Islam

Når man nævner ordet McDonald’s (MacDonalds) bringer det oftest forskellige følelser op iblandt muslimer. Nogle tænker direkte på ikke-halal mad og en virksomhed, der skal boykottes pga. dets (indirekte) støtte til Israel — andre har en mere neutral holdning til sagen og anser et udvalg af deres fødevarer til at være halal og således et spisested ligesom alle andre! Når denne debat er på sit højeste, drejer debatten sig ikke kun om halal/haram fødevarer, men ligeså meget at det bl.a. er amerikansk styret, støtter Israel indirekte og at man skal boykot kæden for islams sag. Men en ting er hvad man føler/mener og en anden ting er virkeligheden.

McDonald’s mad i Danmark

McDonald’s er en fødekæde som findes i de fleste lande rundt omkring i verden. Fødekæden bestræber sig på at afspejle de enkelte landes kultur og synspunkter, både i henhold til imaget af virksomheden som selve indholdet af maden. Således ses det at i forskellige lande (bl.a. alle mellemøstlige lande) der er al maden halal. Hvis vi kun kigger på de danske McDonald’s kæder, kan vi læse følgende på deres officielle site:

Er kødet hos McDonald’s Halal? Nej, kødet i de danske restauranter er ikke Halal. I stedet har du mulighed for at vælge en Filet-O-Fish, en grøn salat, gulerødder, en frugtpose, Pommes Frites eller en af vores desserter.

Dette klargør, at det ikke er tilladt som muslim at spise deres kødretter, eftersom det ikke er halal slagtet. For at kunne redegøre lovgivningen omkring de resterende produkter, er vi nødsaget til at klargøre følgende overfor læseren:

• Der er forskel på kristne/jøder og andre trosoverbevisninger. Kristne og jøder (Ahlul Kitab) har en speciel status indenfor islam, som giver dem flere rettigheder end folk med overbevisninger om flere guder eller ingen gud. Sidstenævnte bliver ofte refereret til som vantro (kafir) og anses bl.a. som værende urene (najis), når de er våd tilstand (i form af sved, arbejde med vand eller ting som indholder væske).
• Når man bor i et kristent land (Danmark anses for dette) og man eksempelvis er usikker på om personen bag disken er kristen eller ej, skal man antage at han/hun er kristen – her skal man lade tvivlen komme en til det gode. Hvis man med sikkerhed ved, at han/hun ikke er kristen eller jøde, bliver eksempelvis fødevareprodukterne, der er kommet i kontakt med personens kropsvæske (eksempelvis sved) najis, som medfører, at det ikke er tilladt at spise.

Til dette stillte vi en række af lærde et par spørgsmål, hvor svarene følger:

Spørgsmål 1: Det er klart at kød produkterne er haram at spise, da det ikke er halal slagtet. Men er det tilladt at købe og spise ikke-kød produkter, ligesom Pommes Friter, deserter og Filet-O-Fish (fiskeret) fra McDonald’s? Svar 1: Alle de retter som ikke indholder kød er tilladt at spise, men man skal dog forsikre sig, at fiskeretterne kommer fra den type af fisk der har skæl [torsk, laks, tun, osv.]. Dog er bedømmelsen af sagen op til den enkelte mukallaf [myndig/moden person, piger 9år/drenge 14år].

Efterfølgende blev der spurgt ind til om lovgivningen var anderledes, hvis personen bag disken er muslim:

Spørgmål 2: Er der en anderledes lovgivning, hvis personen bag disken (der er ikke tale om manageren eller afdelingslederen) som sælger maden er muslim? Svar 2: Der er ingen forskel – her gælder de samme forholdsregler som er nævnt i svar 1.

Boykotning af det zionistiske regime Israel

Mange muslimer snakker omkring boykot af McDonald’s bl.a. fordi det er ejet af jøderne i Israel. At sige at “McDonald’s er eget af nogle” er et forkert udsagn. McDonald’s er en fødevarekæde, hvor de fleste afdelinger udenfor USA er forpagtet til forskellige forretningsmænd. Formanden for bestyrelsen af hele McDonald’s koncernen, har siden 1993 været Jack M. Greenberg. Udover at være formand (CEO) for McDonald’s er han også direktør af American-Israel Chamber of Commerce and Industry, Inc., of Metropolitan Chicago.

Spørgsmål 3: Der er kommet nogle bekymrende nyheder til os omkring McDonald’s formand/direktør Jack M. Greenberg. Udover at være formand for McDonald’s er han også formand i bestyrelsen for ‘American-Israel Chamber of Commerce and Industry, Inc., of Metropolitan Chicago’. Er det tilladt at arbejde i McDonald’s, selvom vi ved at det bliver støttet af det jødiske samfund rundt omkring i verdenen? Svar 3: Hvis man ved at McDonald’s støtter (økonomisk) det zionistiske regime Israel, er det ikke tilladt at arbejde/samarbejde/købe fra dem – således skal de boykottes.

Det er her også interessant at se om lovgivningen er anderledes, hvis en afdeling er ejet og drevet af muslimer (eksempelvis de mange afdelinger som findes i Saudi Arabien, Persiske Golf, Bahrain):

Spørgsmål 4: I de sidste par år har vi set et antal af afdelinger [McDonald's] åbne i muslimske lande som sælger halal fødevarer, er det så tilladt at købe varer derfra – selvom det stadig er et amerikansk/jødisk styret selskab? Svar 4: Så længe maden er halal og overskudet ikke går til finansering af det zionistiske regime Israel, så er det tilladt. Hvis overskudet går til zionisterne er det absolut forbudt både at købe og samarbejde med dem.

