Islam

Denne blog vil ikke opdateres mere.

Update 31-03/08: Se gæstbogen for et mere uddybende svar.

Så er det blevet muligt for alle at skrive kommentar på islamDK. Ydermere har vi opdateret tjeneste, så man kan se sin egen personlig gravatar. Så snart man har tilmeldt sig på Gravatar, vil ens displaybillede følge en overalt når man skriver kommentar på forskellige blogge. Tilpasning og styling af ens billede sker på hjemmesiden for gravatar – husk når du skriver en kommentar på bloggen, skal du indtaste samme email adresse, som man registeret sig med hos gravatar.

Hvis man tidligere har skrevet kommentar på islamDK, vil disse blive opdateret automatisk så snart man registrere ens email hos gravatar.

NB! Det er gratis at registrere sig selv på islamDK, dette vil sikre dig dit eget brugernavn ;)

Hilsen

islamDK

I denne post vil der kastes blik på de fundamentale principper, som danner grundlag for ‘Tolver’ (Ithna Ashari) shia muslimers overbevisning. Både shia og sunni muslimer er enige om tre fundamentale principper i religionen:

• Tawhid (Guddommelig enhed / monoteisme),
• Nubuwwa (Troen på profeter) og
• Ma’ad (Genopståelse)

Shia muslimer har to yderligere principper:

• Imamah (Imamheden [Guddommelig lederskab])
• ‘Adl (Guds Retfærdighed)

1. Tawhid (Guddommelig enhed)

Dette er den første halvdel af trosbekendelsen (shahada) som lyder: ‘Der er ingen gud undtagen Allah’ (la ilaha ila Allah). Koranen siger at realiteten af Gud er en selvindlysende faktum – en påstand som ikke behøver beviser. Usikkerhed og uklarhed omhandlende dette spørgsmål burde ikke træde ind i sindet, da det er indlysende:

“Kan der herske nogen tvivl om Gud, om himlenes og jordens skaber?”.

_{Koranen Ibrahim [14:10]}

Over de sidste århunderede har sunni muslimer anklaget shia muslimer for at krænke dette fundamentale doktrin, ved at ophøje positionen af Imamerne og ærefrygte dem til et punkt tilsvarende Gud. Selvfølgelig benægter shia muslimer denne anklage ved at fremføre beviser for, at det er en ekstremistisk afgrening (ghulat) af traditionel Tolver Shiisme som har denne overbevisning. Faktisk opretholder shia muslimer en højere grad af tawhid, end generel sunni teologer (ash’ari). Synspunktet holdt af sunni teologer, er at Koran er ikke-skabt, evige Ord af Gud – dette opsætter to evige enheder (Gud og Koranen) som anses som polyteisme. Her anser shia muslimer at Koranen er blevet skabt af Gud.

Et andet aspekt der gør sig gældende er, at shia muslimer ikke tror på, at Gud har fysiske former. De vers i Koranen der omtaler jf., er metaforiske og skal ikke læses bogstaveligt. Koranen sig bl.a. til dette:

“Der findes intet som Ham.”.

_{Koranen al-Sjura [42:11]}

“Ingen er Hans lige.”

_{Koranen al-Ikhlas [112:4]}

Dette har ofte først til debat omkring graden af tawhid. Her studeres der bl.a. enhed af skaberen (dhat), enhed af egenskaber, enhed af skabelsen (khaliqiyya), enhed af herredømme og enhed af tilbedelse.

2. Nubuwwa (Troen på profeter)

Alle profeter er et mellemled mellem Gud og mennesket. Missionen af enhver profet er at bringe Guds åbenbaring i dets rene form til menneskeheden. Denne åbenbaring er Guds ord, i form af lære, lovgivning og guide til menneskeheden. Ydermere leder profeterne også mennesket og er den bedste fortolker af Guds ord. For at profeten kan udføre sin mission korrekt, har Gud fjernet synder fra ham og gjort ham ufejlbarlig – dette gør således profeten til den bedste forbillede iblandt menneskeheden. Igennem tiderne har Gud sendt mange profeter til menneskeheden i forskellige dele af verdenen. I henhold til traditionerne (hadith) er der sammenlagt 124.000 profeter. En delmængde af disse profeter, tiltales oftest som ulu al-azm, profeterne som er skænket standhaftighed. Disse er de profeter der har bragt en ny bog/ny religiøs lov med dem – i Koranen bliver de tiltalt som rusul, apostel (af Gud). Disse profeter er:

• Noah, Abraham, Moses, Jesus og Muhammad.

