lige efter den stor skjulhed (<em>al-ghayba al-kubra</em>) opstod der en række samfundsmæssige spørgsmål: hvem havde autoritet efter den sidste udvalgte repræsentant, Abu al-Hasan Muhammad Al-Samari, da han gik bort i år 941.</p>
<p>Den forlænget skjulhed af Imamen, tvang de lærde til at udvide omfanget af deres autoritet, som generelle repræsentanter af Imamen (<em>na&#8217;ib al-amm</em>). Herfra dateres de lærde for at have underkastet sig <em>wilayat al-faqih</em>, dog i en begrænset forstand (<em>wilayat al-khassa</em>). Siden Abu al-Hasan Muhammad al-Samari&#8217;s er denne begrænsede autoritet vokset igennem de sidste århundreder til komplet autoritet (<em>wilayat al-amma</em>).</p>
<h2>Evolution af de lærdes rolle</h2>
<div class="important">Igennem artiklen har jeg anvendt det danske ord &#8216;lærde&#8217; i konsensus med <em>ulama </em>og <em>fuqaha</em>. Dette inkludere lærder som har opnået status som <em>mujtahid</em> og kan således udlede religiøse love, <em>ijtihad</em>.</div>
<p><strong><span class="fl">I</span>ndenfor</strong> tidligere litteratur vedrørende retsvidenskab, mente lærder at Imamernes funktionener ophørte idet den sidste Imam var i skjulhed og at de fire udvalgte repræsentanter ikke var til stede længere. Således bortfaldte (<em>saqit</em>) alle funktionerne Imamen var i besiddelse. De principielle funktioner en Imam besidder er:</p>
<ol>
<li>Lede hellig krig (<em>jihad</em>),</li>
<li>Fordeling af krigsbytte (<em>qismat al-fay</em>),</li>
<li>Lede fredagsbønnen (<em>salat al-jum&#8217;a</em>),</li>
<li>Iværksætte juridiske beslutninger (<em>tanfidh al-akham</em>)</li>
<li>Indførelse af retslige straf (<em>iqamat al-hudud</em>),</li>
<li>Modtagelse af religiøse almisser/skatte som <em>zakat </em>og <em>khums</em>.</li>
</ol>
<p>I starten var denne fortolkning af &#8216;bortfald af Imamens funktion&#8217; bl.a. politisk korrekt under daværende buyid-styret, da det etableret tolver shia (<em>ithna ashari</em>) som værende ikke-revolutionære. Dette var i skarp kontrast med ismailerne opfattelse, som med deres Imam-kalif i Kairo førte aktivt propaganda og prøvede at destabilisere og vælte buyyiderne.</p>
<p>Imellemtiden begyndt det så småt at blive klart, at denne &#8216;bortfald af alle funktionerne af Imamen&#8217; var upraktisk og efterlod tolver shia (<em>ithna ashari</em>) uden lederskab, organisation og manglede finansiel struktur. Allerede i begyndelsen af det 11. århunderede omfortolker Shaykhu&#8217;t-Ta&#8217;ifa jf. doktrinen, til at tillade dem der har studeret <em>fiqh</em> (retsvidenskab, disse kaldes <em>fuqaha</em>) til at besidde Imamens juridiske autoritet. Shaykhu&#8217;t-Ta&#8217;ifa anså lærde til at være de bedst folk til at uddele religiøs skat og almisse, idet de vidste hvem det skulle uddeles til. Ydermere tillod han at <em>fuqaha </em>skulle lede fredagsbøn i fravær af den tolvte Imam. Sidstenævnte har dog været et kontroversielt emne blandt daværende lærde, endda helt op til lærde som &#8216;Alamu&#8217;l Huda, Ibn Idris og &#8216;Alama al-Hilli.</p>
<p>Muhaqqiq al-Hilli (d. 1277) i det 13. århunderede udvider lærdes rolle yderligere. Han udvider den juridiske rolle af en lærd til at inkludere retten til at tildele straf [af den lærde selv, fremfor den temporær statslige autoritet] (<em>iqamat al&#8217;hudud</em>). Dette afspejles bl.a. i hans værk - hvor han i hans tidligere værk anså de lærde som ansvarlige for fordelingen af skat/almissen og senere hen anså lærde som at være den skjulte Imams stedfortræder.</p>
<p>Muhaqqiq al-Karaki (d. 1533) i det 16. århundrede var den første til at argumentere for traditionen (<em>hadith</em>) af &#8216;Umar b. Hanzala (se længere ned i artiklen) at de lærde var den generelle repræsentant (<em>na&#8217;ib al-amm</em>) som en adskilles fra de fire udvalgte repræsentanter (<em>na&#8217;ib al-khass</em>) af den af den tolvte Imam. Han begrænsede det dog jf. til kun at argumentere for tilladelse af lærdes rolle som leder af fredagsbønnen.</p>
<p>Det var Shahid ath-Thani (d. 1558) der tog <em>na&#8217;ib al-amm</em> til det logiske konklusion, og anvendte det til at inkludere alle religiøse funktioner og rettigheder (prærogativ) af Imamen. Således blev den juridiske autoritet en direkte afspejlning af autoriteten af Imamen selv. Det blev nu obligatorisk at betale den religiøse skat/almisse til de lærde som repræsenterede den skjulte Imam. Selv i defensiv jihad (forsvare islam fra angreb udefra) anerkendte han de lærde denne ret - dog mente han at offensiv jihad kun var forbeholdt Imamerne.</p>
<p>Således op til Shahid ath-Thani, udviklede de lærdes autoritet sig gradvist. De daværende styre tillod dog lidt af jf. til at blive udført i praksis og det var først i qajar perioden (bl.a. hvor usulierne sejrede stort over akbarierne) at disse teoretiske funktioner nu kunne anvendes i praksis. Andre nyere betydningsfulde begivenheder kan også nævnes, bl.a. den russiske-iranske krig i 1804-13 hvor den daværende shah anvendte de lærdes &#8216;jihad erklæring&#8217; som begrundelse til krigen. Dette forøget anerkendelsen af de lærdes autoritet.</p>
<p>Først Shaykh Murtada Ansari (d. 1864) i det 19. århundrede og senere Ruhollah Musavi Khomeini (d. 1989) i det 20. århundrede, udvidede de lærdes autoritet yderligere, til at inkludere den øverste lærds &#8216;komplette ret&#8217; af alle funktionerne som den skjulte Imam besidder. Dette inkludere bl.a. også defensiv jihad. Siden da er der andre lærde som har været uenige med denne opfattelse, og de fremhæver at det kun er Imamerne som besidder fejlfrihed (<em>isma</em>).</p>
<p>Som opsummering kan det siges at over ni århundereder er der sket et skred i udviklingen af omfanget af autoritet af de lærde. Med nye fortolkninger og forståelser har de lærde tildelt dem selv mere autoritet, så de kan opfylde de samfundsmæssige udfordringer de løber ind i. Det er vigtigt at understrege at dette ikke var en planlagt process som var lagt ud af de lærde, men mere et samfundsmæssig behov blandt folket som har nødvendigtgjort denne logiske udvikling.</p>
<h2>De lærdes &#8216;religiøse versus politiske&#8217; autoritet</h2>
<p><strong><span class="fl">E</span>t</strong> af de vers i koranen som oftest anvendes i debat om &#8216;religiøs versus politisk autoritet&#8217; er - koranoversættelse af Ellen Wulff [4:59]:</p>
<div id="koran">&#8220;<strong>I, som tror! Adlyd Gud! Adlyd Udsendingen og <span style="text-decoration: underline;">dem blandt jer</span></strong> (<em>arabisk: ula al-amr</em>), <strong><span style="text-decoration: underline;">der har myndighed</span>!</strong> Hvis I strides om noget, så fremlæg det for Gud og Udsendingen, hvis I da tror på Gud og den yderste dag! Dette er bedre og giver det smukkeste udfald.&#8221;</div>
<p>Shia muslimer anser at al politisk autoritet [teoretisk] er Imamernes alene. Eftersom den tolvte Imam er i skjulhed, er denne autoritet ophørt indtil han vender tilbage igen. Således ligger autoriteten hos de lærde, som er stedforstræder af den tolvte Imam. Historiemæssigt har shia muslimer både levet som minoritet i samfund, uden den helt store stemme i samfundet og i dynastier hvor de har haft en betydningsfuld større indflydelse; både i religiøse og socio-politiske aspekt. Således opstod der tre måde hvorpå de lærde kunne relatere sig selv til staten:</p>
