Fra og med i år vil en kirke i Florida have en international brænd-en-koran-dag d. 11 september (samme dato som terrorangrebet 9/11) . For at imødekomme dette, har Al-Furqan fonden lanceret en landsdækkende kampagne hvor de lover, at for hvert eksemplar der bliver brændt, vil fonden distribuere 50 nye kopier,

We at Al-Furqaan Foundation have launched a nationwide campaign and pledged to distribute 50 copies for every copy they burn and have called on all people of conscience globally – Muslims and Non-Muslims to support this.

We are calling on you to support us generously this Ramadhan, the month of the Qur’an, not only through your donations (sadaqah and zakah), but also by ordering copies yourself (orderaquran.org) or sending to people (sendaquran.com) and distributing them on that day as widely as possible to your friends, colleagues, and neighbors.

Additionally, to make this campaign successful, please do the following:

1. Raise awareness in your circle of friends and family by forwarding this e-mail or connecting with our facebook and twitter page.
2. Talk to your masjid and ask them to raise awareness in your community by giving them a copy of this letter. Help us schedule an appeal on a night of tarawih in your masjid to raise funds for this purpose.
3. Print and distribute copies of this flyer to everyone you know.
4. Share these important facts about the Qur’an with your non-Muslim colleagues, friends and neighbors.
5. Call your local leadership and ask them to condemn this unconscionable act.

Selvom alt dette foregår i USA i dag, anser vi på islamDK (islam i Danmark) at både ikke-muslimer som muslimer globalt skal forenes og kæmpe for retten til trosfrihed og ytringsfrihed og således tage afstand fra ethvert organ der vil brænde eksemplar af toraer, bibler, koraner eller for den sags skyld, andre skrifter af historisk betydning. Hvis der aktiv ikke sættes ind mod dette, kan det blive morgendagens virkelighed i Danmark også.

Note! Opslaget fra fonden kan også findes i sin fulde gengivelse her.

Koranens sprog

Anvendelse af sprog via skrift eller tale er den letteste måde at viderekommunikere en ide eller koncept på. Anvendelsen af tale er en integreret del i menneskets eksistens og udspringer fra Guds nåde,

Den Barmhjertige, Han har givet kendskab til Koranen. Han har skabt mennesket og lært det at udtrykke sig klart. (Al-Raḥmān 55:1-4)

Med vejledning som formål, er kommunikationen fra Gud til menneskeheden sket i et sprog som folket kunne forstå. Derfor bar hver enkelt profet det guddommelige budskab i sproget af hans eget folk,

Vi har ikke sendt nogen udsending ud, undtagen i sit eget folks tungemål, så han kan give dem klarhed. Gud vildleder, hvem Han vil, og retleder, hvem Han vil. Han er Den Mægtige og Den Vise. (Ibrāhīm 14:4)

Koranen blev sendt ned til folket af den Arabisk Halvø og blev således åbenbaret på klar og tydelig arabisk,

Vi har sendt den ned som en arabisk Koran. Måske kommer I til fornuft! (Yūsuf 12:2)

Dets budskab var klart og talte ikke i gåder,

En arabisk Koran, hvori der ikke er nogen skævhed. Måske er de gudfrygtige! (Al-Zumar 39:28)

Men selvfølelig er individets forståelse og påskønnelse af den guddommelige tale afhængig af hans intellektuelle og spirituelle kapacitet og niveau, som er evident fra følgende koraniske parallel,

Han sender vand ned fra himlen. Så strømmer flodlejerne [med vand], med hvad de kan rumme … (Al-Ra‘d 13:17)

Etymologi af ’Koran’

Der er adskillelige holdninger til etymologien af termen Qur’ān (Koran). Al-Ṭabari (d. 310/922) fremhæver at ordet er udledt fra q–r–’ (qara’a), som betyder ’at læse’; som verbalsubstantiv vil Qur’ān så betyde ’læsningen’.

Al-‘Ash‘ari (d. 324/935) sagde, at ordet Qur’ān var udledt fra rodbogstaverne q–r–n (qarana) som betyder at ’samle’ eller ’tilknytte’. Således var Koranen navngivet, fordi formen er en kombination af kapitler.

Al-Shāfi‘ī (d. 204/819) holdte det syn, at termen Qur’ān, på lige fod med Tawrāt (Toraen) og Injīl (Biblen), var en egennavn der ikke var udledt fra andre ord og betegnede Guds tale.