Konklusion

Hvis du har søgt et klart Ja/Nej svar på om det er tilladt at købe fra McDonald’s, er det som du selv kan se lidt mere kompliceret. Generelt er indtrykket blandt de lærde, at det er op til den enkelte mukallaf [myndig] at bedømme situationen. Om McDonald’s koncernen støtter det zionistiske regime er der både for og imod rapporter om. At McDonald’s har åbnet en række butikker i det zionistiske regime Israel, kan enten ses som indirekte støtte til zionisterne eller som god markedsføring af en international virksomhed. Det skal dog bemærkes; selvom ikke-kød produkter kan spises, er der ikke kendskab til om der anvendes samme friture/kogeplade/ovn til at koge både halal og haram produkter. Ydermere er der heller ikke kendskab til om olien, der anvendes er af vegetabilsk type eller ej. Lærde har også en generel bekymring om disse specielle ‘rettigheder’ stadig er gældende for såkaldte kristne, eftersom de har afviget meget fra deres oprindelige skrifter. Lad den afsluttende bemærkning være (ud fra kendskab til alt ovenstående), at det er op til den enkelte mukallaf at bedømme sagen.

Update 7. jan 08:
McDonald’s Danmark har bekræftet, at de kun anvender vegetabilsk olie (raps- og solsikkeolie) til stegningen af produkterne.

Update 10. jan 08:
McDonald’s Danmark anvender Danpo som leverandør af kyllinger til deres burger. Som flere har hentydet, har Danpo erhvervet sig et halal certifikat på deres produkter – dog – skriver Danpo følgende til os på islamdk.dk:

Med hensyn til McDonald’s i Danmark kan vi ikke garantere at de produkter vi leverer dertil er slagtet efter halal metoden, da der efter aftale med McDonald’s Danmark må anvendes råvarer fra europa som ikke nødvendigvis er halal slagtet.

_{Lantmännen Danpo A/S}

Der vides således ikke om kødet er af halal eller haram type, når man spiser deres kyllingretter. Eftersom kyllingen kan være af haram type, er det nødvendigt at tage de rette sikkerhedsforanstaltninger; og således heller ikke spise deres kyllingretter.

Update 10. jan 08:
McDonald’s Danmark anvender en fisketype, som er halal, da den har skæller. Her er der tale om typen: newzealandsk kulmule (merluccius merluccius).

Update 15. jan 08:
McDonald’s bekræfter at deres kylling kan være af haram type, hvor det ikke er halal-slagtet:

Det er rigtigt, at vores kyllingeprodukter stammer primært fra Danpo og er halal-slagtede. I perioder bruger vi dog kyllingekød fra andre af vores øvrige kyllingeleverandører, som ikke bruger halal-slagtning. Det kan fx være i perioder med spidsbelastninger osv. Derfor kan vi ikke garantere, at vores kyllingeprodukter er halal-slagtede.

_{McDonald’s Danmark}

Oksekødet og kyllingen steges (grill) normalt seperat, men det kan hænde at det steges på samme grill – og – alt fisk og kylling (friture) steges separat:

Normalt steger vi alt oksekød og kylling separat på grillen, men ikke altid. Alt kylling og fisk steges separat i frituren.

_{McDonald’s Danmark}

Der blev også spurgt ind til tatar-saucen der bliver anvendt på deres fiskeretter. Ud fra ingredienserne så det ud til at der godt kunne forekomme spor af alkohol i deres sovs der anvendes til deres fiskeretter:

I Danmark indeholder tatar-saucen følgende:
Vand, vegetabilsk olie, agurker, vineddike, løg, majsstivelse, æggeblomme, sukker, salt, krydderi (indeholder sennep), kapers, fortykningsmiddel: E415 Xanthangummi, konserveringsmiddel: E202 Kaliumsorbat, aroma.

Tatar-saucen i Danmark er lavet med eddike, som er fremstillet af vin. Vores leverandør oplyser, at det ikke kan udelukkes, at der en gang i mellem kan forekomme meget små rester af alkohol i saucen.

_{McDonald’s Danmark}

Der kan altså forekomme alkohol i saucen på fiskeretterne. Her til sidste kan vi trøste pro-McDonald’s muslimer, med følgende:

Vores Pommes Frites i Danmark er ikke tilsat “bøfsmag”, det er 100% kartoffel som bliver stegt i vegetabilsk olie og derefter krydres med salt.

_{McDonald’s Danmark}

Der har været uklarhed om der bliver tilsat ‘bøfsmag’ til deres pommes fritter, men dette er ikke tilfældet i McDonald’s Danmark – disse er således halal at spise.

islamDK ønsker alle muslimer som ikke-muslimer Eid Mubarak. Må dette være endnu en dag hvor vi mindes vores religion islam. Mindes de heldige af os der har deltaget i dette års hajj, må Guds velsignelser være over dem.

Ordet taqiyyah (taqiyya / taqiya) danner rødder i waqa, yaqi på arabisk, som betyder at værne eller beskytte sig selv. Ordet har samme rodbogstaver som taqwa (fromhed, eller frygte Gud). Der er således ingen begrundelse til at oversætte taqiyyah til at skjule eller lyve, selvom begge handlinger kan være nødvendige for at beskytte en selv mod skade – både fysisk og psykisk. At leve som en minoritet iblandt et generelt-fjendtligt sunni territorium (generelt op til safavid dynastiet) har denne doktrin været af central betydning for shia.

Begrundelsen for at taqiyyah er tilladet hviler primært på tre Koran vers, hvoraf den første er en generel advarsel til troende, hvor de ikke skal associasere sig selv med de vantro:

De troende skal ikke tage de vantro til venner frem for de troende. Og den, der gør dette, har intet med Allah (at straffe), medmindre I da tager jer i agt for dem med (al) agtpågivenhed. Og Allah advarer jer mod Sin straf, og til Allah vender i tilbage.

_{Koranen al-Imran [3:28]}

Det andet vers bygger på, at de troende som frasiger deres religion under tvang, er fritaget for guddommelig straf:

Dem, der fornægter Allah efter at have troet – undtagen dem, der bliver tvunget (til at afsværge troen), medens deres hjerter finder urokkelig fred i troen (og som Vi ikke vil straffe), men over dem, der åbner deres bryst for vantroen, hviler Allahs vrede, og de får en streng straf.