Disse anses ikke som profeter sendt kun til et begrænset område – men profeter (af Gud) med budskaber til hele verdenen.

3. Ma’ad (Genopståelse)

Alle guddommelige åbenbarede religioner er i harmoni med troen på det herefter. Alle profeterne har bekræftet, at der er liv efter døden og tilbagevendelsen til Gud. I Koranen er der talrige vers omkring dagen for opstandelse / genoplivelse (qiyamah) og dommedag. Det ses som en logisk nødvendighed af guddommelig retfærdighed, da det kun med genoplivelsen, at en person fuldt ud kan modtage sin belønning og straf.

4. Imamah (Imamheden [Guddommelig lederskab])

Shia muslimer har troen på Imamheden som værende en forsættelse af troen på profeter. Ordet imam har en generel betydning på arabisk, ‘leder’, uden hensyn til personens personlighed og omfang af lederskab (kan varrigere ligefra en imam af en moskeen, til en imam af en hel nation). Indenfor shiisme har ordet dog erhvervet sig en speciel betydning:

• En guddommelig udnævnt person, som er ansvarlig for alle sekulære og religiøse affære af den islamiske nation.

Shia muslimer ser stillingen af en imam som en personlig udnævnelse af Gud. Inden Profeten Muhammad gik bort, videregav han informationer om de udnævnte. Denne udnævnelse var ikke bygget på profeten Muhammads personlig ønske, men et guddommeligt valg (nass).

Det bliver imamens ansvar at fortolke og værne om både religionen, loven (shari’ah) og guide samfundet i alle dets anliggender. Imamen er altså både repræsentanten af Gud (khalifatullah [Guds kalif]) og efterfølger af profeten Muhammad. Han skal være ufejlbarlig og besidde guddommelig viden af både de almenfattelige og esoteriske viden af Koranen. Tolver Shia (Ithna Ashari) som udgør den største gruppe af shia muslimer, anser at profeten Muhammad blev efterfulgt af tolv imamer. Disse er:

Dybest set er både sunni og shia muslimer enige med hinanden i naturen og funktionen af profeter. De to primære opgaver for en profet er 1) at åbenbare Guds lov til mennesket og 2) at guide menneskeheden mod Gud. Sunni muslimer mener at begge disse funktioner ophørte, da profeten Muhammad døde – hvor shia muslimer på den anden hånd, mener at lovgivning ophørte, men funktionen af at guide menneskeheden, vedligeholde og forklare den guddommelige lov forsatte igennem imamerne.

5. ‘Adl (Guds Retfærdighed)

I første øjekast kan det virke mærkeligt, at kun en af Guds attributter, Hans retfærdighed, er fremhævet som værende et fundamental princip af religionen. Men i et historie mæssigt aspekt giver dette klart mening. Shia muslimer fastholdte det synspunkt at enhver individ er ansvarlig for sine egne handlinger, og Gud ville senere dømme disse handlinger, i henhold til Hans retfærdighed. De fleste sunni muslimer adopteret et andet synspunkt (ash’ari), at Gud har skabt menneskets handlinger, så der er meget lidt plads til menneskets egen frivilje. Koranen næver i flere aspekter Guds retfærdighed:

“Gud gør ikke uret, ikke så meget som vægten af et støvgran. Hvis det er noget”.

_{Koranen al-Nisa [4:40]}

“Gud handler ikke uret mod menneskene;”

_{Koranen Junus [10:44]}

Denne debat danner rødder i om mennesket besidder prædestination (skæbne) og frivilje.

