Islam

Nogle kapitler i Koranen begynder med to, tre, fire eller fem bogstaver (huruf). Mange har ofte spurgt, hvad disse indebærer. I dette indlæg kan det være passende at referere tilbage til stifteren af den første islamiske skoleretning.

_{Muhammad b. Harun al-Zanjani fortalte, at Ali b. al-Baghdadi har skrevet med sine egne ord til ham – berettet af Ma’adh b. Muthan af Abdillah b. Asma af Jawwiriah af Sufyan al-Thawri som sagde:}

Jeg sagde til as-Sadiq: O søn af Allahs Budbringer! Hvad er meningen med Allahs ord når han siger, (Alif, Lam, Mim) og (Alif, Lam, Mim, Sad) og (Alif, Lam, Ra) og (Alif, Lam, Mim, Ra) og (Kaf, Ha, Ya, ‘Ain, Sad) og (Ta, Ha) og (Ta, Sin) og (Ta, Sin, Mim) og (Ya, Sin) og (Sad) og (Ha, Mim) og (Ha, Mim, ‘Ain, Sin, Qaf) og (Qaf) og (Nun)?

Imamen sagde: Mht. (Alif, Lam, Mim) som er i begyndelsen af sura al-Baqarah, er meningen med det ‘Jeg er Allah, Kongen’; og (Alif, Lam, Mim) i begyndelsen af sura Ale’ Imran betyder ‘Jeg er Allah, den Ædle’; betydningen af (Alif, Lam, Mim, Sad) er ‘Jeg er Allah, Den mest Kraftfulde og Den Sandfærdige’; og (Alif, Lam, Ra) betyder ‘Jeg er Allah, Den der har medynk; meningen af (Alif, Lam, Mim, Ra) er ‘Jeg er Allah, Den der giver liv, Den der tager liv, Forsyneren’; meningen af (Kaf, Ha, Ya, ‘Ain, Sad) er ‘Jeg er den Tilstrækkelige, Guiden, Den Beskyttende Ven, Den Viden, Den Som er Sandfærdig til Sine Løfter’; mht. (Ta, Ha), er dette et af Profetens (sa) navne og dets mening er ‘O Søger af Sandhed og Guiden til den (Sandheden)’ “Vi har ikke åbenbaret Qur’anen til dig for at gøre dig elendig [eller: ulykkelig]“, i stedet igennem det, ønsker ‘Vi at give dig god lykke’; meningen af (Ta, Sin) er ‘Jeg er Efterspørgeren, Den Althørende’; mht. (Ta, Sin, Mim) betyder det ‘Jeg er Efterspørgeren, Den Althørende, Oprinderen og Den genoprettende’; mht. betydningen af (Ya, Sin) er dette et af Profetens (sa) navne ‘O dig som lytter til Vores Åbenbaring’ “Ved den vise Qur’an; Du er visselig et af sendebudene på en ret og lige vej.”; og mht. (Sad) er det en flod som løber under tronen (Aallahs) og det er fra denne flod af vand, at Profeten lavede wudhu, da han blev løftet op til himlen (i hans himmelfartsrejse – al-Me’raj), og det er den samme flod, som Gabriel hver dag nedsænker i. Han kommer derefter ud af denne flod og ryster alt vand, der sidder på sine vinger, af, og der er ikke en enkelt dråbe vand, der falder af hans vinger, uden at Allah skaber fra den, en engel som ophøjer, indvier, udråber Hans storhed og tilbeder Allah indtil Dommedagen; mht. (Ha, Mim) betyder det ‘Den Hyldede, Den Ophøjede’; mht. (Ha, Mim, ‘Ain, Sin, Qaf) betyder det ‘Den Overbærende, Belønneren, Den Altviden, Den Althørende, Den Altkunnen, Den Stærke’; mht. (Qaf) ‘er det et bjerg som omringer jorden og grønheden af skyerne kommer fra den og igennem dette bjerg spreder Allah den jord, som menneskerne lever på, ud’; mht. (Nun) er dette en flod i paradis som Allah befalede at koagulere og således er det koagulerede og derefter blev det til blæk. Derefter sagde Han til blyanten ‘Skriv!’ og således skrev blyanten på Al-Lawh al-Mahfuz (Den beskyttede tavle) alt det der er sket og alt det der vil ske indtil Dommedagen. Og blækket er blæk af guddommelig lys (nur) og blyanten er en blyant af guddommelig lys (nur) og Lawh (tavlen) er en tavle af guddommelig lys (nur).