_{Koranen al-Nahl [16:106]}

Det menes, at dette vers refererer til Ammar, søn af Yasir, ledsager af Profeten Muhammad. Selvom han var en svag gammel mand, blev han totureret af vantro iblandt Quraysh til at udtrykke holdning for at tro på polyteisme [troen på flere guder], men Profeten Muhammad beskyttede ham ved at tiltale ham som en trofast troende fra top til tå.

Det tredje vers omhandler Profeten Moses historie. Da Faraoen ville dræbe Moses ledsagere, stod en af Faraoens folk (som havde skjult sin sande tro) sig op og forsvarede Moses:

Og en troende mand, der skjulte sin tro, fra Faraos folk, sagde: Vil I dræbe en mand, fordi han siger: Min Herre er Allah, når han endda er kommet til jer med klare beviser fra jeres Herre. Hvis han er en løgner, så vil hans løgn falde (tilbage) på ham (selv). Men hvis han taler sandt, så vil noget af det, han truer jer med, ramme jer. Sandelig, Allah retleder ikke den, som overskrider (alle grænser og er) en ærkeløgner.

_{Koranen al-Mu’min [40:28]}

Udover disse vers er der utallige beretninger, som refereree til Imamerne (især Imam al-Sadiq), som understøtter nødvendigheden af taqiyyah – selv i den grad ved at identificere det med religionen selv:

- Ham som ikke har nogen taqiyyah, har ingen religion (din),
- Taqiyyah er [et mærke af] religionen, og den af mine forfædre.

_{Fayd Kashani, Kitab al-wafi (Tehran, 1357/1938) Bind 1, afsnit 3, s 121-4;
[Muhammad b. al-Hassan] al-Hurr al-Amili, Wasail ash-shi’ah (Cario, 1377/1957) Bind 1, s. 108}

Dette leder os til at spørge, hvornår taqiyyah er tilladt og nødvendigt. Her kan der især nævnes fire kategorier:

1. Tvunget forhold (ikrahiyyah),
2. Sikkerhedsforhold eller frygtsom (khawfiyyah),
3. Hemmelig/mystisk (kitmaniyyah) og
4. Symbiose (mudarati).

1) Tvunget forhold (ikrahiyyah) omhandler at handle i overensstemmelse med instruktionerne af en tyran [undertrykkende leder], under nødvendig omstændigheder, hvor det kan redde ens liv. Selvom denne form er den mest simple af de fire, er det den mest kontroversielle, da det oftest hænger sammen med de politiske aspekter – ligeså meget gældende nu som i fortiden; og uenigheden om at skabe konsensus om, hvornår en leder er en tyran, gør situationen vanskeligere.

2) Sikkerhedsforhold eller frygtsom (khawfiyyah) handler om at udføre de religiøse handlinger til de fatwas af sunni lederne [eller andre ledere], i sunni lande [eller andre lande]. Alternativ, handler det om at minoriteten handler med sikkerhedsforhold for at håndtere størstedelen af befolkning, for at beskytte en selv og ens medtroende for yderligere besværligheder.

3) Hemmelig/mystisk (kitmaniyyah) er at skjule sin tro eller ideologi, og antallet af troende og deres værested, udføre snu handlinger for at fremme religiøse mål, i tider med svaghed og forberedelse; hvor der ikke skal fortages åben propaganda. Det er nemlig denne form for taqiyyah som er det modsatte af idha’ah (propaganda).

4) Symbiose (mudarati), er for at kunne leve i fællesskab med sunni minoriteten, og i særdeleshed for at kunne leve i fællesskab for den islamiske umma. Dette er både at deltage i sociale og rituelle begivenheder sammen med sunni muslimerne for at styrke enheden af islam.

Konklusion

En af Koranens lære er, at det er tilladt for en muslim at skjule hans tro i situationer, hvor det kan resultere i, at hans liv, ære eller eje kan komme i fare. Dette er ikke kun stipuleret i religionen, men også rent menneskelig visdom, giver dette en logisk mening. I de fleste forhold er taqiyyah et middel for de svage overfor tyranerne, der leder samfundet; indtil man kan stå imod dette styre.

De fleste af os har set RSS-ikonet før, men ved ikke helt hvad det er, eller hvordan man bruger det. Ikonet forekommer oftest på forskellige hjemmesider/mobilertelefoner/PDA, og nogle af os har da trykket på ikonet for at se hvad der egentlig sker – dette resulterer i en masse tekst uden den store formatering (prøv selv; tryk på RSS øverst til højre eller på ikonet til højre). For dem, der kender en stor del til RSS, kan i bare skippe denne post over – for alle jer andre, det kan spare jer en masse surfingtid på nettet ved at læse videre!

For bedst at kunne forklare hvad RSS (eng. Really Simple Syndication) egentlig er, er det lettest at opstille et scenario, som vi alle kan forholde os til:

“Mustafa har 10 sites, som han dagligt/ugentligt læser nyheder på. Mustafa synes det er irriterende, at han skal åbne en browser og klikke alle disse adresser ind i adressefeltet og åbne 10 vinduer (tabs) for at følge med i, hvad der sker på disse sites.”

De af os der surfer meget på sites, der hyppigt bliver opdateret, såsom nyhedssites, blogs, forummer, CMS systemer (ligesom vores ovenstående ven Mustafa)- kan det være smart, at man kun modtog de nyeste indlæg og kun de nyheder/indlæg som man er interesseret i — dette er ligepræcis hvad RSS gør!