Hizb ut-Tahrir (skrives også som Hizbut Tahrir / Hizb al-Tahrir, forkortes oftest til ‘HT’) ”Befrielsespartiet’, er et sunni islamisk parti hvis primære formål er at reetablere den islamiske kalifat stat. Hvorfor det kun er et sunni parti og shia ikke anerkender det, kan du læse nærmere om i nedenstående afsnit. At behandle alle Hizb ut-Tahrirs mærkesager i denne post, vil være alt for omfattende – således har vi koncentreret os omkring emnet kalifatet, som også er en af deres hoved mål.

For at forstå omfanget af begrebet kalifat indenfor bestemte islamiske rets skoler, skal der være en klar forståelse for, hvad de forskellige skoleretninger står inde for. Vi har prøvet at kaste et blik på kalifattet fra både sunni og shia synspunkter.

Der er et komplet afsnit i bunden af denne post, som i sin helhed forklare forskellige mellem Imamhed og Kalifat (det kan være en god ide at kaste et blik på dette inden, hvis du ikke har en komplet forståelse af disse termer).

Introduktion

Ligesom mange andre islamiske partier, anvender Hizb ut-Tahrir (HT) Koranverset 3:104 som værende tiltalt dem som de udvalgte:

“Og blandt jer skal der være et samfund, som kalder til det gode, og som påbyder det rette og forbyder det onde, og disse er det, som skal fuldkommengøres”.

_{Koranen al-Imran [3:104]}

På HT’s officielle webside står bl.a. følgende, citat:

“Formålet er, at oprejse den islamiske ummah fra den ekstreme nedgangstilstand den er nået, samt at befri denne fra kufr-idéer, systemer og love, og fra kufr-staternes dominans og indflydelse.

Formålet er ligeledes at arbejde for reetableringen af den islamiske Khilafah-stat, så den vender tilbage til eksistens, for således at Allahs åbenbarede lovgivning på ny træder i kraft”.

_{Citeret fra: HT officielle hjemmeside i DK, afsnit: Årsagerne til etableringen af Hizb-ut-Tahrir,
kl 12:26 d. 14 marts 2008}

I jf. citat og andre steder på HT hjemmeside, lægges der vægt på at der skal vendes tilbage/reetablere en kalifat stat, som kalifat staten så ud i de ‘gyldne’ tider (altså kalif rækken, lige efter profeten Muhammads død).

Alle der kender en smule til islamisk historie, ved at der var intet gyldent over æraen af de første kaliffer. Her er en kort opsummering af hvem og hvordan de fik/tog/blev tildelt kalifatet:

• Den udvalgt kalif, profeten Muhammad: [Udvalgt af Allah]
• Den første kalif, Abu Bakr: Valgt af en hemmelig forsamling saqifah, mens Ali ibn Abi Talib begravede profeten. [Selvudnævnt]
• Den anden kalif, Omar (Umar): Valgt af den første kalif, Abu Bakr [Udpejet af forrige kalif]
• Den tredje kalif, Uthman: Valgt af et komité på 6 personer. Reglerne for udvælgelsen var opstillet af Omar, som favoriseret Uthman (som også løb med kalifatet) [Komité]
• Den fjerde kalif, Ali ibn Abi Talib: Valgt af folket, efter Uthman blev dræbt. [Folkevalg]
• Den femte kalif, Muawiya: Valgt af ingen, tog kalifatet efter at have dræbt Hasan (søn af den fjerde kalif) [Selvudnævnt efter at have afskaffet sin 'mostander']
• Den sjette kalif, Yazeed: Arvede tronen af sin far. Staten mindede nu mere om et kongerige [Familie arving]

Så udvælgelsen af de første syv kaliffer ser således ud: [Udvalgt af Allah] » [Selvudnævnt] » [Udpejet af forrige kalif] » [Komité] » [Folkevalg] » [Selvudnævnt efter at have afskaffet sin 'mostander'] » [Familie arving].

Kalif rækken forsætter i ligende stil de næste mange år. Tiderene herefter blev ikke ‘mere gylden’ af den form for kalif udnævnelse.

På HT’s hjemmeside fremgår det heller ikke ‘hvem’ der skal være kalif eller hvordan han skal udnævnes, men indenfor standard sunni doktrin er der klare linjer om, hvilke kriterier der skal være opfyldt for at en person kan udnævnes som værende kalif.