<ol>
<li><strong>Politisk afstand</strong> - de religiøse lærde afholder sig total fra alle politiske sager. Dette har været den traditionelle tilgang af majoriteten af lærde. Sandelig mener visse, at når en lærd holder sig fra alle andre aktiviteter og kun koncentrere sig om at avancere i <em>shari&#8217;a</em> kan han nå det højeste status indenfor islamiske lærde. Denne tilgang var ikke gældene i safavid dynastiet og er heller ikke gældende i nuværende Iran.</li>
<li><strong>Politisk samarbejde</strong> - de lærde kan samarbejde med starten og således bidrages staten med &#8216;anerkendelse fra de lærde&#8217; (som blandt den almen borger, havde en vigtig stemme). De accepterer politiske stillinger i regeringen, hvis regeringen har indført shia <em>shari&#8217;a</em> og lederen af landet er retfærdig. Samarbejde med ikke-shia eller uretfærdig statsledere er kun tilladt under <em>taqiyyah</em>. Mange lærde under safavid dynastiet tog sådanne poster; senere hen blev der dog set ned på lærde som påtog sig sådanne stillinger, da man associerede dem med staten selv.</li>
<li><strong>Politisk aktivisme</strong> - lærde kan aktivt involvere sig selv i politik og sørge for at den temporære autoritet er i harmoni med <em>shari&#8217;a</em>. Således hvis regeringen anerkender dem, dominerer de lærde jf. (som ses i visse perioder i safavid dynastiet og i nuværende Iran) og ellers modsætter de sig regeringen.</li>
</ol>
<p>Igennem historien ses at der har været elementer af alle tre tilgange og således ville det være forkert at udlede at de lærde har haft en bestemt dagsorden fra første færd. Historien beretter endda at visse lærde har ændret holdning, alt afhængig af den periode de levede i.</p>
<p>For at give et indblik i jf. opdeling af de lærde, kan jeg eksempelvis fremhæve perioden lige efter den iranske revolution i 1979. Her kan der gives et klart billede af hvordan de enkelte lærdes tilgang var til revolutionen var:</p>
<ol>
<li><em>Lærde som undgik at blande sig i politiske affærer:</em> denne gruppe inkluderede de fleste af de lærde og bl.a. daværende <em>marji at-taqlid</em> Ayatullah Burujardi og hans følgere, ayatullah Shari&#8217;atmadari, Gulpaygani og Mar&#8217;ashi-Najafi.</li>
<li><em>Lærde som arbejdede sammen med staten:</em> denne gruppe inkluderede lederen af fredagsbønnen i Tehran, Dr. Hasan Imami, &#8216;Allama Vahidi og andre.</li>
<li><em>De aktive lærde som prøvede at reformere regeringen:</em> denne gruppe var repræsenteret af ayatullah Khomeini, Muntaziri og Mahallati-Shirazi.</li>
</ol>
<p>Selvom de lærde siden safavid og qajar dynastiet havde udledt af de var <em>na&#8217;ib al-amm</em> af den skjulte Imam, havde de holdt sig fra det åbenlyse næste skridt; at erklære politisk autoritet og temporære lederskab. Det var først Khomeini der tog dette skridt fuldt ud, i reformationen af den islamiske stat Iran i 1979.</p>
<h2>Wilayat al-Faqih</h2>
<p><span class="fl">T</span>ermen <em>wilayat al-faqih</em> anvendes synonymt med de generelle repræsentanter (<em>na&#8217;ib al-amm</em>) af den skjulte Imam, som blev beskrevet i ovenstående afsnit &#8216;Evolutionen af de lærdes rolle&#8217;. Der er dog en en vis forskellighed i hvor stor omfang og i hvilken sfære denne ret gælder blandt nulevende lærde. Et behov for en klare opdeling af hvor omfattende lederskabet [eller: autoriteten] er, har ført til kvalificering og definering af forskellige termer.</p>
<h3>Etymologi, kvalifikation &amp; definition</h3>
<p>Ordene &#8216;wilayat&#8217; og &#8216;wali&#8217; har samme rodbogstaver (waw-lam-ya). Til tider skrives ordet også som wilaya, wilayah eller på persisk som vilayat; (udtales <em>vilayatul faqi<span style="text-decoration: underline;">h</span></em>, stumt &#8216;<span style="text-decoration: underline;">h</span>&#8216;). Den primære betydning af ordet wilayat er at være &#8216;nær eller tæt på noget&#8217;; hvor den generelle betydning er &#8216;at være ansvarlig, &#8216;at regere&#8217; og &#8216;at udøve autoritet&#8217; oftest bliver udledt fra jf. På dansk oversættes termen wilayat (i termononoligen af <em>wilayat al-faqih</em>) til &#8216;lederskab&#8217;, &#8216;myndighed&#8217; og/eller &#8216;autoritet&#8217;. Indenfor islamiske retsvidenskab (<em>fiqh</em>) anvendes termen <em>wilayat </em>i forskellige sammenhæng. Nedenstående tabel sorteres (i bedst opfang) af størrelsen af autoriteten i stigende grad:</p>
<table class="mceVisualAid" style="margin-left: auto; margin-right: auto; background-color: #f3f3f3; text-align: left;" border="0" cellpadding="2" bordercolor="#f3f3f3">
<tbody>
<tr>
<td class="mceVisualAid"><span style="font-weight: bold;">Term:</span></td>
<td class="mceVisualAid"><span style="font-weight: bold;">Oversættelse:</span></td>
<td class="mceVisualAid"><span style="font-weight: bold;">Beskrivelse:</span></td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid" width="181">
<hr size="1" noshade="true" /></td>
<td class="mceVisualAid">
<hr size="1" noshade="true" /></td>
<td class="mceVisualAid">
<hr size="1" noshade="true" /></td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid" style="font-style: italic;" width="181">wilayat al-qaraba</td>
<td class="mceVisualAid">Autoritet blandt slægtning</td>
<td class="mceVisualAid">Denne type af autoritet (<em>wilayat</em>) gives til en far eller farfar over mindreårige og dem som er sindsyge (selv efter puberteten). Denne type for autoritet hviler på en slægtning blandt familien.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid" width="181" height="24"><span style="font-style: italic;">wilayat al-hakim</span></td>
<td class="mceVisualAid" height="24">Værges autoritet</td>
<td class="mceVisualAid" height="24">I tilfælde hvor en person er uegnet til at handle på egne vegne (f.eks en mental handicappede eller sindsyg person som ingen slægtninge har), vil autoriteten gives til en regulær administration af jurister (<em>hakim</em>).</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid"><span style="font-style: italic;">wilayat al-nusra</span></td>
<td class="mceVisualAid">Assistance autoritet<strong><br />
</strong></td>
<td class="mceVisualAid">Autoritet til at bakke Guds religion op, ved at fremføre Guds love.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid"><span style="font-style: italic;">wilayat al-nizam</span></td>
<td class="mceVisualAid">Ordens autoritet</td>
<td class="mceVisualAid">Autoritet til at administrere den offentlige orden.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid"><span style="font-style: italic;">wilayat al-siyasa</span></td>
<td class="mceVisualAid">Politisk autoritet</td>
<td class="mceVisualAid">Autoritet til at administrere regeringen og holde politisk hverv.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid" width="181"><span style="font-style: italic;">wilayat al-hukm /</span><br />
<span style="font-style: italic;">wilayat al-&#8217;qada</span></td>
<td class="mceVisualAid">Juridisk autoritet</td>