Ved at tilmelde sig RSS fra forskellige sites, kan man læse de nyeste post siden sidste man besøgte den site, i sin RSS reader. På denne måde kan man frasortere alle de posts, man ikke er interesseret i og ydermere har man et sted, hvor alle nyhederne kommer ind fra alle de sites, som passer en. En RSS reader minder altså om en browser som Internet Explorer eller Firefox, der kun viser posts fra de sites du har tilmeldt dig selv til – på denne måde modtager du de informationer, du vil læse – og hvad kan være smartere i den informationsalder vi nu lever i :-?

Hvis det har fanget din opmærksomhed, og du vil bruge en 10 minutter mere på zappe et dokument igennem, så er du oppe og køre med RSS. For at komme videre herfra, læs da Guide til RSS i Google Reader. De 10 minutter du bruger på dette, kan spare dig masser af tid fremover.

For dem af os som har emigreret fra Internet Explorer (IE) til Firefox, så ved vi hvor meget kraftigere denne browser er. Der ligger ofte flere grunde til hvorfor vi har skrottet IE og valgt Firefox, hvor nogle af disse er: fri software, kompatibel med plugins, Ikke-Microsoft produkt, skaber nuance på marked, hurtigere svartid osv. Hvis man har valgt Firefox for en af jf. grunde eller en helt sjette, så læs videre, ellers så bare hop denne post over!

En tilføjelse som er ret handy for alle muslimer, er Pray Times!. Når denne tilføjelse er hentet og installeret, vil der i browserens nederste højre hjørne vises tider over hvornår det er tid til bøn, prøv evt. at kaste et blik på disse screenshots af tilføjelsen.

Det er muligt at indstille et hav af indstillinger til denne tilføjelse, vi vil kun nævne et par af disse her:

• Nedtælling til hver bøntid,
• Understøtter både Ithna Ashari og Ahl al-Sunnah udregningsmetoder,
• Automatisk afspilning af athan (vælg selv hvilken lydfil – evt se disse online athan til download shia & sunni),
• Udregning af lokal bredegrad/længdegrad som giver de mest præcise tidspunkter,
• Udvælg hvad der er vigtigt for dig (Fajr, Solopgang, Dhuhr, Asr, Solnedgang, Maghrib, Isha).

Måden, hvorpå disse udregninger finder sted, er den samme som anvendes her på islamDK | bøntider – tryk for at læse mere omkring jf. Denne tilføjelse er en must have for alle muslimer, der anvender Firefox ;)

Dagens dato er browser statistikken på islamDK som følgende: IE 59,18%, Firefox: 40,45% og Opera: 0,37%

Ayatullah Khomeinis synspunkt på lederskab byggede på al-wilaya al-mutlaqa, som primært danner grundlag i Koranverset omhandlende ulu al-amr. Her mente han, at de lærde havde ‘komplet og omfattende autoritet’ over den islamiske umma, ligeså gældende som Profetens og Imamernes ret. Igennem denne tekst vil der kigges kritisk på nogle af de beviser Khomeini anvendte som grundlag for denne komplette og omfattede autoritet. Generelt så har de traditioner, der bliver fremlagt af Ayatullah Khomeini en svag kæde af berettere (isnad), og meningen han tilføjede teksten (matn) i hadithen er ikke i overensstemmelse med, hvordan tidligere lærde kiggede på teksten. Selvom der kunne skrives bøger omkring dette emne (som jeg ikke betvivler findes), så vil der i nedestående kun kigges på et enkelt af Khomeinis beviser. Der er ikke en særlig grund for, at dette bevis er fremhævet fremfor de andre, her har tilfældet rådet.

Et af Khomeinis beviser

Det andet bevis som Ayatullah Khomeini udledte for gyldigheden af al-wilaya al-mutlaqa, når Imamen ikke er til stede udspringer fra følgende hadith:

Når en troende dør, græder englene i fællesskab på den jord, hvor han med sine gode dyder indgik i tilbedelse til Gud og på himlens porte, som han gik ind af. En revne i islams fort vil forekomme, som ikke kan blive repareret, for troende som er fuqaha er islams fort, som de omringende mure, der beskytter en by.

_{Khomeini, Rohallah al-Musawi, Islam and Revolution, overs. Hamid Algar (Berkeley: Mizan Press, 1981) s. 68;}

_{Khomeini, Kitab al-Bay’ (Najaf: Matba’at al-Adab, 1971), bind 2, s 467}

Kæde af berettere (sanad)

Ayatullah Khomeini påpeger selv, at beretningskæden af denne hadith indholder en kritisk fejl, da Ali b. Abi Hamza al-Bata’ini, som menes at være dømt af Imam Rida, havde tilknytningsforhold til Waqifi sekten. Det siges, at han var den første, der deltog i denne sekt, efter Imam Musa al-Kazims død. Han [Bata'ini] sagde, at Imamen ikke var død, men at Imamen var midlertidig ikke tilstedeværende og ville vende tilbage snart. Pga. dette er Bata’ini kendt som en svag beretter (da’if ala al-ma’ruf) og er således ikke accepteret generelt. Ayatullah Khomeini argumenterede alligevel for, at denne tradition kan anvendes, hvor han bl.a. har følgende begrundelser:

1. Shaykh Tusi har berettet i sin bog Uddat al-Usul, at lærde havde tillid til traditioner, der var berettet af Bata’ini,
2. Ibn al-Gada’iri karakteristik at Bata’ini’s far var mere pålidelig end ham (abuh awthaq minh),
3. ashab al-ijma’ – hvor traditioner er accepteret uden spørgsmål af lærde, der har de bl.a. nævnt Bata’ini.

Ayatullah Khomeini anvender disse tre faktorer sammenlagt for at retfærdiggøre den svage kæde og således løfte traditionen til et niveau, hvor den er acceptabel. Indenfor videnskaben for traditioner kaldes dette, jabir li al-da’f.

