Et forord til læserne..
IslamDK Blogger | 31. december 2009Inden sejren af den islamiske revolution i Iran 1979, var der skrevet meget lidt omkring shia islam på engelsk, for slet ikke at nævne dansk. Viden omkring denne gren indenfor islam var ofte begrænset til akademikere der havde specialiseret sig indenfor islamisk tro eller studerende af orientalske sprog; især persisk. Ydermere havde visse turister, diplomater og handelsfolk en vis grad af kendskab om shia islam igennem deres personlige kontakter og erfaringer.
Med etableringen af den islamiske republik i Iran under lederskabet af shia lærde (ulama), især Ruhollah Musavi Khomeini, opstod der en yderligere interesse for shia troen. Revolutionen havde ikke kun et stort indtryk på verdensøkonomien og politik, men skabte også en drivkraft blandt offentligheden, både politikkerne så vel som medierne til at søge viden om shia islam. Visse begivenheder i de sidste årtier, såsom opstanden af shia i Irak og andre arabiske lande i regionen, forøgelse af shia emigranter i vesten og den ledene rolle af shia militanter, som kæmper mod besættelsen af sydlige Libanon, har adderet til interessen om shiisme.
Med denne webside vil jeg give en kort introduktion til de centrale elementer indenfor shia islam. Læsere som besidder en anden tro end islam, er ikke særlige interesserede i islamiske kilder eller beviser for gyldigheden af religion islam selv; jeg vil bestræbe mit bedste på at fremføre rationelle og logiske argumenter bag denne guddommelig viden.
Jøder og kristne
Det vigtigste doktrin indenfor religionen islam er ‘Guds enhed’, som vi også deler med kristne og jøder (skriftens folk). Vores koran fortæller os – koranoversættelse af Ellen Wulff, vers [29:46]:
Igennem det præsenterede materiale har jeg til tider sammenlignet visse aspekter af religionen islam med kristendommen, for at give et klarere billede af forskellen og lighederne mellem kristendommen og islam. Jeg har holdt mig fra at citere jøderne og kristernes skrifter i for stort omfang når en påstand skal bevises, da jøder og kristne ofte har en sekulær tilgang til skrifterne. Der hvor jeg alligevel har valgt at citere jf. skrifter, er det primært for at se tingene fra et andet perspektiv.
Kommentar