<td class="mceVisualAid">Besiddelse af myndighed til at dømme på basis af guddommelig åbenbaringer i sager som vedrøre offentlig velfærd.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid"><span style="font-style: italic;">wilayat al-muqayada<br />
</span></td>
<td class="mceVisualAid">Restriktiv autoritet</td>
<td class="mceVisualAid">I modsætning til <em>wilayat al-amma</em>, begrænser <em>wilayat al-muqayadada</em> den juridiske lærde (<em>faqih</em>) til kun udstedelse af statslige ordrer udelukkende i tilladte tilfælde (<span style="font-style: italic;">mubahat</span>).</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid" style="font-style: italic;">wilayat al-amma /<br />
<strong style="font-weight: normal;"><em>wilayat al-mutlaqa</em></strong></td>
<td class="mceVisualAid"><strong style="font-weight: normal;">Absolut autoritet</strong></td>
<td class="mceVisualAid">
<div id="result_box" dir="ltr">Alt-omfattende myndighed [eller: autoritet] af den lærde. Inkluderer også <span style="font-style: italic;">wilayat al-tasarruf</span>. Indenfor retsvidenskab er <em>wilayat al-mutlaqa</em> en ny term, som dækker over samme mening som <em>wilayat al-amma</em> og <em>na&#8217;ib al-amm</em>.</div>
</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid"><span style="font-style: italic;">wilayat al-tasarruf</span></td>
<td class="mceVisualAid">Ubegrænset autoritet</td>
<td class="mceVisualAid">Besiddelse af myndighed, tildelt en <span style="font-style: italic;">wali</span> til at handle i en hvilken som helst måde, han dømmer bedste; ifølge hans eget skøn, som forvalter af samfundsmæssige affære.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid"><span style="font-style: italic;">wilayat al-ilahiyya /</span><br />
<span style="font-style: italic;">wilayat al-i&#8217;tibariyya /</span><br />
<span style="font-style: italic;">wilayat al-tashri&#8217;iyya</span></td>
<td class="mceVisualAid">Relativ autoritet</td>
<td class="mceVisualAid">Når <span style="font-style: italic;">wilaya</span> anvendes i forbindelse men profeten, anvendes <span style="font-style: italic;">wilayat al-i&#8217;tibariyya </span>- som er afhængig af Guds udnævnelse.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid"><span style="font-style: italic;">wilayat al-takwiniyya</span></td>
<td class="mceVisualAid">Ubetinget autoritet</td>
<td class="mceVisualAid">Når koranen snakker om Guds <span style="font-style: italic;">wilaya</span>, signifere det <span style="font-style: italic;">al-wilayat al-takwiniyya</span> - &#8220;oprindelse&#8221; i Gud. Denne autoritet er altomfattende autoritet (og inkludere således også alle ovenstående former for autoritet) og er dækker over alle Guds skabninger.</td>
</tr>
<tr>
<td class="mceVisualAid" width="181">
<hr size="1" noshade="true" /></td>
<td class="mceVisualAid">
<hr size="1" noshade="true" /></td>
<td class="mceVisualAid">
<hr size="1" noshade="true" /></td>
</tr>
</tbody>
</table>
<p>Termen <em>wilayat al-faqih</em> anvendes til beskrivelse af en eller flere af ovenstående begreber; forskellige lærde bruger det i forskellige omfang! Således er en definition på <em>wilayat al-faqih</em>:</p>
<blockquote><p><span class="open">Konceptet</span> at, regeringen pr ret, tilhører dem som er lærd i retsvidenskab [lærde (<em>ulama</em>)]<span class="close">.</span></p></blockquote>
<p>Denne definition begrænser ikke størrelsen eller omfanget af autoritet.</p>
<div class="important">Det er vigtigt at understrege at ordet <em>wilayat al-faqih</em> rummer færre/flere ting, alt afhængig af hvilken sammenhæng ordet bliver brugt i.</div>
<p>Historie mæssigt forekommer ordet <em>wilayat </em>i forskellige sammenhæng af tidligere værker indenfor shia islam. Disse er forbundet med enten &#8216;autoritet til at handle som værge&#8217; eller &#8216;autoritet til at administrere eller overvåge en bestemt opgave&#8217;. Helt tilbage til det 15. århunderede af al-Siwuri (d. 1422) præsentere han bl.a. <em>wilayat </em>af fire forskellige typer:</p>
<ol>
<li><em>wilayat al-qaraba</em> - se forklaring i jf ovenstående tabel.</li>
<li><em>wilayat al-hakim</em> - se forklaring i jf ovenstående tabel.</li>
<li><em>wilayat al-mulk</em> - glæder for en mester der ejer slaver, om det måtte være kvindelig eller mandelig slaver. I det 21. århundrede er wilayat <em>al-mulk</em> ikke relevant.</li>
<li><em>wilayat al-&#8217;usuba</em> - gælder en bestem form for arving - denne er dog ikke gyldig indenfor shia islam, og anvendes kun blandt sunni muslimer.</li>
</ol>
<p>Der findes også andre termer hvor orderet <em>wilayat </em>anvendes (eksempelvis <em>wilayat al-khassa</em>), jeg har dog valgt at begrænse ovenstående tabel, så artiklen forblive begrænset til det aktuelle emne.</p>
<p align="center"><strong>* * *</strong></p>
<p>Ud fra definition af <em>wilayat al-faqih</em>, fremgår det klart at alle shia muslimer anerkender og tror på <em>wilayat al-faqih</em> (Se også traditioner (<em>hadith</em>) for gyldigheden af <em>wilayat al-faqih</em> i afsnittet &#8216;Beviser for wilayat al-Faqih&#8217; ). Uenigheden opstår i hvor stort et omfang dette lederskab skal gælde, hvem der skal antage den og hvordan <em>wilayat </em>er opbygget. I det kommende afsnit, vil jeg diskutere nogle af de teorier som de lærde holder, for at give et indblik i den forskelligehed der er i opfattelsen af <em>wilayat</em>.</p>
<h2>Diskussion</h2>
<p><strong><span class="fl">O</span>ptil</strong> nu har jeg kun kigget på autoritet (<em>wilayat</em>) fra et historisk og teoretisk perspektiv. Jeg vil nu vende fokus mod hvordan lærde (<em>fuqaha</em>) i det 20/21. århunderede (med fokus på teorier som pryder de nuværende lærdes holdning) anser lederskab (<em>wilayat</em>). Det skal understreges at det er ikke min hensigt at fremhæve alle de teorier der er for lederskab, men mere at give læseren en fornemmelse af de forskellige former for autoritet (<em>wilayat</em>).</p>
<h3>Lederskab af den lærde (<em>wilayat al-faqih</em>)</h3>
<p>Hvis der findes en lærd (<em>faqih</em>), som har kapaciteten til at lede et land; påhviler det ham personligt at opfylde denne pligt. Hvis dette ikke er tilfældet, er det pligten af de lærde (<em>fuqaha</em>) som en helhed at lede landet. Det ses klart at singulær lederskab er foretrukket, fremfor et råd. Sidstenævnt organ, skal kun træde i kraft hvis der ikke er enstemmig tilslutning til en person. Visse lærde (<em>fuqaha</em>) udvider denne teori, ved at udnævne en lærd som øverste leder (<em>wilayat al-faqih</em>), og et råd af lærde som virker som et rådgivende organ for den øverste lærde [ex: fremskyndelsesrådet]. Dette er i direkte modsætning til &#8216;lærdes råd&#8217; (<em>shura al-fuqha</em>); se nedenstående. Her foretrækkes et råd af lærde, fremfor en enkelt person som øverste autoritet (<em>wilayat al-faqih</em>).</p>
<p>Denne autoritet (af den øverste lærde - eller tilsammen, hvis der er flere lærde) er absolut(<em>wilayat al-amma</em>). I tilfældet af at den øverste lærd (<em>wilayat al-faqih</em>) handler uden for rammerne af islam, bliver han taget af posten og en ny person fra rådet udnævnes som øverste lærd (<em>wilayat al-faqih</em>).</p>