Udover at Bata’ini var kendt for at være grådig, blev han også forbandet af Imam Rida og var kendt som en polyteist [tror på flere guder]. Han blev yderligere anklaget for at ’slukke lyset af Allah’, ud fra Koranverset:

De ønsker at udslukke Allahs lys med deres munde, men Allah vil kun fuldkommengøre Sit lys, selvom også de vantro hader (det).

_{Koranen Al-Tauba [9:32];Se også Al-Saff [61:8]}

Ghurayfi fremlagde en del beviser for, at Bata’ini ikke kunne anvendes som pålidelig beretter. Eksempelvis skrev Allama Hilli, at Bata’ini var søjlen af Waqifi sekten og ekstrem upålidelig. Majlisi anser Bata’ini som en svag beretter og samme konklusion kommer Mamaqani frem til i sin Tanqih al-Maqal. Al-Kashshi pointerer dette yderligere ved at referere til en begivenhed, der skete mens Imam Rida levede. Bata’ini skulle have læst en tradition af Imam Rida og undladt en sætning fra denne, hvor Imamen fornægtede ham [Bata'ini] og bad ham om at frygte Gud.

Det er ikke et krav for en beretter at have troen på tolver shiisme eller være en kvalificeret jurist (‘adala) i dens komplette forståelse. Hvad der er krævet er, at beretteren ikke er en løgner. Eftersom der er flere som advarer mod ham, forbandet af Imamem, advarslet af straffen i det kommende liv og den afstand han tog fra Imamerne for egen gavn i dette liv [dette skete fra Imam Al-Kazim til Imam Rida] – idet bliver hans beretninger set med spørgende underen.

Selv med alle disse påstande mod Bata’ini, ser Ayatullah Khomeini ham stadig som værende en pålidelig beretter – primært fordi Shaykh Tusi i sin Uddat al-Usul snakker om tre personer, der er i ashab al-ijma – her; Muhammad b. Abi Umayr, al-Bazanti og Safwan b. Yahy. Disse tre personer beretter ikke fra nogle ikke-pålidelige personer. Eftersom de beretter fra Bata’ini må dette medføre, at han var en pålidelig beretter. I realiteten, eftersom disse tre (og andre) af ashab al-ijma anvender traditioner af Bata’ini, snakker det for Bata’ini’s troværdighed.

Hadithens tekst (matn)

Eftersom traditionen ikke er blevet tilegnet verber, eksempelvis ligesom teksten maqbula af Umar b. Hanzala, har Ayatullah Khomeini (over)-analyseret denne hadith til at mene ‘komplet omfattende autoritet’ af de lærde. Til dette siger han:

Hvis en faqih sidder i et hjørne af hans tilholdssted og han ikke indrager sig selv i de sociale affærer [bl.a. politiske] eller vedligeholder islamisk lovgivning eller nedtoner dens status; eller i nogen som helst form ikke deltager i muslimernes affærer eller ikke tager hensyn til dem, kan han da så blive kaldt ‘islams fort’ eller islams beskytter?

_{Khomeini, Islam and Revolution, s. 73}

For at supplere denne hadith, beretter Khomeini en anden hadith, som er tilegnet Profeten:

“Fuqaha er profeternes forvaltere [umana'], så længe de ikke bruger deres liv på forkerte ønsker, lyster og rigdom af denne verden.”

Profeten blev derefter spurgt: “O Guds Budbringer! Hvordan ved vi om de så bekymrer sig om sig selv?”

Profeten svarede: “Ved at se om de følger den herskene magt. Hvis de gør det, så frygt for jeres religion og hold jer fra dem.”

_{Khomeini, Islam and Revolution, s.76;
Khomeini, Kitab al-Bay’, Bind 2, s. 472}

Der er også andre traditioner [tilegnet Profeten], hvor ulama bliver refereret til som Guds forvaltere:

- De, ‘alim er Guds forvaltere på jorden.
- De, ulama’ er Guds forvaltere over skabningerne.
- Ulama’ er samfundets forvaltere

_{Al-Hindi, Kanz al-Ummal, Bind 10, s. 134}

Her argumenterer Khomeini for, at forvaltningen ikke kun omhandler juridiske spørgsmål, men omfatter også etableringen af et juridisk socialt system baseret på, hvordan Koranen beskriver dette. Således skal alle de opgaver, der var givet Profeten, nu vartages af de lærde:

Vi har visselig sendt Vore sendebud med klare beviser og Vi har nedsendt sammen med dem bogen og (retfærdighedens) vægt, for at mennesker kunne opretholde retfærdigheden.

_{Koranen Al-Hadid [57:25]}

Ayatullah Khomeini bliver kritiseret for at læse for meget ind i denne tradition. Det er blevet argumenteret, at alt denne hadith siger er, at fuqaha’ er vedholdere af Profetens viden. Men at konkludere, at dette også indebærer retten til samfundets forvaltning er ikke muligt. Ydermere så er hele kæden af denne tradition svag. En anden pointe, som også kan summeres over er, at den anden del af denne hadith, “og frygt for jeres religion” – gør det klart, at de lærdes forvaltning er over religiøse sager, og ikke komplet omfattende autoritet.

Konklusion

Det er her vigtigt at understege, at dette var en ud af mange beviser, som Ayatullah Khomeini brugte for at understøtte al-wilaya al-mutlaqa. Bare fordi man har læst ovenstående, kan man ikke konkludere, om han havde ret eller uret – der skal laves en meget større undersøgelse af alle hans beviser. Med denne post har vi ikke prøvet at konkludere, om Khomeini havde ret eller ej, men at kaste lidt lys over de kritiske synspunkter der er ved Khomeinis fortolkning. Til folk, der er interesseret i at læse mere omkring emnet, kan det varmt anbefales at læse Khomeinis egen bog omkring dette, Islam and Revolution på engelsk (oprindelig persisk, findes også på arabisk) – kan lånes på biblioteker landet over.