Al-Farā’ skriver, at Qur’ān er udledt fra qarā’in, som betyder ’at ligne’. Altså er den kaldt Qur’ān, fordi dets vers ligner hinanden i veltalenhed.

Note! I henhold til disse tre definitioner udtales »Qur’ān« som »Qurān«, altså uden bogstavet hamza.

I selve Koranen, forekommer ordet Qur’ān i bred forstand som en reference til åbenbaringen fra Gud og er ikke altid begrænset til at betegne en bog, eksempelvis,

I Koranen sender Vi noget ned, der er lægedom og barmhjertighed for de troende; … (Al-Isrā’ 17:82)

Det skal bemærkes, at ordet Qur’ān kun refererer til Guds åbenbaring til profeten Muhammed.

Koranens navne

Koranen refererer til sig selv med fem navne:

1. Qur’ān

Dette navn er nævnt 58 gange i Koranen og er den mest almene betegnelse for den guddommelige åbenbaring, dette både blandt muslimer i daglig tale, men også i overleveringerne (aḥadīth),

Dette er en ædel Qur’ān. (Al-Wāqi‘a 56:77)

Og,

Når du læser Koranen op, skal du søge tilflugt hos Gud mod den bortstenede Satan! (Al-Naḥl 16:98)

2. Furqān (Kriterium, Sondring)

Dette navn er nævnt 7 gange. Heriblandt to som reference til Toraen (Tawrāt), mens resten til Koranen selv,

Velsignet være Han, som sendte Sondringen [eller: Kriteriet] ned til sin tjener, for at han kan advare alverden; (Al-Furqān 25:1)

Dette ord er udledt fra f–r–q (faraqa) – at skele eller separere. Koranen er sandelig kriteriet mellem sandhed og falskhed. En anden betydning er at skelne sandhed fra falskhed, som i verset,

I, der tror! Hvis I frygter Gud, vil Han give jer Furqān … (Al-Anfāl 8:29)

3. Kītab (Bog)

Dette navn forekommer omtrent 250 gange i Koranen, hvor det i de fleste tilfælde refererer til Koranen selv, eksempelvis,

Alif Lām Mīm. Dette er Bogen, der er ingen tvivl deri en retledning til de, der værner sig [mod det onde] (Al-Baqara 2:1-2)

Og

Alif Lām Rā. Dette er Bogens og en tydelig Korans tegn. (Al-Ḥijr 15:1)

4. Dhikr (Ihukommelse, påmindelse)

Dette navn forekommer 55 gange i Koranen og i mange af disse forekomster refererer det til Koranen, eksempelvis,

Vi har sendt påmindelsen ned, og Vi vogter over den. (Al-Ḥijr 15:9)

Og

Dette er en velsignet påmindelse, som Vi har sendt ned. Vil I forkaste den? (Al-Anbiyā 21:50)

Termen refererer til det faktum, at Koranen hyppigt påminder mennesket om dets pligter og ansvar.

5. Tanzīl (Åbenbaring)

Dette er verbalsubstantivet af verbet nazzala; termen betyder at sende ned, hvilket tilkendegiver at nedsende et objekt fra et højere sted til et laver sted. Dette navn, samt alle dets afledninger er anvendt i Koranen i 146 vers, eksempelvis,

Og det er en åbenbaring nedsendt fra alverdens Herre (al-Shu‘arā 26:192)

Og

Den er nedsendt fra Den Nådige og Den Barmhjertige; (Fuṣṣilat 41:2)

Al-Suyūtī nævner 55 adjektiver eller beskrivende navne af Koranen. Nogle af disse er fremhævet nedenunder – alle disse er udledt fra vers i Koranen selv.

Qur’ān, Kitāb, Furqān, Dhikr, Tanzīl, Karīm, Nūr, Hādī, Raḥma, Mubīn, Mubārak, Marfū‘, Ḥikma, Ḥakīm, Muṭahhara, Ṣirāt, Qawl, Faṣl, Nabā, Aḥsan al-ḥadīth, Mathānī, Mustashābih, Rūḥ, Waḥy, ‘Arabi, Baṣāir, Ṣuḥuf, Bayān, ‘Ilm, Ḥaq, Mukarrama, ‘Ajab, Tadhkira, ‘Urwat al-wuthqa, Ṣidq, ‘Adl, Amr, Munādi, Bushrā, Majīd, Bashīr, Nadhīr, ‘Azīz, Balāgh, Qaṣaṣ.

Navnene og beskrivelserne af Koranen fremhæver de forskellige facetter af det guddommelige budskab.