<h3>Lærdes råd (<em>shura al-fuqaha</em>)</h3>
<p>Hvis der findes flere lærde (<em>fuqaha</em>) som opfylder kriterierne for &#8216;reference punkt for følgere&#8217; (<em>marja&#8217; at-taqlid</em>), altså det øverste niveau en lærd (<em>faqih</em>) kan opnå - skal disse danne et råd af lærde (<em>shura al-fuqaha al-maraje&#8217;</em>) og de vil tilsammen have autoritet over den islamiske befolkning/stat. Medlemmer af dette råd (<em>shura</em>) er de kvalificerede lærde som er blevet udnævnt og/eller valgt af folket. Iblandt de lærde (<em>fuqaha</em>) som udgør rådet, er det tilladt at udnævne en lærd (<em>faqih</em>) som værende repræsentant/formand for rådet, ergo &#8216;repræsentanten af de lærde&#8217; (<em>wali al-faqih</em>).</p>
<p>I tider hvor der findes en lærd (<em>faqih</em>) som overgår alle andre lærde (i aspekter relateret til islam), er denne ene person pr. definition den øverste autoritet (<em>wilayat al-faqih</em>). Deres autoritet (tilsammen hvis der er flere lærde - eller alene, hvis der kun er en lærd) er absolut autoritet (<em>wilayat al-amma</em>). De skal lede landet i tider af krig, fred, og ethvert andet tidspunkt. Selv her begrænser visse lærde den absolutte autoritet på visse punkter, såsom offensiv kamp (<em>jihad</em>) - og anser at sådanne egenskaber kun tilfalder den skjulte Imam, Al-Mahdi.</p>
<h3>Kombination, separation, adskillelse..</h3>
<p>Imellem disse to teorier, findes der en masse varianter. Disse kommer oftest i kølevandet af de lærdes poltiske versus religiøse indflydelse over folket. Lærde udtrykker synspunkter der både minder om kombination, separation og adskille af ovenstående to teorier. Eksempelvis er der visse lærde som forslår lederskab - i form af politisk lederskab - til at gælde for et domæne af den islamiske stat. Således har flere lærde (<em>fuqaha</em>) autoritet (<em>wilayat</em>) i samme land; med hver deres domæne. Samtidig skal der være en øverste leder, som ikke besidder politisk autoritet. Han skal være det symbolske/religiøse/spirituelle leder af hele staten. Dette minder til delvis om pavens rolle og vatikanstaten.</p>
<p align="center"><strong>* * *</strong></p>
<p>Som jeg allerede har beskrevet, er det ikke rigtigt (fra et shiitisk synspunkt) at snakke om &#8216;at den ene type for autoritet er mere rigtig end de andre&#8217; selvom mange shia muslimer oftest har denne opfattelse. Korrekt at man kan bære en personlig holdning til hvad man mener er rigtigt - men dette gør ikke de andre falske! Shiitisk historie bevidner også at lærde har holdt vidt forskellige holdning igennem de sidste ni århundreder. Med disse ord sagt, vil jeg afslutte denne introduktion til lederskab.</p>
<p><em><br />
</em></p>
<hr />
<h2><em><em>»</em> Yderligere læsning «</em></h2>
<p align="center"><em>Note! I det kommende vil jeg beskrive en række traditioner som bruges som bevis for hhv. wilayat al-faqih og wilayat al-amma, de der ikke har den større interessere i ilm al-hadith og ilm al-rijal kan passende hoppe dette afsnit over. </em></p>
<h2>Beviser for <em>wilayat al-Faqih</em></h2>
<p><strong><span class="fl">I</span></strong> starten af den store skjulhed, var der ingen der vidste hvornår Imamen ville vende tilbage igen - dog anså det ikke som en nødvendighed at tildele autoriteten til lærde, da Imamen nok snart ville vende tilbage. Som tiden gik kunne lærde se at dette ikke var tilfældet, og det var upraktisk på et samfundsmæssigt plan ikke at have en leder. Herfra begyndte <em>wilayat al-faqih</em> at forme sig blandt lærde. Der var dog stor uenighed blandt visse shia om der var hold i, at autoriteten skulle tildeles de lærde. Historie mæssigt er det her afgreningen mellem usuli og akbari sekterne begynder. Hvor usuli fastholdt at der var hold i autoritet af den juridiske lærde (<em>wilayat al-faqih</em>) mente akbari ikke dette var tilfælde.</p>
<p>I det kommende vil jeg beskrive en række af traditioner der fremføres som beviser for mainstream shia islam - disse strækker sig helt tilbage til lærde der kom efter skjulheden af Imamen. En kort gennemgang af jf. er allerede præsenteret i ovenstående afsnit &#8216;Evolution af de lærdes rolle&#8217;.</p>
<h3>1. Shaykh Mufid (d. 1022)</h3>
<p>I et afsnit af Shaykh Mufids <em>al-Muqna&#8217;i</em>, hvor der er en diskussion vedrørende religiøse forpligtelser af &#8216;påbyde det rette og forbyde det onde&#8217;, klargøre Shaykh Mufid de forskellige stadier der findes i denne forpligtelse. Da han når til det sidste stadie, altså at dræbe eller skade - skriver han følgende:</p>
<div class="hadith">Den ansvarlige personer som er ved at påbyde det rette og forbyde det onde har ikke retten til at dræbe eller skade, undtagen hvis han har autoritet af sultanen eller herskeren af den tid; som er blevet udnævnt som vejleder og herskher af folket&#8230;.</p>
<p>Indføre religiøse sanktioner og straffer er ansvaret af den islamiske hersker og religiøse (<em>shar&#8217;i</em>) dommer (<em>hakim</em>) som er udnævnt af Gud. Disse inkludere de hellige Imamer (fred være med dem) og de udnævnt af Imamerne, som hersker og dommer. De hellige Imamer har betroet beslutningstageren omkring dette - hvis muligt - til shia lærde (<em>fuaqha</em>).</div>
<p>Her klaregøres der at islamiske hersker udnævnt af Gud er:</p>
<ol>
<li>Imamerne som er direkte udnævnt af Gud, som leder og det islamiske samfund og implementering af guddommelig lov,</li>
<li>Lederne udnævnt af Imamerne selv. Disse inkludere Malik al-Ashtar under Imam Aliib Talib&#8217;s tid og de fire udvalgte repræsentater under den mindre skjulhed,</li>
<li>Shia lærde, udnævnt af de Imamerne som overhoved af det islamiske samfund og indfører af islamisk lov (<em>shari&#8217;a</em>). Disse inkludere ikke specifikke personer, men lærde (<em>fuqaha</em>) generelt.</li>
</ol>
<p>Det er vigtigt at understege at Shaykh Mufid stipulere at de lærde kun skal lede samfundet &#8216;hvis det er muligt&#8217;. Længere nede i samme tekst fremhæver han vigtigheden af at de skal påtage sig denne rolle hvis muligt.</p>
<p>I et andet sammenhæng hvor diskussionen går på om tilladelsen at indføre lov og obligatorisk handlinger ind i praksis, skriver Shaykh Mufid:</p>
<div class="hadith">Og dette [implementering af islamisk lov] åbenbaret betroet personen [den lærde (<em>faqih</em>)] som er blevet udnævnt af den bredder magt til denne opgave eller er blevet udnævnt af ham som [allerede] håndtere et stor antal af disse emner. Således, skal han udføre islamisk straf, implementere religiøse love, påbyde det rette og forbyde det onde og stræbe imod de vantro (<em>jihad</em>).</div>
<p>Her pointere Shaykh Mufid fire opgave en lærd (<em>faqih</em>) skal besidde:</p>
<ol>
<li>Udøve islamiske straf,</li>
<li>Udøve og håndhæve islamisk lov - inklusiv alle obligatoriske praksis,</li>
<li>Påbyde det rette og forbyde det onde,</li>
<li>Bestræbelse [eller: kamp] mod de vantro, som betyder både defensiv og offensiv <em>jihad</em>.</li>
</ol>
<p>Igen er det vigtigt at understrege at selvom Shaykh Mufid snakker også snakker om offensiv jihad, er det stadig et kontrovisielt emne blandt lærde i det 21. århunderede. Visse lærde taler for og andre taler imod.</p>