Sayyid Muhammad Fadlallah blev født i Najaf 1935. Han var den ældste søn af en religiøs familie i Libanon. I forhold til andre prominente ulama, såsom Khu’i, Khomeini, Gulpaygani, Burujirdi og al-Sadrs, der nedstam fra Imam Husayn (gennem Musa al-Kazim), nedstammer Fadlallah fra Imam Hasan.

Fadlallah har et meget andet syn på kvinder og deres status i samfundet, i forhold til tidligere lærde. Denne artikel er en sammenligning af Fadlallahs syns med især Khu’is syn, derfor skal det pointeres, at andre levende lærde deler holdning med Fadlallah. Da debatten om ‘kvinden i islam’ genererer meget skrap debat, både iblandt muslimske samfund og samfund i vesten, er det til ingen overraskelse, at denne debat vil drage meget fokus fra muslimer i og udenfor de muslimske lande. En gruppe muslimer spurgte tidligere Ayatullah Khu’i om en kvinder, der stiller op som kandidat til at sidde i parlamentet. De var interesseret i at vide, om det var tilladt for muslimer at stemme på en kvinde. Ydermere spurgte de også, om det overhovdet er tilladt for kvinder at stemme. Som svar på dette skrev Khu’i:

Ligesom alle andre love som er i modstrid med islam og som ikke danner grundlag i Koranen og Sunna, så er det ikke tilladt for mænd eller kvinder at deltage i sådanne parlamenter… [For kvinder] På grund af hendes mangel på rationalitet og utilstrækkeligheden i organisering og hendes manglende evne til at nå mænds status; samlet set, tillader islam hende ikke til at blive udnævnt som dommer eller ikke engang at have forsørgelsen af sine egne børn, selvom faren skulle dø. Så, hvordan kan det være muligt, at hun skulle kunne vejlede den islamiske umma og alle de opgaver der hører med til dette?

_{Abul Qasim Khu’i, citeret fra Moslem Group of U.S. og Canada publication, Masa’il Fiqhiya}

I modsætning til dette, argumenterer Fadlallah for fuld ret til politisk aktivitet; både retten til at stemme og retten til at blive nomineret som politisk kandidat. Han tager det yderligere ved at argumentere for, at kvinder kan holde ledende positioner i den islamiske stat, og han udfordrer dem, som siger, at kvinder ikke har kapaciteten til at lede, eller dem, der siger, at de er utilstrækkelige i organisering sammenlignet med mænd. Fadlallah svarede som følgende:

Vi må udlede det islamiske synspunkt om kvinden fra den hellige Koran. Så hvis vi skal analysere en kvindes rolle i det politiske og sociale sfære, skal vi mindes de guddommelige ord: “De mandelig troende og de kvindelig troende er vejledt i henhold til hinanden, tager glæde i det rette og forbyder det onde.” Hvis vi udleder at ordet ‘rette’ sammenfatter alle sfærer af menneskelig aktiviteter som Gud værdsætter, og at ‘onde’ er alt det Gud ikke kan lide, så kan vi konkludere, at mandelig og kvindelig troende skal være hinandens vejledere, beskyttere, hjælpere, elskere og være med hinanden indefor alt, hvad wilaya skal være.

Og hvis vi analyserer Koranens synspunkt om kvinders mentale kapacitet, konkluderer vi så, at kvindens rationalitet kan nå samme niveau som mænds? Eller er hun højere end han er? I mine studier om kvinder har jeg undersøgt historien om dronningen af Sheeba, som Gud har præsenteret som en kvinde bedre end mændene. Mens mændene omkring hende handlede følelsesladt, var hun rationel. Mens mændene var ‘forvirrede’, var hun planlæggeren og tænkeren. Er dette da i overensstemmelse med, at kvinder har en fjerdel eller en halvdel af hjerne kapacitet af mændene? Er det da sådan Koranen forestiller hende?

_{Fadlallah, “Anaween fi al-Amal al-Islami,” et fordrag til hawza studerende i Beirut, 26. November 1995}

I hans bog Ta’ammulat Islamiyya hawla al-Mar’a (Islamisk syn på kvinder), udtrykker Fadlallah lignende holdninger. Han har sagt, at han udfordrer alle, der anvender den kendte hadith af Imam Ali, “kvinder har mangler i tro, lykke og rationalitet”.

Hvis vi ser på synspunkter om seksuelt samleje, ses det iblandt de ledende lærde, inkluderet Ayatullah Khu’i – at mænd er påkrævet at have samleje med deres kone(r) mindst en gang hver fjerde måned. Når en mand rejser fra sin kone(r) for et ubestemt tid, så har kvinden ikke retten til skilsmisse så længe manden sørger for hendes velvær. Fadlallah er helt i modstid med denne lovgivning:

Her kommer vi til de fatwas fra andre ulama, at mens manden ikke er underlagt til at have seksuel samleje med sin kone, undtagen en gang hver fjerde måned, ligemeget hvor lang hans rejse er, har hun ikke ret til seksuel samleje, selvom han er væk i 50 år, så længe han forsørger hende med finansielle midler… Lad os tage disse fatwas og sammenligner dem med hvad vi har lært fra den Hellige Koran: Er dette “venlighed, gensidig partnerskab?”… Men hvordan kan Gud ordre mænd til at have sådan et partnerskab med sin kone, og alligevel danne love som disse? Er livtids fangeskab gensidig partnerskab? Kan ægteskabet blive bedømt som “gensidig partnerskab” når en mand ægter sig en kvinde, og benægter hende seksuel ret?

_{Fadlallah, “Al-Minhaj,” s. 244-270}

Fadlallah tillader fødselskontrol og siger, at kvinden har ret til ikke at få børn, selvom dette kan være i modstrid med hendes mands ønsker. I henhold til abort, ser vi forskellige synspunkter i henhold til de lærdes synspunkter. De fleste har lovgivet, at fra det tidspunkt hvor manden trænger ind i kvinden, der er abort ikke tilladt under nogen omstændigheder. Khu’is lovgivning er lidt anderledes end det generelle synspunkt: hvis graviditeten udgør en fare inden fosteret har fået et sjæl (fire måneder ind i graviditeten), så er abort tilladt. Dog, hvis de fire måneder er overstået og kvinden er i fare, er abort forbudt.