Sunni syn på kalifatet

Størstedelen af alle sunni muslimer i verden er Ash’ari – de (ligeså vel som Mu’tazilit) tror på at en kalif er en nødvendighed, og at det således er obligatorisk (wajib) for menneskene at udnævne en kalif.

Som udgangspunkt er det kun 4 metoder sunni muslimer anerkender nu for at udnævne en kalif:

• Ijma‘ (konsensus): Der er konsensus iblandt folk, som har betydningsfulde positioner i samfundet,
• Nomination: at blive nomineret af den tidligere kalif,
• Shoora (komité): at blive udvalgt af et komité og
• Militær magt: hvem som helst der erhverve sig militær magt, kan blive kalif.

Personen som erklæres (eller med millitær magt tager) kalifatet, skal besidde visse kvalifikationer for at være kalif.

Kvalifikationerne af en kalif

Sunni muslimer betragter ti vilkår som en nødvendighed for en kalif:

1. at han er en muslim,
2. at han er moden (nået puberteten),
3. at han er en mand,
4. at han ikke er sindsyg (ergo har et sundt sind),
5. at han er modig/tapper,
6. at han er fri (ergo ikke er en slave),
7. at det er muligt at tilgå ham – altså han må ikke være hemmeligeholdt eller skjult,
8. at han er i stand til at lede kamp og har kendskab til krigstaktik,
9. at han er retfærdig (‘adil),
10. at han er i stand til at udøve love og kendelse (dom), både i henhold til loven og religionen – altså at han er en religiøs retslærd (mujtahid).

De sidste to forhold (nr 9 & 10 – markeret med rødt) er dog kun gældende i teorien. Altså i praksis (som historien også bevidner) kan en ignorant og umoralsk person godt blive kalif. Således er de forhold for at kaliffen skal være ‘retfærdig’ og ‘viden’ uden for basis.

Der kan understreges at sunni doktrin ikke mener at ufejlbarligheden (‘ismah) er en nødvendighed for en kalif. Ordene af Abu Bakr foran profetens ledsagere bekræfter dette:

‘O folket!’, han sagde: ‘Jeg er blevet nævnt hersker over jer, selvom jeg ikke er bedre end jer; så, hvis jeg udfører mine pligter korrekt, så hjælp mig; og hvis jeg begår fejl, skal du sætte mig ret. Du skal vide at Satan kommer til mig i ny og næ. Så hvis jeg er vred, så hold afstand fra mig’.

_{Al-Soyooti: Tareekhul Khulefaa, s. 71}

Shia syn på kalifatet

Shia doktrin anser ikke kalifattet som et ‘erhvervet stilling’, men en udnævnelse af Allah. Det er i denne forbindelse shia muslimer mener at, det kun profeten (som selv var udvalgt af Gud), der har retten til at udnævne en efterfølger; således har den islamisk stat (ummah) ikke noget valg i denne sag – dets eneste formål er at følge den guddommelig udvalgte kalif.

Understøttende vers i Koranen

Følgende vers bekræfter synspunktet holdt af shia muslimer:

“Og din Herre skaber, hvad Han vil, og udvælger (hvem Han vil). Valget tilkommer ikke dem. Lovpriset være Allah og højt ophøjet over det, de sætter ved siden af (Ham)”.

_{Koranen al-Qasas [28:69]}

Ligende udtagelse ses, i verset inden Adam blev skabt, beordret Allah englene:

“…Jeg vil indsætte en statholder på jorden, …”.

_{Koranen al-Baqarah [2:30]}

Til dette udbrød englene imod, hvor Gud benægtede denne påstand og sagde:

“Sandelig. Jeg ved, hvad I ikke ved”.

_{Koranen al-Baqarah [2:30]}

Så selv når de fejlfrie (ma’soom) engle ikke havde noget at sige til denne sag om udnævnelsen af en kalif, hvordan kan det da antages at fejlbarelig mennesker skulle have noget at sige.

Allah udnævnte David som kalif:

“O David, Vi har gjort dig til efterfølger og hersker på jorden”.