Sufyan sagde: Jeg sagde til ham, O søn af Allahs Budbringer! Forklar mig beordringen af Lawh (tavlen) og blækket og blyanten – en komplet forklaring – og lær mig det som Allah har lært dig.

Imamen svarede, O søn af Sa’id! Sandelig, hvis du ikke var en person værdig at svare, så havde jeg ikke svaret dig. Således, er Nun en engel som leder til blyanten og den (blyanten) er en engel og blyanten leder til Lawh (tavlen) og den også (Lawh) er en engel og Lawh leder til en engel Israfil og Israfil leder til Mika’il og Mika’il leder til Gabriel og Gabriel leder til alle Profeterne og Budbringerne.

Imamen sagde derefter til mig, Rejs dig op O Sufyan, eftersom der ikke er nogen sikkerhed for dig (efter jeg har overbragt til dig denne skjulte viden).

<sub>Bihar al-Anwar, Bind 69, s 373, afsnit 127
- ‘Versene af Koranen der er underkastet fortolkning’</sub>

islamDK kan hermed præsentere en kortfilm ‘Kald til bøn’ (adhan / azan) oplæst af den tidligere velkendte Rahim Moazzen Zadeh Ardabili.

[youtube:http://www.youtube.com/watch?v=m4NzuBg8TME 450 450]

Kortfilmen kan også ses online på youtube her.

Kortfilmen kan også hentes i forskellige formater:

• Download mindre båndbredde video (3,7MB)
• Download mellem båndbredde video (9,8MB)
• Download stor båndbredde video (26,2MB)

Hilsen islamDK.

Belønning (thawab) for fredagsbøn (Salat al-Jumaa) for den enkelte muslim er høj. Derfor ses det bl.a., at flere og flere muslimer deltager i fredagsbønnen i Danmark, selvom afstanden til bedestedet kan være stor. Det er passende at berette en tradition (hadith) af islams Profet, Muhammad ibn Abdullah:

Allahs Sendebud sagde:

Ærkeenglen Gabriel kom til mig efter Salat al-dhuhr (middagsbønnen) ledsaget af 70.000 engle og sagde, O Muhammad! Sandelig har din Herre sendt sine hilsner til dig og har givet dig to gaver og Han har ikke givet disse gaver til nogen anden profet før dig.

Profeten svarede, Hvad er disse gaver?

Gabriel svarede, Witr Salawat som er tre Rak’a (Salat al-Witr som er en Rak’a og Salat al-Shaf’ som er to Rak’a) og den anden gave er de fem daglige Salat i Jama’a.

Jeg sagde til Gabriel, Og hvilken belønning er der for min Ummah i Salat al-Jama’a?