Fadlallahs svar til dette er signifikant forskelligt fra alle de andre lærdes. Hans lovgivning lyder, at hvis en graviditet på et hvilket som helst tidspunkt truer overlevelsen af moderen, skal hendes liv reddes. Han argumenterer for, hvis der er nogle, der truer med at dræbe hende, er det obligatorisk for hende at kæmpe imod – selvom dette indebærer at tage en andens liv. Han sammenligner således en livstruende graviditet med selvforsvar. Yderligere argumenterer han, at hvis en kvinde er blevet voldtaget og bliver gravid af dette, møder hun sociale ydmygelse, hendes liv kan således komme i fare – dette giver hende retten til abort. For at toppe det af, siger Fadlallah at “en mand har ingen rolle i denne beslutning (i henhold til abort), om han er blevet såret over det eller ej, da graviditet er en sag vedrørende faren for kvinden og ikke manden”.

Ingen anden af hans lovgivninger har været så kontroversiel end kvindens ret til at onanere, hvor Khu’i og alle andre fuqaha er stærkt imod. Det generelle synspunkt iblandt ulama er, at kvinder har en semi-ligende væske som kan blive udløst under seksuelt samleje, hvor det i henhold til religiøs lov er kun tilladt at udløse under samleje, dermed er onani forbudt for begge køn. Fadlallah har konsulteret forskellige doktorer og læger ved det Amerikanske Universitet i Beirut og konkluderede, at kvinder ikke har sådan en væske. Da lovgivningen af onani dannes på baggrund af denne væske, og da eksperter konkluderede, at denne form for væske ikke findes, argumenterer Fadlallah for, at der ikke er basis for at onani [hos kvinder] skal være forbudt.

Ikke til den store overraskelse ses Fadlallah oftest som ‘kvindernes mand’, dette især hos muslimske kvinder, der er bosat i vesten. De ser ham som værende den eneste mujtahid og lovgiver, som tager udgangspunkt i kvindens ret. Ikke lignende andre lærde, har Fadlallah længe holdt den holdning, at kvinder kan holde religiøse og politiske positioner. Selvom der er mange muslimer, der ikke anerkender ham som værende lærd, så har han sikret sig en plads i historiebøgerne, ved at være den første der danner grundlag for disse holdninger.

I moderne kilder kan det ses, at center for islamisk studie tit bliver kaldt hawza ‘ilmiyya – oftest oversat til center for islamisk lære, center for lære eller mindre brugt, akademisk center. Qom i Iran og Najaf i Irak er nu de to mest vigtige centre for lære. I løbet af de sidste par år har der udviklet sig en akademisk kappestrid mellem disse to, ligesom forholdet mellem Cambridge og Oxford, Harvard og Yale. Begge centre kan pege på en lang historie af lærde udover at være hellige steder, som er tilflugtssted for pilgrimsrejsende. Ligesom andre centre for lære stræber de begge efter retten til at være det førende center. Qom var et vigtigt center i tidlig islamisk historie, hvor mange hadith-lærde og lærde med teologisk baggrund kom frem mellem det ottende og tiende århunderede. Byen mistede denne status i det elvte århundrede og forblev i baggrunden indtil Safavid perioden, hvor det kom lidt frem igen. Her blev Faydiya madrasa bygget og et antal af lærde studerede der, inklusiv den kendte 17. århunderede filosof, Mulla Sadra. Det var først i 1922, at den moderne hawza ‘ilmiyya blev gen-etableret og blev et funktionelt centre for islamiske studier. Således kan det siges, at Qom kun er 70 år gammelt, og ikke 1000 år.

Det bliver ligeledes ofte påstået, at centret for islamiske studier i Najaf blev etableret i 447/1055, da Seljuks overtog Bagdad og al-Shaykh Abu Ja’far al-Tusi flygtede til Najaf. Denne påstand kan heller ikke understøttes. Det er korrekt, at Najaf fik en høj status da al-Tusi flygtede dertil, men denne status blev ikke opretholdt fra det tidspunkt indtil dagen i dag. I det 13. og 14. århunderede flyttede centret over til Hilla, en by også i den sydelig del af det nuværende Irak. Her blev mange store lærde uddannet, såsom al-Muhaqqiq al-Hilli (d. 676/1277) og al-Allama al-Hilli. Med denne flytning mistede Najaf førepositionen, men kom igen på toppen i det 15. og starten af det 16. århundrede. Fra denne periode er bl.a. Hilal al-Jaza’iri (d. 909/1504) og Ali b. Abd al-Ali al-Karaki (d. 940/1534) kendt. Med etableringen af Safavid dynastiet begyndte det at blomstre med centre for islamiske studier i Iran. Først i Tabriz (1501-55), derefter Qazvin (1555-97) og Isfahan (1597-1722). Isfahan overgik klart Najaf i antallet af uddannede lærde i disse år. Najaf forsatte dog stadig med at være et kendt center for islamisk studie. Den velkendte Alimili Hasan b. Zayn al-Din al-Amili (d. 1011/1602) og Muhammad b. Ali b. al-Husayn b. Abi al-Hasan al-Musawi (1009/1600) studerede begge under al-Ardabili i slutningen af det 16. århunderede. Med faldet af Safavid styret i 1722 blev Najaf igen det førende center for islamisk studie. Dette forsatte helt op til det 20. århunderede, hvor der ikke var nogle seriøse konkurrenter til Najaf.