Opdelingen af teksten

Den primære opdeling af den koraniske tekst er i vers og sektioner (til tider også fejlagtig betegnet som kapitler). Der er 114 sektioner i Koranen og, alt afhængig af metode der anvendes til udregning af vers, totalt 6.236 vers. Teksten er yderligere blevet opdelt i forskellige afsnit og dele. Disse senere opdelinger som eksempelvis del (juz’) og standse sted (manzil) er udelukkende blevet tilføjet for at fremme og lette den regulære læsning af Koranen og således eksisterede de ikke under profeten Muhammeds levetid.

1. Del (juz’)

Bogstaveligt betegner juz’ en del eller portion. Muslimske retslærde har opdelt Koranen i 30 dele som tilnærmelsesvis er af samme længde for at lette recitationen på 30 dage af en måned (specielt under Ramadan måned). Juz’ er yderligere opdelt i fire dele af næsten samme længde. Denne sidste opdeling er især populær blandt muslimer i det indiske subkontinent.

Note! Også kaldt pārā i det indiske subkontinent.

2. Standse-sted (Manzil)

For bekvemmelighed til de som ønsker at færdiggøre hele recitationen af Koranen på en uge, er teksten blevet opdelt i 7 portioner af samme længde. Hver position er kendt som en manzil,

• Første manzil: 4 sektioner, Al-Fātiha (sektion 1) til Al-Nisā’ (sektion 4);
• Anden manzil: 5 sektioner, Al-Mā’ida (sektion 5) til Al-Tawba (sektion 9);
• Tredje manzil: 7 sektioner, Yūnus (sektion 10) til Al-Naḥl (sektion 16);
• Fjerde manzil: 9 sektioner, Al-Isrā’ (sektion 17) til Al-Furqān (sektion 25);
• Femte manzil: 11 sektioner, Al-Shū‘arā’ (sektion 26) til Yā Sīn (sektion 26);
• Sjette manzil: 13 sektioner, Al-Ṣāffāt (sektion 37) til Al-Ḥujurāt (sektion 49);
• Syvende manzil: 65 sektioner, Qāf (sektion 50) til Al-Nās (sektion 114).

3. Afsnit (rukū‘)

Sektionerne er også opdelt i afsnit eller paragrafer (rukū‘). Hver rukū‘ er sammensat af et antal vers som generelt behandler et tema og kan bekvemt reciteres i den rituelle bøn (ṣalāt). Herfra er dets navn også udledt, idet man efter recitationen i ṣalāt går ned i bøjende (rukū‘) tilstand. Knækket i afsnittene er markeret med bogstavet ‘ain (ع) med tale placeret over, i og under det. Det øverste tal indikerer antallet af rukū‘ i en given sektion., det midterste tal indikerer antallet af vers i den rukū‘ og det nederste tal indikerer antallet af rukū‘ i den givende juz’. I det indiske subkontinent er Koranen markeret med 558 rukū‘. Det skal bemærkes at rukū‘ altid er sammenfaldende med sektionen og ikke nødvendigvis med juz’.

Bukkevers (sujūd)

Der er flere vers i Koranen som omtaler at bukke sig (sujūd) – en bevægelse som ligner den når man går i prostration. Ud af disse vers er der fire vers, som gør det pligtig at bukke sig for Gud, dette både for den der reciterer, men også alle der kan høre recitationen. Disse fire vers er, Al-Sajda 32:15, Fuṣṣilat 41:38, Al-Najm 53:62 og Al-‘Alaq 96:19. Ved recitation af følgende ti vers er bukken tilrådet (mustaḥab): Al-A‘rāf 7:206, Al-Ra’d 13:15, Al-Naḥl 16:50, Al-Isrā’ 17:109, Maryam 19:58, Al-Ḥajj 22:18, Al-Furqān 25:60, Al-Naml 27:26, Ṣād 38:24 og Al-Inshiqāq 84:21.

Note! I henhold til al-Shāfi‘ī og Shi‘a er Al-Ḥajj 22:77 også tilrådet.