Gabriel svarede, O Muhammad! Hvis der er to personer, så vil Allah optegne belønningen for hver Rak’a værende tilsvarende med 150 Rak’a af Salat; Hvis der er tre personer, så vil Allah optegne belønningen for hver Rak’a værende tilsvarende med 600 Rak’a af Salat; Hvis der er fire personer, så vil Allah optegne belønningen for hver Rak’a værende tilsvarende med 1.200 Rak’a af Salat; Hvis der er fem personer, så vil Allah optegne belønningen for hver Rak’a værende tilsvarende med 2.400 Rak’a af Salat; Hvis der er seks personer, så vil Allah optegne belønningen for hver Rak’a værende tilsvarende med 4800 Rak’a af Salat; Hvis der er syv personer, så vil Allah optegne belønningen for hver Rak’a værende tilsvarende med 9.600 Rak’a af Salat; Hvis der er otte personer, så vil Allah optegne belønningen for hver Rak’a værende tilsvarende med 19.200 Rak’a af Salat; Hvis der er ni personer, så vil Allah optegne belønningen for hver Rak’a værende tilsvarende med 37.400 Rak’a af Salat; Hvis der er ti personer, så vil Allah optegne belønningen for hver Rak’a værende tilsvarende med 72.800 Rak’a af Salat; Hvis der er mere end ti personer til Jama’a, så hvis alle floderne i himlen og på jorden blev ændret til blæk og alle træerne blev ændret til penne og alle djiins og hele menneskeheden sammen med englene prøve at optegne belønningen (for en Rak’a), ville de ikke kunne optegne dette. O Muhammad! Den Takbir (ophøjelse af Allah) som de troende udfører sammen med imamen (af bønnen) er bedre end 60.000 Hajj og Umrah, og bedre end verden og alt hvad den indholder 70.000 gange. Den ene Rak’a som den troende beder med imamen er bedre end 100.000 dinar af godgørenhed givet til de fattige. Den Sajdah som en troende udfører sammen med imamen i Jum’a er bedre end at befrie 1.000 slaver.

_{(Mustadrak al-Wasa’il, Bind 1, side 487)}

Tænk nu over dette: Hvis du nu læste bare én 2 Rak’a Salat al-jum’a med 10 personer bare EN ENKELT GANG, vil dette være tilsvarende at læse Salat i 23½ år!

Som der også står skrevet i Koranen:

“O I som tror, når der kaldes til bøn på forsamlingsdagen [fredagen], så il til Allahs ihukommelse og lad alle forretninger ligge. Det er bedre for jer, om I (blot) vidste det. Og når bønnen er afsluttet, spred jer så i landet og søg Allahs nåde og ihukom Allah meget, for at I må blive fuldkomne. Men når de ser en handel eller (nogen) morskab, strømmer de hen til den og lader dig blive stående. Sig (til dem): Hvad der er hos Allah er bedre end morskab og handel. Og Allah er den Bedste af alle, der forsyner (mennesker med godt)”.

_{Koranen Al-Jumu’ah 64:9-11}

Debatten mellem Shia og Sunni muslimer har stået på lige siden Profeten Muhammads tid. Igennem tiderne har begge parter prøvet at få den anden part til at ’se lyset’ og således anerkende den sande islam. Selv idag blandt unge i foreninger, klubber og i uddannelsesinstitutionerne ses denne debat som et ‘hot topic’. Visse muslimer mener, at ‘Shia/Sunni islam’ er ligegyldigt, så længe vi alle er muslimer, hvor andre tager skoleretningen meget alvorligt.

At læse eller høre et par taler gør ikke en mester i, hvad der er ret og uret, selvom unge i disse dage er meget ivrige efter at sprede lyset af deres forståelse. Utallige bøger er blevet skrevet indenfor dette emne, nogle bedre end andre. Bøger, som kan anbefales, er dem hvor debatten foregår mellem lærde. En af disse bøger ligger frit tilgængelig på nettet:
A Shi’i-Sunni Dialogue (Al-Muraja’at).

Det spændende ved denne bog er, at debatten foregår mellem to lærde som er velkendt inden hver deres felt. Det er en serie af breve, som er udvekslet mellem de to, hvor det primært er daværende leder for Al-Azhar Universitet i Kairo, Shaykh Salim Al-Bishri (ca. 1913), der stiller spørgsmålene og Sayyid Abdul Husayn Sharafuddin der leverer svarene. De lidt over hunderede breve, som de udveksler mellem hinanden, berører vidt forskellige emner indenfor religionen.

Læs bogen online her.

Flere gange har vi herinde på islamDK lagt stor vægt på RSS og dens rige muligheder for internet surfer. Tilbage i 2007 skrev vi en artikel ‘Derfor er RSS så smart!’ og nu kan vi endnu engang glæde alle RSS brugere med en ny artikel. Siden sidst har en af de bedste RSS reader blevet gjort gratis for almindelig brugere, nemlig FeedDemon.