<p>Igen skriver Shaykh Mufid:</p>
<div class="hadith">Det påhviler shia lærde (<em>fuqaha</em>), i sager hvor det er muligt og er sikre fra efterfølgelse af de ondskabsfuld, at deltage med deres brødre i fredagsbøn, bøn af de to højtider (<em>eid al-Fitr wa eid al-Azha</em>), bøn for regn, bøn ved sol og måne formørkelse. De skal dømme retfærdigt og forene dem der er uenige iblandt hinanden og ikke kan udlede beviser og implementere alt hvad islam har tildelt de lærde. For de hellige Imamer (fred være med dem), i henhold til deres sande og gyldige traditioner (<em>ahadith</em>) verificeret af eksperter, har betroet de lærde (fuqaha) med implementeringen, hvor muligt, af disse ansvarsområder.</div>
<p>Her fremføre Shaykh Mufid følgende:</p>
<div class="note">Ved voldgift forstås, at parterne giver afkald på at indbringe sagen for [ikke islamiske] domstolene, og i stedet erklærer sig villige til at lade en sagkyndig lærd afgøre tvisten endeligt og bindende for begge parter.</div>
<ol>
<li>Udførelsen af fællebøn, såsom fredagsbøn, <em>eid al-Fitr wa eid al-Azha</em>, bøn for regn etc.,</li>
<li>Voldgift og afgørelse.</li>
</ol>
<p>Begge disse er ansvarsområdet af den lærde (<em>faqih</em>).</p>
<p>Blandt daværende lærd var der en større diskussion om den eksplicitte udnævnelse af <em>eid al-Fitr wa eid al-Azha</em>, og dem om fredagsbøn var implicitte (som stipuleret Imamens tilstedeværelse). Ydermere hvad der skulle forstå ved <em>imam al-&#8217;adil</em> - om dette var en lærd eller en af de fejlfrie Imamer der blev refereret til. Shaykh Mufid mener at <em>imam al-&#8217;adil</em> er shia lærde (<em>fuqaha</em>).</p>
<h3>2. Muhaqqiq al-Hilli (d. 1277)</h3>
<div class="hadith">Det er nødvendigt at Imamens del (<em>hissat al-Imam</em>) bliver tildelt til de personer som fortjener det, af personen som har autoritet pga. hans myndighed (<em>niyaba</em>) af Imamen; da han også er ansvarlig for obligationen af skjulhed (<em>ghayib</em>).</div>
<h3>3. Muhaqqiq al-Karahi (d. 1533)</h3>
<p>I <em>Wasai&#8217;l al-Muhaqqiq al-Thani - Risala al-Salat al-Juma&#8217;</em> kan følgende læses:</p>
<div class="hadith">Shia lærde (<em>fuqaha</em>) er i konsensus i at en fuld kvalificeret (<em>jami al-sharayit</em>) lærd (<em>faqih</em>) - som kaldes en mujtahid - er repræsentanten (<em>nayib</em>) af de fejlfrie [Imamerne] i alle affære som som tilgår repræsentanten (<em>niyaba</em>). Det er obligatorisk at referere til ham i retstvister og acceptere han kendelse. Hvis nødvendigt, kan han sælge ejendommen af den part, som nægter at betale det han skylder. Han har autoritet (<em>wilaya</em>) over den skjulte (<em>ghuyyab</em>), børn, fjolset (<em>safih</em>), konkurs ramte og generelt over alt der er fastsat som en leder, udnævnt af de hellige Imamer. Rapporter af Umar b. Hanzala og andre beviser jf&#8230;.</p>
<p>Hvis man især studere biografier og livsværk af de største shia lærde (ulama), som Sayyid al-Murtaza, Shaykhu&#8217;t-Ta&#8217;ifa (al-Tusi), Bahr al-&#8217;Ulum og Allama al-Hilli, vil man finde at dette er hvad de har praktiseret, inkorporeret i deres værk, hvad de har anset som værende sandt og autentisk.</p></div>
<h3>4. Shahid ath-Thani (d. 1558)</h3>
<p>I <em>Masalik al-Afham</em>, udtaler Shahid ath-Thani sig som følgende:</p>
<div class="hadith">Af <em>&#8216;den person som har autoritet på bemyndighed af Imamen&#8217;</em>, menes der den retfærdige shia lærd (<em>faqih</em>) som er fuld kvalificeret i at give islamiske kendelser (<em>fatwa</em>). For sådan en person er repræsentanten og den udnævnte af Imamen [Al-Mahdi].</div>
<h3>5. Jawad b. Muhammad Hussayni al-&#8217;Amili (d. 1811)</h3>
<div class="hadith">tekst111Den lærde (faqih) er udnævnt af Imam Al-Mahdi (må Gud haste hans ankomst) og detteer bevist med begrundelse, konsensus (<em>&#8216;ijma</em>) og tradition (<em>hadith</em>). <em>Begrundelse</em>: Hvis den lærde ikke var repræsentanten eller stedforstræder af Imamen, ville folket blive kastet ud i en masse vanskeligheder og deres liv ville blive efterladt i uorden. <em>Konsensus</em>: Efter at have opnået det - som er tilfældet i givet fald - påstår shia lærde (ulama) at have konsensus på dette punkt og deres enstemmighed er autoritative. <em>Tradition</em>: Der er tilstrækkelig og overbevisende beviser for jf. Et eksempel på en tradition er berettet af Shaykh Saduq i <em>Ikmal al-Din</em> hvor Imam Al-Mahdi svare på nogle spørgsmål af Ishaq b. Ya&#8217;qub, hvor svaret er:</p>
<div class="hadith">For [nye] begivenheder som må opstå (<em>al-hawadith al-waqi&#8217;a</em>), vend jer da til beretter (<em>ruwat</em>) af vores traditioner, for de er mit bevis (<em>hujja</em>) over jer og jeg er Guds bevis (<em>hujjatullah</em>).</div>
</div>
<h3>6. Mulla Ahmad Naraqi (d. 1829)</h3>
<p>Mulla Ahmad Naraqi holder det syn at den lærde (<em>faqih</em>) har autoritet over to sæt af ting:</p>
<div class="hadith">Først, den lærde (faqih) har autoritet (<em>wilayat</em>) over hvad som helst profeten og Imamerne havde, som leder af folket på basis af islam; de har autoritet (<em>wilayat</em>)<em> </em>undtagen i sager som, i henhold til konsensus (<em>&#8216;ijma</em>) eller klar udtagelse (<em>nass</em>), ligger udenfor omfanget af autoritet (<em>wilayat</em>) af en lærd (<em>faqih</em>).Anden, den lærde (<em>faqih</em>) har autoritet (<em>wilayat</em>) over hvad som helst der vedrøre spirituelle og verdslige affære af folket, som skal udføres fordi: begrundelse eller skik befaler det; overlevelse og velsignelse af nogle af afhængig af det og det klargøre affærerne af denne og den kommende verden; guddommelig lov har påbud det; lærde (<em>fuqaha</em>) har konsens om det; traditioner indholder principper af ingen skade, som påkrævet retningslinjer og lovgivning for at en muslim ikke skal skade osv; islam har tilladt eller ikke-tilladt det uden at tildele nogen [specifik] person eller personer til det; eller vi ved at det skal gøres og islam har tilladt det, men det er ikke kendt hvem der skal påtage sig dette. Den lærde (<em>faqih</em>) er ansvarlig for alt dette.</p>
<p>Begrundelsen for det første punkt [den lærde (<em>faqih</em>) har autoritet (<em>wilayat</em>) over alt det profeten og Imamerne også havde], i sammenhæng med konsensus af de lærde (<em>fuqaha</em>) - som anser dette som en floskel indenfor islamiske retsvidenskab, og traditionerne som eksplicit understreger det.</p>
<p>Begrundelsen for det andet punkt [autoritet (<em>wilayat</em>) i affære som islamisk lov ikke tillader at ligge uden opsyn], er der to beviser udover konsens af de lærde (<em>fuqaha</em>)..</div>
<p align="center"><strong>* * *</strong></p>
<p>Har i det ovenstående beskrevet kendelser og udtagelser af lærde fra forskellige århunderende, så det bl.a. kan ses at <em>wilayat al-faqih</em> ikke er et nyt/moderne begreb og ydermere at lærde har snakket om autoriteten af islamiske kyndige siden Imamens skjulhed indtil dagens dato.</p>