Hawza ‘ilmiyya i Qom voksede fra et lille center i 1922 til at være en rival for derefter at overhæle Najafs center for islamiske studier. En gruppe af lokale Qommi lærde startede en rekonstruktion af de forladte madrasas i Qom i 1916. Abd al-Karim b. Muhammad Jafar Ha’iris (1859-1937) ankomst til Qom i 1922 var med til at markere den moderne hawza. Ha’iri blev født i 1859-60 i Mahrajird, en landsby i Yazd i sydelig Iran. Han studerede først nær Ardekan og derefter i Yazd i Khan madrasa. Derefter vendte han til Najf for at studere under Mirza Hasan al-Shirazi. Ha’iri blev i Irak, studerede og underviste der indtil 1913-14, da han formerede en række studerende i Arak. Under Naw Ruz (persisk nytår), 21. marts 1922, tog han til Qom for at besøge Masuma Fatimas gravpladsen, datteren af den syvende Imam Musa al-Kazim. Med nogle besværligheder lykkedes det Qommi lærdene at overtale ham til at blive og etablere et center i Qom. Ha’iri styrede hawza i Qom fra 1922 til hans død i februar 1937. Under ham blev Faydiya madrasa renoveret, et hospital blev bygget og et nyt bibliotek blev etableret i Faydiya madrasa. Flere af hans studerende er blandt de kendte lærde, inkluderet fire marja’taqlid, som fik fremgang i Qom efter 1962. Det lykkedes Ha’iri at gøre Qom til dét islamiske center i Iran – som også overgår Mashad.

Kappestrid

Fra begyndelsen, da Qom blev etableret som en hawza, var det implicit i kappestrid med Najaf. Den spirituelle betydning byen Qom har (især i forhold til Najaf) er understøttet af kendte fortolkninger af traditioner og hadith, som kan kædes tilbage til Imamerne. Shaykh Muhammad Taqi Bafqi, en Qommi forelæser, var bl.a. en af de lærde, der overtalte Ha’iri til at etablere centret for islamiske studier i Qom:

Bafqi spurgte: “Har du set at i de hadith, som kommer fra vores Imamer, der omhandler verdens ende: at Qom vil blive centeret for viden og læren, og fra det vil læren sprede sig til resten af landet, og der ved verdens ende, ligesom en slange, vil læren gå ned i jorden i Najaf og komme op i Qom? ”

“Ja,” svarede Ha’iri.

“Anerkender du disse hadith og beretninger eller finder du nogle fejl ved dem?”

“Jeg anerkender dem,” svarede Ha’iri.

Bafqi spurgte igen, “Vil du ikke have at dette grundlag sker med dine hænder, så denne begivenhed bliver forevigt forbundet med dit navn og bliver forbundet med de utallige gode handlinger, du har fortaget?”

“Hvorledes?” svarede Ha’iri.

Bafqi sagde, “bliv her og send besked til Arak og fortæl dem, hvem som helst der vil, kan komme til Qom.”

_{Razi, Ganjina-yi danishmandan, Bind 1, s. 286-87}

Selv før 1922 var der sikkerhed iblandt Qommi lærde, at skæbnen var, at Qom skulle være efterfølger af Najaf som overhovedet af alle hawza i hele verden. Shaykh Bafqi udtrykte denne ide, hvor han refererede til et antal af hadith, da han prøvede at overtale Ha’iri til at blive og undervise i Qom. En af disse hadith siger følgende:

Det er blevet berettet gennem pålidelige kæder af autoritet fra al-Sadiq, fred være over ham, at han nævnte al-Kufa og sagde, “al-Kufa vil blive tømt for troende, og viden vil forsvinde fra det, ligesom en slange kravler ind i busken. Viden/læren vil komme frem i en by ved navn Qom, som vil være kilde til læren og dyder.”

_{‘Abbas al-Qummi, Safinat al-Bihar, Bind 2, s. 445}

Den moderne fortolkning af disse hadith sammenligner al-Kufa med centret for islamisk studie i Najaf. Denne beretning bliver ofte citeret som bevis på, at Qom er og skal være dét religiøse center for verdenen.

Under Burujirdi kontrol af hawza fra 1944 overgik centret i Qom helt klart Najaf. Burujirdi var bredt anerkendt som marja’taqlid, selv blandt muslimer udenfor Iran, som nogle iranske forfattere udtrykker det “var han marja’taqlid for hele verden”. Hans død i 1961 var en midlertidlig tilbagegang for Qom, men som Muhammad Sharif Razi skriver, “Shari’at-madari var marja’taqled ikke kun for troende i Iran, men også Pakistan, Indien, Kuwait, Den persiske golf og Libanon”. Begivenheder siden 1978 har sikret Qom dominans over Najaf. En kombination af forskellige faktorer har dannet grundlag for dette; den iranske revolution, oprettelsen af den islamiske republik, Iran-Irak krigen, golfkrigen og dets efterspil – har tilladt at centret i Qom blomstrer med antallet af lærde og studerende, mens antallet i Najaf aftager. Adgang til Najaf for aspiranter fra regioner som Libanon og Indien er blevet meget vanskeligt. Qom er helt sikkert blevet det mest vigtige center for lærde i verden.

I løbet af et år er der forskellige islamiske begivenheder, der er værd at være opmærksom på. Dette er ligefra glædelige begivenheder som fødslen af Profeten Muhammad til sørgelig begivenheder. Eftersom der hvert år er en forskydning af disse begivenheder (i henhold til den vestelig kalender), er det til tider svært at holde styr på, hvornår en given begivenhed finder sted. Her på islamDK er det nu muligt at se en “online islamisk kalender”. For at se denne kalender, tryk på ‘Kalender’ i menuen til højre eller tryk her.

Det er en fornøjelse for islamDK hermed at præsentere en hjemmeside, der er kompatibel med online mobiltelefoner og pda’er. Dette gør det muligt at læse omkring islam, selv når man er på farten. For at teste vores nye funktionalitet, klik ind på www.islamdk.dk med din mobil/pda.