Firmaet bag FeedDemon, NewsGator har valgt at gøre RSS readeren gratis overfor de private brugere og vil fremover kun hente deres omsætning ind via erhvervsløsninger. For dem der surfer på nettet kan dette program anbefales stærkt, hvis man er inde i RSS – og – hvis man ikke er, så er det på tide at prøve det ad ;)

Ligesom man indenfor sundhedsplejen, militæret, universiteterne, institutter osv. har forskellige titler til personerne, findes dette fænomen også indenfor islamisk lære. Til tider bliver der spurgt ind til:

Hvordan er forholdene mellem disse titler [indefor islamisk lære] og hvilken titel har højere/mindre status end andre – og hvordan opnås disse titler?

Igennem denne korte artikel gives en kort intro til, hvordan dette hænger sammen:

Ordet Ayatullah er en mere moderne term. Det blev først anvendt i begyndelsen af 1900 tallet. Stor Ayatullah (eng., Grand Ayatullah | arb., Ayatollah al-Uzma) er et begreb, som er synonym med en Marje Taqleed, og er således en højere status end Ayatullah. Hujjatul Islam (bogstaveligt oversat, ‘islamisk bevis/autoritet’) er en meget lavere titel end Ayatullah, denne gives bl.a. til studerende på islamiske universiteter (hawza illmiyaa) og opefter. Dog har man ikke opnået status som mujtahid, hvis man er hujjatul islam. For at illustrere dette på en bedre måde, vil jeg prøve at lave en liste over hhv. de begreber/titler, der gives til islamiske lærde og deres status:

1. Store Ayatullah synonym med Marje Taqleed. Højeste status man kan opnå.
2. Allamah
3. Ayatullah, nogle gange også refereret til som Marje.
4. Mujtahid. (ca. 20-30 år fuldtidsstudie)
5. Hujjatul Islam wal muslemin
6. Hujjatul Islam
7. Shaykh (ca. 6 år fuldtidsstudie)

Listen skal kun tages som en tommelfinger regel, da titlerne til tider bliver brugt meget løst; nogle kan eksempelvis mene, at en person er Ayatullah, hvor andre kun ser ham som værende senior lærd (mujtahid).

Indenfor shia islam kan en person være af to typer, en følger eller en som følges:

1. Muslimen har opnået status som mujtahid og kan følge sin egen fortolkning
2. Muslimen besidder ikke nok viden indenfor islam og skal således udføre taqleed (arb., følge) en lærd.

Enhver muslim, der ønsker at være shaykh eller derover kan indskrive sig selv på islamisk universitet (hawza ilmiyya) – de største og mest popolære af dem findes bl.a. i Iran (Qom), Irak (Najaf), Syrien (Damaskus), England (London), USA.

Oftest er det gratis at indskrive sig og man modtager støtte, så man stadig kan forsørge familien – minder lidt om SU reglerne for unge i uddannelse i Danmark. På det islamiske universitet lærer man bl.a. følgende emner:

• Mantiq (Logik)
• Usul al-Fiqh (Principper indenfor lovgivning)
• Fiqh (lovgivning)
• Tafsir al-Qu’ran (Fortolkning af Koranen)
• ‘Ulum al-Qu’ran (Videnskab indenfor Koranen)
• ‘Ilm al-Hadith (Studiet af Hadith [Traditioner/rapporter/beretninger])
• ‘Ilm ar-Rijal (Videnskab om berettere)
• Tarikh (Historie)
• Aqid / Kalam (Teologi)
• Lugha (Sprog studie)
• Falsafa (Islamisk filosofi)
• ‘Irfan (Islamisk mystik)
• Qawa’ed (Arabisk grammatik)

Ligesom man på universiteter i Danmark har Bachelor, Kandidat og Ph.d. grad, som er en form for niveau opdeling, er der en ligende opdeling på de islamiske universitet:

• Muqaddimaat (Introduktion niveau)
• Sutooh (Øvre eller højre niveau)
• Bath Kharij (Individuel research)
• Ijtihaad (Udledning af lovgivning)

Når man er nået det højeste niveau, anses personen som værende mujtahid. Ved bl.a. at studere yderligere, undervise og udgive værker, som anerkendes, kan vedkommende opnå status som Ayatullah. Hvis han selv ønsker, at folk skal kunne følge ham (så han anses som Stor Ayatullah / Marje Taqleed), skal der en godkendelse til af to nulevende Stor Ayatullaher.