<p>Fra og med det 19. århundrede og fremad begynder dokumentationen af de lærdes tale, fordrag og værker at blive publiceret i større grad - og således har vi tilgang til mere materiale som omhandler jf. emne. Nogle betydningsfulde figur (som også skrevet/behandlet emnet om <em>wilayat al-faqih</em>) som kan nævnes fra Mullah Ahmad Naraqi (d. 1829) op til nu er:</p>
<ul>
<li>Shaykh Muhammad Hassan Najafi (d. 1849)</li>
<li>Mir Fattah Abd al-Fattah (d. 1857)</li>
<li>Shaykh Murtiza Ansari</li>
<li>Hajj Aqa Riza Hamidani (d. 1904)</li>
<li>Sayyid Muhammad Bahr al-&#8217;Ulum (d. 1908)</li>
<li>Ayatullah Burujirdi (d. 1962)</li>
<li>Ayatullah Shaykh Murtaza Hai&#8217;ri</li>
<li>Ruhollah Musavi Khomeini (d. 1989)</li>
</ul>
<p>Den røde tråd igennem alle de lærdes kendelser er:</p>
<blockquote><p><em><span class="open">wilayat</span> al-faqih</em> er et doktrin indenfor shiisme, som omfatter et vis omfang og sfærerne af <span class="close">autoritet blandt en eller flere lærde (<em>faqih aw fuqaha</em>).</span></p></blockquote>
<p>Forskelligheden i mening ses i størrelsen af omfanget og sfære. I nedenstående afsnit skal jeg kaste et blik på den mest omfattende form for autoritet blandt de lærde, nemlig absolut autoritet (<em>wilayat al-amma</em>).</p>
<h2>Beviser for <em>wilayat al-Amma</em></h2>
<p><strong><span class="fl">S</span>om</strong> konceptet af <em>wilayat al-faqih</em> er udvidet blandt de lærde, er der igennem de sidste århundereder ligeledes vokset et behov for kvalificering af disse typer af autoriteter. Dette har ført til de forskellige termer i jf. tabel, som kvalificere <em>wilayat </em>i henhold til dets omfang. Ovenstående afsnit har vist beviser for den generelle forståelse af <em>wilayat al-faqih</em>. I dette afsnit vil vi kigge på nogle de <em>hadith </em>som er blevet fremført for bevis for en mere udvidet autoritet. Disse bliver blandt nogle lærde anvendt som bevis for juridisk autoritet (<em>wilayat al-hukm</em>) og hos andre den mere omfattende <strong style="font-weight: normal;">absolut autoritet (<em>wilayat al-amma</em>).</strong></p>
<h3>1.<em> Tuqib</em> af Imam al-Mahdi</h3>
<p>Termen <em>tuqib</em> betyder både &#8217;segl&#8217; og &#8217;signatur&#8217;. Indenfor islamisk historie betegner ordet et brev som er signeret af Imamerne. Her refereres der oftest til den skjulte Imam, som svaret på nogle brev under hans mindre skjulhed. Teksten med spørgsmål som Ishaq b. Ya&#8217;qub havde videregivet til den anden stedfortræder, Muhammad b. &#8216;Uthman al&#8217;Amri, er ikke overlevet - men den fulde tekst med svar fra Imamen er velbevaret.</p>
<p>Til en af spørgsmålene af Ishaq b. Ya&#8217;qub (hvor han umildbart måske har spurgt Imamen om, hvem man skal søge som dommer og udøver [af lov] i fremtidige stridigheder) svaret Imam Al-Mahdi:</p>
<div class="hadith">For [nye] begivenheder som må opstå (<em>al-hawadith al-waqi&#8217;a</em>), vend jer da til beretter (<em>ruwat</em>) af vores traditioner, for de er mit bevis (<em>hujja</em>) over jer og jeg er Guds bevis (<em>hujjatullah</em>).</div>
<p>Denne tradition er blevet nedskrevet af:</p>
<ul>
<li>Shaykh Saduq i <em>Kamal al-Din wa Tanam al-Ni&#8217;ma</em>,</li>
<li>Shaykh Tusi i <em>Kitab al-Ghayba</em> og</li>
<li>Abu Mansur Ahmad al-Tabarsi i <em>Al-Ihtijaj</em>.</li>
</ul>
<p>Alle tre har udledt det fra en kilde der henviser til Muhammad b. Ya&#8217;qub al-Kulayni, udarbejderen af <em>Al-Kafi</em>. Den fakta at Kulayni er den samme de henviser til, styrker traditionens autoritet - idet han levede i perioden af den mindre skjulhed.</p>
<p>Kæden af beretter er på den anden hånd hårdt kritiseret, idet Ishaq b. Ya&#8217;qub er ukendt (<em>majhul</em>) figur indenfor <em>ilm al-hadith</em>. Nogle har prøvet at bevise at han var bror til Kulayni, dog uden den store held. Her er der en delt holdning blandt de lærde igen - lærde som eksempelvis ayatullah Khu&#8217;i anser kun at en gyldig kæde af beretter, kan producere pålidelighed på autoriteten af traditionen. På den anden hånd anser størstedelen af lærde, såsom Shaykh &#8216;Abd al-Karim Ha&#8217;iri og Skaykh Ansari samme syn som Ruhollah Musavi Khomeini også fastholder. Dette er nemlig at en tradition kan godt være pålidelig på autoritet ekstern end kæden af beretter alene. Ayatullah Khu&#8217;i mener at selv hvis denne tradition var troværdig, gælder det kun i form af <em>hisba</em> og juridisk autoritet (<em>wilayat al-faqih</em>) og ikke absolut autoritet (<em>wilayat al-amma</em>).</p>
<h3>2. <em>Maqbula</em> af &#8216;Umar b. Hanzala</h3>
<p>I henhold til videnskaben af traditioner (<em>ilm al-hadith</em>) er en godkendt (<em>maqbula</em>) tradition (<em>hadith</em>), en tradition der er godkendt uanset af kæden af beretter (<em>sanad</em>). Således, selvom der i kæden af beretter kan være svage eller upålidelig beretter, så ser lærde bort fra dette; på basis af beviser af sandheden af teksten selv.</p>
<p>&#8216;Umar b. Hanzala som var en disciple under Imam Ja&#8217;far as-Sadiq sagde:</p>
<div class="hadith">Jeg spurgte Imam Sadiq (fred være over ham) om det var tilladt for to shia, som havde en uenighed vedrørende en debat eller en lovgivning, at søge kendelsen af regenten eller dommeren. Han svarede: &#8220;Enhver der søger tilflugt [eller: regres] hos regenten eller dommeren, irrelevant om hans sag er ret eller uret, har i realiteten haft regres til <em>taghut </em>(illegitim regerende). Hvad enden han opnår som resultat af kendelsen, har han opnået den via forbudte midler; selvom han har en retten til det, for han har opnået det igennem en kendelse og dømmeles af <em>taghut</em>, den magt som Gud den Almægtige har beordret ham til ikke at tro på&#8221;:</p>
<div id="koran">&#8220;..De vil helst bringe stridsspørgsmål op for afguderne, også efter at de er blevet påbudt ikke at tro på dem..&#8221; [4:60]</div>
<p>&#8216;Umar b. Hanzala spørger så: &#8220;Hvad skal de to shia så gøre, under sådan en situation?&#8221; Imam Sadiq svarede: &#8220;De skal søge en iblandt dem [selv] som beretter vores traditioner, som er velkendt i hvad der er tilladt og hvad der er forbudt; som er velkendt med vores lov og dekreter og acceptere ham som dommer og udøver [af lov], for jeg udnævner (<em>ja&#8217;altu</em>) ham som dommer (<em>hakim</em>) over dig.&#8221;</div>
<p>Visse lærde betvivler dog sandfærdigheden af &#8216;Umar b. Hanzala og om han overhovedet eksisteret - resten af kæden, Muhammad b. Yahya, Muhammad b. al-Hussain, Muhammad b. Isa, Safvan b. Yahya og Dawood b. al-Husayn er alle pålidelige beretter. Eksempelvis bortkastet ayatullah Khu&#8217;i denne tradition på basis af denne enkelte svaghed i kæde (selvom det er en <em>maqbula hadith</em>). Andre lærde som Mirza al-Nayini, Sayyid Mohammad Reza Gulpaayigani, Shaykh al-Ansari og Ruhollah Musavi Khomeini anerkender dens <em>maqbula </em>status og mener ikke kun at jf. tradition begrænse udfaldet til juridisk autoritet (<em>wilayat al-qada</em>). De mener at Imamen udnævnte de lærde som absolut autoritet (<em>wilayat al-amma</em>).</p>
<p>Det er værd at bemærke at denne tradition også er overgivet af Safwan b. Yahya som er en del af <em>ashab al-ijma&#8217;</em> - hvis hadith generel er accepteret, på basis af de ikke overgiver hadith undtagen beretterne er pålidelige (<em>la yarwi illa &#8216;an al-thiqa</em>).</p>