_{Koranen Sad [38:26]}

I alle tilfælde udnævner Allah kaliffen eller imamen eksklusivt selv. Ligeledes i tilfældet med Abraham:

“Da sagde Han: Jeg vil gøre dig til en Imam [fører] for menneskene. (Abraham) sagde: Og af mine efterkommere? Han sagde: Min pagt omfatter ikke de uretfærdige”.

_{Koranen al-Baqarah [2:124]}

Dette vers klaregøre:

• at kalifattet (Imam) er guddommelig udnævnt, og er udenfor rækkeviden af ummahen (nationen).
• “Min pagt omfatter ikke de uretfærdige”. Dette klargøre at en fejlbarlig person ikke kan være Imam.

Logisk set kan man opdele mennesker i fire grupper:

1. dem som forbliver uretfærdige igennem hele deres liv,
2. dem som aldrig er uretfærdige,
3. dem som er uretfærdige tidligt i deres liv men senere hen bliver retfærdige og
4. dem som er retfærdige tidligt i deres liv men bliver uretfærdige senere hen.

Abraham kunne ikke tilhøre gruppe 1 og 4. Dette efterlader to grupper (nemlig 2 og 3) – Allah afviser dog punkt 3, således er det kun punkt 2 der kan være gældende for en Imam/kalif.

Udover ovenstående Koranvers og beviser fra traditionerne, bevidner også den islamiske revolution i Iran shia doktrins synspunkt. Tilbage i slutningen af 70′erne hvor tidligere Ayatullah Khomeini var ved at komme til magten, sendte HT en delegation af medlemmer for at mødes med Khomeini. De ville have at han skulle være kalif – hvor Khomeini takkede nej.

Konklusion

På et abstrakt plan kan man skelne mellem shia og sunni muslimernes forståelse af kalifatet som følgende:

• “Sunni muslimer vil have en verdslig leder [kalif], hvor shia muslimer kun tillader en ufejlbarlig person at påtage sig denne stilling. Denne ufejlbarlige person er guddommelig udnævnt og det er ikke op til mennesket at vælge ham.”

Shia muslimer mener Al-Mahdi er den eneste der har retten til kalifattet og indtil han dukker op, skal der være en stedfortræder. Denne stedfortræder har begrænset myndighed, i forhold til hvad en kalif ville have.

Selvom Hizb ut-Tahrir reklamerer for at det er et åbent parti, hvor skoleretningen ingen indflydelse har, er det altså ikke tilladt for shia muslimer at melde sig ind i dette parti. Dette vil nemlig gå imod deres egen doktrin. Ydermere er HT sparsommelige med at referere til hadith på deres hjemmeside, men de få referencer der er, refererer til sunni hadith, som ikke er anerkendt af shia muslimer. Indtil dagens dato er der endnu ikke set at HT har refereret til en eneste shia hadith.

(Bilag: Betydningen af Imamheden & Kalifat)

Termerne: Imamheden, Imam og imam

Imamheden betyder bogstaveligt ‘lederskabet’. Imamen betyder ‘lederen’. Indenfor islamisk termonologi betyder Imamheden:

• ‘Efterfølger af Profeten Muhammad og er en universiel autoritet i alle religiøse og sekulære affære’.

Således betyder Imamen:

• ‘En mand som er efterfølger af Profeten Muhammad, og som har retten til absolut befaling over alle muslimer i religiøse og sekulære affære’.

Ordet ‘mand’ viser at en kvinde ikke kan være Imam. ‘Absolut befaling’ ekskluderer dem som leder bønnen; de kaldes ‘imam af bønnen’ – på dansk og engelsk skelnes der oftest mellem disse, ved at skrive førstenævnte med et stort ‘I’ og imamen af bønnen med et lille ‘i’. ‘Efterfølger af profeten’ betegner forskellen mellem en Profet og en Imam. Imamen nyder ikke denne autoritet direkte, men som efterfølger af Profeten.