Folk som ikke er mujtahid, kan selv vælge, hvem man vil følge som en lærd – ud fra kriteriet at man anser ham som værende den mest lærde. Den måde hvorpå man kan undersøge, hvad en Stor Ayatullahs holdning er til forskellige lovgivninger, er bl.a. ved at læse hans Risalah (Udledte fatwa [af den given lærd]) – indenfor de sidste par år er disse også kommet på nettet (oversat til utallige sprog) så folk kan tilgå disse.
I sidste ende handler det nemlig om popularitet, når man vælger ens lærd — dette danner både grundlang i politiske synspunkter af den lærd og hans niveau af viden indenfor islam.
Det er vigtigt at understrege, at selvom en Stor Ayatollah kan have en bestem politisk holdning, er det ikke et krav at følgeren (mugel-lid) følger ham i disse punkter – det er op til den enkelte. Mange vælger dog en Stor Ayatollah bl.a. pga. hans politiske synspunkter.

Oftest når man læser intro bøger om islam på dansk eller en bekendt forklarer, hvilken principper islam hviler på, høre man udtrykket ‘islams 5 søjler’.

Islams 5 søjler

Islams fem søjler er som følgende:

1. Trosbekendelsen lyder: Der er ingen guddom undtagen Allah og Muhammad er hans profet. Når trosbekendelsen er blevet ytret af en person med oprigtigt hjerte, anses han hermed til at være muslim.
2. Bønnen Hermed menes der den daglige bøn (salat / namaze). Denne er forskellige fra bøn i almindelighed, hvor den troende henvender sig til Gud om tilgivelse, trøst og hjælp. Denne type findes naturligvis også i islam, men hvor den daglige bøn er en tidsbøn, der skal udføres et bestemt antal gange, på bestemte tidspunkt i løbet dagen.
3. Almissen Også kendt som fattige sats. Der skal betales en 1/40 eller 2½% af ens årlige overskud, under bestemte forhold. I islamiske lande påtager regeringen sig den rolle at indsamle almissen.
4. Fasten I den niende måned i den islamiske kalender, ramadan, er det foreskrevet muslimer at faste (sawm) fra solopgang til solnedgang. I denne periode er det ikke tilladt at spise, drikke, ryge eller have seksuel aktivitet. Fasten i ramadan skal give tid til eftertanke, hvor man kan nærme sig sin Gud, ved at gøre sig uafhængig af verdslige ting. Fasten skal også bruges til at tænke på de fattige.
5. Valfarten Den sidste måned i den islamiske kalender, dhu al-hidjja (valfartsmåned), er den måned, hvor muslimer fra hele verden valfarter til Mekka. Mindst en gang i livet burde enhver muslimer, hvis han ikke sætter helbred og økonomi på spil for det, deltage i denne valfart til Mekka.

Selvom de fem søjler ikke er lig ordet ‘islam’, er de nogle af de fundamentale søjler, som danner grundlag for islam. Lærebøger indenfor sunni islam danner oftest grundlag i disse søjle, dog har shia muslimer en anden tilgang til religions søjler. Først og fremmest skilles der mellem religionens grene (furu-i-din) og de fundamentale principper i religionen (usul-i-din):

• Fundamentale principper i religionen (usul-i-din) Principperne omhandler den overbevisning en muslim skal have for at kunne tage islam til sig som religion.
• Religionens grene (furu-i-din) Grene af religionen; minder i vis grad om de ovenstående fem søjler.