<h3>3. <em>Mashhura</em> af Abu Khadija</h3>
<p>Denne tradition er stemplet som en velkendt (<em>mashhura</em>) tradition (<em>hadith</em>).</p>
<div class="hadith">Jeg var beordret af Imamen [Sadiq] til at bringe følgende meddelelse til vores venner [altså: shia muslimerne]: &#8220;Når fjendtlighed og uenighed opstår iblandt jer, eller i bliver uenige vedrørende kvitteringen eller summen af en betaling af penge, være da sikker på ikke at referere denne sag til en af disse kriminelle dommere. Udnævn en dommer og udøver [af lov] iblandt jer, som er velkendt med vores påbud vedrørende hvad der er forbudt og hvad der er tilladt, for jeg udnævner (<em>ja&#8217;altu</em>) sådan en mand som dommer (<em>qadi</em>) over jer. Lad ingen af jer tage jeres klager over de andre af jer til den tyrannisk regerende magt.</div>
<p>Ligesom ovenståene tradition af &#8216;Umar b. Hanzala, er denne kategoriseret som kun at have en kilde (<em>khabar al-wahid</em>). Igen er det verbet at udnævne (<em>jim-&#8217;ayn-lam</em>) som er af primær betydning i denne <em>hadith</em>. I forhold til forrige <em>hadith</em>, så anvendes verbet <em>qadi </em>og ikke <em>hakim</em>. Eftersom <em>qadi </em>er en smallere betegnelse end <em>qadi</em>, begrænser det autoriteten til kun juridisk emner.</p>
<p>Ruhollah Musavi Khomeini mener dog at en <em>qadi </em>funktion<em> </em>kan udvides og være større end <em>hakim</em>; han begrunder bl.a. dette ud fra koran verset - koran oversættelse af Ellen Wulff [33:36]</p>
<div id="koran">&#8220;Når Gud og Hans udsending har truffet beslutning (<em>arabisk: qada</em>) om en sag, tilkommer det ingen troende mand eller kvinde at vælge frit i deres sag. Den, der trodser Gud og Hans udsending, befinder sig i åbenlys vildfarelse&#8221;.</div>
<p>Her ses det at verbet (<em>qaf-dale-ya</em>) er blevet anvendt i reference med en beslutning der er bliver truffet af Gud og udsendingen.</p>
<p align="center"><strong>* * *</strong></p>
<p>Udover de tre ovenstående traditioner, findes der en række andre traditioner som alene ikke ville kunne bevise <em>wilayat al-amma</em>. Dog anvendes disse som værende et styrkende argument for jf. debat. Jeg kommentere hver enkelt af disse fra forskellige lærdes synspunkt.</p>
<h3>1. Gyldig <em>hadith </em>af Qadah</h3>
<div class="hadith">
<div class="isnad">Ali b. Ibrahim beretter fra hans far, fra Hamad b. Eisa, fra Qadah (Abd al-Allah b. Maimun) fra Imam as-Sadiq, som beretter at profeten sagde:</div>
<p>Suveræniteten af den lærde mand over den almen tilbeder er som, fuldmånen over stjernerne. Sandelig er de lærde (<em>ulama</em>) arvinger (<em>waratha</em>) af profeten; profeterne efterlader ikke guld (<em>dinar</em>) eller sølv (<em>dirham</em>) - istedet efterlader de visdom, og hvem som helst der erhverver sig dette, har sandelig erhvervet en generøs portion af deres arv.</div>
<p>I henhold til denne tradition er de lærde arvinger af profeterne - følgelig skal lærde så også udøve samme autoritet (undtagen modtagelse af guddommelig budskab) som profeterne gjorde. Koranen klargøre at profeter er blevet udnævnt som vejleder og leder af samfundet - koran oversættelse af Ellen Wulff [33:6]:</p>
<div id="koran">&#8220;Profeten står de troende nærmere end dem selv..&#8221;</div>
<p>Herfra udledes det at de lærde har samme autoritet til at regere, som profeten besad.</p>
<p>Traditionen kommer også i en anden genlyd. Profeten er rapporteret at have sagt:</p>
<div class="hadith">For hvem som helst der vælger stien i søgen på viden, vil Gud åbne en sti til paradis og englene vil sænke deres vinger for ham - som et tegn på at de er tilfredse [eller: Gud er tilfreds]. Alt hvad der er i himlene og på jorden, selv fiskene i havet, vil søge tilgivelse for ham. Suveræniteten af den lærde mand over den almen tilbeder er som, fuldmånen over stjernerne. Sandelig er de lærde (<em>ulama</em>) arvinger (<em>waratha</em>) af profeten; profeterne efterlader ikke guld (<em>dinar</em>) eller sølv (<em>dirham</em>) - istedet efterlader de visdom, og hvem som helst der erhverver sig dette, har sandelig erhvervet en generøs portion af deres arv.</div>
<p>Endnu en anden version af denne <em>hadith</em> findes, hvor følgende forekommer i slutningen af ovenstående <em>hadith</em>:</p>
<div class="hadith">Derfor, se fra hvem du kan tilegne dig denne viden, fra iblandt jer selv, Husets Folk; der er i hver generation retfærdige og ærlig personer som afskyer dem der vender til overdrivelse, dem som udøver uendelig falsk praksis, og dem som har tilbudt tåbelig fortolkninger [mening: de vil beskytte og holde religionen ren fra de personer der indfylder det med bias og uvidende personligheder og andre som dem.]</div>
<p>Andre lærde anser bl.a. at der bliver læst for meget ind i denne <em>hadith</em>, idet denne tradition snakker om visdommen (fremfor status) af profeten.</p>
<h3>2. <em>Mursala</em> af Saduq</h3>
<p>Shaykh Saduq har berettet denne hadith igennem fem forskellig kæder:</p>
<div class="hadith">
<div class="isnad">Imam Ali beretter at profeten sagde:</div>
<p>&#8220;O Gud! Være nådig over dem som efterfølger mig (<em>khulafa&#8217;i</em>).&#8221; Han gentog dette to gange og blev derefter spurgt: &#8220;O budbringer af Gud, hvem er dine efterfølgere?&#8221; Han svarede: &#8220;Det er dem der kommer efter mig, beretter mine traditioner og praksis og lære det til folket efter mig&#8221;.</div>
<p>Denne <em>hadith </em>anses som <em>mursal </em>- altså ægteheden og rigtigheden af kæden af beretter, går kun tilbage til &#8216;følgerne&#8217; af profeten (<em>tabi&#8217;i</em>). Iblandt lærde er der en forskellige opfattelse om disse er gyldige eller ugyldige. Iblandt lærde som utvivlsomt acceptere <em>mursal</em> traditioner som værende gyldige er:</p>
<ul>
<li>Ahmad b. Muhammad b. Khalid al-Barqi (d. 887) og hans far.</li>
</ul>
<p>Iblandt lærde som anser <em>mursal </em>ikke gyldige i sig selv (<em>&#8216;adam al-hujjiya</em>) er:</p>
<ul>
<li>al-Muhaqqiq al-Hilli (d. 1277)</li>
<li>&#8216;Allama Hilli (d. 1325)</li>
<li>Shahid I (d. 1384)</li>
<li>Shahid II (d. 1558)</li>
</ul>
<p>Shaykh Tusi følger en mellemvej og godkender en <em>mursal</em>, så længe der ikke er andre <em>hadith </em>(med komplette kæder) der modsiger denne.</p>
<p>Ruhollah Musavi Khomeini afviser argumentet at kæden af beretter er svag, på basis af denne var citeret af Shaykh Saduq. Eftersom Shaykh Saduq er en stor lærd blandt shia muslimer, skal hans anerkendes samme status som Muhammad b. Abi &#8216;Umayr, hvis <em>mursal </em>traditioner er accepteret fordi han er fra <em>ashab al-ijma&#8217;</em> og hans integritet er utvivlsom (<em>thiqa</em>). Herfra kvalificere Khomeini beretninger modtaget af Shaykh Saduq ind i to kategorier:</p>
<ol>
<li>De traditioner hvor der er vedhæftet verbet <em>qala </em>(han sagde)</li>
<li>De traditioner hvor der anvender en passiv form af verbet <em>rwy </em>(det var sagt)</li>
</ol>