Fremmedord i Koranen

Den velkendte retslærd al-Suyūṭī har i sit værk al-Itqān inkluderet et afsnit med titlen ”fremmede ordforråd”, hvor han lister 118 fremmedord fra 11 forskellige sprog (udover arabisk), som forekommer i Koranen. I nogle instanser tilkendegiver han mere end et oprindelsessprog for et givet ord, og i andre fremhæver han at det er et fremmedord, men nævner ikke yderligere hvorfra. Typisk er de ord som kategoriseres ”fremme”, dem med en obskur rod eller morfologiske egenskaber som anses værende uregelmæssige og ikke af arabisk oprindelse. Nogle gængse eksempler på fremmedord eller låneord der oftest citeres er:

Persisk oprindelse

Akwāb (kop) og abāriq (kande) i 56:18, istabraq (silke brokade) i 44:53, tannūr (ovn) i 11:40, sijjīl (teglsten, udledt fra sang wa gil) i 105:4, surādiq (gardiner) i 18:29, jizya (skat) i 9:29, sirāj (lampe) i 71:16, firdaws (paradis) i 23:11 etc.,  maqālīd (skatte) i 39:63, kāfūr (kamfer) i 76:5, misk (moskus) i 83:26, yāqūt (rubiner) i 55:58.

En spirituel guide til ramadan - klik for eBog

Bogen ‘En Spirituel Guide til Ramadan‘ som redigeret af Salam Foreningen er nu tilgængelig i bogformat og elektronisk!

Det er muligt at hente den elektroniske version her på islamDK (klik her) eller via. Salams webside (klik her).

Hvis ønsket kan bogen også købes i trykt version via. al-Mahdi Bogfonden (normalpris 50 kr).

- Glædelig Ramadan 2010 -

Ramadan kalender 2010 Danmark (klik for fuld størrelse)

Fastekalender for måneden Ramadan i Danmark København 2010.

• Tvivldag: visse retskyndige har definitivt erklæret 1. Ramadan til onsdag d. 11/08/2010, hvor andre andre anser 1. Ramadan værende torsdag d. 12/08/2010.
• Betegnelser anvendt i tabellen:

1. Imsaak: Tidspunktet den fastende skal stoppe med indtagelse af føde, væske og lign., hvor selve fasteperioden påbegynder.
2. Fajr: Morgenbøn indtræder
3. Shuruq: Solopgang (daggry) – morgenbønnen skal være læst forinden dette tidspunkt.
4. Dhuhr: Middagsbøn indtræder
5. Magrib: Skumringsbøn (lige efter solen er gået helt ned) indtræder. Tidspunktet den fastende igen kan indtage føde, væske og lign.

Dr. Bahramis tale i Imam Ali moskeen juni 2010

Dr. Bahrami, som er daglig underviser og en fast del af lærerstaben på Beheshti Universitet i Teheran, var på en kort rundrejse i Danmark og Sverige. Her holdte hun taler og seminarier om kultursammenstødet blandt unge herboende kvinder med anden etnisk baggrund. Seminariet i Danmark blev afholdt over to dage i Imam Ali moskeen, hvor Bahrami berørte emner som konflikter i pubertetsalder, opdragelse af børn med rødder i to kulturer, problemstillinger unge møder i vestlige samfund, bearbejdning af ’hjemmeve’ og integration i samfundet.

Praktiske informationer om Imam Ali mosképrojektet i Danmark:

• Officielle navn: Imam Ali Moskéen, også kendt som Imam Ali Islamic Centre (Foreningen Ahlul-Bait i Danmark).
• Formand, daglig leder & imam: Sayyed M. M. Khademi
• Arkitekt: Bijan Eskandani herboende dansker med iransk baggrund.
• Kontaktpersoner:
  • Zahra K. Al-Robaei, telefonisk og skriftlig henvendelse for dansk, engelsk, arabisk og persisk talende (presse m.m.).
  1. Telefon: 5270 6727
  2. E-mail: Zuhuor@gmail.com
  • Lasse Mahdi Beicher, telefonisk og skriftlig henvendelse for dansk og engelsk talende (ungdom, publicering i henhold til nuværende høring).
  1. Telefon: 28 14 61 12
  2. E-mail: Beicher_kbh@hotmail.com
  • Abul Malaaika, skriftlig henvendelse for dansk og engelsk talende (troslære, dogmatik og lign.)

• Bydel: København NV (2400) – Vibevej 25-27.
• Tidsplan: se jf. ”Information & Nyt – Høring og afstemning”

Information & Nyt

Uofficiel høring i moskéen ultimo juni 2010

Onsdag d. 21. juni 2010 indkalder Imam Ali moskéen sine naboer til en uofficiel høring. Det er her muligt at præsentere sine bekymringer og glæder for formanden og repræsentanter fra moskéen. Invitationen er af praktiske grunde lukket og kun naboer og omegn, som har modtaget invitation kan deltage. Baggrund og formål til mødet er at imødekomme lokalsamfundets behov og at skabe en større gennemskuelighed om projektet.