usul-i-din

De fundamentale principper i religionen består af 5 principper, som følgende:

1. Monoteisme Troen på én Gud (tawhid). Her har Gud ingen partner, bekend eller forældre. Han er ikke født af nogen, ligeledes er der ingen der er født fra Ham.
2. Retfærdighed Gud er retfærdig (‘adl) og Han undertrykker ingen af Hans skabelser. Han vil belønne/straffe enhver skabning retfærdigt, ud fra dets handlinger (og tanker).
3. Profeti Gud har sendt profeter til menneskeheden, ligefra skabelsen af de første mennesker. Deres opgave i denne verden har været at vejlede og beskytte menneskeheden. En af de bemærkelsesværdige karaktere ved alle profeter er, at Gud har skabt dem fejlfrie (ma’sum) – som gjorde dem immune for at kunne begå synder og fejl. En profet overgår alle mennesker, da han er sendt af Gud for at perfektionere menneskeheden og lære dem den korrekte levemåde.
4. Lederskab Gud har efter den sidste profet udnævnt tolv imamer som skulle lede samfundet (imamah), indtil dommedag. Præcis ligesom profeterne, er imamerne også fejlfrie, både for synder og fejl. Den største forskel på en profet og en imam ligger i, at sidstnævnte ikke kommer med ny åbenbaring, men leder samfundet i henhold til det åbenbare.
5. Genopståelse Når dommedag kommer, vil alle mennesker blive bragt tilbage til live (qiyamah). Enhver vil blive bedømt ud fra dets handlinger i denne verden og vil derefter enten komme i himlen eller helvede.

furu-i-din

Religionens grene, består af 10 grene, som følgende:

1. Bønnen ▲
2. Fasten ▲
3. Almissen ▲
4. En femtedel Ordet Khums på arabisk betyder bogstavelig talt ‘en femtedel’. Oftest når man siger Khums, refererer man til denne specielle skat, som er pålagt enhver muslim. Der skal betales 1/5 eller 20% af det årlige overskud, efter modregning af alle legitime omkostninger fra indtjeningen af det år.
5. Valfarten ▲
6. Kamp At kæmpe (jihad) på vegne af Gud. Dette er i højere grad indre kamp end kamp på en slagmark.
7. Byde det rette Guide og opmuntre andre mennesker til at udføre gode gerninger og handlinger (amr bil ma’ruf).
8. Forbyde det forkerte Forhindre og stoppe mennesker fra at udføre dårlige handlinger (nahi anil munkar).
9. Venskab Elske og tilbede Gud. Kærlighed til profeten Muhammad og husets folk (ahlul bayt) og være venlig overfor andre som også elsker dem (wilayah).
10. Fjender Holde afstand fra dem, som ikke har troen på Gud, profeter og imamer (baraah).

Konklusion

I store træk er både shia og sunni muslimer enige om fundamentet af religionen, selvom shia muslimer har et større omfang. Dette er ikke ensbetydende med, at sunni muslimer ikke har disse grene/principper i deres fortolkning af religionen; dog bare, at de ikke har inkluderet det i de grundlæggende principper. Visse af principperne er da også udtryk for de enkelte skoleretningers holdning.

Oftest ser vi folk anvende termerne: Hadith, Khabar, Athar, Riwayah, Rawi, Rawiyyah osv. til at betyde en ting; det der er berettet. Men hvad er forskellen og lighederne mellem disse ord og hvorfor så mange forskellige termer til at beskrive beretninger. I denne korte artikel vil der kigges lidt nærmere på de forskellige termer, der anvendes indenfor studiet af hadith.

Hadith. Khabar. Athar

Forskellen mellem hadith og khabar er som følgende.