Termerne: Kalifatet og Kalif

Ordet kalifat betyder ‘efterfølger’ og kaliffen betyder ‘efterfølgeren’. Indenfor islamisk termonologi afspejler kalifatet og kaliffen teoretisk set samme betydningen som hhv. Imamheden og Imamen. Dog i praktisk  anvendes de til at betegne to forskellige former for efterfølger. En Imam er altid en kalif, men en kalif er ikke altid en Imam.

Fortolkning (tafsir) af Koranen er en forunderlige ting. Nogle gange når man sidder og læser de forskellige fortolkninger (og sammenligner dem op mod hinanden), opdager man egentligt hvor forskelligt en enkelt linje kan læses.

Desværre støder man også ofte på personer der har skrevet tafsir, for at understøtte deres egen sag – bl.a. ved at have en forhåndsopfattelse af ting. Dette er med til at, man stirre sig blind på hvad man egentlig (selv) vil have det skal lyde som, fremfor at forholde sig til hvad der egentlig står skrevet.

I godt eksempel på dette, ses bl.a. i tafsir af Koranen vers 33:33. Verset lyder:

“Og forbliv med alvor og værdighed i jeres huse og pynt jer ikke, som man pyntede sig i den forrige uvidenhed(s dage), og hold bøn og giv zakat og adlyd Allah og Hans Sendebud. Allah ønsker kun at fjerne al urenhed fra jer, I husets folk [Ahlul Bayt], og at rense jer fuldstændigt”.

_{Koranen al-Ahzab [33:33]}

Hvem er Ahlul Bayt?

Spørgsmålet der opstår fra dette vers, er: ‘hvem er disse Ahlul Bayt som er blevet renset fuldstændigt’?

Og det er hér at vi bl.a. ser at der er visse tafsir, som stirre sig blind på en holdning der støtter deres synspunkt. For at kunne afklare denne påstand, skal der være en klar forståelse for hvad den generelle holdning iblandt sunni og shia muslimer er, til hvem disse Ahlul Bayt er.

Synspunkt: Sunni muslimer

Der er forskellige opfattelser indenfor sunni doktrin, hvem der er inkluderet i Ahlul Bayt. Den mest generelle antagelse er at det inkludere:

• Profeten Muhammad,
• Profetens svigersøn og fætter, Ali,
• Profetens datter Fatima Al-Zahra,
• Profetens to børnebørn (fra Ali og Zahra), Hasan og Hussayn og
• Profetens koner.

En anden opfattelse iblandt sunni muslimer er at det kun inkludere profeten selv og hans koner. Dette skaber dog en del modsigelser mod nogle anerkendt sunni hadith.

I bl.a. Sahih Muslim kan der læses følgende:

“Aisha rapporteret at Guds Budbringer (s) gik ud en morgen, iklædt en sort kåbe med striber af kamelhår, hvorefter Hasan b. Ali kom. Han dækket ham ind under den [kåben], så kom Hussain og dækket ham (også) under den [kåben] sammen med den anden (Hasan). Så kom Fatima og han tog hende under den [kåben], så kom Ali og han tog også ham under den [kåben] og derefter sagde: ‘Allah ønsker kun at fjerne al urenhed fra jer, I husets folk [Ahlul Bayt], og at rense jer fuldstændigt’ [vers 33:33]“.

_{Sahih Muslim, bind 4, Kitab Fada’il al-Sahabah, The Merits of the Family of the Prophet (s), hadith nr. 5955.}

Igen til stor forbavselse kan der læses i fodnote til denne hadith:

Denne hadith sammen med ovenstående nævnte vers klargøre en point som har der har været stor debat omkring. Shia, på basis af denne hadith, udleder at Ahlul Bayt af den hellige Profet (s) er kun fire noble sjæle: Imam Husain, Imam Hasan, Fatima og Ali (a). Men kontekst af hvad dette vers er åbenbaret i [altså vers 33:33], viser klart at Ahlul Bayt inkludere konerne af Profeten (s), da det bliver sagt i starten af verset ‘Og forbliv med alvor og værdighed i jeres huse og pynt jer ikke, som man pyntede sig i den forrige uvidenhed(s dage)’. I forskellige forbindelser hvor ordet Ahlul Bayt er anvendt i Koranen, betegner det koner, eksempelvis Ibrahims koner [11:73], Imran’s kone [3:33-35] og Moses mor [28:12]. At holde begge disse betragtninger i tankerne, er den korrekte opfattelse at konerne af Profeten (s) hans børn, hans døtre og hans svigersøn og hans børn, er alle inkluderet i Ahlul Bayt. Begge grupper fejler når de ekskludere en, på bekostningen af den anden, altså ekskludere konerne og inkludere Fatima, Ali, Hasan og Husain (a) i Ahlul Bayt og dem som ekskludere de fire noble sjæle på bekostningen af kun at inkludere Profetens (s) koner som Ahlul Bayt”.