Høring & Afstemning

Siden projektstart har der været en række juridiske, retslige og praktiske aspekter der skal tages hensyn til: byggegrunden skal godkendes til nybyggeri, lokalplanen skal acceptere byggeriet, naboer og beboer indkaldes til høring etc. Ved at opdele projektet i tre overordnede faser kan vi give et fingerpeg om, hvor langt vi er under projektforløbet. Vi er på nuværende tidspunkt i den tredje og afsluttende fase, hvor der afventes en afsluttende afstemning fra borgerrepræsentationen. Hertil kommer det også at en høring er kørende online på Københavns Kommunes webside. Ved en endelig godkendelse heraf vil byggeriets igangsættelse nøje planlægges – indtil da afventer vi den afsluttende godkendelse.

Donation til moskéen

Mosképrojektet koster ~40-50 mio. kroner. Primo juni 2010 er der indsamlet under halvdelen af det samlede beløb. Alle donationer er af privatpersoner, dette inkluderer både fra herboende danskere, danskere i udlandet og andre med ikke dansk baggrund. Alle donationer er godkendte og legetime pengetransaktioner i henhold til dansk lov. SKAT registrerer, logger og godkender alle donationer, både ind- og udenrigs, og som herefter indsættes på vores donationskonto i Danske Bank.

Hvis du ønsker at donere til mosképrojektet kan du gøre dette fra din lokale bank eller direkte via netbank:

Danske Bank
reg nr: 4280
konto nr: 10471591
– Imam Ali moskéen (Foreningen Ahlul Bait)

Ordet taqiyyah (skrives også som: taqiyya eller taqiya) danner rødder i ordene waqa og yaqi på arabisk, som betyder at ‘værne om’ eller beskytte en selv’ – til tider også oversat som dissimulering (at skjule ens tro) eller foregivelse. Ordet har samme rodbogstaver som ‘taqwa’ (fromhed, eller frygte Gud). Der er således intet belæg i at oversætte taqiyyah til at skjule eller lyve, selvom begge handlinger kan være nødvendige for at beskytte en selv mod skade – både fysisk og psykisk.

Jeg vil give en introduktion til begrundelsen for taqiyyah, som primært hviler på tre koranvers, hvorefter jeg vil give en kort introduktion til de forskellige former for taqiyyah. Sidst vil jeg afslutte med en kort note til sunni muslimer, som generelt har et forringet billede af hvad taqiyyah egentlig går ud på.

Læs resten af dette indlæg »

Jeg har repræsenteret tre kalendersystemer på denne site (se boksen øverst til venstre), hvor to af dem er solkalender og den tredje en månekalender. De to solkalender er hhv. den gregorianske og jalali kalender. Den førstnævnte anvendes i stort set alle vestlige lande og visse asiatiske og afrikanske lande. Jalali kalenderne (også kendt som den iranske eller persiske kalender) anvendes primært i Iran og Afghanistan. Eftersom jalali kalender begynder hvert år på basis af observationer (og ikke regler), er denne mere præcis end den gregorianske kalender, da den er synkroniseret med solåret – dette gør dog, at det samtidig er vanskeligere at udregne, hvilke år, der er skudår. Månekalenderen kendes oftest under frasen, den islamiske el. muslimske kalender – dets korrekte navn er hijri kalenderen.

Læs resten af dette indlæg »

Det arabiske ord bid’a betegner etymologisk en ny eller en original handling som ingen foregående har. En af Guds 99 navne er al-Badi’, ‘den Originale’ eller ‘den Unikke’ som har samme rodbogstaver som bid’a – koranoversættelse af Ellen Wulff [2:117]:

Termen bada’ beskriver ‘en eller flere ændringer i skæbnen’. Bogstaveligt kan bada’ bedst oversætte til ‘fremkomst’, i den henseende at man fremkommer til en ændring i handling, ud fra en ny intention man ikke havde tidligere. En udledning, bada-li, anvendes til at udtrykke at man har ændret mening om noget (bogstaveligt ‘det har ændret sig for mig’). Indenfor islamisk retsvidenskab (fiqh) anser alle retsskoler bada’ som værende et princip af religionen, selvom ikke alle anvender denne term bada’ til beskrivelse af dets indhold. Denne ordkløveri ændrer ikke vilkårene; for det afgørende er dets betydning, og det væsentlige er indholdet [af termen] og ikke dets navn.

Læs resten af dette indlæg »