1. Leksikalsk: hadith og khabar er stort set synonyme, begge betyder en tale, som foregår udenfor tidsrummet af den begivenhed, der refereres til, om det så egentlig relaterer til begivenheden eller ej. Dette er den leksikale mening af khabar. På dansk kan man referere til khabar som ‘rapport’/'nyhed’. I den tekniske kontekst er khabar en generel term, som kan indholde Profetens ord, ligeså vel som Imamernes, ledsagerne og følgerne af Profeten.
2. Hadith, på den anden hånd, er specifik i dens kontekst – eftersom det refererer til, hvad der er berettet fra en fejlfri, på arabisk Ma’sum (altså Profeten, Imamerne og Profetens datter). Her er khabar mere generelt, da det både er hvad der er berettet af en Ma’sum så vel som andre. Således er forholdene mellem dem, at den ene er specifik, hvor den anden er generel. Enhver hadith er en khabar, men ikke alle khabar er hadith.
3. Hadith og khabar er meget forskellige i deres tekniske (ikke leksikale) betydning, idet hadith refererer til, hvad der er berettet af en Ma’sum og khabar refererer til, hvad der er kommet også fra en ikke Ma’sum.

Forholdet mellem hadith, khabar og athar og de forskellige mening omkring dem er derfor som følgende:

• Hadith er hvad der er kommet fra en Ma’sum.
• Athar er hvad der er kommet fra en ledsager.
• Khabar er den mest generelle af de ovenstående to, da det refererer til, hvad der er kommet fra en Ma’sum, fra en ledsager eller fra andre.

Hvis vi prøver at kaste lidt lys på de tre forskellige termer i henhold til den måde lærdene anvender dem i deres bøger og taler, altså deres teknikske anvendelse, ser vi, at alle tre anvendes til at mene en ting; det som er berettet af Sunnahen (Profetens og Imamernes sædvane) i dets tre former: tale, handling og taktisk anvendelse. Dette er, fordi de alle er taget fra sætningerne Haddatha fulan (x beretter – ordet hadith), Khabbara fulan (x rapporterer – ordet khabar) og Athara ‘an fulan (det er blevet sagt fra x- ordet athar).

Riwayah

På arabisk betyder ordet riwayah ‘transmission’. I henhold til hadith terminologi betyder det transmission af en tradition med dets kæde af berettere. Dette refererer til handlingen af beretningen selv. Termen er også anvendt som i dets substantiv form ‘den transmitterede tradition sammen med dens kæde’. Nogle gange refererer den til en tradition, med eller uden dens kæde.

Rawi og Rawiyyah

Ordet rawi er et ord som er anvendt på kulturel niveau blandt visse araber, som betyder en som bær eller viderefører et stykke af poesi. Historien beretter, at det var velkendt i pre-islamisk tid, at en digter havde en rawi, som huskede alle digterens tekster og fortalte dem videre. Indenfor kulturen blev det således kendt, at transmission af poesi blev betegnet som riwayah. Denne term var derefter overført til dem, der berettede fra Profeten – og – således, en der berettede fra ham var kaldt en rawi, litterært en ‘rapporter’ eller ‘beretter’.

Leksikalt, er en rawi af hadith eller digte defineret til at være en person, som husker eller overfører det. I flertal skrives det som rawun eller ruwwah. Rawiyyah betegner således en,som har mange beretninger eller rapporter.

Tilbage i slutningen af 2007 postede islamDK et indlæg om fødekæden McDonald’s; ‘McDonald’s haram eller halal‘. Her blev der kastet lys på, hvad de lærdes holdning er til McDonald’s. Imellemtiden har vi modtaget en masse mails, kommentar og bemærkninger fra folk rundt omkring i landet. Disse har oftest været mere fokuseret på selve McDonald’s’ anvendelse af fødevarer. Så nu kommer der en version 2 af den tidligere artikel, ‘McDonald’s haram eller halal‘, som fokuserer på McDonald’s Danmarks egne fødevarer.

McDonald’s Danmark

Først og fremmest skal det understreges, at McDonald’s er en verdens omspændt virksomhed – McDonald’s fødevarer afspejler således oftest de traditioner/kultur, der er i de forskellige lande. I forbindelse med artiklerne på islamDK snakker vi kun om McDonald’s Danmark koncernen.

Nå, kan vi spise i McDonald’s Danmark eller ej..