Men dette er i direkte modsigelse af en tidligere hadith i selv samme hadith-samling:

“… Da følgende vers blev åbenbaret: “lad os tilkalde vore sønner og jeres sønner” kaldte Guds Budbringer (s) på: Ali, Fatima, Hasan og Husain og sagde: O Allah, disse er min familie (Ahli)”.

_{Sahih Muslim, bind 4, Kitab Fada’il al-Sahabah, The Merits of Ali b. Abi Talib (a), nederste del af hadith nr. 5915.}

Så selvom profeten Muhammad eksklusivt har defineret hvem hans familie var (i ovenstående hadith), skriver forfatteren i hans fodnote i modsigelse til dette.

Synspunkt: Shia muslimer

Iblandt shia muslimer er der klar konsensus om at verset her referere til følgende personer:

• Profeten Muhammad,
• Profetens svigersøn og fætter, Ali,
• Profetens datter Fatima Al-Zahra og
• Profetens to børnebørn (fra Ali og Zahra), Hasan og Hussayn.

Disse refereres oftes til som Ahl Al-Kisa (Folet af kåben). Udover ovenstående, anses det indenfor shia doktrin at de resterende ni Imamer er inkluderet i Ahlul Bayt. Det bemærkelsværdige her er at, shia muslimer ikke anerkender profetens koner som en del af Ahlul Bayt.

Parentetisk sætning

Lad os kaste et blik på hvad der står i vers 33:33 og verset inden og efter:

“32. O I Profetens hustruer, I er ikke som andre kvinder, hvis I er retfærdige. Vær ikke milde og undergivne i jeres tale, så den, der har en sygdom i sit hjerte, fatter (usømmelige) håb. Men før passende og sømmelig tale
33. Og forbliv med alvor og værdighed i jeres huse og pynt jer ikke, som man pyntede sig i den forrige uvidenhed(s dage), og hold bøn og giv zakat og adlyd Allah og Hans Sendebud. Allah ønsker kun at fjerne al urenhed fra jer, I husets folk [Ahlul Bayt], og at rense jer fuldstændigt
34. Og husk, hvad der forelæses i jeres huse af Allahs tegn og visdommen, thi Allah kender de mindste ting (og er) Alvidende”.

_{Koranen Al-Ahzab [33:32-34]}

Det er klart at vers 32 og vers 34 udelukkende omhandler profetens koner. Den første delsætningen i vers 33 omhandler også profetens koner, hvoraf den sidst del af sætningen (fremhævet grønne sætning) er en ‘parentetisk sætning’:

• Parentetisk sætning i Koranen er en sætning som ikke har noget at gøre med den forgående eller kommende sætning – således at hvis det skulle fjernes, vil det forrige og det kommende stadig hænge sammen.

Ligende parentetiske sætninger ses også andre steder i Koranen, eksempelvis:

“Forbudt for jer er det selvdøde og blod og svinekød og det, et andet navn end Allahs er påkaldt over (ved dets slagtning), og det kvalte og det, der er dræbt med sten eller stav, og det, der er dræbt ved fald, og det ihjelstangede og det, som de vilde dyr har ædt af – undtagen det, som I har slagtet – og det, som er ofret på et alter (til afguderne), og at I søger at dele ved (lodkastning med) pile. Dette er overtrædelse. I dag har de vantro fortvivlet om jeres religion. Frygt dem derfor ikke, men frygt Mig. I dag har Jeg fuldkommet jeres religion for jer og fuldendt Min nåde over jer og valgt Islam til jeres religion. Men mod den, der er tvunget af sult – uden syndig hensigt – er Allah visselig Tilgivende, Barmhjertig”.