<p>Khomeini konkludere nu at den første form anses som en accepteret <em>mursal </em>tradition, idet den aktive form af verbet <em>qala </em>indikere Shaykh Saduqs personlige sikkerhed og pålidelighed af traditionen. I modsætning til dette, når Shaykh Saduq anvendte den passive form <em>ruwiya</em>, antyder anvendelsen at han tøver og er usikker på pålideligheden [eller: ægteheden] af traditionens autoritet. Denne form for kvalificering er dog mere normal indenfor sunni litteratur, end hos shia.</p>
<p>Denne tradition er blevet rapportere igennem otte kanaler, hvor tre af dem er <em>mursal</em>:</p>
<ul>
<li>Reporteret af Ibn Abi Jumhur al Ahsa&#8217;i i <em>Awali al-La&#8217;ali al-&#8217;Aziziya</em>,</li>
<li>Reporteret af Qutb Rawandi,</li>
<li>Shaykh Saduq i <em>Man La Yahduruh al-Faqih.</em></li>
</ul>
<p>De resterende fem er:</p>
<ul>
<li>To er reporteret af Shaykh Saduq, en i <em>Amali</em> og den anden i <em>Ma&#8217;ani al-Akhbar</em> - som begge henviser til &#8216;Isa b. &#8216;Abdullah,</li>
<li>Tre i <em>&#8216;Uyun Akbar al-Rida</em>.</li>
</ul>
<p>Selvom kæden af nogle af disse er svage, argumenteres der for at de som berette jf. tradition levet (afstands mæssigt) så langt fra hinanden og således ville det være umuligt for dem alle at forfalske en tradition der har præcis samme genlyd. Dette er bl.a. også begrundelsen til at slutningen af traditionen findes i forskellige endelser.</p>
<p>I henhold til selve teksten, kan følgende tre konklusion uddrages fra termen <em>khulafa&#8217;</em>:</p>
<ol>
<li>Det referere eksplicit til de tolv fejlfrie Imamer,</li>
<li>Reference er givet til alle som videregiver traditioner, ligegyldigt om de er ekspert jurister (<em>faqih</em>) og velviden indenfor islamisk videnskab eller jurister af mindre grad af viden.</li>
<li>Termen henviser kun til ekspert jurister (<em>faqih</em>) som kan skelne mellem sande og forfalske traditioner.</li>
</ol>
<p>Visse lærde opretholder at denne tradition snakker til Imamerne, hvor andre lærde snakker til fordel for at det enten er punkt 2 og/eller 3. Ruhollah Musavi Khomeini argumenter for at det kun kan inkludere punkt 3.</p>
<p>Der kan kort nævnes at der er skrevet artikler og bøger omkring denne <em>hadith </em>alene. Her behandles alle de aspekter der er af beretter og selve teksten (både for og imod materiale).</p>
<h3>3. <em>Fuqaha</em> er profetens forvalter</h3>
<p>Shaykh Kulayni nævner følgende <em>hadith </em>af profeten:</p>
<div class="hadith">De lærde (<em>fuqaha</em>) er de forvalter af profeterne, så længe de ikke beskæftige sig selv med verden (<em>dunya</em>). Profeten blev spurgt: &#8220;Hvad der er tegnet med deres bekymring til denne verden?&#8221; Han svarede: &#8220;Ved at se, om de følger konger [eller: sultaner]. Hvis de gør det; så frygt for jeres religion&#8221;.</div>
<p>Argumentet er den samme som ovenstående <em>hadith</em>. De lærde er ikke kun forvalter af religiøs lov, men har en mere omfattende autoritet som inkludere alle funktionerne af profeterne. Dette inkludere også at oprette et religiøs samfund og juridisk system.</p>
<h3>4. <em>Ulama</em> er herskerne</h3>
<p>Amodi beretter en hadith fra Imam Ali:</p>
<div class="hadith">De lærde (<em>ulama</em>) er hersker (<em>hakim</em>) over folket.</div>
<p>Denne hadith supportere direkte absolut autoritet (<em>wilayat al-amma</em>); kæden af traditionen er svag.</p>
<h3>5. Tale af Imam Hussayn</h3>
<p>Under en tale omhandlende &#8216;påbyde det rette og forbyde det onde&#8217;, adressere Imam Hussayn de lærde:</p>
<div class="hadith">..den katastrofe, der er på faldet jer en større på fald end andre, for den sande rang og grad af de lærde (<em>ulama</em>) er blevet taget væk fra dig. Administrationen af landet og udstedelse af ordrer bør faktisk blive overdraget til religiøse lærde (<em>ulama</em>) der er vogtere af rettighederne af Gud og kendskab til Guds dekreter om, hvad der er tilladt og hvad der er forbudt. Men din position er blevet frataget dig, for ingen anden grund end du har opgivet den søjlen af sandheden og er blevet uenige om arten af sædvanen (<em>sunnah</em>), trods eksistensen af klare beviser. Hvis du var stærk i lyset af tortur og lidelse og parat til at udholde trængsler for Guds skyld, så ville alle foreslåede regler blive bragt til dig for din godkendelse og for dig til at udstede.</div>
<p>Denne hadith supportere direkte absolut autoritet (<em>wilayat al-amma</em>); kæden af beretter er svag og forfatteren af <em>Mustadrah al-Wasa&#8217;il</em> kaster tvivl på identiteten af forfatteren af <em>Tuhraf al-&#8217;Uqul</em>. Forfatteren bakkes op af Hasan b. Ali al-Hirrani som var en lære til Shaykh Mufid i det 4. århunderede.</p>
<h3>6. <em>Fuqaha </em>er fæstningen af islam</h3>
<p>Shaykh Kulayni nævner en hadith fra Imam Kazim:</p>
<div class="hadith">Troende som er lærde (<em>fuqaha</em>), er fæstningen af islam, som de omkredsende vægge, som beskytter en by.</div>
<p>Udtagelsen at &#8216;de lærde er fæstningen af islam&#8217;, hentyder at det er de lærdes pligt at værne om og beskytte islam. Således skal de gøre hvad der er nødvendigt for at opnå jf. og følge profeten sorm det bedste eksempel for alle troende - koran oversættelse af Ellen Wulff [60:6]:</p>
<div id="koran">&#8220;Deri har I et smukt eksempel for den, der længes efter Gud og den yderste dag..&#8221;.</div>
<p>Profeten som fæstning af islam, påtog sig ikke kun opgave at beskytte islam, men påtog sig mere en socio-politiske opgaver og funktioner for hele samfundet - dermed overdrages alle de opgaver profeten Muhammed besad, til de velkvalificeret lærde (<em>fuqaha</em>).</p>
<p>Traditionen findes også andetsted i en ligende ordlyd:</p>
<div class="hadith">Når en troende dør, begræder englene i fællesskab med jorden hvor [den troende] deltog i tilbedelse af Gud og portene af himlen som han gik ind ad; ved hjælp af hans gode gerninger. En revne vil forekommer i fæstningen af islam, som ikke kan repareres, for troende som er lærde (<em>fuqaha</em>), er fæstningen af islam, som de omkredsende vægge, som beskytter en by.</div>
<p align="center"><strong>* * *</strong></p>
<p>For de der er interesseret i yderligere beviser for <em>wilayat al-amma</em>, kan følgende referenceværk nævnes:</p>
<ul>
<li>Shaykh Murtada Ansari (d. 1864) blev ene og alene <em>marja&#8217; al-taqlid</em> efter døde af Muhammad Hasan Najafi (d. 1850). I en af hans sidste værk, <em>al-Makasib</em> i midten af bogen under <em>Kitab al-bay&#8217;</em> diskutere han <em>al-wilayat al-amma</em>.</li>
<li>Ruhollah Musavi Khomeini (d. 1989) med etableringen af den islamiske republik Iran i 1979 udnævnte han sig selv som øverste leder <em>wilayat al-faqih</em>, i dens mest opfattende betydning <em>wilayat al-amma</em>. I hans bog <em>Kitab al-Bay&#8217;</em>, som også finde på engelsk, &#8216;Islam and Revolution&#8217; overs. Hamid Algar (Berkeley: Mirzan Press 1981), beskriver han hele tankeværket bag denne absolute autoritet (<em>al-wilaya al-amma</em>).</li>
<li>Ruhollah Musavi Khomeini (d. 1989) - <em>Hukumat e Islami </em>(engelsk udgave online, <a title="al-islam.org" href="http://www.al-islam.org/islamicgovernment/" target="_blank">Islamic Government: Governance of the Jurist</a>).</li>
</ul>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://islamdk.dk/indlaeg/wilayat-faqih/feed/</wfw:commentRss>
		</item>
	</channel>
</rss>