De lærde kom frem til: at det er op til den enkelte mukallaf [myndig], at bedømme om man vil spise der eller ej. Så lad os antage, at visse af os er kommet frem til, at man godt må spise i McDonald’s Danmark. Her dukker spørgsmålet så op om, hvad man kan spise.

Her er listen så over ting man ikke kan spise hos McDonald’s Danmark:

1. Alle retter der indholder oksekød. Dette er ikke halal-slagtet, som McDonald’s Danmark også bekræfter på deres hjemmeside.
2. Alle retter der indholder kyllingekød. Mange har skrevet, at McDonald’s Danmark modtager kylling fra Danpo, som har et halal-certifikat, og således er det tilladt at spise deres kyllingretter. Der er dog to ting, der gør sig gældende for, at kyllingen ikke er Halal hos McDonald’s Danmark: i) Både Danpo og McDonald’s Danmark har bekræftet overfor islamDK, at McDonald’s ikke er forpligtet til at anvende kylling fra Danpo og kan således købe kyllingkød i Europa som ikke er Halal slagtet. ii) McDonald’s kan ikke afkræfte at kyllingkødet og oksekødet steges på samme grill.
3. Alle fiskeretter der indholder tatar-saucen. I denne sauce (som kommer på/i fiskeretter) kan der forekomme alkohol, og dette gør selve retten Haram. Selve fisken er af Halal type, men saucen gør det Haram at spise. Det kan også bemærkes, at alt fisk og kylling steges separat i friture.

Der har også været bekymringer om de anvender bøf-saucen (som er haram) til at give pommes fritterne smag. Pommes Frites i Danmark er ikke tilsat “bøfsmag”, det er 100% kartoffler, som bliver stegt i vegetabilsk olie og derefter krydres med salt – således er der ikke noget galt i at spise dem.

Hvis der stadig er nogle uklarheder – så post endelig, så vi en gang for alle kommer de løse ender til livs ;)

Det er blevet berettet i Bihar al-Anwar, at følgende diskussion tog sted mellem Imam Jafar [grundlæggeren af Jafari skoleretningen] og Abu Hanifah [grundlæggeren af Hanafi skoleretningen]:

Abu Hanifah spiste engang sammen med Imam Jafar. Imamen løftede sin hånd inden han indtog maden og fremsagde følgende dua:

“Al tilbedelse tilhører Allah, Skaberen og Vedligeholderen af alle verdenerne. O Allah! Denne mad er kommet fra dig og fra din budbringer [Profeten Muhammad]“.

Abu Hanifah sagde derefter til Imam Jafar:

“O Aba Abdillah [Imam Jafar], har du sat en partner ved siden af Allah (gennem denne bøn af din)”?

Imamen sagde til Abu Hanifah:

“Fy over dig! Sandelig har Allah den Største sagt i Sin bog:

“Og de følte kun had, fordi Allah og Hans Sendebud havde gjort dem rige af Sin nåde. [9:74]“

og Han, den Nådige den Barmhjertige sagde et andet sted (i Sin Bog):

“Men hvis de havde været tilfredse med, hvad Allah og Hans Sendebud havde givet dem, og havde sagt: Allah er tilstrækkelig for os, Allah vil give os af Sin måde, og (det vil) Hans Sendebud (også). [9:59]“

Abu Hanifah, sagde derefter:

“Jeg sværger ved Allah, det er som om jeg aldrig har læst disse to vers i Allahs Bog, ej heller har hørt disse to vers indtil nu (i mit liv)”.

Abu Abdillah [Imam Jafar] svarede ham:

Snarere, har du læst disse to vers før og du har hørt disse to vers (før), dog har Allah, Den Højeste, åbenbaret om dig og dem som dig:

“.. er der sat låse på deres hjerter? [47:24]“

og Allah, Den Største har også sagt:

“Visseligt ikke. (Men) hvad de plejede at gøre, er blevet rust på deres hjerter. [83:14]“

.. og al tilbedelse tilhører Allah.