_{Koranen al-Ma’idah [5:3]}

Køn af ordene

Hele vers 32 og den første sætning af vers 33 er alle hunkøn stedord. Denne point er ikke diskutabel. Pludselig i den anden sætning af vers 33 bliver stedordene skiftet til hankøn og i hele vers 34 skiftet tilbage til hunkøn. Det kan bemærkes at i alle hunkøns sætningerne tiltales kun profeten Muhammads koner og i sidste sætning ad vers 33 tiltales Husets folk (Ahlul bayt).

Kort sagt adskilles der mellem sætningen omkring: ‘Allah ønsker kun at fjerne al urenhed fra jer, I husets folk [Ahlul Bayt], og at rense jer fuldstændigt’ (renselses verset i 33:33), fra det forrige og det efterfølgende. Disse vers tiltaler visse regler som er gældende for profeten Muhammads koner. Således er der ingen forbindelse mellem verset omkring renselse og versene før og efter.

Opdateret! Det Online Koran Projekt (OQP) er nu blevet lanceret som tilbyder Koranoversættelser på både dansk, norsk og svensk. Klik ind på det Online Koran Projekt og browser de forskellige oversættelser. Se evt. tråden ”Online Koran Projekt (OQP) lanceret i beta version!“.

 
Koranen er en af de bøger der er blevet oversat til flest mulige sprog. Oftest er det tilfældet at der findes flere forskellige oversættelser, hvor nogle er mere anerkendt end andre. Selvom man har oversættelser der er bredt accepteret, så ses det at der kommer nye oversættelser til – primært på grund af ændringer i sproget med tiden. De helt gamle oversættelser kan dateres tilbage til det syvende århunderede.

Oversættelser på dansk, norsk og svensk

Der findes flere forskellige oversættelser, på de nordiske sprog. Her vil vi primært kaste et blik på nogle af de mest anvendte oversættelser dagens dato:

Danske oversættelser:

• “Koranen i ny dansk oversættelse” af Ellen Wulff. Oversættelsen blev udgivet i 2006 – forfatteren er ikke troende muslim. Forlaget Vandkunsten har købt rettighederne til denne bog. Det er muligt at slå et enkelt vers op ad gangen på deres hjemmeside, Koranen on-line.
• “Koranen, arabisk-dansk” af A. S. Madsen. Oversættelsen blev udgivet første gang tilbage i 1967 og var den eneste danske oversættelse i ca. 39 år. Oversætteren tilhøre Ahmadiyya-bevægelsen og på deres officielle hjemmeside kan denne findes online, i form af en scannet bog, Browser koran oversættelser.

Norske oversættelser:

• “Koranen” af Einar Berg. Oversættelsen blev udgivet i 1980 af Universitetsforlaget i Norge. Forfatteren er ikke troende muslim. Koranen findes online i form af tekst, som tillader at man kan søge, slå op og indeksere i teksten. Denne er sidestillet med den arabiske, så bl.a. kan sammenligne oversættelsen med den originale arabisk tekst, Korandatabasen.

Svenske oversættelser:

På nuværende tidspunkt findes der ikke en anerkendt online Koranoversættelse på svensk. Den mest anerkendt Koranoversættelse på svensk (som findes i bogform) er “Koranens budskap” af muslimen Muhammed Knut Bernström. Denne oversættelse er bl.a. blevet anerkendt af al-Azhar-universitetet i Egypten. Rettighederne til denne oversættelse er på nuværende tidspunkt ejet af Proprius forlaget. Flere muslimske foreninger er gået sammen om at købe rettighederne fri, så oversættelsen bl.a. kan komme online.

For at købe rettighederne fra forlaget, skal de bruge rundt regnet 500.000 svenske kroner. Pr. 15. februar 2008 har de samlet totale 317.977,50 svenske kroner. For at læse mere om projektet og/eller donere til projektet, klik ind på deres officielle side, Koranens Budskap på Internet. Hvis ens svensk er lidt rusten, findes hjemmesiden også på engelsk og arabisk.